Forstyrrede og uligevægtige luftpirater kludrer ofte i det. De spiller efter gehør. De ombestemmer sig. De er ikke sikre på, hvor de vil hen eller hvad de er ude efter.

Men kapringen af denne planet var ikke en sindssyges værk. Det var et fremragende intellekts omhyggeligt udtænkte strategi. Det var ikke spil efter gehør. Piraten, som nu var blevet bortvist fra Himmelen, og som var vred på Gud og havde svoret fjendskab imod den guddommelige styrelse, vidste præcis, hvad han ønskede at opnå og hvordan han agtede at opnå det. Han havde en flyveplan for den planet, som han nu bemægtigede sig herredømmet over.

Og denne flyveplan var blevet lagt så omhyggeligt, at den ikke har gennemgået nogen radikal ændring i de årtusinder, der er giet siden. Den grundlæggende strategi, den generelle angrebsplan og den tilgrundliggende filosofi har virket så hensigtsmæssigt i disse årtusinder, at de aldrig er blevet gennemgribende ændret, de er blot gjort mere udførlige og detaljerede. Klans strategi er i dag mere underfundig, han har ændret sprogbrug, hans bedrag er blevet tilpasset de skiftende tider, men hans yndlingsløgne har ikke ændret sig siden Edens have.

Dette betyder til alt held, at den mand eller kvinde, som ønsker kendskab til hans planer for bedre at kunne undvige dem, ikke behøver at læse videre end til tredje kapitel af Første Mosebog for ikke alene at opdage strategien, men også den grundlæggende tankegang, som endnu den dag I dag kendetegner forførerens virke

Du vil forstå, hvad jeg sigter til.

"Men Gud Herren bød Adam: Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise: den dag du spiser deraf, skal du visselig dø!"  1. Mosebog 2,16-17

Lad os forestille os situationen. I Edens have formenes mennesket Adgang til eneste træ. Dets loyalitet må stilles på prøve. Adam må stilles over for et valg. Ellers kunne han ikke være en skabning med viljens frihed. Hvis der ikke var mulighed for at være ulydig imod Gud, hvordan ville han da kunne bevise sin loyalitet ved lydighed? Han matte stilles på prøve. Adam kunne glæde sin Skaber ved at lyde. eller han kunne løbe lige i armene pil den store oprører ved ikke at tage hensyn til Guds udtrykkelige påbud.

Lad os huske. at Gud kunne have skabt englene og menneskene pil samme made, som han skabte stjernerne - uden evne til at trodse hans love. Ham kunne hase gjort mennesket til en maskine, en avanceret dukke. Men nej: Gud ønskede at mennesket skulle have sut frihed. Derfor gav han mennesket bevidsthed og samvittighed, evnen til at tænke tingene igennem og træffe en afgørelse. Gud tvinger ikke nogen!

Det vil sige. at dengang Gud skabte englene, da han skabte Lucifer og da han skabte menneskene - tog han en forfærdende chance. Han løb en enorm risiko, da han udstyrede sine skabninger med frihed til at vælge. Den mulighed bestod altid, at en eller anden på et eller andet tidspunkt ville vælge forkert. Men kun i kraft af denne risiko kunne et rige oprettes, hvor kærlighed er frivillig, hvor lydighed ikke er instinktiv, men valgfri.

For umindelige tider siden løb Gud denne risiko. En eller anden kunne vælge ulydighed. Og det gjorde Lucifer.

Og nu havde Adam samme mulighed. Der måtte være en prøve på hans loyalitet. Der måtte være en mulighed for at vælge. Derfor forholdt Gud dem kun et træ. I sin barmhjertighed gjorde han ikke prøven vanskelig. Et eneste træ. Og han advarede omhyggeligt mennesket imod faren.

Nu var scenen sat. Hvad ville Adam gøre?

„Men slagen var træskere end alle markens andre dyr, som Gud Herren havde gjort, og den sagde til kvinden: Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven? Kvinden svarede: Vi har lov at spise af frugten på alle havens træer; kun af frugten på træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø! Da sagde slangen til kvinden: 'I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!" 1. Mosebog 3,4-5.

Pas på, Eva! Du skulle ikke være gået bort fra Adam. Dette er det træ, Gud advarede dig imod. Her burde du ikke være. Gå hellere din vej.

Og hvis den forviste oprører havde stået ved træet i sin sande skikkelse, som en engel, der åbenbart for nylig var blevet udelukket fra Himmelen, ville Eva ganske sikkert være flygtet i rædsel. Men fjenden ville da vel ikke tale igennem denne smukke slange? Tænk engang! En slange, der kan tale!

