Vi har allerede henvist til, at Læren om naturlig Udødelighed uundgåeligt måtte sætte dårlige Frugter, og en Del af disse er behandlede i det foregående; men næppe har Udødelighedslæren sat en mere farlig Frugt end Spiritismen, især som den ytrer sig i vore Dage - farlig, fordi den fremtræder med Tegn og underlige Gerninger, der vildleder dem, der ikke kender «Satans Dybheder»; farlig, fordi den i mangt og meget taler den menneskelige Natur til Behag, farlig, fordi den meld sit skønne Ydre er giftig mere end nogen Belladonna, og endelig fordi Satan gennem denne Bevægelse bruger al sin Kraft og List for at fuldføre sit Forførelsesværk. Det er derfor ikke alene hjemmehørende i et Skrift som dette, men også højst påkrævet, at denne Kristendommens farligste Fjende afsløres så grundigt som vel muligt, og at det kommer til at stå klart for enhver ærlig Læser, at Spiritismen er Djævelens Mesterværk. 

Familien Foxs Erfaringer.
Det var Vinteren 1847-48, man første Gang hørte noget til den moderne Spiritismes Foreteelser; det skete hos en Mand ved Navn John D. Fox, som boede i Hydesville i Staten New York. Han og hans Hustru samt de to. yngste Børn, Kate og Margaret, der opholdt sig hjemme, blev ofte opskræmte af en stærk Banken og en underlig Støj Forskellige Steder i Værelset; aldrig kunne 'de opdage Årsagerne. Hr. og Fru Fox stod ofte op om Natten, tændte Lys og undersøgte hver Krog i hele Huset, men stedse forgæves; bankede det på Døren, var de straks parate til at lukke op, men kunne aldrig opdage nogen.
De troede dog, at det havde naturlige Årsager, indtil de den sidste Nat i Marts Måned 1848 ligesom kom Støjen lidt nærmere ind på Livet. Moderen havde næppe lagt Pigerne til Sengs, før de råbte: «Her er de igen!» og Støjen blev mere foruroligende. Fru Fox kaldte på sin Mand. Kate, den ni År gamle Datter, vendte sig imidlertid mod det Sted, hvor Støjen kom fra, og knipsede med Fingrene, idet hun sagde: «Se her, gør, som jeg gør!" Straks blev der banket til Svar. Hun forsøgte nu at bringe Pegefingeren og Tommelfingeren lydløst sammen for at se, om hun da kunne erholde noget Svar. Jo, der blev atter banket, det hemmelighedsfulde Væsen kunne både høre og se.

Første Samtale med Ånderne.
«Se her, Moder,» sagde Barnet til Moderen, og kneb atter Fingrene sammen ligesom før, og hver Gang hun gjorde denne Bevægelse, lydløst og stille, hørte man en Banken til Svar. Dette fængslede Moderens Opmærksom' hed. «Tæl til ti,» sagde hun. Man hørte nu tydelig ti Slag. «Hvor gammel er min Datter Margaret?» Der blev svaret med tolv Slag. «Hvor gammel er Kate?» Ni Slag. Hvad kan dette betyde, tænkte Fru Fox. Hvem er det dog, som svarer.
Hun spurgte atter: «Hvor mange Børn har jeg?» Der kom syv Slag. Ah! tænkte hun, du kan undertiden tage fejl. Derpå sagde hun højt: «Prøv igen!» Der kom atter syv Slag ligesom tilforn. Pludselig for der en Tanke igennem hendes Hjerne. «Er de alle i Live», spurgte hun. Taushed til Svar. «Hvor mange af dem lever?» Seks Slag. ,«Hvor mange er døde?» Et Slag. Hun havde mistet et Barn. Derpå spurgte hun: «Er du et Menneske?» Intet Svar. «Er du en Ånd?» Nu blev der banket kraftigt. «Må jeg kalde mine Naboer hertil, at de 'også han høre?» Det bankede igen. Naboerne blev hentede og Samtalen fortsatte på samme Måde; alle fik Spørgsmålene rigtigt besvarede, og Forbauselsen steg.

