![]() |
| DENNE
BOG INDEHOLDER FØLGENDE EMNER.
Indledning. Jehovas Vidner og Bibelen. Året 1914 eller? Jesu nærværelse. Jehovas love - bud. De 144.000. Skabelsen. Navnet Jehova. Kongen. Hyrden. Johannes døberen. Frelseren. Officielt er der ca. 60 aktive trossamfund i
Danmark.
Nogle af dem har eksisteret i mange år, medens andre først
er kommet til langt senere. I den sidste gruppe finder vi de
såkaldte
nyreligiøse bevægelser.
Nu var slangen det forsigtigste af alle markens vilde dyr som Jehova Gud havde frembragt, så den sagde til kvinden: "Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?" 1 Mos 3,1. Jehovas Vidner, kommer IKKE åbent og ærligt frem, men giver ligesom slangen, udtryk for at være HELT anderledes end de i virkeligheden er. Desværre er der mange, der først finder ud af det når det er for sent. Jehovas Vidner giver udtryk for at være et bibelkyndigt folk, - det er de også, MEN IKKE på en god og positiv måde, for ingen kan som Dem, få skriftsteder til at sige ting, som der ikke står noget om i de pågældende vers. Næste gang Du har en samtale, eller et studium med dem, så skal Du prøve at tage en båndoptager med, IKKE I DET SKJULTE, men åbent optage det der bliver sagt. Jeg har ofte erfaret, at Jehovas vidner IKKE ønsker at sige noget medens båndoptageren er tændt, da det vil afsløre, hvordan de i løbet af kort tid skifter fra et standpunkt til at andet. Denne lille bog er en gennemgang af nogle
få af
de punkter, der er karakteristiske for Jehovas vidner.
Bibelteksterne i denne bog er fra, Jehovas vidners egen bibeloversættelse. Ny Verden oversættelsen af De hellige
Skrifter
Der er dog et par enkelte undtagelser, men
disse er mærket
med, hvilken oversættelse der er brugt.
Jehovas Vidners måde at bruge Bibelen
på er
også helt speciel. Det er f.eks. ret almindeligt at de bytter
rundt
på skriftstederne. Det vil igen sige, at de finder nogle HELT
UVEDKOMMENDE
skriftsteder frem og placerer dem på steder, hvor de slet ikke
hører
til. Modsat, så UNDLADER de at medtage de skriftsteder som klart
og tydeligt, hører til i emnets sammenhæng.
For "alt kød er som græs, og al dets herlighed er som græssets blomst; græsset visner, og blomsten falder af, men Jehovas ord forbliver til evig tid." Og dette er "ordet", det som er blevet jer forkyndt som en god nyhed. 1 Pet 1,24-25. Selve "Ny Verdens Oversættelsen" af
Bibelen, ER
STADIG GUDS ORD. Når man som ved andre oversættelser ALTID
sammenligner alle de skriftsteder, som hører til et emne. Og
når
man ALDRIG tager et vers UD AF DETS SAMMENHÆNG.
Det er nødvendigt, at vi ikke blot
undersøger
hvad vi selv tror, men også hvad den kirke eller det trossamfund
vi måske tilhører, lærer. Er læren i fuld
overensstemmelse
med Guds ord eller er den baseret på menneskers traditioner?
Hvordan så med de trossamfund der kalder
sig kristne
og hævder at Kristus er deres herre? Er det at de prædiker
i hans navn en garanti for at de godkendes af Gud?
Desværre har Jehovas vidner en MEGET UBIBELSK vane med at påstå, at der står noget, som der slet IKKE står. Prøv engang at se på dette stykke. Hvordan ville han Jesus komme tilbage?
Her ønsker Jehovas Vidner at give
læseren
det indtryk, at INGEN vil se når Jesus kommer igen.
Og efter at han havde sagt dette blev han
løftet
op mens de så på det, og en sky tog ham op, bort fra deres
øjne. Og mens de stirrede op mod himmelen idet han var på
vej bort, se! Da stod to mænd i hvide dragter ved siden af dem,
og
de sagde: "Galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op
mod himmelen?
Jesus vil komme igen på samme
måde,
som han steg til himmelen. Jesus forsvandt gradvist ud af
disciplenes
synsfelt, ligesom når vi står i en lufthavn og ser en
flyvemaskine
lette, den forsvinder også ud af vor synsvinkel. Men når
den
kommer tilbage, måske lang tid efter, så sker det i den
modsatte
rækkefølge, først kan vi kun se den som en meget
lille
og ubetydelig plet, men efterhånden, som den kommer nærmere
kan vi se den tydeligere og tydeligere, alt medens den nærmer
sig, men den er stadig IKKE HER, først når den ER landet i
lufthavnen kan vi sige at den er HER. På samme måde er det
at Jesus kommer igen.
JESUS KOMMER DOG IKKE HELT NED PÅ JORDEN, da den endnu ikke er blevet renset, men han vil blive i luften, i skyen og først skal de døde i troen opstå, derefter skal de troende, som LEVER og som ALDRIG ER døde og som heller ALDRIG SKAL dø bortrykkes sammen med de opståede døde, for at møde Herren i luften, og så skal vi ALTID være samme med vor Frelser og Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne søn, som var villig til at komme ned på denne syndige jord for at dø for vor skyld. For dette siger vi jer med Jehovas ord, at vi levende som bliver tilbage til Herrens nærværelse, afgjort ikke skal komme forud for dem som er sovet ind [i døden]; for Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først. Derefter skal vi som lever og som bliver tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren. Bliv derfor ved med at trøste hinanden med disse ord. 1 Tess 4,15-18. Årstallet 1914 er grundigt indprentet i alle Jehovas Vidners bevidsthed, men sådan har det ikke altid været. For i slutningen af det forrige århundrede og i begyndelsen af dette var årstallet 1874. "Der er to vigtige Tidspunkter her, som vi
ikke må
blande sammen, men klart holde ude fra hinanden, nemlig Begyndelsen til
"Endens Tid" og Tiden for Herrens Nærværelse. "Endens
tid"
omfatter, som vi har set, en Periode fra 1799 frem til det Tidspunkt,
da
Satans Rige bliver fuldstændig omstyrtet og Messiasriget
oprettet.
Tiden for Herrens Nærværelse begyndte som ovenfor vist i
Året
1874. Den sidst Periode ligger naturligvis inden for den
førstes
Rammer, idet den nemlig udgør den sidste Del deraf."
"Denne store Forøgelse af Kundskaben og
den enorme
Løben hid og did af Folk i alle Egne af Jorden er uden nogen som
helst Tvivl en Opfyldelse af den Profeti, der taler om Endens Tid.
Disse
ydre Kendsgerninger kan ikke omdisputeres; de burde være
tilstrækkelige
til at overbevise ethvert tænkende Menneske om, at vi siden
1799
har befundet os i "Endens Tid."
Men dette årstal 1874 kunne ikke holde i længden, det VAR bygget på sand og Jehovas vidner var nødt til at ændre det. "Først og fremmest troede pastor
Russell og de
der sluttede sig til ham at Kristi usynlige nærværelse i
ånden
var begyndt i 1874. De forstod at Kristi fornemste gerning på
det tidspunkt bestod i at indsamle dem der hørte ham til og
befri
dem for de mange modstridende opfattelser af hvad Guds vilje med dem
var.
De
troede at hensigten med Kristi genkomst var at han ville samle dem,
genoprette
den sande tilbedelse, og derefter, i 1914, ved afslutningen på
"hedningernes
tider", føre dem ind i Guds rige, som en brud der hentes af sin
brudgom.
"I kapitel 16 i denne bog gennemgik vi de
bibelske vidnesbyrd
om at Kristus skulle komme igen og begynde at herske midt iblandt sine
fjender i 1914. Lad os nu på de næste fire sider
omhyggeligt
betragte de forskellige træk af det forudsagte tegn på
Kristi
nærværelse, og andre ting der skulle kendetegne "de sidste
dage" for Satans tingenes ordning, og se hvordan disse ting er
gået
i opfyldelse siden 1914."
"Da Messias eller Kristus for nitten hundrede
år
siden var legemligt "nærværende" her på jorden, var
tiden
ikke inde til at dette profetiske syn skulle gå i opfyldelse. Men
da hedningernes tider var til ende i 1914 var tiden kommet til at
Daniels
syn skulle få sin opfyldelse; og det fik det også, hvilket
fremgår af at de mange dele af "tegnet" på Kristi anden
"nærværelse"
eller parousia har vist sig."
"Bibelen omtaler den tid vi lever på,
som "de
sidste dage" eller "endens tid." (2 Tim 3,1; Dan 11,40).
Kendsgerningerne
viser at det er en begrænset tidsperiode der begynder på et
bestemt tidspunkt og ender på et bestemt tidspunkt. Den
begyndte
i 1914 da Jesus Kristus blev indsat på tronen som konge i
himmelen.
Den vil ende når Gud tilintetgør den nuværende onde
tingenes ordning. Hvilken lettelse når de systemer og mennesker
der
bedrager og undertrykker er borte, ja når alle der truer andres
sikkerhed
er væk!
