Arthur Ford spildte åbenbart ikke tiden, da han en gang var død. For dagen var omme, havde han sendt besked tilbage fra den anden side om, at han følte sig „så ung som varen selv". Næste morgen ringede han op - på skrivemaskinen - og sludrede med en gammel ven. Og knapt var hans aske blevet spredt ud over Atlanterhavet, for han var begyndt at diktere en bog, der skulle blive en bestseller.

Sådan siger bogens jordbundne forfatter, Ruth Montgomery.

Arthur Ford var Amerikas forende medium, da han døde af hjerteslag den 4. januar 1971 i en alder af 73 år. Han huskes sikkert bedst som mediet fra den seance, der blev vist over det canadiske tv net, i hvilken biskop Pike skal have talt med sin son efter dennes selvmord.

Bogen giver sig ud for at være en detaljeret første hånds- og øjenvidneskildring af, hvordan livet efter døden former sig. Og dens fænomenale popularitet er vidnesbyrd om menneskets evindelige nysgerrighed hvad angår den anden side af døden. Vi ønsker alle at kende til det!

Ruth Montgomery siger, at hun ikke skrev bogen, men at Arthur Ford skrev den. Hendes rolle var at sætte sig ved sin skrivemaskine i femten minutter hver dag fra den 4. januar til den 7. maj 1971. Hun satte blot et ark gult papir i maskinen, mediterede og bad om beskyttelse. Derpå anbragte hun fingrene på tasterne i udgangsposition, og fra det hinsides skrev Arthur Ford så budskaberne med enkelt linieafstand og uden tegnsætning eller store begyndelsesbogstaver.

Sådan gik det til, siger hun. Og hun tilføjer, at åndeverdeners evne til at stave korrekt er bedre end hendes egen.

Bogen er krydret med friske og frejdige detaljer om berømte personers opholdssted, lige fra Jack Kennedy til Winston Churchill og Marilyn Monroe. Men underligt nok lader Arthur Ford ikke til at vide, hvad der er blevet af Gud og Jesus.

Aldrig for har en så detaljeret beskrivelse af livet efter døden kunnet købes for 5 dollars og 95 cents. Den anfægter mange traditionelle meninger og overbevisninger om det hinsidige. Nogle læsere har glæde af den. Andre bliver skuffede. Tidsskriftet Newsweek kommenterer: "I sammenligning med Fords uanfægtede kroplose blanden sig i andres affærer forekommer den traditionelle kristne lære om himmel eller helvede - direkte tiltrækkende."

På dette punkt turde det være passende at vurdere, hvad bogen indtil nu har medført, eller kan ventes at medføre ud over et klækkeligt forfatterhonorar. Ruth Montgomery fortæller, at hun har fået i tusindvis af breve. Flere har fortalt hende, at bogen har frelst dem fra skilsmisse, selvmord og fortvivlelse.

Det kan være. Og på indtægtssiden indeholder bogen rigtigt nok nogle kraftige formaninger om at holde op med at ryge cigaretter, bruge euforiserende stoffer og drikke spiritus. Ruth Montgomery røg dog endnu, da hun kom til Los Angeles i april 1972 for at fremme bogens salg.

Ud over sådanne håndgribelige ting som forfatterhonorar og cigaretter er resultaterne vanskeligere at opregne. Et er sikkert: den vil være til trøst for en mand eller kvinde, som ønsker forsikring om, at der ikke findes nogen død, helvede, dommedag eller djævel, som vi behøver at bekymre os om. Den vil være til trøst for den mand, som ikke vil have Gud til at se sig over skulderen, hverken nu eller senere; - for den mand, som vil foretrække et liv efter loden, i hvilket bade Gud og Jesus holder sig uden for synsvidde og så langt borte, at de næppe vil så meget som trænge sig på i hans tanker. Og den mand, som enten tvivler på eller forsommer den gamle Bog, som kristne i lange tider har troet er guddommeligt inspireret, vil finde fortrøstning i den kendsgerning, at Arthur Ford næppe så meget som nævner den.

Hvis det er denne form for fortrøstning, der er behov for i vor hektiske generation, så findes den nu på tryk. Og hvis nogen foretrækker en vag og forvirret skildring af en meningsløs. halvt uvirkelig og med sikkerhed kedsommelig fremtid, så er dette sagen. Hvis han er ude efter et underholdende og forfriskende skrevet beroligende middel imod sine alvorlige tanker om Gud og hans krav til et menneske, så er dette bogen.

Sagt på en anden made, hvis denne bog er autentisk, hvis den giver en sandfærdig beskrivelse af det hinsidige, så er den alle tiders vigtigste beretning. Hvis den ikke er det, vil det være vanskeligt at vurdere dens muligheder for at øve skade på menneskesjælen.

Det springende punkt er naturligvis dette: var det Arthur Ford, der skrev den? Hvis ikke, hvem gjorde det så? Det er vor hensigt at finde ud af det.