Spiritismen vækker Opmærksomhed.
Rygtet om disse Begivenheder udbredte sig hurtigt og vakte stor Bevægelse. Dette Bankeuvæsen fortsattes også i Rochester, hvortil Fox flyttede, og efter denne By har det ofte fået Navn af «Rochester Banken». Den 14. April. 1848 blev den første Beretning om disse Begivenheder skreven, det var en Traktat på 40 Sider. Det første offentlige Foredrag angående Sagen afholdtes den 14de Nov. 1848 i Rochester for 400 Tilhørere. Ved dette Møde hørtes tydelig Banken rundt omkring i Salen, og skønt det ene Udvalg undersøgte Lokalet efter det andet, kunne de ingen naturlig Årsag finde til Støjen.

Medier.
Fra denne lille Begyndelse har så den store Spiritist" bevægelse udviklet sig. Ånderne er trådt i nærmere og nærmere Berørdse med de Mennesker, der ville give sig af med dem, og som, ved at overgive sig i Åndernes Herredømme, kunne blive brugelige Redskaber som Mellemled mellem Åndeverdenen og Menneskene; sådanne særlig modtagelige Mennesker kaldes Medier.

Spiritismens Vækst.
Der dannede sig hurtigt Selskaber til Udforskning af det hinsides - psykologiske Selskaber, som næsten alle bidrog til Spiritismens kolossale Vækst; thi stedse måtte de indrømme, at der foregik Ting de ikke på almindelig Måde kunne forklare. I 1852 regner man, at der var ca. 300 spiritistiske Kredse i Byen Filadelfia alene, næste År tæller man i de Forenede Stater ca. 300,000 Medier og en Mængde almindelige Spiritister; siden er Antallet vokset. så man næsten ikke har Tal på dem; man anslår Tallet til ca. 50 Millioner Verden over.
At Spiritismen så hurtigt har banet sig Vej ud over Verden, kommer af, at den vækker Nysgerrigheden hos Menneskene. Den usynlige Verden syntes at gøre sig mærkbar og at opfordre til Undersøgelser, og eftersom man påstod, at de underlige Fænomener udførtes af Ånder. fik Bevægelsen ganske naturligt Navn af "Spiritisme». (Spirit = Ånd.) Mange troede, at man nu skulle få ny Undervisning om det, som før havde stået uvist og uklart for Menneskene, ja fjerne Tvivlen fra enhver Skeptikers Hjerte; og næsten alle, som kom i Berøring med denne nye Bevægelse, var interesserede i at få høre, hvad den kunne meddele om den usynlige Verden, som den foregav sig at være et Talerør for. Særskilt interessant var dit naturligvis at komme i direkte Berøring med Ånderne, og den ene "Cirkel» eller spiritistiske Kreds dannedes efter den anden, og "Ånderne» var ganske villige til på en stedse mere og mere vidunderlig Måde at åbenbare deres Eksistens og Magt. Kun få anede, hvilke Farer og Bedragerier de var udsatte for. Læren om Sjælens Udødelighed havde jo rod, fæstet sig i de allerflestes Hjerter, og den havde banet Vej for den nye Bevægelse, og dens Ophavsmand og Leder - Satan - triumferede.

Spiritismen i Europa.
I Året 1852 overførtes Spiritismen på europæisk Grund ved et berømt Medium, Fru Hayden fra Boston, og som en Epidemi bredte den sig ud over Landene. Fremstående Videnskabsmænd har støttet Bevægelsen, nogle sluttet sig helt til den, andre har erklæret dens Fænomener for overnaturlige uden at ville ganske gå med på den spiritistiske Forklaring af de underlige Foreteelser.
Her hjemme har Spiritismen været kendt i ca. 50 År og ved en Del Blade og Tidsskrifter har man søgt at udbrede sin Lære om Forbindelsen med Åndeverdenen. Forskellige udenlandske Medier har i Tidens Løb besøgt de skandinaviske Lande, navnlig Hovedstæderne, og ved deres Seancer søgt at overbevise Folk om de spiritistiske Fænomeners Virkelighed.
Sagen er nemlig den, at mange stadig har set meget skeptisk på hele Bevægelsen og råbt, så snart den har hørt om de Underværker, der udførtes: «Humbug! Hum" bug!» Flere Opfattelser har gjort sig gældende. Spiritisterne indtager ét Standpunkt, Folket i Almindelighed et andet, Videnskabsmænd et tredje.