At Jehovas Vidner også i dette tilfælde har bygget på sand, kan de ikke bortforklare, og de søger derfor nu efter et nyt årstal, det årstal som INGEN kender ikke engang Himlens engle. "Men om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene." Matt. 24,36. Har Jehovas Vidner taget fejl i visse lærespørgsmål? "Jehovas vidner hævder ikke at
være inspirerede
profeter. De har nu og da taget fejl. Ligesom Jesu apostle har de somme
tider haft nogle forkerte forventninger. - Luk 19,11; Apg 1,6.
Nu er spørgsmålet så, hvornår ændres året 1914 til et nyt årstal? Årene 1954 og 1975 har været nævnt, men endnu holder man fast ved 1914 selv om grundlaget også denne gang er kviksand.
Jesu genkomst. NÆRVÆRELSE
(pa-rou-sia).
"Og de bliver ved med at sige til bjergene og til klipperne: "Fald over os og skjul os for ham som sidder på tronen, for hans ansigt, og for Lammets vrede, for deres vredes store dag er kommet, og hvem kan bestå." Åb 6,16-17. Hvorimod det for den øvrige kristne verden er en glædens dag. "Se! Jeg kommer hurtigt, og den løn jeg giver, har jeg med mig for at give hver enkelt som hans gerning er. Jeg er Al'fa og Ome'ga, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Lykkelige er de som vasker deres lange klæder, så retten [til at gå] til livets træer kan blive deres og de kan få adgang til byen gennem dens porte. Udenfor er hundene og de som øver spiritisme og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver som holder af og som øver løgn.' 'Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting til menighederne. Jeg er Davids rod og afkom, den strålende morgenstjerne.'" Og ånden og bruden bliver ved med at sige: "Kom!" Og lad enhver som hører, sige: "Kom!" Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand. Åb 22,12-17. Og på den dag skal man sige: "Se, dette er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han frelser os. Dette er Jehova. Vi har sat vort håb til ham. Lad os juble og fryde os over frelsen ved ham." Es 25, 9. Desværre er det ikke nogen overraskelse,
at Jehovas
Vidner også i dette tilfælde, med nærværelse
(pa-rou-sia) har fusket med klare bibeltekster.
Det er specielt ordet, PRESENCE, der har interesse, vi vil nu se hvad Gyldendals røde Engelsk - Dansk ordbog, siger om dette ord. (side 395). presence [prezns] sb tilstedeværelse, nærværelse, nærvær; (fornem persons) nærhed; (om egenskab) (anseligt) ydre, (fx stage ~ sceneydre), (statelig) holdning, (imponerende) fremtræden (fx a man of (a) noble ~); (i overtro) overnaturligt væsen, ånd (fx he felt a ~ with him in the room); in his ~ i hans nærværelse, (påsyn, påhør); in the ~ of (ogs) over for, ansigt til ansigt med (fx danger); admit to the ~ of the king give foretræde for kongen, stede for kongen; ~ of mind åndsnærværelse. Det er på engelsk, som på dansk,
meget vanskeligt
for almindelige mennesker at få en opfattelse af, at der ved nærværelse
skulle være tale om noget USYNLIGT og nærmest uvirkeligt
noget.
Mens han sad på Oliebjerget kom disciplene hen til ham da de var for sig selv og sagde: "Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?" Dette er et af de vers, der spiller en MEGET central rolle i Jehovas vidners lære om den Usynlige Nærværelse. I det første bind af The Expositors Greek Testament side 289 siges der, at der her er tale om en BOGSTAVELIG NÆRVÆRELSE. I Vine's Expository Dictionary of New Testament Words, bind 1. side 208, siges der at ordet parousia betyder både ankomsten og den konkrete nærværelse af en person. Både Liddell and Scott's A Greek-English Lexicon, side 1343 og Bauer side 630 er enige om, at der er tale om tilstedeværelse af en person med en høj rang, som f.eks. en konge. Konklusionen må derfor blive, at der
skal en MEGET
god vilje og nogen fantasi til før man kan bruge ordet
pa-ruo-sia,
på den måde som Jehovas Vidner gør det.
(1)
Hvis man tager dette vers UD af dets sammenhæng, kan man måske godt få den opfattelse, som Jehovas Vidner har, at NÅR disse tegn sker, så ER Jesus nærværende, dette er imidlertid IKKE det, der står. Disciplene stiller Jesus to spørgsmål. 1. Hvornår vil disse ting ske?
BEMÆRK JESU FØRSTE ORD VED BESVARELSEN AF DISCIPLENES SPØRGSMÅL. "Og som svar sagde Jesus til dem: "Pas på at ingen vildleder jer;" Matt 24,4. PAS PÅ AT INGEN VILDLEDER JER! Jesus var klar over, at der VILLE blive gjort mange forsøg på at vildlede mennesker med hensyn til Jesu komme (nærværelse), og derfor advarede han om dette. Jehovas Vidner er på dette område de sande mestre i at jonglere med skriftsteder og i at komme med vildledende forklaringer om, hvad de enkelte skriftsteder siger. En af deres specialiteter er at tage skriftsteder UD af deres sammenhæng og placere dem i en helt ny sammenhæng, hvor det for almindelige mennesker overhovedet ikke hører til. Lad os nu også se hvad de to andre evangelister Markus og Lukas siger om Jesu nærværelse. (komme). "Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning?" Mark 13,4. Så sagde Jesus til dem: "Pas på at ingen vildleder jer. Mark 13,5. Så spurgte de ham, idet de sagde: "Lærer, hvornår vil disse ting da ske, og hvad vil være tegnet når disse ting skal indtræffe?" Luk 21,7. Han sagde: "Pas på at I ikke ledes vild; for mange vil kommer på grundlag af mit navn og sige: 'Det er mig,' og: 'Den fastsatte tid er kommer nær.' Gå ikke efter dem. Luk 21,8. BEMÆRK, at de begge har den meget alvorlige advarsel med "...Pas på, at I ikke ledes vild, gå ikke efter dem ... Men lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Matt 24,32-33. Men lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser disse ting ske, at han er nær for døren. Mark 13,28-29. Så talte han til dem med en billedtale: "Se figentræet og alle de andre træer: Så snart de springer ud, ved I af jer selv, ud fra det I ser, at nu er sommeren nær. Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær." Luk 24,29-31. Når I ser disse ting ske er han
NÆR for døren.
Men når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig." ...befrielsen nærmer sig, men den er her ikke endnu. (2)
Her sammenlignes Menneskesønnens nærværelse,
med et lyn der udgår fra øst og lyser over til vest.
Hvordan
et sådant lyn kan være USYNLIGT er uforståeligt for
alle,
undtagen Jehovas Vidner.
Hvis nogen da siger til jer: "Se! Her er Messias,' eller: 'Der!' så tro det ikke. Falske messias'er og falske profeter vil nemlig fremstå og gøre store tegn og undere for at vildlede endog de udvalgte, om muligt. Se! Jeg har forud advaret jer. Hvis folk derfor siger til jer; 'Se! Han er i ørkenen,' så gå ikke derud; 'Se! Han er i de inderste rum,' så tro det ikke. Matt 24,23-26. For at fortælle hvor tydeligt Menneskesønnens nærværelse ville være, og for at der ikke skulle kunne blive nogen misforståelse, sammenlignede Jesus dette med et lyn, der lyste fra øst til vest, i sandhed et mægtigt skue, og bestemt noget som ikke kan foregå uden at nogen ser det. "Herren sagde om den Måde, han vilde
åbenbare
sig på: "Se, jeg har sagt eder det forud. Derfor, om de siger til
eder: Se, han er i Ørkenen, da gå ikke derud; se, han er i
Kamrene, da tro det ikke!" (Matt 24,25-26.)
(3. og 4.)
Husk på, at det Jesus taler om, er de tegn der vil ske FØR hans nærværelse og IKKE selve det, at han er HER. (se igen v. 33) Han er her ikke endnu - han er kun nær for døren. (5.) 1 Kor 15,20-23.
