Det er muligt "at blive befriet fra spådomskunstens indflydelse og virkninger. Apostelen Paulus' møde med den unge pige i Filippi, der var besat af en spådomsånd, førte til en øjeblikkelig og fuldstændig befrielse for hende. Jesu navn har magt over de onde ånder. Jesu sejr på korset på Golgata var en evig sejr over alle mørkets magter. Behandlingen af mennesker, som lider under spådomskunstens følger, er derfor ikke i første række en opgave for psykiateren, som kun er kvalificeret til at tage sig af det rent medicinske, men for den kristne sjælesørger. Principielt er en befrielse kun mulig gennem Jesus, så det belastede menneske må først komme til ham. Men på den vej er en syndsbekendelse uomgængelig nødvendig. Denne bekendelse er ifølge Bibelen en frivillig sag, og vi protestanter forkaster enhver tvang. Men jeg har endnu ikke i mit arbejde været ude for et eneste menneske, som er blevet befriet for okkulte byrder uden en sådan renselse.
Dette spørgsmål har jeg behandlet udførligt i min bog "Belastung und Befreiung" og på de sidste 50 sider af "Seelsorge und Okkultismus". Her vil vi nøjes med at give nogle opmuntrende eksempler på befrielse og så for øvrigt vende tilbage til emnet på denne bogs sidste sider.
En ung pige fra et pietistisk hjem arbejdede på en stor fabrik. I hendes afdeling var der en kvinde, som spåede alle virksomhedens piger i kort. Den kristne pige tøvede længe med at lade sig spå, fordi hun fra barn af var blevet advaret mod det af sin mor. Til sidst sejrede dog nysgerrigheden, og hun henvendte sig til spåkvinden. Kortene blev blandet og lagt ud på bordet, men pludselig sagde kvinden ganske umotiveret: "Dem kan jeg ikke lægge kort for! "
Disse tre eksempler viser, hvor stor magt troen på Jesus har. Pigen fra den kristne familie var omgærdet af sine pårørendes bønner. Man oplever egentlig ofte, hvordan mennesker, som der bedes meget for, bliver beskyttet, når farer truer dem. Spåkonens magiske kraft blev pludselig lammet.

Det andet eksempel viser igen spådomskunstens suggestive magt. Denne kvinde blev befriet fra en suggestiv fortryllelse, da hun vendte sig til Jesus. I det tredje eksempel er det ikke absolut sikkert, at kvinden virkelig oplevede autentisk, objektivt spøgeri; det kan blot have været en hallucination. Hun blev i hvert fald befriet for oplevelserne, af hvad art de så end har været, ved sin nyvundne tro på Jesus.

En læge opdagede, at han havde evnen til at bruge pendul. Han begyndte en serie eksperimenter, som strakte sig over en uges tid. Når en ny patient kom ind i konsultationsværelset, lod han ham sætte sig, mens han selv gik ind i et tilstødende rum, hvor han ved at lade sit pendul svinge over alfabetet fandt frem til patientens for- og efternavn såvel som hans sygdom. Resultatet viste sig i hvert enkelt tilfælde rigtigt, og det opmuntrede ham til at gå videre med sine eksperimenter. Når en sygeplejerske ringede fra et andet sted, hvor han også arbejdede, og fortalte ham om nye patienter, gjorde han samme forsøg; oplysningerne viste sig igen at være rigtige. Denne overraskende succes animerede ham til stadig vanskeligere prøver. Når han f. eks. ville vide ankomst- eller afgangstid for et tog, gav pendulet ham beredvilligt det nøjagtige tidspunkt. På et gruppebillede kunne han også ved pendulets hjælp finde frem til navn, alder, familieforhold o. lign. for de forskellige personer. Intet syntes umuligt for ham.

