Gud opfordrer os til at komme til ham med vor byrde af synd og vort hjertes sorger. Synden fylder os med frygt for Gud. Når vi har syndet, må vi skjule os for ham. Men hvordan vor synd end er, byder Gud os komme til ham ved Jesus Kristus. Det er kun ved at bringe vore synder til Gud, at vi kan blive frigjort fra dem. Da Kain vat under Guds vrede, indrømmede han at have syndet ved at dræbe Abel, men han flygtede bort fra Gud, som om han på den måde kunne undslippe fra sin skyld. 

Hovedbetingelsen for, at vi må kunne modtage Guds tilgivende kærlighed og meddele den videre, er for vort vedkommende, at vi erkender og tror den kærlighed, han har til os (1Joh 4,16). Ved hvert bedrag, som står til rådighed, arbejder Satan for, at vi ikke skal se denne kærlighed. Han vil lede os til at tro, at vore fejl og overtrædelser har været så store, at Herren ikke vil agte på vore bønner, og at han ikke vil velsigne os og frelse os. I os selv kan vi ikke se andet end svaghed, ikke noget, der kan skaffe os yndest hos Gud, og den onde fortæller os, at det ikke kan nytte, for vi kan ikke afhjælpe vore karaktermangler. Når vi forsøger at komme til Gud, vil fjenden hviske: Det nytter ikke for dig at bede; begik du ikke hin onde handling? Har du ikke syndet imod Gud og krænket din egen samvittighed? Men du kan meddele fjenden, at Jesu Kristi, Guds Søns, blod "renser os fra al synd". Når vi føler, at vi har syndet, og ikke kan bede, er tiden netop inde til at bede. Vi skammer os måske og er dybt ydmygede, men vi må bede, og vi må tro. "Det er troværdig tale og fuld modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til Verden for at frelse syndere, blandt hvilke jeg er den største." (1Joh 1,7; 1Tim. 1,15). Tilgivelse, forligelse med Gud, kommer til os, ikke som en belønning for vore gerninger, den meddeles ikke på grund af syndige menneskers fortjeneste, men den er en gave, og grundlaget for dens meddelelse er Kristi pletfri retfærdighed.