Nu er Kristus imidlertid blevet oprejst fra de døde, førstegrøden af dem der er sovet ind [i døden]. For eftersom døden er kommet ved et menneske, er de dødes opstandelse også kommet ved et menneske. For ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias. Men hver i sit hold: førstegrøden Kristus, derefter, under Messias' nærværelse, de der tilhører ham." 1 Kor 15,20-23. Alle som dør, vil blive levendegjort, - først - førstegrøden Kristus, derefter de døde der tilhører ham, dette vil dog først ske når Messias ER nærværende. Jeg vil opfordre dig til selv at undersøge de øvrige henvisninger. 1Kor 16,17
Hvordan er det gået med den lovløse, som Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånde og gøre til intet ved sin nærværelses tydelige fremtræden? Da vil den lovløse blive åbenbaret, hvem Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånd og gøre til intet ved sin nærværelses tydelige fremtræden. 2 Thess 2,8. Hvis det som Jehovas Vidner prædiker, at Jesu nærværelse er siden 1914, så skulle de lovløse jo have været udryddet for længe siden. 2Tess 2,9
At Jehovas Vidner IKKE er glade for Jesus Kristus, Guds søn, lægger de IKKE skjul på, derfor er det heller ikke så underligt, at de (Jehovas Vidner) IKKE ønsker hans komme (nærværelse) som en virkelig begivenhed. Jesu tydelige fremtræden, Jesu synlige komme i himmelens skyer, er for de kristne et af højdepunkterne i hele frelsesplanen. således blev også Messias frembåret som offer én gang for alle for at bære manges synder; og anden gang han kommer til syne er det skilt fra synd og for dem som ivrigt venter på ham til [deres] frelse. Hebr 9,28. Og derpå vil menneskesønnens tegn vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed. Matt 24,30. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Luk 21,27. mens vi venter på det lykkelige håb og den store Guds og vor Frelsers, Kristi Jesu, herligheds tydelige fremtræden. Tit 2,13. Og derpå skal de se Menneskesønnen komme i skyer med stor magt og herlighed. Mark 13,26. Se! Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de der har gennemboret ham; og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg på grund af ham. Ja, amen. Åb 1,7. Skriftsteder som disse HAR glædet og
glæder
STADIG mange, mange kristne, selv om Jehovas Vidner ihærdigt
prøver
på at ødelægge denne glæde ved at gøre
Jesu komme til noget UVIRKELIGT noget.
Sådan ER det HELDIGVIS IKKE! HALLELUJA, PRIS HERREN FOR DET!
Jehovas Vidner, holder MEGET HÅRDT på, at Guds bud skal overholdes, uanset konsekvenserne. De efterfølgende 17 stykker der alle er taget fra Jv.s egne skrifter bekræftiger dette. Fra 1919 har Jehovas vidner nægtet at
deltage i
den internationale tilbedelse af den politiske stat og af
Folkeforbundet
og dets efterfølger. De forenede Nationer. De har i stedet holdt
fast ved "Guds bud og troen på Jesus [Jesu tro, NW]." (Matt
4,8-11)
At holde fast ved den udelte tilbedelse af og absolutte hengivenhed for
Jehova Gud gennem Jesus Kristus har krævet udholdenhed af "de
hellige,"
den jordiske rest af de salvede 144.000. Lige til i dag har de
nægtet
at efterligne denne verden og at bøje sig for dyret og dets
billede,
til trods for al den forfølgelse dette har kostet dem fra
kirkens
og statens side. De bliver ganske vist forfulgt, men de drikker ikke af
Guds vredes bæger og lider ikke pine på grund af den
ødelæggende
ild og svovl.
Derfor er det MEGET vigtigt at ALLE får klart og utvetydigt kendskab til Guds bud og til, hvad det indebærer at overholde dem, og måske nok så vigtigt hvad konsekvenserne er ved IKKE at overholde Guds bud. Jehovas Love er uforanderlige.(*)
* Her får vi at vide at Jehovas love er
UFORANDERLIGE.
VELSIGNELSERNE FOR DE LYDIGE
Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke. Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne vis. Jehovas bestemmelser er retskafne, fryder hjertet; Jehovas bud er purt, giver øjnene lys. Sl 19,7-8. 'at bukke sig ned ved siden af noget.' Tanken
et at man
læner sig frem for at betragte en genstand meget indgående.
(Jævnfør Joh 20,5 og11; 1 Pet 1,12.) Det er netop det
gerningens
gører gør. Han undersøger omhyggeligt den
fuldkomne
lov med ønsket om at handle efter den, idet han ser sig selv,
sit
liv, i relation dertil. Eftersom denne lov er fuldkommen, er den hel
eller
fuldstændig. Den omfatter alt hvad der kræves af en
kristen.
Det er ikke nødvendigt at udbygge den med menneskers traditioner
for at råde bod på eventuelle mangler. Dens bud og
principper
er en fuldkommen rettesnor som anviser os den adfærd der vil
føre
til frelse og Guds godkendelse. (Ordsp 30,5-6; Sl 119,105 og 140).
Den kristne 'forbliver hos' (Kingdom
Interlinear Translation)
den
fuldkomne lov; han "bliver ved med" at undersøge den omhyggeligt
for at bringe sit liv i nøje overensstemmelse med den. (Sl 119,9
og 16 og 97). Det er nødvendigt at fordybe sig i denne lov og at
lade sig lede af den.
Bemærk, at der henvises til det gamle testamente, bl. a. til Sl 119, og at der tales om de kristne i dag. SALME 119,1-20. Lykkelige er de der er uangribelige på [deres] vej, de der vandre efter Jehovas lov. Lykkelige er de der retter sig efter hans formaninger; af hele [deres] hjerte søger de ham. Ja, de har ikke øvet uret. På hans veje har de vandret. Du har ved påbud givet dine bestemmelser, for at de omhyggeligt skal overholdes. Blot mine veje var grundfæstede, så [jeg] overholdt dine forordninger! Da bliver jeg ikke til skamme, når jeg ser hen til alle dine bud. Jeg vil prise dig af et retskaffent hjerte, når jeg lærer dine retfærdige domme. Dine forordninger bliver jeg ved med at overholde. Forlad mig ikke fuldstændigt. Hvordan holder en ung mand sin sti ren? Ved at være på vagt [og handle] efter dit ord. Af hele mit hjerte har jeg søgt dig. Før mig ikke vild fra dine bud. I mit hjerte har jeg gemt hvad du har sagt, for at jeg ikke skal synde imod dig. Velsignet er du, Jehova. Lær mig dine forordninger. Med mine læber har jeg forkyndt alle din munds domme. Jeg har glædet mig over dine formaningers vej som over al slags velstand. Dine bestemmelser vil jeg have i tanke, og jeg vil betragte dine stier. Dine forskrifter holder jeg af. Jeg glemmer ikke dit ord. Gør vel imod din tjener, så jeg må leve og overholde dit ord. Luk mine øjne op, så jeg kan se de undere der er i din lov. Jeg bor som udlænding i landet. Skjul ikke dine bud for mig. Hele tiden tæres min sjæl af længsel efter dine domme. J.V. fortæller os, at det var på
grund af
at mennesket overtrådte Guds lov i Eden, at mennesket mistede
retten
til livet og de goder, som var bestemt til at følge med livet.
Jeg vanhelliger ikke min pagt, og hvad der udgår fra mine læber ændrer jeg ikke. Sl 89,34. Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den [sande] Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har [at gøre.] For den [sande] Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult [gerning,] om den er god eller ond. Præd 12:13-14. Fryd dig, unge mand, i din ungdom, og lad dit hjerte gøre dig veltilpas i din unge manddoms dage, og gå på dit hjertes veje og efter dét dine øjne ser. Men vid at for alt dette vil den [sande] Gud bringe dig for retten. Præd 11,9. VÆLGER DU SATANS VERDEN ELLER GUDS NYE
ORDNING?
Vagttårnet udgav i 1970 (eng. 1965) en
ganske udmærket
bog, "FORVIS JER OM ALT, HOLD FAST VED DET GODE" hvori man kan finde
svar
på mange af de spørgsmål, som kan stilles
angående
forskellige bibelske emner.
Lydighed mod Gud kræves af alle.
5 Mos 10,12-13. "Og nu, Israel, hvad beder
Jehova din
Gud dig om andet end at frygte Jehova din Gud, så du vandrer
på
alle hans veje, og elsker ham og tjener Jehova din Gud af hele dit
hjerte
og af hele din sjæl; at holde Jehovas bud og hans forskrifter som
jeg pålægger dig i dag, til dit bedste?"
Guds lov er fuldkommen
Nu er det sandt, at Guds lov er fuldkommen og
kræver
fuldkommenhed. Det kunne derfor synes håbløst for det
ufuldkomne
menneske at forsøge at leve efter Guds ord.
nogle få tusind at forkynde den gode
nyhed om Riget;
nu tæller de flere end tre millioner! Vi lever i en tid hvor
det
er yderst vigtigt at vi omhyggeligt følger de bestemmelser som
både
evighedens store Konge, Jehova Gud, og kongernes Konge, Kristus Jesus,
har fastsat.
Hvad er det for bestemmelser, som det er yderst vigtigt, at vi omhyggeligt følger? Samme artikel giver svaret. Jehova er sit folks Organisator
Nu kunne man så stille spørgsmålet: Om det ikke var til Israelitterne og KUN til dem, at de ti bud, Guds lov, blev givet? Er det nødvendigt, at gøre mere
end at holde
de ti bud for at opnå frelse
Er det nødvendigt at gøre
mere end at
holde de ti bud, for at opnå frelse?
Men den syvende dag er en sabbat for Jehova din Gud. Du må ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du eller din søn eller din datter, din træl eller din trælkvinde eller dit husdyr eller den fastboende udlænding som er hos dig, inden for dine porte. 2 Mos 20,10. Bemærk at trælle og udlændinge (fremmede) ja, endog husdyrene skulle overholde disse love. Hvad så til sidst ved Harmagedon? Er Guds love da stadig gyldige? I modsætning til menneskers krige, der
dræber
både onde og gode, vil Harmagedonkrigen kun udslette de onde. (Sl
92,8) Jehova Gud vil være dommeren, og han vil fjerne enhver
der
med overlæg nægter at adlyde hans retfærdige love.
