Det var nok det sælsomste kapitel i flykapringens historie.

Ikke mange lagde mærke til den lille smilende gruppe på otte mænd, kvinder og børn, som gik ombord i Deltas fly nr. 841. Endnu færre lagde mærke til, at to af mændene, da maskinen befandt sig over Orlando i Florida, trængte ind i cockpittet med en skjult pistol. Ikke for maskinen var landet i Miami hørte passagererne, hvad der var sket. Pilotens stemme lod over højttaleren, mens en automatisk kaliber 45 var rettet mod hans hoved: Vi er kommet ud for et problem. Vi holdes som gidsler for en million dollars i løsepenge."

Dette var ikke nogen pludselig indskydelse. Hjemme i den østlige del af Detroit i en slags heksekollektiv, hvor alle levede sammen, havde de taget euforiserende stoffer, leget med voodoo og talt i en uendelighed om at slippe fri fra samfundets undertrykkelse. På en af væggene hang der en stor rejseplakat, hvorpå der stod „Fly Delta's Big Jets" (Flyv med Deltas store jetmaskiner). De havde talt om Algeriet og ventet på, at stjernerne ville komme i den rette konstellation.

Derpå havde de gennemgået en omstændelig ceremoni for de tog af sted. Blandt andet omfattede den at stikke en pennekniv i en lille, hvid dukke på et jordalter. I nærheden af den la der en bibel, en tallerken med mad, et astrologisk kort og nogle småmønter anbragt i to cirkler.

Indtil for et par årtier siden og i de foregående århundreder fandtes der ingen steder åbenlyst hekse. De fleste betragtede hekseri som noget, som kun overtroiske mennesker troede på. Hekseprocesser og kosteskafter var lagt på hylden i en sjældent benyttet afkrog af deres bevidsthed.

I dag star det helt anderledes til, som et overvældende resultat af hele den vestlige verdens interesse for det okkulte. Titusinder af mennesker over hele Amerika - nogle af dem med universitetsgrader fusker med hekseri, djævledyrkelse, voodoo og andre former for sort og hvid magi. Hekse viser sig offentligt på tv. Hver eneste high school siges at have sin heks. 1 Cleveland kan man leje en heks til at live op ved selskaber. Omkring firsindstyve tusinde mennesker praktiserer hvid magi i De forenede Stater, hvoraf ikke mindre end seks tusinde findes i Chicago.

Noget af det er en modesag, men desværre er meget af det ikke. Det ene mord efter det andet er blevet sat i forbindelse med denne mani, medens morderne over for politi eller journalister åbent tilstår, at de tilbeder Satan. Politiet finder oftere og oftere de uhyggelige vidnesbyrd om bade dyre- og menneskeofringer.

I en stille by i New Jersey korte den tyveårige Mike Newell ud til en lille so sammen med sine to bedste venner. Efter et kortvarigt ritual for Djævelen bandt Mikc's venner ham på hans egen opfordring. Mike så et øjeblik ud over soen og sagde så: „Fortsæt som venner." De skubbede ham ud i soen og så til, mens han sank. Hans lig blev fundet tre dage senere.

Det var Mike's overbevisning, at det at drukne i Clear Pond ville gøre ham til leder af fyrretyve legioner af Satans håndlangere. Det anslås, at mellem halvtreds og hundrede mennesker i den lille by på 48.000 indbyggere var medlemmer af samme kult. Og Mike's by er ikke enestående. Tilbedelse af Satan synes nu alle vegne at komme ud fra sit skjul. Nogle hævder at have set den Onde selv under deres ceremonier.

På døren til venteværelset i en kirke i San Francisco fandt man en check, som var sat fast med en tegnestift. Den var udstedt til „Central Church of Satan" som betaling „for femten sjæle".

Kirken var naturligvis First Church of Satan (Satans første kirke), der blev stiftet i 1966 af Anton LaVey, der har udnævnt sig selv til dens sorte pave. Han passer glimrende i rollen. Han assisterede ved produktionen af „Rosemary's Baby" og optrådte i filmen som en personificering af Djævelen.

