En patient ringede på døren hos en hypnoselæge, som i avisannoncer havde fremsat nogle ret forbavsende påstande. Hun sagde til hypnoselægen, at lægerne havde fortalt. hende, at hun led af en alvorlig blodsygdom, muligvis leukæmi.

Hypnoselægen svarede: „Jeg benytter mig ikke af læge-videnskaben. Jeg behandler folk gennem sindet og benytter hypnose. Lægevidenskaben har ikke noget middel imod leukæmi. Vi har helbredt kræft, endda i tilfælde, hvor man vidste, at patienten ville dø." Derpå beskrev hun den fremgangsmåde, hun ville benytte.

„Læg dit sind i mine hænder," sagde hun, „så jeg kan fjerne affaldsstofferne og få det til at fungere som det skal." Hun forklarede, at sindet måtte geres passivt ved hypnose, så at det kunne renses for alt det negative „affald". Positive tanker ville blive det indgivet, sindet ville rense blodet og legemet ville fungere, som det skulle.

Patienten viste sig at være kvindelig politibetjent, som i al hemmelighed havde optaget samtalen på bånd. Hypnoselægen blev senere anholdt.

Men bemærk: „Læg dit sind i mine hænder." Sindet må først overgives som en del af prisen for helbredelse.

Miraklet fra Mexico, Maria Moreno, adskiller sig fra flertallet af psykiske læger, ved at hun ofte foreskriver en bestemt kur ved hjælp af et helt lægehold af åndevæsener.

En ung kvinde ved navn Judy opsøgte hende en dag for at fa foreskrevet en behandling.

Dr. Dermas, en af Marias ånde vejledere, fortalte, at en sygdom i skjoldbruskkirtlen var, hvad Judy fejlede.

Judy nikkede, idet hun ikke var sikker på, om hun burde måbe eller smile.

„Ønsker De, at dr. Dermas skal hjælpe Dem?" spurgte Maria.

Og Judy svarede høfligt: „Hvis han ønsker det."

Maria lod til at holde en privat konference med dr. Dermas. Derpå sagde hun: „Det er i orden. Dr. Dermas vil give Dem en blodtransfusion. Vær ikke bange, det kommer ikke til at gøre ondt."

Det var uventet. Men Judy sagde: „Det er i orden, lad mig få transfusionen."

Maria greb Judy's arm og holdt den frem, som gjorde hun forberedelser til en blodtransfusion, og skar derpå ansigt, idet en imaginær nål blev stukket ind i huden.

Judy ville have at vide, hvor blodet kom fra.

Og Maria sagde: „Dr. Dermas siger, at blodet kommer fra Deres mand."

Det var med nød og næppe, at Judy kunne lade være med at smile, idet hun takkede dr. Dermas gennem Maria og tog derfra.

Men mærkværdigt nok kom hendes mand, som intet kendte til transfusionen, hjem med alle symptomer på at have mistet for meget blod. Han hundefrøs og var så svag, at han ikke kunne stå oprejst. Men Judy følte sig godt tilpas. Der blev senere foretaget flere „transfusioner".

En lidt søgt historie, ikke sandt?

Det fortælles, at i London er et sar på tolvfingertarmen blevet fjernet af et væsen fra åndeverdenen, der præsenterede sig som en vis dr. Reynolds' and, som siges at være afgået ved døden for over et hundrede ar siden. Her var et tilfælde, hvor et "materialiseret" åndevæsen faktisk arbejdede ved et operationsbord.

Ellaine Elmore beskriver hændelsen således: „Åndens hænder syntes at forsvinde ind i patientens legeme. Imens den materialiserede and udførte operationen, forklarede han, at han ville bringe 'sårområdet ud gennem et foreløbigt hul i mavesækken'. Efter at sårområdet var fjernet, blev det sendt til et laboratorium i Manchester, hvor det blev identificeret som 'akut sar på tolvfingertarmen'. Den lægevidenskabelige ekspert, som foretog analysen, beskrev det som et akut sar og bemærkede, at 'vævet var friskt og at der ikke var spor efter, at moderne kirurgiske metoder var blevet anvendt'."

Hvor vidt vil alt dette fore? Der findes allerede flere forskellige steder i verden spiritualistiske hospitaler, som drives af spiritualistiske „læger" og „sygeplejersker". Der opstår flere og flere hold, hvor ægtemanden er læge og hustruen er medium. En tolvårig dreng var efter et kursus i Mind Dynamics sågar i stand til at stille diagnose om knoglekræft hos en firsårig mand, som befandt sig over halvanden hundrede kilometer derfra.

Og mediet David Bubar forudsiger uforbeholdent, at „mange medicinsk uddannede læger hen imod slutningen af 1970'erne vil slutte sig til naturlægernes rækker".

Er det virkelig kommet så vidt, at folk i dag er så forhippede på at blive helbredt og bekymrer sig så lidt om, hvem der helbreder dem, at de er villige til at lægge deres sind i hænderne på hypnoselæger eller lade sig behandle af ånde læger eller operere af materialiserede åndelige kirurger?

Masser af mennesker er åbenbart ikke særlig nøjeregnende. 1 alt fald fortæller Ruth Montgomery, at hun har modtaget ti tusinde anmodninger om behandling ved en magnetisk helbreder, som hun nævnte i en af sine boger.