Mange i dag ser ikke noget forkert ved utugt, drikkeri, løgn
eller
bedrageri Men ifølge Gud er den slags forkert. I Harmagedon vil
han derfor ikke skåne dem der fortsætter med at øve
sådanne ting. (1 Kor 6,9-10; Åb 21,8). Hvis man
gør
noget som man véd er forkert ifølge Guds lov, er det
derfor
vigtigt at man ændrer sin adfærd.
Det er Guds love der er afgørende for,
hvem der
frelses, og hvem der opnår evigt liv og evig udslettelse.
Disse ord er i fuld overensstemmelse med det
vi indtil
nu har set, angående Guds love, bud og bestemmelser.
Hans hænders gerninger er sandhed og ret; alle hans bestemmelser er pålidelige, 8 velfunderede for evigt, til fjerne tider, håndhævede i sandhed og retskaffenhed. ... Sl 111,7-8. Bibelen viser at det han kræver af os,
kræver
han for at gavne os, med henblik på vor evige velfærd. Det
er sandt at der kan være tider da vi som mennesker med en
begrænset
viden og erfaring ikke fuldt ud forstår hvorfor en bestemt lov
som
Gud har fremsat er så vigtig, eller hvorfor den virkelig skulle
være
til gavn for os. Men vor faste tro på at Gud naturligvis ved
langt mere end vi, at hans erfaring er langt større end vor, og
at det han gør er til evig gavn for os, den tro vil få os
til at adlyde ham af et villigt hjerte. - Sl 19,8-12; Mika 6,8.
En anden ting vi kan glæde os over, i forbindelse med Guds lov er, at ved at holde den, ærer vi Guds hellige navn. Hvordan kan vi hellige Guds navn?
Overholder vi derimod IKKE Guds lov, så vanhelliger vi Guds hellige navn, JEHOVA! Når israelitterne derimod ikke holdt
Guds lov,
vanhelligede de hans navn. Syndige handlinger som det at ofre til
afguder,
sværge falsk, undertrykke de fattige og begå utugt,
beskrives
i Bibelen som at 'vanhellige Guds navn'. - 3 Mos 18,21. 19,12. Jer
34,16.
Ez 43,7.
Hvem vil vove og påstå at navnet
Jehova, og
at ære det, KUN gjaldt Israelitterne?
Landet er blevet ramt af sorg, er sygnet hen. Det frugtbare land er visnet, er sygnet hen. De højtstående blandt folket i landet er visnet. Og selve landet er blevet besudlet under sine indbyggere, for de har overtrådt lovene, ændret forordningen, brudt den varige pagt. Af den grund har forbandelsen fortæret landet, og de der bor i det bliver holdt skyldige. Af den grund er landets indbyggere svundet i tal, og meget få af de dødelige er tilbage. Es 24,4-6. Som det var forudsagt for længe siden,
har der i
vore dage rejst sig politiske styreformer, både totalitære
og de såkaldte demokratiske, og de har berøvet
forældre,
der frygter Jehova Gud og følger i Jesu Kristi fodspor,
muligheden
for at undervise deres børn. Det er på tide, at
forældre
følger apostelens afgørelse: "Vi må adlyde Gud som
hersker frem for mennesker." Og den største regent befaler
forældre,
som har indviet sig til ham, at lede deres børn ind på
vejen
til livet. "(Apg 5,29, NW). Sådanne forældre vil lydigt
lære
deres børn, at lydighed mod Guds lov og bud er et menneskes
største
forpligtelse, og at det altid er ret at adlyde dem, når
menneskegjorte
love siger det modsatte.
Hvorfor blev disse love, bud og forskrifter givet? FØLG NØJE KONGENS BESTEMMELSER
Efter at have læst disse stykker fra
JV.s egne skrifter
kan der ikke være nogen som helst tvivl om, at vi er forpligtiget
til at efterleve Guds Lov, anordninger og foreskrifter, men Jehovas
Vidner
begår den samme fejl, som flere andre trossamfund, de blander alle
Guds love, bestemmelser, anordninger og forskrifter sammen i en stor
gruppe.
Nogle blev givet for at Israelitterne skulle
huske eller
mindes bestemte begivenheder, som f.eks. De usyrede brøds
højtid.
2 Mos 13,1-16.
I Bibelen er der omtalt langt over 100 forskellige love, bestemmelser, vedtægter og anordninger. Alle disse kan efter et dybdegående studie opdeles i to grupper. I... De love, som Israelitterne fik med hensyn til deres opførsel over for Jehova Gud og over for deres medmennesker, ER LIGE SÅ GYLDIGE I DAG SOM DENGANG. Disse Love er da også grundlaget for mange nationers retsvæsen, og for mange kirkelige sammenslutninger i dag. Heldigvis er da også flertallet inden for Jehovas Vidner, enige om at Disse LOVE ER en del af det moralske fundament som Jehovas Vidner bygger på. II... De love, som viste fremad mod verdens
Frelser, de
love som skulle hjælpe Israelitterne til at huske, at der en dag
ville komme en befrier (en befrier fra synd) en Messias, som ville
oprette
et nyt rige og genindføre de tilstande, der var FØR
syndefaldet.
I...
Og tavlerne var Guds værk, og
skriften var Guds
skrift, indgraveret i tavlerne.
Så skrev han på tavlerne det samme som først stod skrevet. De ti Ord, som Jehova havde talt til jer på bjerget ud fra ilden den dag I var forsamlet, hvorpå Jehova gav mig dem. 5 Mos 10,4. og som blev lagt I Paktens Ark. Derpå tog han Vidnesbyrdet og lagde det i arken og anbragte bærestængerne på arken og lagde låget oven på arken. 2 Mos 40,20. Så vendte jeg om og gik ned fra bjerget og lagde tavlerne i den ark som jeg havde lavet, og dér er de blevet, sådan som Jehova havde påbudt mig. 5 Mos 10,5 Der var intet i arken ud over de to stentavler som Moses havde lagt der ved Ho'reb, da Jehova havde sluttet [pagt] med Israels sønner dengang de drog ud af Ægyptens land. 1 Kong 8,9. Dette havde et guldrøgelseskar og pagtens ark, som overalt var beklædt med guld og hvori guldkrukken med mannaen var og Arons stav der engang havde skudt knopper, og pagtens tavler; Hebr 9,4. II...
Så nedskrev Moses denne lov og gav den til præsterne, Le'vis sønner, dem som bar Jehovas pagts ark, og til alle Israels ældste. 5 Mos 31,9. Og så snart Moses var færdig
med at skrive
denne lovs ord i en bog, helt til deres slutning, 5 Mos 31,24.
Og som blev lagt UDEN FOR Paktens ark. "Tag denne lovbog og læg den ved siden af Jehova jeres Guds pagts ark. Så skal den tjene som et vidne mod dig dér. 5 Mos 31,26. Hos Jehovas Vidner er der KUN EEN lov, moselov, og efter deres opfattelse består moseloven af ALLE de love der blev givet. HVILKE LOVE ønsker Jehova Gud at vi
skal adlyde?
Her fremgår det tydeligt, at der efter Jehovas Vidners mening, INGEN forskel er på den lov som Jehova skrev med sin finger på de to stentavler. Hos Jehovas Vidner er der INGEN forskel på at fremstille billeder og skulpturer, for derefter at tilbede dem. Og I så deres afskyeligheder og deres uhumske guder, træ og sten, sølv og guld, som var hos dem;) for at der ikke iblandt jer skal være en mand eller kvinde eller slægt eller stamme hvis hjerte i dag vender sig bort fra Jehova vor Gud for at gå hen og dyrke disse nationers guder; for at der ikke iblandt jer skal være en rod der bærer giftplanters og malurts frugt. 5 Mos 29,17-18. Og at ofre forskellige sonings- og syndofre. Og på den tiende [dag] i denne syvende måned skal I holde et helligt stævne, og I skal spæge jeres sjæle. I må ikke udføre noget som helst arbejde. Og som brændoffer til Jehova, som en formildende duft, skal I frembære en ung tyr, en vædder [og] syv årgamle vædderlam. I skal sørge for at de er sunde. Og som deres kornoffer af fint mel tilsat olie: tre tiendedele [efa] for tyren, to tiendedele for den ene vædder [og] én tiendedel for hvert af de syv vædderlam; [endvidere] en gedebuk som syndoffer, foruden soningssyndoferet og det stadige brændoffer og dets kornoffer, med deres drikofre. 4 Mos 29,7-11. Hos de fleste andre kristne trossamfund er der en stor forskel! Hos JV. Er der ingen forskel og dog, du har
for et øjeblik
siden læst adskillige stykke fra JV.s egne skrifter om, hvor
vigtig
det er, at holde alle Guds love, forskrifter, anvisninger og
bestemmelser,
inklusiv de ti bud.
Loven, som blev naglet til det træ,
Kristus døde
på, var den mosaiske lov. Den blev kaldt "Mose lov;" ikke fordi
han
var dens ophavsmand, for det var han ikke, men fordi han var
mellemmanden,
da Gud gav denne lov til Israels folk.