LaVey hævder, at den kristne kirke star i dyb gæld til Satan, fordi han har vedligeholdt kirken i to tusinde ar ved at give folk noget at fole skyld over. Siden 1966 har National Church of Satan, som nu har menigheder i næsten hver eneste større by i USA, vundet mindst ti tusinde tilhængere nogle mener, tallet er oppe på tyve tusinde. LaVey's Satanic Bible (Den satanske bibel) er en af hovedårsagerne til kultens fremgang. Der tilbydes desuden brevkurser i djævletilbedelse.

LaVey fortæller, at hans kirke går ind for nydelse i stedet for afholdenhed. Den tilskynder sine medlemmer til at svælge i de såkaldte syv dødssynder, fordi de alle medfører fysisk og mental nydelse.

Han hævder, at han star i pagt med Djævelen, at han er talsmand for Lucifer, og at folk, efter at have tilsluttet sig hans kirke, bliver ondere. Han hævder at kunne befale Satan at gøre hvad som helst han ønsker. Og han siger: "Vi søger at give udtryk for, at Satan ikke er en slem fyr, som giver os smerter eller vanskeligheder, men at han derimod er den eneste guddom, den eneste frelser, som bryder sig om os."

Men forbindelse med Satan kan være mindre åbenlys og dog lige så skadelig. Flere og flere vidnesbyrd peger imod, at brug af LSD, meditationstrips og rock-and-roll dans i visse tilfælde har banet vejen for egentlig besættelse af en dæmon. Der lader til at være noget om det gamle kristne ordsprog: „Stå imod Satan eller lad dig besætte af ham."

Hør blot, hvad Bob Larson har at sige, en mand, som var beatkomponist og beatmusiker i fem år, for han blev omvendt: "Jeg er ikke alene om min erfaring af dæmoniske kræfters indflydelse i beatmusikken. En af mine nære venner, som arbejder blandt hippier, fortalte mig en af de mest uhyggelige beretninger, jeg nogen sinde har hort. I flere uger havde han en sekstenårig dreng under behandling, som efter eget udsagn stod i forbindelse med onde ånder. En dag bad han min ven lukke op for noget beat-musik på radioen. Medens de lyttede til det kunne denne teenager, for sangeren på pladen sang dem, gengive teksten til sange, han aldrig havde hørt for. På spørgsmålet om, hvordan han kunne gøre det, svarede den sekstenårige. at de samme dæmoniske onder, som han havde forbindelse med, havde inspireret sangene. Han forklarede videre, at han under sine trips på euforiserende stoffer hørte dæmonerne synge sange, som han senere borte optaget på plade af psykedeliske beatgruper.

Mange 'hårde' beatgrupper komponerer deres sange under påvirkning af narkotika. Nogle af dem indrammer, at de har modtaget inspiration til sangene fra en magt, der synes at beherske dem. I 1968 blev trommeslageren Ginger Baker fra gruppen The Cream af en interviewer udspurgt om, hvad han følte, nar han optrådte. Han svarede: 'Det sker tit for os - det føles som om det ikke er mig, der spiller, men at en anden gør det, og at den samme spiller på alle tre instrumenter [ i resten af gruppen]. Del er, hvad jeg mener med, at det somme tider gør mig angst. Det sker ofte, at vi alle sammen spiller samme stykke, som kom det ud af den blå luft.'"

Oldtidens kong Saul blev ved slutningen af sin regeringstid indblandet i hekseri - med tragiske følger.

Det var aftenen for et afgørende slag skulle udkæmpes, og kongen fornemmede undergangens åndepust. Han matte rådføre sig med en eller anden. Men profeten Samuel var død. Og på grund af hans vedholdende trods ville Herren ikke svare ham. Så i sin fortvivlelse opsagte han en heks, som boede i hemmelighed ved En-Dor.