Efterhånden iagttog han imidlertid psykiske forandringer hos sig selv. Han mistede sin selvkontrol i forholdet til sex, alkohol og nikotin. Han fik ofte raserianfald uden at kunne forstå hvorfor. Allerede efter den første uges eksperimenter mærkede han en angst for at blive vanvittig. Han holdt sluttelig op med at pendulere og forsøgte ud af sit indre kaos at finde vejen til Jesus. Derved blev han fuldstændig befriet fra disse magter. Den dag i dag er han af den mening, at pendulpraksis beror på dæmoniske kræfter, fordi de karakteristiske følger ikke blot viste sig på det psykiske område, men også i hans religiøse liv.
På en missionskonference i Schweiz lærte jeg en evangelist at kende, hvis livshistorie er en Guds nådes triumf. Da han som ung mand var blevet svigtet af sin forlovede, vendte han sig til spåmænd. Da alle spådommene gik i opfyldelse, lærte han af nysgerrighed sig selv kunsten. Han begyndte at bruge pendul og gjorde forsøg med de forskellige næringsmidler. Men snart vendte han sig til mere indbringende eksperimenter og fandt frem til sine konkurrenters priser ved hjælp af pendulet. Om natten påvirkede han sine kunder med sit magiske spejl og tvang dem på den måde til at afgive deres ordrer til ham. Til sidst gik han også over til behandling af syge. Han stillede rigtige diagnoser og fandt frem til de egnede medikamenter. Han kunne også ved magiske besværgelser kurere tandpine, standse blødninger, helbrede gigt, præstere fjernhelbredelse og meget andet. Med pendulet kunne han ligeledes finde frem til forsvundne ting. Her er et par eksempler.

En dag styrtede en transportmaskine ned i bjergene. Da en eftersøgning viste sig resultatløs, udsatte regeringen en dusør. Han tog et atlas og sit pendul og konstaterede, at maskinen var styrtet ned ved foden af Piz Duan. Da han meddelte regeringen resultatet, ville man ikke høre på ham. Senere fandt man dog vraget af flyet på det opgivne sted. Ved en anden lejlighed fandt han ved hjælp af kort og pendul en savnet skiløber i Wallis i Schweiz.

Højdepunktet af disse penduleksperimenter var hans forudsigelser. Da Tyskland i 1938 indlemmede Sudeterlandet, spurgte han sit pendul, om der ville blive krig, og i så fald hvornår; det gav udslag for september 1939. Som mange andre, der arbejder med pendul, mente han, at han havde fået denne evne fra Gud. Han anså dog også det hele for en ny videnskab.
En dag fik han stukket et kristent skrift i hånden, og hans blik faldt på stedet i 5 Mos. 18,10-12: "... enhver, der øver sligt, er Herren vederstyggelig ... Ordene ramte plet; han kom i stor sjælenød, kastede sine bøger om pendulering og magi ud og kæmpede for at blive fri af det hele. Først nu mærkede han, hvem han havde tjent. Senere skrev han i en lille bog: "Djævelen, som havde krav på min sjæl på grund af disse handlinger, pinte og plagede mig uophørligt." Til sidst brød han åndeligt fuldstændig sammen. En bedegruppe begyndte at gå i forbøn for ham, og i 15 måneder gik det op og ned med ham. Perioder med glæde og tro vekslede med depression. Han kunne ikke komme definitivt fri, fordi han ikke ville opgive tanken om, at penduleringen var en videnskab. Endelig fik han kraft og vilje til helt at bryde med pendulet; på en gang lettede presset, og en stor fred kom ind i hans liv. Han fik vished for, at alle hans synder var ham forladt. Jesus Kristus blev midtpunktet for hans tilværelse, og siden har han trofast tjent sin Herre. Ved en af mine vækkelseskampagner i Zurich holdt han det afsluttende foredrag med emnet: Fra troldmand til evangelist.
Den som Guds Søn gør fri, han er virkelig fri!

Vi vil slutte med et eksempel på, hvordan en mand blev befriet, efter at han havde læst om de farer, som er forbundet med okkultismen.

En ung mand fra et kristent miljø lærte, hvordan man skal bruge et pendul. Han anså det for en ny videnskab. Han forlovede sig med en troende pige, som gjorde ham opmærksom på faren ved det, blev det ham klart, hvilke kræfter der stod bag hans pendulering, og han forsøgte at komme fri. Alle bestræbelser var forgæves; han begyndte endda også at opleve spøgerifænomener i sit hjem. Hans forlovede dannede en lille bedekreds, som gik i forbøn for ham. Kampen varede et år, men til sidst blev, han helt befriet ved Jesu kraft.