Da Jehova forud bebudede en ny pagt med sit
udvalgte
folk, gjorde han lovpagten med Moses forældet, og han
tilkendegav,
at den skulle forsvinde ved hans komme, som var en større
mellemmand
end Moses og en større ypperstepræst end Aron.
Efter denne korte gennemgang af nogle få af de mange henvisninger der er i Bibelen og Jehovas Vidners skrifter, angående Guds lov, er forvirringen næsten total. I nogle af deres skrifter siger det at Guds love stadig er gældende og at det er meget vigtige, at vi stadig følger dem og overholder dem, andre steder kan vi læse at alle disse love er ophørt - forældet. Et nærmere studie af JV.s lære
viser, at man
har udvalgt sig nogle få love og regler, som man på en
meget
fanatisk og ofte ubibelsk måde kræver at JV.s egne
medlemmer
skal overholde.
At de 144.000 er en MEGET speciel skare, er
alle kristne
trossamfund enige om.
Lad os først se hvad Bibelen siger. Og jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind, beseglede af hver stamme af Israels sønner: Åb 7,4. Her får vi tallet på de beseglede. Og jeg så, og se! Lammet stod på Zions bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde det navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. Åb 14,1. Her står de 144.000, sammen med Lammet på Zions bjerg. Og de synger ligesom en ny sang foran tronen og foran de fire levende skabninger og de ældste; og ingen var i stand til at lære den sang uden de hundrede og fireogfyrre tusind, som er blevet købt fra jorden. Åb 14,3. Her synger de en sang, som ingen andre end de 144.000 er i stand til at synge. Dette er alt, hvad der med sikkerhed kan siges om denne meget specielle skare. Åb 14,4-5, hører ligesom med i den sammenhæng, der er i versene 1 til og med 5, og de fleste er da også enige om, at det er de 144.000 der er tale om i disse vers. Det er dem som ikke har besmittet sig med kvinder; ja, de er jomfruer. Det er dem der bliver ved med at følge Lammet hvor det end går hen. Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet, 5 og i deres mund er der ikke fundet løgn; de er dadelfri. Åb 14,4-5. Skal disse ting nu forstås bogstaveligt
eller er
det symbolsk?
Ikke alle de 144.000 er blevet halshugget af
Guds fjender
fordi de har vidnet om Jesus og Gud. Men de har alle nægtet at
tilbede
det symbolske dyr, denne verdens politiske system; og siden dannelsen
af
Folkeforbundet og De forenede Nationer har de også alle
nægtet
at tilbede det symbolske dyrs politiske "billede". De er hverken blevet
mærket på deres pande eller på deres hånd som
tegn
på at de træller for denne verdens politiske system eller
tilbeder
det. De har ikke efterlignet Babylon den Store og bedrevet
religiøs
utugt med jordens politiske konger eller herskere. De har holdt sig fri
af politik, idet de har givet kejseren hvad kejserens er og Gud hvad
Guds
er. (Matt 22,21). De har ventet på at Guds rige skulle blive
oprettet.
De forbliver alle trofaste til deres offerdød, og derfor har de
behov for en opstandelse fra de døde.
Disse ting er teorier, som IKKE har nogen støtte i Guds ord. Bibelen siger ikke noget om, at de 144.000, eller nogle af dem har lidt døden eller skal lide døden, og slet ikke ved en halshugning. En anden helt fantastisk teori, som heller ikke er bygget på Bibelens solide grundlag, er læren om at der løbende sker en opstandelse af de 144.000. I over 1900 år er der således
foregået
en indsamling af 'den lille hjord' bestående af 144.000 kristne
som
skal herske sammen med Kristus. Der er kun få af dem tilbage
på
jorden; de fleste af dem hersker allerede sammen med Kristus i
himmelen.
(Luk 12,32; Åb 20,6).
Svarende hertil var det på
pinsedagen år
33 at de første af de 144.000 blev ofret til Gud af den
himmelske
ypperstepræst Jesus Kristus, som udgød hellig ånd
over
dem og derved salvede dem til at være medlemmer af sin menighed,
sin brudeskare. Eftersom den jødiske pinse indtraf allerede
på
den halvtredsindstyvende dag efter Jesu Kristi opstandelse fra de
døde,
viser dette hvad der så ville ske i 1918, ifølge
tidsparallellen.
Hvad da?
Dagen' for "den første opstandelse" er
derfor allerede
kommet. Apostlene og andre kristne fra den første tid er uden
tvivl
allerede blevet oprejst til liv i himmelen. -
Men også i vor tid, under Kristi
usynlige nærværelse,
lever der kristne som har dette håb om at skulle herske sammen
med
Kristus i himmelen. De udgør en rest som er tilbage af de
144.000.
Hvornår oprejses de?
2 Tim 4,8, siger ingenting om, at apostlene og andre kristne fra den første tid, uden tvivl allerede er blevet oprejst til liv i himmelen. Bibelen siger derimod at ..... For dette siger vi jer med Jehovas ord, at vi levende som bliver tilbage til Herrens nærværelse, afgjort ikke skal komme forud for dem som er sovet ind [i døden]; for Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først. Derefter skal vi som lever og som bliver tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren. 1 Tess 4,15-17. Bemærk at der i vers 17 står ... "sammen med dem rykkes bort i skyerne for at møde Herren i luften" ... dette dem, henviser til de som er døde i samhørighed med Kristus. (v 16). ALLE de døde i samhørighed med Kristus, rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften. Henvisningen til 1 Kor 15,51 er fejlagtig, da der her er tale nogle som ikke sover i døden, men som lever og forvandles. Se! Jeg siger jer en hellig hemmelighed: Vi skal ikke alle sove ind [i døden], men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, under den sidste trompet. For trompeten skal lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige må iføre sig uforgængelighed, og dette dødelige må iføre sig udødelighed. 1 Kor 15,51-53 1 Kor 15,51-53 og 1 Thess 4,15-17, er begge en beskrivelse af opstandelsen af de døde i samhørighed med Kristus og en forvandling af disse, men det er også en beskrivelse af forvandlingen af de levende som er i samhørighed med Kristus og som ikke er sovet ind. En anden ubibelsk teori er at antallet på dem der kommer til at tilhøre den himmelske menighed, er 144.000. Da var antallet af åndelige
underpræster i
det Hellige i Jehovas åndelige tempel tydeligvis vokset, og de
udgjorde
øjensynlig hele det antal der var nødvendigt for at
fuldstændiggøre
den forudbestemte skare på 144.000 åndelige
underpræster
under ypperstepræsten Jesus Kristus. Der var i sandhed sket en
opbygning
af det hold præster der gjorde tjeneste i det Hellige i Jehovas
sande
tempel.
I virkeligheden skulle hele den rest der var
nødvendig
for at fuldstændiggøre det forudbestemte antal på
144.000
"Rigets børn," indsamles i løbet af "afslutningen
på
tingenes ordning."
Bibelen udtaler med bestemthed i
Åbenbaringen 14:1,3,
at det endelige antal på dem, der kommer til at
høre
med til den himmelske menighed, bliver 144.000, ifølge Guds
bestemmelse.
Og jeg så, og se! Lammet stod på Zions Bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. Og jeg hørte en lyd fra himmelen som lyden af mange vande og som lyden af kraftig torden; og lyden som jeg hørte, var som af sangere der akkompagnerer sig selv på harpe og spiller på deres harper. Og de synger ligesom en ny sang foran tronen og foran de fire levende skabninger og de ældste; og ingen var i stand til at lære den sang uden de hundrede og fireogfyrre tusind, som er blevet købt fra jorden. Åb 14,1-3. Kan hvem som helst beslutte sig til at "melde
sig ind"
i denne kirke blot ved at få sit navn skrevet ind i en bog her
på
jorden?
Bibelen taler på intet tidspunkt
om at antallet
på dem der kommer til at høre med til den himmelske
menighed
er på 144.000.
Efter dette så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder; og der var palmegrene i deres hænder. Åb 7,9. Ikke alle Jehovas Vidner venter at komme i
himmelen. Det
er i virkeligheden kun få af dem, en "lille hjord," som
håber
på det. (Luk 12:32). Gud den Almægtige anbringer selv
medlemmerne
i sin organisation dér, hvor det behager ham. Han har
begrænset
antallet af lemmerne på "Kristi legeme" til 144.000, som skal
regere
med Kristus Jesus i Guds himmelske rige. Kun en lille rest,
tilstrækkelig
mange til at fuldstændiggøre dette legeme, er endnu
tilbage
på jorden.