Skønt Saul var forklædt, fik heksen på grund af hans højde og majestætiske holdning mistanke om, hvem han var. Det kunne ikke være nogen almindelig soldat, og hans rige gaver bekræftede mistanken. Hun blev bange, da lian bad hende udfore sine besværgelser. Hun vidste, med hvilken nidkærhed kongen havde fulgt det guddommelige bud: „En troldkvinde må du ikke lade leve." 2. Mosebog 22,18.

Spåkvinden frygtede, at det kunne være en fælde. Men Saul forsikrede hende om, at der ikke ville ske hende noget, og bad hende derpå fremmane Samuel.

Et syn viste sig for troldkvinden - en gammel mand hyllet i en kappe, fortalte hun. Og Saul troede, det var Samuel. Hvad der fulgte, var ikke nogen trøstende forsikring om sejr. Derimod blev det forudsagt, at kongen skulle do under kampen næste dag.

Viste Samuel sig virkelig for heksen? Ville Samuel, Guds profet, selv hvis han havde været i stand dertil, have vist sig på dette tilholdssted for onde anden? Næppe. Samuel sov i sin grav og var uvidende om episoden, som benyttede sig af hans navn. Men den and, som viste sig for heksen, kunne lige så let give sig ud for at være Samuel som enhver anden.

Men siger Skriften ikke, at det var Samuel, der talte til Saul? Jo, på samme måde som du og jeg omtaler en skuespiller i et teaterstykke. En skuespiller spiller for eksempel rollen som Hamlet. Nar vi omtaler stykket, siger vi, at Hamlet gjorde eller sagde sådan og sådan. Vil det sige, at Hamlet selv var til stede?

Men for at give et endnu mere nærliggende eksempel: jeg har gentagne gange på disse sider citeret forskelligt, som „Arthur Ford sagde" via Ruth Montgomery's skrive-maskine. Men du skulle nu, hvis du har læst opmærksomt, meget vel være klar over, at jeg ikke mener, at Arthur Ford har haft noget som helst at gøre med det – at det blot var en ånd, som gav sig ud for at være Arthur Ford.

Hvad angår profetien om Sauls død var det ikke vanskeligt at forudse denne. Satan vidste meget vel, at Saul ved en så oplagt ligegyldighed over for det guddommelige bud som at opsøge en spåkvinde, havde afbrudt sin sidste forbindelse med sin Gud. Gud havde befalet: „Der må ingen findes hos dig, som ... tager varsler, er sandsiger eller over trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; thi enhver, der over sligt, er Herren vederstyggelig ..." 5. Mosebog 18,10–12.

Gud ville ikke hjælpe Saul i næste dags kamp. Ved at henvende sig til mørkets and havde Saul ødelagt alt for sig selv. Midt i rædslen over skyld og fortvivlelse ville han næppe kunne indgyde sin hær kampmod. Det var en forudsigelse, som afgjort ville gå i opfyldelse. Den tydede overhovedet ikke på overnaturlige evner til at se ud i fremtiden – bortset fra Guds fjendes evne til at drage følgeslutninger.

Lad os forestille os situationen. Da kongen, som allerede er træt af rejsen og af mangel på føde, horer den forfærdende profeti, vakler han og falder til jorden, som var han død. Heksen bliver panikslagen. Hvad ville der ske hende, hvis kongen blev fundet død på hendes skjulested? Hun trygler ham om at spise noget. Og til slut indvilliger han. Hvilken ynkelig situation! Israels engang så ædle konge sidder, forladt af sin Gud, og spiser i en troldkvindes mørke grotte!

Det er betegnende for Satans strategi. Han har for vane at lade trodsens vej synes let og indbydende for at gøre os blinde for de guddommelige advarsler. Ved sin forheksende kraft havde han faet Saul til at retfærdiggøre sin foragt for de gentagne irettesættelser, som blev sendt ham gennem profeten Samuel. Men nu, i kongens sidste time, i hans yderste fortvivlelse, vender Satan sig imod ham og præsenterer ham for hans synds uhyrlighed og det hablose i at søge tilgivelse og driver ham imod udslettelsen. Intet kunne have virket mere effektivt.

