Til Forsiden
 
Her i dette vers tales der om retfærdighed.
Hvad er retfærdighed?
En retfærdighed det samme for alle?
Jeg tvivler meget på at vi alle har den samme forståelse af hvad retfærdighed er. Jeg tror, at det nogle i dag kalder for retfærdighed er meget Uretfærdig.
Spørgsmålet er så, kan vi syndige Uretfærdige mennesker forstå, afgøre eller forestille os hvad virkelig retfærdighed er?
Jeg tror det ikke.
Hvor ofte har du i din menighed hørt en prædiken om retfærdighed?
Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har hørt en prædikant tale over dette emne.
Jeg kan heller ikke komme i tanke om hvornår jeg sidst har hørt en politiker, nogle embedsmænd eller lignende tale om retfærdighed. Måske er årsagen den at vi i dag ikke ønsker at vide hvad retfærdighed er.
Måske ønsker vi slet ikke, at vide hvad virkelig retfærdighed er, da det vil betyde en total ændring i vort forhold til hinanden og til de love og normer vi i dag lever efter.

Her vil mange som vedkender sig at være kristne ikke holde Guds mål; når de vejes på helligdommens vægtskåle, vil de findes for lette. Kære bror, "Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og "rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige." Hvilket løfte dette er! Men vi må ikke tabe den kendsgerning af syne at det er baseret på lydighed til befalingen. Gud kalder dig til at skille dig fra verden. Du skal ikke fly dens skikke, ej heller, i nogen henseende, tilpasse din handlemåde efter den. "Men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne." 
Gud kalder os ud af verden. Vi du adlyde? Vil du komme ud af den, og forblive adskilt og borte fra den? "Thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? Eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke?" Du kan ikke blande dig med verdslige, tage del i den ånd de har, og følge deres eksempel, og samtidig være et Guds barn. Universets Skaber henvender sig til dig som en kærlig fader. Hvis du lader din hengivenhed adskille sig fra verden, og forbliver fri fra dens forurening, undgår den fordærv der er i verdens som kommer af lysten, vil Gud være din far, han vil optage dig i sin familie, og du vil være hans arving. I stedet for verden vil han give dig riget under alle himlene, hvis du lever i lydighed. Han vil give dig et evigt herlighedsvægtlod og et liv som er ligeså varig som evigheden. 
Din himmelske Fader tilbyder at gøre dig til medlem af den kongelige familie, så du ved hans overvældende store og rige forjættelser kan få del i den guddommelige natur og undslippe verdens korruption som er en følge af begæret. Jo mere du får del i de rene og syndfrie engles egenskaber og i Kristus, din genløser, jo mere levende vil du blive præget af det guddommelige, og jo mindre vil din lighed med verden blive. Der er uoverensstemmelser mellem Kristus og verden, fordi verden ikke vil forene sig med Kristus. Verden vil også være i uoverensstemmelse med Kristi efterfølgere. I bønnen til sin fader siger vores Frelser: "Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden." Joh 17,14

 Vantro mennesker og de, der elsker synd, undskylder deres forbrydelser ved at henvise til synder hos mænd, som i gammel tid fik myndighed af Gud. De gør gældende, at når disse hellige mænd gav efter for fristelsen og bedrev synder, kan man ikke undres over, at også de kan gøre sig skyldige i urigtige handlinger, og antyder derved, at de trods alt ikke er så onde, når de jo har sådanne fremragende eksempler på ugudelighed at se hen til. 
Hensynet til retfærdighedens principper krævede en tro skildring af fakta til gavn for alle, der nogen sinde kom til at læse den hellige beretning. Her ser vi de synlige beviser på guddommelig visdom. Det kræves af os, at vi lyder Guds lov, og vi oplyses ikke blot om straffen for ulydighed, men til hjælp og advarsel for os har vi skildringen af Adam og Eva i Paradis og af de sørgelige følger af deres ulydighed mod Guds befalinger. Beretningen er fuldstændig og tydelig. Loven, der blev givet menneskene i Eden, er nedtegnet tilligemed den straf, de ville få i tilfælde af ulydighed. Derpå følger beretningen om fristelsen og faldet og den straf, der blev tildelt vore fejlende forfædre. Deres eksempel er givet os, som en advarsel mod ulydighed, for at vi kan være forvissede om, at syndens sold er døden, at Guds gengældende retfærdighed aldrig udebliver, og at han af sine skabninger Kræver streng agtelse for sine befalinger. Hvor bestemte var ikke de straffebestemmelser, der blev knyttet til loven, da den blev givet på Sinai, hvor sikker var ikke den straf, der ville følge overtrædelse af denne lov, og hvor tydelige er ikke de tilfælde, der omtales som beviser på denne kendsgerning!

Gud vil prøve sit folks troskab. Mange af de fejltagelser Guds bekendende tjenere begår, er som følge af deres egenkærlighed, deres ønske om bifald, deres tørst efter popularitet. Forblindet af dette, indser de ikke at de er mere mørkets elementer end lysets. »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« Dette er de betingelserne for at vi kan anerkendes som Guds udskilte sønner fra verden og aflæggelsen af ting som vildleder, fortryller og fanger.
Apostlen Paulus erklærer at det er umuligt for Guds børn at forene sig med verdslige: »Træk ikke i ulige åg med de vantro.« Dette henviser ikke kun til ægteskabet; men til ethvert fortroligt forhold og partnerskab med dem, som ikke har kærlighed for Gud sandheden, er en snare. Apostlen fortsætter: »Thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? Eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? Eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud og de skal være mit folk.« »Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd og gennemføre hellighed i gudsfrygt.«
Hvis vi indvilliger i de betingelserne, vil Herren opfylde sine løfter for os. Men her er der et arbejde for os at gøre, som vi ikke på nogen måde skal forsømme. I Jesu styrke kan vi gøre det rigtigt. Vi må altid rykke fremad og opad, altid vokse i nåden og i sandhedskundskaben.