Det er sørgeligt at konstatere, hvordan Jehovas Vidners ledelse har formået at hjernevaske deres tilhængere til IKKE at ønske at være der, hvor Jesus er, og der hvor han har beredt en plads til dem. "Lad ikke jeres hjerte foruroliges. Tro på Gud, og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt jer det, for jeg går hen for at berede jer en plads. Og når jeg er gået hen og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er." Joh 14,1-3. Og hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? Vi er jo en levende Guds tempel; som Gud har sagt: "Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk." 2Kor 6,16. Så hørte jeg en røst fra tronen sige: "Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Åb 21,3. Selv om et stort antal af Jehovas Vidner tror på deres lederes påstand om, at de ikke skal være der hvor Jesus ønsker dem, er der dog nogle, som har en anden opfattelse. Det var imidlertid Guds bestemmelse, at Jesus
ikke skulle
være den eneste, som fik en himmelsk opstandelse. Andre skulle
have
del med ham i denne opstandelse. (Joh 14,3). Om dem, der ville blive
delagtige
med Kristus Jesus ikke alene i hans lidelser, men også i hans
opstandelse,
siger Rom 8:29. "Dem, hvem han først anerkendte, bestemte han
også
forud til at blive dannet efter sin søns billede, for at han kan
være den førstefødte blandt mange brødre."
(NW).
Således blev der åbnet en ny vej for Guds søns
efterfølgere,
dem, der skulle være Kristi brødre, og de fik nyt
håb.
Dette håb går ud på, at de får del i det
himmelske
liv ved deres opstandelse fra de døde. "Thi er vi sammenvoksede
med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også
være
det ved en opstandelse, der ligner hans." (Rom 6,5). At få "en
opstandelse,
der ligner hans," betyder at få del i en himmelsk opstandelse med
ham, og de, der skal have del i den, må være trofaste
indtil
døden, ligesom Jesus var det.
I Løbet af hele Evangelietiden fra
Pinsedagen indtil
nu har Herren været optaget af at berede sin Brud, Menigheden.
Mange
er kaldede, men få er udvalgte, og endnu færre vil forblive
trofaste. Det er kun de trofaste, han vil modtage som sin Brud. Kort
før
sin Død ved sit første Komme sagde han: "I min Faders Hus
er der mange Boliger. Dersom det ikke var så, havde jeg sagt eder
det; thi jeg går bort for at berede eder Sted. Og når jeg
er
gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder
til mig, for at, hvor jeg er, der skal også I være." -
De hovmodige tendenser som var årsag til Satans fald. Ez kap. 28, kommer klart til udtryk her, idet det jo ifølge ledelsens egne udtalelser KUN er de af dem, der SELV mener, at de er værdige til en plads hos Jesus, som får den. Mange HAR allerede indtaget deres pladser i himmelen. Gud er nu næsten færdig med at
udvælge
og berede dem hvis tal er forudbestemt til at være 144.000.
Samtidig
hermed, især siden 1935, er en "stor skare" mennesker der
sammenlignes
med får blevet skilt ud fra de onde elementer i menneskehedens
verden.
De indsamles nu til fællesskab med resten af de 144.000, så
der bliver "én hjord" under ledelse af "èn hyrde."
(Åb
7,9-17. Joh 10,16. Matt 25,31-46). Disse "andre får" mærker
også Guds barmhjertighed i disse tider hvor
En anden meget mærkværdig ting, angående de 144.000, er deres forhold til dyret, dets billede og dets mærke. Dyret er blandt andet omtalt i Åb 13,11-18. Og jeg så et andet vilddyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men det begyndte at tale som en drage. Og det udøver det første vilddyrs hele myndighed for dets øjne. Og det får jorden og dem der bor på den til at tilbede det første vilddyr, hvis dødshug blev lægt. Og det gør store tegn, så det endog får ild til at komme ned fra himmelen til jorden for menneskenes øjne. Og det vildleder dem der bor på jorden ved de tegn der blev givet det at gøre for vilddyrets øjne, mens det siger til dem der bor på jorden at de skal lave et billede af det vilddyr som havde sværdhugget og dog kom til live igen. Og der blev givet det at give vilddyrets billede åndedræt, så vilddyrets billede både kunne tale og få alle dem dræbt som ikke på nogen måde ville tilbede vilddyrets billede. Og det foranlediger med tvang over for alle, de små og de store, og de rige og de fattige, og de frie og trællene, at man giver disse et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, og at ingen skal kunne købe eller sælge undtagen den der har mærket, vilddyrets navn eller dets navns tal. Her gælder det visdom: Lad den der har forstand udregne vilddyrets tal, for det er et menneskes tal og dets tal er seks hundrede og seksogtres. Åb.13,11-18. Og jeg så noget der var som et glashav blandet med ild, og dem som kommer sejrrigt fra vilddyret og fra dets billede og fra dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper. Åb 15,2. Djævelens Organisation betegnes i
Profetierne og
ligeledes i Åbenbaringen ved det symbolske Udtryk "et Dyr" og
ligeledes
som "Dyrets Billede." De, som har Løfte om at høre med
til
Himmelens Kongeæt, er sådanne, som ikke under nogen
Omstændighed
vil yde "Dyret," Djævelens Organisation, den ringeste
støtte
eller være det underdanigt. Det hedder i Skriften: "Jeg
så
Troner, og de satte sig på dem, og Dommermagt blev givet dem; og
jeg så deres sjæle, som var halshuggede for Jesu
Vidnesbyrds
og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedt Dyret eller dets
Billede og ikke havde taget Mærket på deres Pande og
på
deres Hånd; og de blev levende og blev Konger med Kristus i
tusinde
År." - Åb 20,4.
De 144.000 vil være sejrvindere i forhold til dyret, dets billede og mærke. At sejre over dyret kan dog kun lade sig gøre, hvis dyret er der samtidig med dem, og at dyret har magt til at gøre noget. Ifølge Jehovas Vidner, fik dyret først nogen betydning i 1920. hvilket viser at det politiske "billede af
dyret" som
et hele er en ottende verdensmagt. Men det skylder de syv symbolske
"hoveder"
sin eksistens, især det syvende "hoved" som har givet det
livsånde.
Det
fik livsånde og begyndte at fungere den 10, januar 1920.
Hvem er det der er gået sejrende ud af
kampen med
Djævelens synlige politiske organisation og Folkeforbundet og
dets
efterfølger, De forenede Nationer, og af kampen mod den
ufuldkommenhed,
fiasko og undertrykkelse som det symbolske vilddyrs talnavn står
for?
Dette medfører at der ikke er nogen,
der har kunnet
opfylde betingelsen om at sejre over dyret før EFTER 1920, og at
der derfor ifølge vidnernes egne udsagn heller ikke kan
være
nogen som tilhører den specielle skare på 144.000
før
efter dette årstal.
Da Jehova Gud havde indsat Lammet som sin
konge på
det himmelske Zions bjerg i 1914, var tiden kommet til at Lammets
144.000
trofaste disciple skulle samles med ham dér.
Her er IKKE tale om en del af de 144.000, men om dem ALLE der skulle samles med Lammet på Zions bjerg. Eftersom Zions bjerg i Åbenbaringen 14,1
er et himmelsk
bjerg og eftersom de 144.000 trofaste disciple ikke kunne arve det
himmelske
Zion i "kød og blod" og menneskelig forkrænkelighed,
måtte
de oprejses i "et åndeligt legeme" ligesom det himmelske lam, den
herliggjorte Jesus Kristus. Altså foregik deres opstandelse
til
at leve i himmelen sammen med ham, usynligt for det menneskelige
øje.
Dette er i harmoni med det Åbenbaringen 14,3-4 siger om dem: "De
hundrede og fireogfyrretyve tusinde ... er løskøbt fra
jorden.
... De er blevet løskøbt ud af menneskeslægten som
en førstegrøde for Gud og Lammet."
Det betyder, at disse 144.000, ikke længere var en del af menneskeslægten; de skulle ikke længere være mennesker af kød og blod. Nu kom Harmagedon ikke sådan som Jehovas Vidner ellers havde sagt at det ville, og der var derfor brug for at flere af de SELVVALGTE vidner kunne komme med i den udvalgte skare af de 144.000. Hvordan man har klaret problemet, med at få nogle af dem der allerede VAR kommet til himmelen, ned igen, har det ikke været mig muligt at få oplyst, men man indrømmer at tallet HAR VÆRET FULDT. Hvor mange pladser der blev skaffet og hvor mange der endnu er fri kan ikke oplyses, men i bogen "DET ER UMULIGT FOR GUD AT LYVE," som udkom på engelsk i 1965, og på dansk 1966, siges der på side 338 at der er under 12.000. I dag er der kun en rest tilbage på
jorden af de
144.000 "udvalgte" - indviede, døbte kristne som er avlet ved
Jehova
Guds ånd for at blive medarvinger med Guds søn Jesus
Kristus
i det himmelske rige. (Romerne 8,14-17). Vore rapporter viser at tallet
på dem der nu er tilbage af denne skare er under 12.000.
En sidste ting angående de 144.000, som
viser, hvordan
man selv inden for vidnernes ledelses egne rækker er i vildrede
med,
hvad man skal tro på.
Svarende hertil var det på pinsedagen
år 33
at de første af de 144.000 blev ofret til Gud af den himmelske
ypperstepræst
Jesu Kristus, som udgød hellig ånd over dem og derved
salvede
dem til at være medlemmer af sin menighed, sin brudeskare.
Eftersom
den jødiske pinse indtraf allerede på den
halvtredsindstyvende
dag efter Jesu Kristi opstandelse fra de døde, viser dette hvad
der så ville ske i 1918, ifølge tidsparallellen. Hvad da?
