Den ret konservative Frank Knittel, som var rektor ved en højere læreanstalt, havde gennem længere tid været klar over, at han en dag personligt ville stå ansigt til ansigt med åndelige fænomener, med spiritismen under en eller anden torn. lian spekulerede på, om det ville blive en banken, eller om et bord pludselig ville lufte sig op og svæve gennem en dur. Det kunne maske også blive mere skræmmende - maske en klam, usynlig hånd omkring hans strube, som nogle har berettet om. En dag skulle den store overraskelse komme.

Og dog var han ikke af dem, der eksperimenterer. Et ouija board var ikke noget for ham, pusleri med Bibelen fristede ham ikke og han nærede afsky for sandsigere. Han blev altid frastødt af at hore nogen tale spøgende om Satan, og tegninger eller karikaturer af Djævelen havde altid virket frastødende på ham. Han havde aldrig betragtet sig selv som et villigt offer for spiritismen.

Men en dag skulle han støde på den. Det var han klar over. Og han var forberedt; han ventede det. Så hvordan skulle det kunne komme som en overraskelse?

Som tiden gik, veg hans rædsel for spiritualismen derfor pladsen for ligegladhed, og til slut lagde han hele sagen på hylden i sit sinds fjerneste afkrog for først at blive fundet frem, nar det overnaturlige ville begynde at ske.

Og så skete det - det overraskende. Det var så uventet og udramatisk, at det næsten undslap hans opmærksomhed. Da det endelig i fuld klarhed gik op for ham, var indtrykket næsten overvældende. Hans tanker lammedes: og da hans hjerne igen kom i gear, følte han sig overvældet af sit livs største åbenbaring.

Omgivelserne var fredelige nok en stille aften derhjemme; hornene sov, hans kone spillede stilfærdigt på orglet, og lian var i færd med at læse en af sine yndlingsbøger.

Engang i den glemte fortid må han have læst disse sider, som la opståede foran ham, for han havde understreget flere passager. Men aldrig for var forståelsen trængt igennem. Nu kom den imidlertid pludselig til live - spiritualismen"

Her er, hvad der stod i bogen: „Spiritualismen går ud på, at menneskene er ufaldne halvguder; at 'hvert sind skal domme sig selv': at 'alle synder, som begås, er uskyldige': tor 'alt, hvad der er til, er godt', og 'Gud fordømmer det ikke'. Den lærer, at det sletteste menneske kommer i Himmelen og der bliver ophøjet. Dens budskab til alle mennesker lyder derfor således: 'Det betyder intet, hvad I gør; lev som I har lyst, Himmelen er jeres hjem.' Utallige mennesker bringes således til at tro, at begæret er den højeste lov, at løsagtighed er frihed og at mennesket kun skal stå sig selv til regnskab."

Det var altså, hvad spiritualismen var? Han havde gjort sig så store anstrengelser for at forestille sig, hvad spiritismen ville Bore, at han aldrig havde skænket det mange tanker, hvad den sagde. Han indså nu, at det drejede sig om uendelig meget mere end bankeånder og seancer. Denne „bestem din egen skæbne" filosofi fik det til at svimle for ham, og i denne stille stund lænede lian sig tilbage og hørte sine tanker gentage, hvad så mange mennesker å ofte har sagt:

"Lad nu være! Du kan da ikke mene, at jeg stadig kan komme på vildspor, nar min samvittighed er ren?"

"Lad mig sige det på denne made: Jeg kan gå ind og se på det blot for morskabs skyld. Hvis jeg er sikker på, at det ikke vil fa indflydelse på mig, så kan der da ikke ske noget ved det."

Bogen fangede igen hans opmærksomhed. "Spiritualismen går ud på. ... at 'hvert sind skal domme sig selv' ... for 'alt, hvad der er til, er godt,' og 'Gud fordømmer det ikke'." Med kalejdoskopisk klarhed begyndte puslespillet at samle sig.

Det var overraskelsen! Hans tanker snublede og snurrede rundt, søgte, famlede og grublede. Det var overraskelsen spiritualismens filosofi forkynder, at man kan gøre, som man lyster. og så længe ens handlinger ikke skader nogen, er der ikke noget forkert i dem. Spiritualismen forkynder, at man kun synder, nar man gør et medmenneske ondt. Den lader være underforstået, at vi kun bor behage og tilfredsstille os selv.

Virkelig en overraskelse, fordi han som alle andre havde været midt i dette, var blevet bombarderet med det og havde svummet i det - og aldrig været klar over, at det var spiritualisme. Han havde troet, at det var noget nyt - den nye moral.

Hans tanker begyndte nu at ordne sig. Og alt faldt på plads. „Det betyder intet, hvad I gør." Spiritualismen. "Alle synder, som begås, er uskyldige." Spiritualismen. „Lev som I har lyst, Himmelen er jeres hjem."