Havde slangen måske ret? Mente Gud måske slet ikke, hvad han havde sagt? Forholdt Gud dem virkelig noget godt? Og desuden, var det i det hele taget muligt at dø?

Pas på, Eva! Du betvivler Guds ord. Og det er det første skridt i forførelsen. Du vil aldrig kunne forføres uden at du først betvivler Guds ord.

Men slangen spiser af frugten. Og den tager ingen skade. Den er altså ikke giftig! Hun rører ved frugten. Og hun falder ikke død om.

„Og kvinden så, at træet var godt at spise af, og at det var lysteligt at se til, og et ønskeligt træ til at få forstand af, og hun tog af dets frugt og spiste; og hun gav også sin man med sig, og han spiste" (ældre overs.).

Hun spiser af frugten. Og hun falder ikke død om. I nogle øjeblikke fornemmer hun trodsens mærkværdige fryd. Måske løftes hendes tilværelse nu op på et højere plan. Hun skynder sig hen til Adam. Og Adam spiser ligeledes af frugten. Det er sket.

Adam og Eva faldt ikke døde om. Der var ingen gift i frugten. Det var oprørets gift, som førte til døden for parret. 1 samme øjeblik de spiste af frugten, var de skilt fra Gud, kilden til deres liv. Aldrig mere ville de få adgang til at spise af livets træ, det træ, som ville have opretholdt deres liv. I samme øjeblik de spiste a1' frugten, begyndte de at dø.

Eva blev slet og ret ført bag lyset af slangen. Hun troede virkelig på, hvad den sagde. Hendes synd lå ikke i hendes uforskyldte vildfarelse, men i hendes tvivl på Guds ord.

Hvad Adam angår, var han ikke lort bag lyset. Han blev rædselsslagen over, hvad lava havde gjort. lian var klar over, at hun matte have talt med selve den frister, soul de var blevet advaret imod. Hvorfor havde han ikke beholdt Eva ved sin side? Men nu spiste han med fuldt overlæg tit frugten for han kunne ikke udholde den tanke at blive skilt fra sin smukke ledsagerske, som nu matte do. Han var ikke klar over, at den kærlige Skaber, som havde skænket ham hende, kunne give ham en anden i hendes sted.

Og sti var det gjort. Hele menneskeheden var blevet underlagt dødens magt. Og der havde ingen udvej været, hinde selve Guds Son ikke indvilliget i at do i menneskenes sled.

Imidlertid er det ganske forbløffende, hvor klart flykaprerens egentlige hensigt fremgår at, hvad vi netop har læst.

Fra den dag af har Satans grundlæggende strategi været en forklædningens strategi. Han, som talte gennem slangen, har i tidens løb talt gennem utallige medier. Og disse mediers antal og art bliver til stadighed større. Men strategien går altid ud på al forklæde sig, dække over hans sande identitet, foregive at være noget, han ikke er, udgive sig for alt andet end den frister, han er.

Hans hovedtanke fremgår akkurat lige så klart. De løgne, han fortalte i Eden, fortæller han endnu den dag i dag. De har vist sig at virke sti godt, at han ikke har set nogen grund til at ændre på dem. Vidnesbyrdet om hans succes ligger i den kendsgerning, at han har faet så godt som hele verden til at tro på hans to yndlingsløgne under den ene eller den anden form.

Disse to fundamentale løgne er: "I skal ingenlunde dø" og bliver som Gud".

„I skal ingenlunde dø." Dette er direkte i strid med Guds klare ord, „ ... skal du visselig dø". Denne grund-tanke er i dag fælles for adskillige trossamfund, alle ostens religioner og hele den okkulte verden. Den er altid til stede under en eller anden form at menneskene ikke skal do, at de ikke kan do, at de er udødelige, at de vil leve videre et eller andet sted, uanset hvad han eller hun gør eller er.

„I bliver som Gud." Denne grundtanke viser sig ligeledes igen og igen - tanken om, at mennesket har en gnist af guddommelighed i sig, som blot skal fremelskes, at det er en del af Gud, eller sågar at det er Gud. Vær på vagt over for dette! Man vil støde på den på de mest uventede steder. Det okkulte er gennemsyret af den.