At de af de 144.000 som allerede var døde og havde
været
trofaste til deres død, blev oprejst usynligt i foråret
1918,
ikke med legemer af kød og blod, men med usynlige,
åndelige
legemer.
Jordens og i særdeleshed menneskets
skabelse eller
udvikling er en ting, som har optaget og stadig optager mange
mennesker.
Nogle mener, at det er noget der er sket gradvist og over en meget lang
tidsperiode. Hvis dette er rigtigt, skulle mennesket have udviklet sig
fra at være et eller andet ukendt individ, gennem blandt andet
aberne,
til den type mennesker vi i dag kender.
Himmelen blev frembragt ved Jehovas ord, og hele dens hær ved hans munds ånd. Han samler havets vande som med en dæmning, lægger de brusende vande i forrådshuse. Lad hele jorden frygte Jehova. Lad alle den frugtbare jords indbyggere grue for ham. For han talte, og så skete det; han bød, og så stod det der. Sl 33,6-9. Han talte, og så skete det; Han bød, og så stod det der. I skal lovsynge Jah! Lovsyng Jehova fra
himmelen. Lovsyng
ham i det høje. Lovsyng ham, alle hans engle. Lovsyng ham, hele
hans hær. Lovsyng ham, sol og måne. Lovsyng ham, alle
lysende
stjerner. Lovsyng ham, himlenes himle, og vandet som er over himlene.
Lad
dem lovsynge Jehovas navn; for han bød, og de skabtes, og han
lader
dem bestå for evigt, evindelig. Han gav en forordning, og den
forsvinder
ikke. Sl 148,1-6.
Han bød, og de skabtes. Denne skabelsesberetning er store dele af de kristne kirker enige om. Jehovas Vidner derimod, har en underlig sammenblanding af udviklingslære og bibelsk skabelse. hver af disse dage var 7000 år lang.
Mennesket
blev skabt ved slutningen af den sjette dag og altså sat på
jorden ved afslutningen af de 42.000 år, der var medgået
til
jordens beredelse. Når hele denne mægtige tidsperiode
på
syv "dage" er til ende, vil den derfor være 49.000 år
lang
i alt. Bibelens tidsregning viser os, at der nu er lidt over eet
tusinde
år tilbage af denne periode.
For han talte, og så skete det; han bød, og så stod det der. Sl 33,9. Her er IKKE tale om en periode på mange tusinde år, men HERREN talte så skete det. Dette viser, hvor mægtig en Gud det er vi tjener. Han VAR og ER i stand til at skabe himmel og jord; dyr og mennesker, blot ved et ord, ved sin munds ånde. Himmelen blev frembragt ved Jehovas ord, og hele dens hær ved hans munds ånd. Sl 33,6. Den rette afstand fra solen. Et af de mange ideelle forhold der
muliggør livet
på jorden, er den mængde lys og varme som jorden modtager
fra
solen. Jorden får kun en lille brøkdel af solens energi.
Men
det er lige netop den mængde der skal til for at livet kan
opretholdes.
Sådan er det fordi jorden befinder sig i den rette afstand fra
solen
- gennemsnitlig 150 millioner kilometer. Hvis jorden havde været
ret meget nærmere solen eller ret meget længere borte fra
den,
ville der have været for varmt eller for koldt til at livet kunne
eksistere her.
Hvis der er tale om at solen gradvis kom nærmere jorden, - eller at den gradvis fik mere magt, så ville dette forhold IKKE have været til stede. Det hindrer dog IKKE Jehovas Vidner i også at have denne opfattelse. Lyset kom åbenbart ved en gradvis
proces, i løbet
af en længere periode, og ikke pludseligt ...
Ved slutningen af denne tredje
skabelsesperiode var der
altså blevet skabt tre omfattende kategorier af planter på
landjorden. Det diffuse lys må da være blevet så
kraftigt
at det muliggjorde fotosyntesen, som er af afgørende betydning
for
grønne planter.
Fotosyntesen er en meget fantastisk proces.
Desværre
har JV. behændigt undgået, at give en nærmere
redegørelse
for denne proces. Dette skyldes måske at de så ville komme
i vanskeligheder med det diffuse lys og med en skabelsesperiode
på
ca. 7.000 år for planterne, UDEN solen til at give dem den
mængde
lys, der er nødvendig for denne proces.
Biologisk Grundbog nr. 1, side 11 Fotosyntesen er betingelsen for, at der er liv
på
Jorden. Uden solens lys som energikilde og uden planternes klorofyl kan
der ikke dannes plantestof.
Hver 24 timer foretager jorden desuden en
fuldstændig
omdrejning om sin egen akse. Det bevirker at vi har regelmæssige
perioder med lys og mørke. Hvis jorden havde været et
helt år om at foretage ...
Dyr og planter er meget afhængige af
hinanden. Men
tænk på, at der ifølge Jehovas Vidners teori om
skabelsen
skulle have været en periode på ca. 14.000 år, hvor
planterne
skulle have klaret sig UDEN insekter og andre dyr.
Myrer med stikkebrod lever i
akacietræers hule torne.
De holder bladædende insekter borte fra træet og
dræber
slyngplanter som forsøger at klatre op i træet. Til
gengæld
udskiller træet en sukkerholdig væske som myrerne godt kan
lide, og det frembringer en lille falsk frugt der tjener som
føde
for myrerne. Var det myrerne der først beskyttede træet,
hvorefter
træet belønnede dem med frugten?
Der er også mange eksempler på
samarbejde
mellem insekter og blomster. Insekterne bestøver blomsterne, og
blomsterne forsyner til gengæld insekterne med pollen og nektar.
Nogle blomster producerer to slags pollen. Den ene slags, befrugter
frøene,
mens den anden er steril og tjener som føde for de insekter der
besøger planten. Mange blomster har specielle farvetegninger og
dufte som leder insekterne til nektaren.
Bibelens EGEN skabelsesberetning ER den eneste
løsning.
Det er en løsning som kræver en Gud, der ER
MÆGTIGERE
end alle andre, en Gud der KUNNE skabe blot ved et ord.
For i seks dage frembragte Jehova himmelen og jorden, havet og alt hvad der er i dem, og så gav han sig til at hvile på den syvende dag. Det er derfor Jehova velsignede sabbatsdagen og helligede den. 2 Mos 20,11.
Navnet Jehova er et familienavn, som BÅDE Faderen OG Sønnen har. Ved en gennemgang af de ca 7000 steder der er i Ny Verdens oversættelse af Bibelen, bliver det hurtigt klart at navnet Jehova bruges BÅDE om Faderen og Sønnen. I nogle tilfælde kan det dog være svært at afgøre, om det er Faderen eller Sønnen, der er tale om, da det KAN være dem begge. Det udnyttes til fulde af Jehovas Vidner, på den måde at de IKKE VIL høre tale om, at der kan være tale om Sønnen, og der gøres de mest fantastiske krumspring for at bortforklare, at der kan være tale om andre end Faderen. Selv et sted som 1Mos 18,1-2. og Es 6,1. er eksempler på steder JV ikke bryder sig om. Derpå viste Jehova sig for ham mellem Mam'res store træer, mens han sad i indgangen til teltet på den hedeste tid af dagen. Da han løftede sine øjne, så han at der stod tre mænd et stykke fra ham. Da han fik øje på dem, løb han dem i møde fra teltindgangen og bøjede sig til jorden. 1 Mos 18,1-2. I det år kong Uzzi'ja døde, så jeg Jehova sidde på en trone der var høj og højt hævet, og den nederste del af hans klædning fyldte templet. Es 6,1. Her hvor Jehova VISER SIG for Abraham, og
Abraham SER
Jehova, bortforklarer Vidnerne det. Derfor er det ofte en umulighed at
føre en fornuftig samtale med dem, da andres synspunkter ikke
har
nogen gyldighed. Mange af Vidnerne vil en dag erfare sandheden i Matt
7,22-23.
Hvis man går i dybden med disse ting,
vil man hurtigt
finde ud af, at Vidnerne bruger 27 forskellige oversættelser
på
en MEGET spidsfindig måde, for at få andre til at have
samme
opfattelse som dem. Det skal bemærkes at nogle af disse
oversættelser
er MEGET sjældne, og derfor er ret ukendte og IKKE anerkendte.
Men hensyn til De kristne græske
Skrifter, "Det
nye Testamente," stiller sagen sig anderledes. Håndskrifter som
rummer
Åbenbaringen (den sidste bog i Bibelen) indeholder Guds navn i
den
forkortede form "Jah" (i ordet "Halleluja"). Men bortset herfra
forekommer
Guds navn ikke i et eneste af de gamle græske håndskrifter
vi i dag har til "Det nye Testamentes" bøger fra Mattæus
evangeliet
til Åbenbaringen.
Jesus har mange navne og titler, en af de titler, han har og ER, er konge. Jehova har selv udpeget kongen i sit rige. Ved
du hvem
det er?
Han er ikke mere kun et menneske der lever
på
jorden, ikke mere "en smerternes mand." (Es 53,3). Han er nu indsat og
kronet som konge, i himmelen. Han ejer nu en overmenneskelig herlighed
og kraft, men er skjult for det menneskelige øje på
grund
af de "himmelens skyer" der ledsager hans ...
