De intellektuelle vil åbenbart ikke blive forskånet, og vil måske endda blive gjort til genstand for særlig opmærksomhed i skuespillet om her kommer verdens ende.

Dr. Charles A. Laughead, en læge, som er ansat ved Michigan State University i Lansing, Michigan, begyndte i 1954 at sætte sig i forbindelse med nogle væsener, som formodedes at være rumfolk. Blandt disse væsener var den berømte Ashtar, som har optrådt i lange tider og haft meget at sige i den okkulte verden.

Dr. Laughead havde for det meste forbindelse med dem gennem trancemedier. Der blev givet ham flere mindre betydelige profetier, og som det lader til at være reglen blev de alle opfyldt i mindste detalje. Derpå spillede Ashtar sit største kort ud. Verdens ende skulle komme den 21. december 1954.

Og Ashtar gik i enkeltheder. Nordamerika skulle spaltes i to dele. Atlanterhavskysten skulle synke i havet. Og England, Frankrig og Rusland skulle lide samme skæbne.

Men alt var ikke dystert mørke. Nogle fa mennesker ville blive reddet af rumskibe. Og selvfølgelig skulle dr. Laughead og hans venner være blandt de få priviligerede.

Under indtryk af opfyldelsen af de tidligere profetier - altid første stik i spillet - tog dr. Laughead denne profeti meget alvorlogt. Hans udtalelser om dommedags komme blev bragt i aviserne, hvorpå han og en gruppe tilhængere samledes i en have den 21. december for at afvente redningen.

De ventede. Og ventede. Og ventede. Men redningen kom ikke. Og det gjorde verdens ende heller ikke.

Atter og atter er tidspunktet for dommedag blevet fastsat og har efterladt skuffelse og spot i sit kølvand.

Men mange af profetierne om verdens ende peger ikke på et tidspunkt i vor tid, men på et tidspunkt langt ude i fremtiden, tilstrækkelig langt til at gøre det vanskeligt at bevise, at det ikke passer. Året 1999 synes at være mest yndet af den psykiske verden.

Hvad er det i grunden, der er så tiltrækkende ved året 1999? Vi ved det ikke. Men det lader til at have draget medierne som en magnet.

Den franske astrolog Nostradamus angav ar 1999 som tidspunktet for afslutningen af striden mellem det gode og det onde. Flertallet af hans forudsigelser gjaldt tidspunkter hundreder af ar frem i tiden. Og hans samtid betragtede mange af hans psykiske profetier som ægte åbenbaringer fra guderne. Han nåede berammelsens tinder. Rene Noorbergen siger, at selv i dag har de fleste af verdens mest berømte medier opbygget deres berømmelse på en omhyggeligt udtænkt omarbejdning af de vigtigste af hans profetier".

Jeane Dixon skrev i sin første bog om et barn, som blev født i Mellemøsten i 1962, som skulle blive svaret på en problemfyldt verdens bønner. Hun sagde, at vi ville begynde at føle denne mands store kraft omkring 1980. Hans kraft ville vokse indtil 1999, hvor der ville herske fred på jorden.

Men i sin næste bog skiftede hun mening. Dette barn skulle ikke blive verdens frelser, men den Antikrist, som Skriften forudsiger. I sin tredje bog forudsiger hun en verdensbrand med kernevåben, som skal indtræffe i år 1999, og flytter, hvad hun kalder Kristi sande genkomst, til omkring år 2020-2037. Hvorefter alt vil være fred og lykke.

Mange medier og nogle astrologer siger, at en ny Messias blev født ved en usædvanlig konjunktion af planeterne i 1962. Carroll Righter, som nok er verdens mest læste astrolog, siger, at der ikke kan være tvivl om, at der lever et sådant barn i dag. Han mener, at det blev født i Peru.

Det synes, at den psykiske verden uden undtagelse afventer år 1999 med frygt. Alle er enige om dets betydning. Vil det virkelig blive verdens ende?

Der synes ikke at være tvivl om, at de, som forudsiger 1999, alle står i forbindelse med samme kilde. Men den kilde kan ikke være Gud. For Jesus sagde: „Men den dag og time kender ingen, ikke engang Himlenes engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene." Matt. 24,36.

Hvis selv ikke Himmelens engle kender tidspunktet, er det da tænkeligt, at medierne, mystikerne og astrologerne kender det?

Tænk det igennem. Ville det være til gavn for menneskene at kende tidspunktet for Kristi genkomst? Hvad ville de gøre med en sådan viden? Absolut intet, før tiden næsten var over dem. Derpå, lige før eksamen, ville de terpe til den store guldmedalje og lære alle svarene udenad. Hvad gør fastsættelsen af et tidspunkt som år 1999 for menneskene, udover at fortælle dem, at de ikke behøver at bekymre sig, for de har masser af tid og kan udmærket sove videre'?

Jesus mente det nødvendigt at advare os: „Vag derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. ... Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, 1 ikke tænker jer." Mattæus 24,42-44.

En lidt anderledes tankegang, ikke sandt?

Hvad håber den store oprører i grunden at opnå med dette spil om verdens ende'? Forsøger han at indgive millioner af mennesker den reaktion på forudsigelser om Kristi genkomst, som han ønsker?

Ønsker han, at menneskene skal tænke, at da verdens ende aldrig er kommet før og alle profetierne om den begivenhed har vist sig at slå fejl, vil det aldrig ske? Søger han på denne måde at gøre menneskene immune over for enhver bekymring om deres Herres tilbagekomst'?

Eller søger han at få menneskene til at sige: Han kommer ikke før 1999. Jeg har masser af tid.

Hvad der end er hans strategi, så gør det faktisk ingen forskel. Begge reaktioner hos mennesker vil tjene hans formål. Og begge vil tjene det dobbelt godt.

En bestemt forfatter har antydet muligheden af, at Satan ved at omgive år 1999 med så stor opmærksomhed måske har angivet tidspunktet for hans eget „triumftog" til jorden som den profeterede Antikrist. Det vil maske ikke blive tilfældet. Men alligevel er det et snedigt kneb. Det får menneskene til at forvente, at det endelige bedrag vil komme i 1999, og overse den kendsgerning, at vi allerede er midt i det.

Fjenden er ligeglad, hvilken strategi der lykkes. Han ønsker blot, at vi mennesker skal være uforberedte på den endelige krise. Han er ligeglad, hvordan han opnår dette. Lidt efter lidt, på det ene sted efter det andet, sætter han sine mangefarvede net op for at fange mennesker på enhver mulig made.

Et er sikkert. Fjenden bereder lidt efter lidt menneskesindene på en stor åndelig leders komme en ny Messias. Premieredatoen er ligegyldig. Den kan ændres efter hans forgodtbefindende. Men han ønsker at være sikker på, at nar han træder ind på scenen for at spille sin rolle i det største bedrag, forklædt som Guds Son, da vil have alle tiders største publikum. Og det vil utvivlsomt lykkes ham.

For ikke så længe siden fandt en mærkværdig episode sted i et fængsel i Mexico. I et dristigt flugtdrama landede en helikopter midt i fængselsgården og tog flere fanger op og fløj bort i de bevæbnede vagters påsyn og uden nogen indblanding fra dem. Vagterne, som troede, at det var øvrighedspersoner, gjorde blot honnør!

Gør vi selv honnør til den forkerte side?