Men helbreder Gud da ikke i dag? Finder der da ikke ægte helbredelser sted? Jo, det gør han. Og jo, det gør der. Men Gud omgiver det ikke med en mængde avis-omtale. Og han helbreder ikke kritikløst. 1 tilfælde af ægte guddommelig helbredelse findes der anerkendelse af det forhold, at personen ofte selv har skylden for sygdommen ved sin ligegyldighed over for sundhedslovene. Sand helbredelse går hånd i hånd med at lære mennesker at leve sådan, at det ikke sker igen. Og ægte helbredelse tager Guds vilje i betragtning - at det maske ikke er i overensstemmelse med hans plan, hvis den syge bliver helbredt.

Men en stor del af de troshelbredelser, som foregår i dag, tager overhovedet ikke Guds vilje i betragtning. Helbrederen kræver snarere helbredelse. Han befaler Gud at helbrede. Han gør Gud til et reklamebureau og et redskab. Mangen en nutidig troshelbreders bon udviser ikke et Guds barns underkastelse, men en magikers hovmod. Og det faktum, at det virker og at uomtvistelige mirakler bliver udført, er intet bevis på disses guddommelige oprindelse.

Hvem er det da, der helbreder? Det falder mange mennesker svært at tro, at Satan rent faktisk kan helbrede. Men tænk på oldtidens Jobs oplevelse. Hvem var det, der gav ham hans bylder? Satan. Kunne Satan da ikke fjerne de bylder, som han havde påført ham?

Satan og hans håndlangere er åbenbart i stand til at forårsage sygdomme, og derpå at fjerne dem igen og derved fa det til at se ud, som om der har fundet en helbredelse sted. Og hvis dæmoner kan forårsage og kurere sygdomme, burde det ikke overraske nogen, at de med faldne engles intelligens kan stille diagnoser, og gøre det korrekt. Det er maske vidnesbyrd om overnaturlige kræfter, men det er ikke vidnesbyrd om guddommelige kræfter.

Det fremgår klart, at mirakler, og heri medregnet helbredelser, i de sidste tider af jordens historie vil blive udsat tor det laveste misbrug. Hør blot Jesu ord, idet han beskriver den kommende regnskabets time: „ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre! ' skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: 'Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?' Og da vil jeg sige dem rent ud: 'Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som over uret'." Mattæus 7,21-23.

Lad os forestille os denne dommedagssituation: Mennesker, som minder Gud om, hvad de har gjort. Undergerninger. Mirakler. Blandt dem uden tvivl helbredelser. Udført i hans navn. Men Kristus, i hvis navn disse mirakler blev udført, vil ikke have noget at gøre med dem. Og de bliver sendt bort, forkastede, til trods for alle de undergerninger, de har gjort, fordi de ikke gjorde Guds vilje, fordi de mente, at lydighed ikke var af betydning.

Djævle kan helbrede. Djævle kan kurere. Det kan der ikke være tvivl om. Men for en pris. Og prisen er høj.

Prisen er først og fremmest underkastelse at sindet. Lidelsen bliver maske blot overført fra det fysiske til det mentale eller følelsesmæssige. Okkult besættelse eller psykiske forstyrrelser kan blive følgen. Og den helbredte bliver ikke sjældent offer for dæmoners lærdomme. Er det prisen værd? At ombytte en fysisk lidelse med psykisk slaveri, at betale for en fysisk helbredelse med en psykisk forstyrrelse, at betale for fysisk lindring med samvittighedens slaveri, at betale for foreløbig helbredelse med for bestandig at være udsat for dæmoners bedrag.

Guds helbredelse er gratis men det er Satans ikke. Der er altid et vederlag. Det er en sort byttehandel. Den koster personens følelsesmæssige afhængighed. Og den forer ofte ikke alene til sindets forvirring, men også til åndelig ruin. Fjenden tilbyder helbredelse. Det kan være en opsigtsvækkende helbredelse; men som betaling forlanger han, at man tror hans løgne og følger ham i ødelæggelsen.

Den dag kommer, hvor alle mennesker kan blive rødt til at afgøre, hvor stærkt de ønsker helbredelse og hvor meget de er villige til at betale derfor. Psykisk helbredelse kan fas — for en pris. Men hvor meget er et menneske villigt til at lægge på disken?

Hvert eneste menneske kan blive nødt til at afgøre, hvad der er vigtigst. Vil det vælge foreløbig helbredelse, ligegyldigt hvem der udfører den, selv om det slavebinder det for evigt?

Eller vil det vælge at lægge sine fysiske behov i hænderne på en viis og kærlig Gud, som kan helbrede og som vil helbrede, nar han ser, at det er det bedste'? Vil det vælge om nødvendigt at forblive invalid, at leve videre som krøbling, leve videre med smerte alle sine dage, snarere end at tage imod helbredelse fra sin Guds fjende? Vil det vælge at do, hellere end at forråde sin Herre ved at tage imod gaver fra den side?

Prisen for denne tvivlsomme helbredelse star skrevet med store tal. Den er identitet med Guds fjende. Helbredelse - hvis man vil hejse hans flag. Helbredelse - hvis man vil ligge på knæ for ham. Helbredelse - hvis man bare vil tilbede ham en lille smule.

Slangen, der ser ud som en lysets engel, viste sig for Jesus i ørkenen på den anden side af Jordan floden. Han bragte ham op på et højt bjerg og viste ham alle jordens riger. Han forsøgte at slå en handel af. „Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig."

Og Jesus svarede: „Vig bort, Satan! thi der star skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.'" Mattæus 4,10.

Klogt er det menneske, som ved, hvornår det bor gentage denne bratte afvisning!