Spiritisternes Standpunkt.
Spiritisternes Standpunkt kan udtrykkes i nogle få Sætninger fra deres egne Skrifter: at «Livet fortsættes eller den legemlige Død», at «Sjælen lever og har Individualitet efter Døden», at det afdøde Menneskes Ånd ikke alene lever i en anden Verden, men at den kan sætte sig i Forbindelse med Menneskene og Ved sin højere Udvikling være de efterlevende til Hjælp og Vejledning osv.

Skeptikerens Standpunkt.
Det andet Standpunkt er dette, at alle de Foreteelser, der sker ved Åndernes Mellemkomst, gennem Medier, ved Seancer og til andre Tider, meget let kan forklares på naturlig Måde - at det hele er mere eller mindre godt udførte Taskenspillerkunster og ikke har noget med en anden Verden at gøre, men er ret og slet bevidst Bedrag.

Nogle Videnskabsmænds Standpunkt.
Beslægtet med dette er også det Standpunkt, visse Videnskabsmænd indtager, at Medierne dels er hysteriske Personer, hvis Hysteri giver sig Uslag i visse Følelser, Syner og ejendommelige Fornemmelser, dels Mennesker, der er i Besiddelse af en så stor «Nervekraft», at de ved dens Hjælp kan forårsage de spiritistiske Fænomeners Fremkomst - «at alt psykisk er Hjernefunktioner indenfor organismen», eller højt regnet lidt Tankeoverføring.
Hvilket af disse Standpunkter er nu det rette? Eller er de alle fejlagtige?

Mulighed af Samkvem med en Åndeverden.
De mange ansete Navne indenfor Videnskabsmændenes Kreds, der har afgivet uforbeholdne Udsagn om deres Tro på Muligheden af Samkvem med en Ånde, verden, taler for, at det ikke alt er Humbug, hvad der præsteres fra spiritistisk Hold. De mest omhyggelige Undersøgelser har godtgjort, at en Forbindelse eksisterer med en snart synlig, snart usynlig Åndeverden. Det er vel sandt, at mange, som har udgivet sig for at være Spiritist; medier, har været Bedragere, der ved nogle Taskenspillerkneb har kunnet narre mindre skarpsynet Tilskuere; men det, at nogle sådanne Bedragere er bleven afslørede, er intet egentligt Bevis for, at Mennesket ikke kan sætte sig i Forbindelse med en Åndeverden.
Professor i eksperimental Fysik, Dr. W. F. Banett, Dublin, skriver: «Det er velkendt for dem, som har gjort de spiritistiske Fænomener til Genstand for lange og om; hyggelige Undersøgelser på Grundlag af nøjagtig og upartisk Videnskab, at bortset fra en Mængde afslørede Bedragerier er der fastslået sådanne overraskende og forunderlige Fakta, Som Videnskaben hverken kan forklare eller benægte.»
Det er nok sandt, hvad en anden Forfatter skriver, at «den, som fornægter vore Dages spiritistiske Fænomener, kan ikke med Rette kaldes foren Skeptiker; han er simpelthen uvidende».

Vi kunne vente sådanne Foreteelser.
Foruden videnskabelige Undersøgelser er der endnu en Kendsgerning, der taler for, at Spiritismen ikke er Humbug i almindelig Forstand, og det er Bibelens tydelige Udsagn om, at der i de sidste Dage skal finde sådanne Foreteelser Sted, at Tegn og underlige Gerninger skal udføres og det af åndelige Magter, der søger at forføre Menneskene.
Vi kan således godt slå fast:
1) Spiritismen er ikke almindelig Humbug eller Taskenspil1erkunst.
2) Der sker Tegn og kraftige Gerninger, som ikke menneskelig Magt formår at udføre.
3) Man kan sætte sig i Forbindelse med en anden Verden - en Åndeverden.

Spiritisternes Standpunkt er dog falsk.
Så har altså Spiritisterne Ret? Nej, de har kun Ret i, at man kan have Samkvem med en Åndeverden, men de har ikke Ret i den Slutning, de er komne til, at det ør de afdødes Ånder, de har Samkvem med. Lad det være sagt tydeligt og klart: Spiritisterne tager storlig fejl, når de tror at kunne sætte sig i Forbindelse med afdøde Menneskers Ånder. Det er det sorteste Bedrag, stakkels Mennesker nogen Sinde har været ude for. Bibelen beviser denne Påstand.