Usædvanlige evner!

 

Når man undersøger mange familiers historie, finder man ud af, at evnen til at pendulere, mesmerisme, clairvoyance og sanddrømme viser sig hos mennesker, blandt hvis forfædre der har været aktive spiritister eller magikere. Disse usædvanlige evner er ikke Åndens gaver, ej heller noget "naturligt" eller "neutralt"; det er snarere mediumistiske anlæg. Mange mennesker ejer evnerne uden selv at være klar over det. Somme tider bliver de opdaget ved et tilfælde. Af og til hænder det, at folk med anlæg af denne art bliver troende og kommer til Kristus. Pludselig opdager de måske så deres usædvanlige evner og er nu, da de er kristne, af den mening, at det drejer sig om en nådegave. Det er naturligvis forkert. Under sjælesorg kan man iagttage, hvordan de mediumistiske evner ofte forsvinder, når et menneske omvender sig, men lige så ofte slæbes de med ind i det nye liv. Når en Jesu efterfølger imidlertid alvorligt beder om at blive befriet for disse anlæg, bliver han også bønhørt. Mange kristne føler evner af den art som en tung byrde. Markus Hauser erklærede, at hans clairvoyance snarere føltes som en pest end som en gave. Under alle omstændigheder må man ikke anse den slags for at være nådegaver.

Der findes både bevidste og ubevidste overførsler af disse evner. Mennesker, der bliver behandlet af stærkt mediumistiske okkultister, bliver let selv mediumistiske. Vi har her det dæmoniske modstykke til disciplenes håndspålæggelse i Apostlenes Gerninger. Ved apostlenes håndspålæggelse modtog mange kristne Helligåndens gaver (Ap. G. 8, 17 og 19, 6). Der finder også en bevidst overførsel sted hos dem, som benytter ønskekvist og pendul. Adskillige har under sjælesorg fortalt mig, at de havde fået deres evne til at finde vand, ved at et menneske, som havde evnen i udpræget grad, holdt dem i hånden, mens de søgte. Ønskekvisten havde så pludselig også givet udslag hos dem, og de havde derefter været i stand til at gøre det selv.
De følgende eksempler vil bedre end nok så megen teoretisk forklaring vise den fundamentale forskel, der er mellem mediumistiske evner og de åndelige kræfter, som vi læser om i Bibelen.

Under en sygdom søgte en kvinde hjælp hos en mand, som var kendt for at praktisere pendulering. Hun var ikke klar over, at der kunne være noget forkert ved det, og havde indtil da ikke hørt noget ufordelagtigt om den måde at stille diagnoser på. I venteværelset blev hun grebet af en indre uro, som voksede yderligere under selve behandlingen. Hun tog de medikamenter, som manden havde fundet frem til ved hjælp af sit pendul, men samtidig blev hendes psykiske vanskeligheder mere og mere alvorlige. Hun kunne ikke længer bede og begyndte at føle aversion mod Guds Ord og alt, hvad der havde med ham at gøre. Uden at være blevet rådet til det af nogen smed hun til sidst medikamenterne væk. En mand, der brugte pendul, henvendte sig til mig og ville have et råd, fordi penduleringen anstrengte ham meget og syntes på vej til at sluge al hans psykiske energi. Han havde specialiseret sig i at finde ud af de forskellige levnedsmidlers værdi ved hjælp af pendulet. Han erklærede for eksempel, at hvidt sukker påvirkede ham negativt, råsukker derimod positivt. I løbet af de år, hvor han havde givet sig af med pendulering, havde han imidlertid iagttaget visse psykiske forandringer hos sig selv. Han mistede sin energi og sin beslutsomhed, og der udviklede sig en uhyggelig over-følsomhed hos ham, nervøse trækninger og en slags allergi over for vand og søndenvinde. Hvis han forsøgte at læse i Bibelen, blev han grebet af stærk aversion og afsky. Han følte en voldsom modvilje mod Kristus billeder og krucifikser. Da han selv blev klar over, at disse sjælelige religiøse forstyrrelser hang sammen med hans pendulering, søgte han hjælp og var parat til at over-give sit liv til Jesus.
En kristen ville finde ud af, om der var en vandåre i hans store have. En mand med en ønskekvist blev tilkaldt, og der viste sig udslag to steder i parken, men da man gravede, blev der ikke fundet vand. Manden erklærede forbavset: "Det har jeg aldrig før været ude for." Ejeren forklarede, at han havde bedt til Gud og lagt sagen frem for ham, da han ikke var sikker på, om det var rigtigt af ham som kristen at tilkalde en mand, der brugte ønskekvist. "Nå, det er derfor! " svarede manden. "Ja, så går det selvfølgelig ikke."
En protestantisk præst pendulerede for at finde vand og malmforekomster. Han kunne også stille diagnoser og finde frem til den rigtige medicin ved hjælp af pendulet. En schweizisk universitetsprofessor ville undersøge hans evner. I nærværelse af sine reservelæger og studenter lod han ham forsøge sig med 20 patienter. Med pendulet stillede han den rigtige diagnose for alle 20. Heller ikke denne præst blev skånet for følgerne af penduleringen. Hans kone omkom ved en ulykke, og alle hans børn døde en unaturlig død. Han selv har nu i flere år været på sindssygeanstalt.
En tysk præst brugte pendul til at stille diagnoser og foreskrive medicin og praktiserede også fjernhelbredelser. Syge sendte ham deres fotografi, som han pendulerede over for at finde den medicin, der skulle anvendes. En troende kvinde sendte ham således sit billede for at lade sig behandle. Hun fik diagnosen og medikamenterne, men blev kort efter sindssyg og måtte indlægges. Hendes familie meldte det til de kirkelige myndigheder, og præsten blev tiltalt for retten.