Sæt ikke jeres lid til denne verdens
herskere, som
har rejst en verdslig, international organisation i trods mod Guds
retfærdige
kongedømme. Adlyd Kongen Kristus Jesus og flygt til Rigets
bjerge,
mens det endnu er tid. (Rom 13,11. Matt 24,15-20). Den tid, der er
tilbage, er kort, thi "Himmeriget er kommer nær."
Dette er i overensstemmelse med hvad Bibelen siger om dette Så vil kongen sige til dem ved højre side: "Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse. Matt 25,34. De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og [det vil] de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham [også]. Åb 17,14. Løft jeres hoveder, I porte, ja,
løft jer,
I varige indgange, så herlighedens Konge kan gå ind!
Hov, hvad var nu det. Har kongen, Jesus
også navnet
Jehova?
HYRDEN.
Den nye jord vil bestå af de indviede
"andre får"
for hvem den rette Hyrde led offer døden. (Johannes
10,14-16.
NW). De af de andre får der overlever den gamle verdens ende med
dens onde himle og jord, vil komme til at udgøre den nye jord
efter
...
Ikke blot ER Jesus hyrden, men han ER også den rette, den sande hyrde. Jeg er den rigtige hyrde; den rigtige hyrde sætter sin sjæl til for fårene. Joh 10,11. Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får, og mine får kender mig, Joh 10,14. Og måtte fredens Gud, som førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, Hebr 13,20. Derpå velsignede han Josef og sagde: "Måtte den [sande] Gud, for hvis ansigt mine fædre Abraham og Isak vandrede, den [sande] Gud, der som en hyrde har ledet mig i hele min tilværelse indtil denne dag. 1 Mos 48,15. Det er ikke blot for de kristne i dag, at Jesus ER HYRDEN, det VAR han også for Josef. Hvad med DEN 23 SALME. Her har vi også DEN SANDE HYRDE! Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle. Sl 23,1. Vi ser igen at Jesus også HAR navnet
Jehova!" Nu
er der nogle af Jehovas Vidner, der mener, at der er skiftet konge og
hyrde
nogle gange undervejs gennem Bibelen. Dette modsiges dog af Sl
102,25-27.
For længe siden grundlagde du jorden, og himmelen er dine hænders værk. De vil gå til grunde, men du vil blive stående; som en klædning vil de alle slides op. Som en dragt vil du skifte dem ud, ja, de udskiftes. Men du er den samme, og dine år slipper ikke op. Sl 102, 25-27. En af Johannes Døberens opgaver var at
udpege Guds
lam (Jesus) for folket. Joh 1,29.
Det er om ham der står skrevet: 'Se, foran dit ansigt udsender jeg selv mit sendebud, som vil berede din vej foran dig!' Matt 11,10. Det var i de dage at Jesus kom fra Na'zaret i Galilæ'a og blev døbt i Jordan af Johannes. Mark 1,9. Da kom Jesus fra Galilæ'a til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Denne prøvede imidlertid at hindre ham idet han sagde: "Det er mig der trænger til at blive døbt af dig, og så kommer du til mig?" Jesus sagde som svar til ham? "Lad det ske denne gang, for på denne måde sømmer det sig for os at gennemføre alt hvad der er ret." Så hindrede han ham ikke længere. Matt 3,13-15. Der var mange profetier som skulle opfyldes af Johannes Døberen. Han skulle blandt andet berede vejen for Jesus. I de dage kom Johannes Døber og forkyndte i Judæas ørken idet han sagde: "I må ændre sind for himlenes rige er kommet nær." Det er netop ham der er talt om gennem profeten Esajas med disse ord: "Hør! Der er en som råber i ørkenen: 'I må berede Jehovas vej. Gør hans veje lige!" Matt 3,1-3. Begyndelsen til den gode nyhed om Jesus Kristus: Som der står skrevet hos profeten Esajas: "(Se! foran dit ansigt udsender jeg mit sendebud, som vil berede din vej;) hør! Der er en som råber i ørkenen: 'I må berede Jehovas vej, gøre hans veje lige,'" Mark 1,1-3. Og du, lille barn, du skal kaldes den Højestes profet, for du vil gå forud for Jehova for at berede hans veje. Luk 1,76. Han sagde: "Jeg er en stemme af en som råber i ørkenen: 'I må gøre Jehovas vej lige,' sådan som profeten Esajas har sagt." Joh 1,23. At der i de overnævnte skriftsteder ER tale om Jesus ER klart for de fleste, men for at det også skal være klart for mange af Jehovas Vidner, skal her henvises til et par af deres egne bøger. Men hvad forkyndte Johannes?
Jesus, den højeste Guds søn,
skulle have
Johannes som forløber, for da Johannes blev født i en
by i Juda i foråret 2 f.v.t. profeterede hans fader Zakarias over
ham: "Og du, barnlille! Skal kaldes den Højeste profet; thi
du
skal gå foran Herren (Jehova, NW) for at bane hans veje og
lære
hans folk at kende frelsen ved deres synders forladelse, takket
være
vor Guds inderlige barmhjertighed." -
Hvorfor anvendes ordene fra Esajas 40,3 i
Johannes 1,23
på at Johannes Døber beredte vejen for Jesus Kristus,
når
der i Esajas 40,3 udtrykkeligt tales om at bane vej for Jehova?
Den sidste erkendelse er belastet med nogle
usaglige argumenter,
som INGEN holdepunkter har i Guds ord.
for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig, og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os, for at verden kan tro at du har udsendt mig. Og jeg har givet dem den herlighed som du har givet mig, for at de må være ét ligesom vi er ét. Joh 17,21-22. Jeg og Faderen er ét. Joh 10,30. Det betyder IKKE, at de er én og samme
person,
men at de er enige om at gøre de ting de gør, lige som i
et GODT ægteskab. Faderen HAR navnet Jehova, og er så
højt
ophøjet over alt og alle at det KUN er syndfri væsener,
der
kan leve i hans nærhed.
Jesus ER DIN og MIN frelser! For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv. Joh 3,16. Hun vil føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han vil frelse sit folk fra dets synder. Matt 1,21. De sagde: "Tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst, du og din husstand." ApG 16,31. Vort statsborgerskab er jo i himlene, hvorfra vi også ivrigt venter en frelser, Herren Jesus Kristus. Fil 3,20. Inden Genløsningsofret blev
tilvejebragt ved
det fuldkomne Menneskes, Jesu, Død, var det umuligt for noget
Menneske
at opnå evigt Liv. Dette var en naturlig Følge af, at alle
Mennesker nedstammer fra Adam og har arvet Følgerne af hans
Forseelse.
(Rom 5,12). Gud har opstillet den Regel, at "ligesom alle dør i
Adam, således skal også alle levendegøres i
Kristus."
(1 Kor 15,22). Jesu Kristi Død og Opstandelse måtte
først
finde Sted, inden noget Menneske kunde opnå evigt Liv. Derimod
var
der ikke noget i Vejen for, at ufuldkomne Mennesker efter bedste Evne
kunde
lægge deres Loyalitet og Trofasthed for Dagen over for Gud. Ved
at
gøre dette kunde de opnå Guds Godkendelse.
Genløsningsofret var bragt, kunde
han altså
dog ikke opnå evigt Liv, førend Genløsningsofret
var
fremstillet som et Syndoffer ind for Jehova Gud. Det var således
Jesu Død og Opstandelse, der bragte Liv og Udødelighed
for
Lyset. (2 Tim 1,10) Alle vil få Lejlighed til at vinde Livet; men
Lejlighed til at opnå Udødelighed gives kun dem, som
søger
den af Gud bestemte Måde, nemlig ved at blive ligedannet med Jesu
Kristi Offerdød. - Rom 2,6-7. Fil 3,13-15.
NAVNET OVER ALLE NAVNE!
Da han opstod fra de døde, blev han
højt
ophøjet af Jehova og fik et Navn over alle andre Navne. Han
var engang en Mand fuld af Pine, vel kendt med Sorg. Men nu, da han er
oprejst fra de døde, er han den ophøjede. Apostelen siger
herom,: "Da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede
han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja,
Korsdøden.
Derfor har også Gud højt ophøjet ham og
skænket
ham det Navn, som er over alle Navne, for at i Jesu Navn hvert
Knæ
skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under
Jorden,
og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders
Ære."
- Fil 2,8-11.
Men dette er blevet skrevet for at I kan tro at Jesus er Messias, Guds søn, og for at i, fordi I tror, kan have liv ved hans navn. Joh 20,31. så lad det være kendt for jer alle og for hele Israels folk, at det er ved Jesu Kristi, Nazaræerens, navn, ham som I pælfæstede med som Gud oprejste fra de døde, ved ham er det at denne mand står her rask for jeres øjne. Han er stenen som blev regnet for intet af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses." Apg 4,10-12. Og yderligere, da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl. Netop derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert [andet] navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, deres i himmelen og deres på jorden og deres under jorden, og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faderen. Fil 2,8-11. Se mere om dette emne og mange, mange andre
meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
|