Spiritualismen. Og det ramte ham Sådan, som han hele tiden havde vidst, at det ville - som en stor overraskelse!

„Hor, vågn op! Hvad stirrer du på? Et spøgelse?" Hans kone havde vendt sig bort fra orglet og forstyrret ham i hans drømmerier.

Han fik rettet øjnene imod hende og svarede en smule åndsfraværende: „Tja, det gør jeg på en måde."

Hans svar gjorde hendes ansigt til et spørgsmålstegn, som kun blev større, da han fortsatte: „Sært, at du skulle spørge om det! "

Sådan fortæller Frank Knittel om sin oplevelse.

Er det ikke underligt, at man har brugt en uanet mængde tid og bestræbelser på at udforske åndelige fænomener? Er de ægte, eller er de falskneri? Skete det, eller skete det ikke? Og dog er det faldet de færreste ind at trænge til bunds i spiritualismens grundlæggende filosofi.

Det er ligeledes underligt, at den bog, Frank Knittel læste i, allerede blev udgivet i 1903. Og dog kan man ikke finde en mere fyldestgørende opsummering af spiritualismens lære i dag. Den har ikke ændret sig det mindste. De nyeste bøger, der er blevet udgivet, heriblandt Ruth Monteonterv's bog, gentager og afspejler de samme påstande.

Der er meget galt med åndeverdenen. Og det har været galt i meget lang tid.

Lev som I har lyst. Himmelen er jeres hjem. Lyder det ikke velkendt? Undertiden kalder man det Himmelen, undertiden åndeverdenen. Men er det ikke sært. at Karl Marx. Marilyn Monroe. biskop Pike. Paul Tillid]. Jim Pike og alle de andre ender på samme sted? Ganske uden forskel. Lige meget, om man tror på en personlig Gud, en upersonlig kraft eller slet ingen Gud. Lige meget, hvordan man har levet sit liv. Man kommer der alligevel. Er der ikke noget galt her?

lir der ikke noget galt med en åndeverden, hvor alle de kendte navne i det politiske liv og inden for filmverdenen kommer hen men hvor Gud, Jesus og englene ikke er at finde nogen steder'' Bibelen siger ost Guds folk i dets fremtidige tilværelse: "... de skal se hans ansigt ..." Åbenbaringen 22,4.

Er der ikke et eller andet galt med en religion, som ikke anerkender synd eller skyld en religion, som gør menneskene til deres egen frelser og deres egen dominer?

Er der ikke et eller andet galt med en religion, som forkaster Bibelen, fordi den ikke kan beherske den, og erstatter den med et stør af fænomener, som den kan beherske?

Der er en hel del galt med den åndeverden, som medierne beskriver. Men det kan sammenfattes på denne made: der er en verden i oprør imod den Gud.

Tænk over dette: vor verden nærmer sig den afgørende krise. Den er næsten over os. Ethvert alvorligt tænkende menneske er klar over det. Det ligger i luften.

Hvad gør spiritualismen for at berede menneskene på den dag? Hvilken udvej tilbyder den sine tilhængere, nar verden brænder' Skriften besvarer spørgsmålet og det er ikke så lidt chokerende!

"Fordi I siger: 'Vi sluttede en pagt med døden, Dødsriget gjorde vi aftale med: nar den susende svøbe gær frem, da nar den ej til os, thi løgn har vi gjort til vort ly, vi har gemt os i svig.'" Esajas 28,15.

Hvad tilbyder åndeverdenen os som forberedelse på krisen? Et ly af løgn: døden eksisterer ikke: I skal ingenlunde dø: I bliver som Gud. Den store forfører har truffet en aftale med døden, Dødsriget og dommen, ved at nægte, at de eksisterer. Han ønsker, at menneskene skal forlade sig på hans ly af løgn, så et han kan se dem blive fejet uforberedte ind i evigheden. Satan er ikke en frelser, som bryder sig om os. Han er en bedrager, som er besat af den ene tanke at fore menneskeheden med sig i udslettelsen.

Hvad vil der ske med hans ly af løgn? "Og leg gør ret til malesnor, retfærd til blylod; hagl skal slå løgnelyet med. vand skylle gemmestedet bort. Eders pagt med døden skal brydes, aftalen med Dødsriget glippe. Nar den susende svøbe går frem, skal den ski jer til jorden." Esajas 28,17-18.

Ganske uforberedte på krisen - intet til at hjælpe menneskene igennem den. Og det er ikke blot en svaghed ved åndeverdenen, men selve formalet med alle dens aktiviteter. Satans mal er at forhindre menneskene i al berede sig på den kommende krise og, uden deres vidende- travlt optagede som de er med deres psykiske spil, skubbe dem ubeskyttede frem til afgrundens rand og ud over den - uden at give dem en chance for at ombestemme sig.

Det er, hvad forførerens såkaldte visdomsord går ud på. Det er malet med disse fænomener. Det er det spil, han spiller. Og han spiller det kun alt for godt!