Næste dag på slagmarken kastede Saul sig over sit eget sværd og tog livet af sig.

Det er alt sammen betegnende for fjenden. Venlige ord, så længe han kan bruge en mand som sit redskab. Men i sidste øjeblik vender han ham ryggen.

„Således døde Saul for den utroskabs skyld, han havde vist Herren ... også fordi han havde adspurgt en and for at få et råd ..." 1. Krønikebog 10,13.

Efter sigende besøgte Arthur Ford engang fru Montgomery i Washington og kom i trance, for at hun kunne spørge Fletcher, hans åndelige behersker, til rads på hans egne vegne. Han skulle flytte og ønskede at fa at vide, hvad han skulle gøre med nogle af sine ejendele. Men Fletcher lod ikke til at have den mindste interesse for hans problemer. Og da fru Montgomery spurgte, om Ford skulle lade sig undersøge på en klinik, snerrede Fletcher:

"Han bliver nødt til at gøre noget. Hvis ikke, kan jeg ikke længere virke igennem ham."

Tænk blot! Han havde i næsten et halvt hundrede ar villigt underkastet sig Fletchers benyttelse. Men Fletcher var fuldstændig ligeglad med hans problemer eller hans velfærd. Desværre er den psykiske verden fuld af ånder som Fletcher!

Husker vi djævletilbederen Anton LaVeys ord? „Satan [er] ikke ... en slem fyr, som giver os smerte eller vanskeligheder, men ... derimod ... den eneste guddom, den eneste frelser, som bryder sig om os."

Det er, hvad striden star om. Sådan begyndte det i Himmelen. Lucifer hævdede, at Gud var en tyran, som var ligeglad med sine skabninger og ingen kærlighed eller selvfornægtelse viste over for dem. På den anden side gjorde Lucifer sig til talsmand for de undertrykte engle, lian brod sig om dem.

Det matte nu gøres klart for hele universet, og især for denne jord, hvem det var, der brod sig om dem.

Satan søgte at fore bevis for sin påstand. Han bragte trods og mord ind i Eden. Og under hans indflydelse blev hele menneskeheden for syndfloden i den grad fordærvet, at den matte udslettes. Han oprettede derpå sine falske religioner. Han fik størstedelen af menneskeheden til at tilbede vrede og temperamentsfulde guder, som var ligeglade med dem. Verden sank endnu dybere.

I mellemtiden havde Gud påbegyndt sin bevisførelse. Han vidste, at den eneste made, hvorpå han kunne vise menneskeheden, hvordan Gud var, var ved selv at komme i kod og lade menneskeheden se hans karakter og hans styrelse i form af hans livsførelse.

Jesus vandrede så ad Palæstinas støvede veje tor at vise, hvordan Gud er. Han helbredte folk for deres sygdomme - for at vise, hvordan Gud er. Han tog del i deres sorger og bar deres byrder - for at vise, hvordan Gud er.

Men Satan tik herredømmet over dem og fik dem til at korsfæste Helbrederen. Hele universet så rædselsslagent til, idet Satan forte menneskene til at tage deres egen Skabers liv. Og hele universet, som var vidne til dette. vidste, hvem der brod sig om dem.

Intet under, at Satan hader korset. For her ser vi, i skarp kontrast side om side Guds Son, som dør på grund af sin medlidenhed, og Satan afsløret som sin Guds morder.

Intet under, at han ønsker at bortlede verdens øjne fra korset. Intet under, at han udelader det. Intet under, at han henleder menneskenes opmærksomhed på psykiske fænomener - og fortæller dem, at det er naturlægerne, de skotske genfærd og de hykleriske ånder, som bryder sig om deres problemer.

Men en skønne dag vil alle mennesker fa øjnene op for sandheden. Alle mennesker vil se korset på Golgata side om side med en hærget og ødelagt verden -- og vil tage stilling til, hvem det er, der bryder sig om dem!