Hvad er malet med denne strategi? Hvad er malet med netop disse løgne? Det er ikke vanskeligt at forstå strategien bag tanken om, at menneskene vil blive som Gud. Det svarer til, at mennesket ustraffet og uden frygt for straf kan være ulydigt imod Gud. Det vil ikke dø. Det vil blive som Gud. Det vil stige op på et højere plan. Og denne tanke overlader naturligvis mennesket helt til sig selv, til at arbejde på sin egen udvikling, sin egen frelse, sin egen Karma. Den anerkender ikke behovet for en Frelser.

Men hvad ligger der bag den vedholdende påstand om, at menneskene ikke dør, nar de dør, og om, at de ikke kan dø? Ganske enkelt dette: Hvis Satan kan overbevise menneskene om, at døden ikke findes og at de ikke kan dø, at de lever videre et eller andet sted så er det ikke vanskeligt at overbevise dem om, at det er muligt at opnå forbindelse med de døde. Og nar menneskene først tror på, at det er muligt at opnå forbindelse med de døde, så har fjenden direkte indflydelse på menneskesindet. Alt, hvad han behøver at gøre, er at efterligne en af vore kære, en afdød filosof eller et medium, som er gået bort, og gennem disse, som ikke vil blive draget i tvivl, udbrede, hvad han end ønsker. Og glem aldrig, at han kun har en bevæggrund - at føre bag lyset for at ødelægge. Han ville lokke hele menneskeheden i ødelæggelsens ild sammen med sig selv, hvis han kunne.

De højtidelige budskaber, som åndeverdenen sender tilbage til os, er ikke så ophøjede, som det kan synes, De er ikke ment som en trøst. De er ikke ment som en vejledning. De er ikke ment som en beskyttelse. De opnår menneskers tillid, blot for at kunne vildlede og ødelægge. De blander løgn og sandhed sammen for lettere at kunne blive godtaget. Og de virker helst på en måde, som vil blive udsat for mindst mistanke. Deres højstemte form har ikke sin oprindelse i noget visdommens tempel. Den har sin oprindelse i den Ondes tanker. Sådan siger Bibelen.

Er det da noget under, at Gud fra de tidligste tider udtrykkeligt har forbudt enhver forbindelse med det okkulte? Hør blot på dette: ... må du ikke lære at efterligne disse folks vederstyggeligheder. Der må ingen findes hos dig, ... som driver spådomskunst [spåmænd og -kvinder], tager varsler [astrologer], er sandsiger [magikere] eller gør spørgsmål til genfærd [medier, som er besat af en ånd eller en „vejleder"] og sandsiger ånder [synske] og henvender sig til de døde [medier, som er i forbindelse med de døde]; thi enhver, der øver sligt, er Herren vederstyggelig." 5. Mosebog 18,9-12.

Er dette et urimeligt forbud?

Vi kan ikke være årvågne nok. Den Onde og hans håndlangere i åndeverdenen hviler aldrig. De øver til stadighed deres ugudelige forførelseskunst og søger at finde metoder til at gøre den endnu mere vildledende ved hjælp af benævnelser, som vil gøre det vanskeligere at genkende den.

„Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge." 1. Peter 5,8.

Det er, hvad vi står overfor!

Men er det en ensidig kamp? Er der ingen, som hjælper os? Har vi ingen beskyttelse? Er det vor skæbne at blive forført, ligegyldigt om vi vil eller ej?

Nej; Gud og de engle, som er loyale imod ham, er med i kampen. Englene har fået til opgave at beskytte os, så længe vi ønsker beskyttelse. Gud vil hellere sende hver eneste af sine engle til hjælp end lade et eneste menneske bukke under for fjendens magt imod dets vilje.

De gode og loyale engle virker også i den usynlige verden. De har undertiden vist sig for mennesker. De har ofte beskyttet os mirakuløst imod faren, uden at vi havde den fjerneste anelse derom. Uophørligt star de vagt om os, så længe vi holder os borte fra det forbudte.

Men skønt bade gode og onde engle virker i den usynlige verden, er der ingen grund til at forveksle dem. Man vil aldrig finde de loyale engle blandet ind i noget okkult. Man vil aldrig komme ud for, at en loyal engel fremmer dæmoners lærdomme. De lyver aldrig. Man vil aldrig komme ud for, at en loyal engel giver sig ud for at være et afdødt menneskes and.

Kapreren er stadig på fri fod. Og las og ski yder ingen beskyttelse. Men en ældgammel Bog afslører fjendens strategi og hans flyveplans tydelige kendetegn, så enhver, der har lyst, kan læse derom.