| |
Dåben og Nadveren er naturligvis også ganske overflødige for Spiritisterne; eftersom de ikke tror på Kl1istus som Frdser og Forsoner, bliver de Anordninger, Herren har indstiftet til Minde om sin Lidelse, Død og Opstandelse, ganske uden Værdi for dem. Hr. Jessin skriver: «Spiritismen vedkender sig heller ikke i dette Stykke Kirkens Lære, idet den ikke erkender selve Dåben som nødvendig til Salighed og lige så lidt den synd befriende Egenskab, der tillægges den.» Det skal ikke her være vor Opgave at påvise, hvorledes «Dåben frelser» (1 Pet. 3,21), men blot henvise til vor Herres Ord i Mark. 16,16: «Hvo, som tror og bliver døbt, skal blive salig; men hvo, som ikke tror, skal blive fordømt.» Mon da ikke Dåben er nødvendig til vor Salighed? Om Nadveren hedder det: «Kirken påstår altså, at Nadveren er ubetinget nødvendig til Frelse eller Syndsforladelse; men ifølge Spiritismens Lære er det ikke så.» Nadveren har Herren indstiftet som en Ihukommelse af hans Død og påbudt os at «æde af Brødet og drikke af Vinen, indtil han kommer, og derfor hører det med til et sandt Kristenliv at nyde Nadveren, således som Frelseren har anordnet det, og der er Liv og Frelse i Lydighed mod Guds Befalinger, hvad enten vi betragter dem som store eller små! «Dersom I ved dette, er I salige, om I gør det.» Joh. 13,17.
Forsvarer Synd og Overtrædelse af Loven. «Intet Menneske kan blive en Kristen, så længe han sætter sig imod Synd, Krig og Djævelen. Den, som sætter sig imod Synd, er en Synder.» «Guddommelighed er åbenbaret i de ti Bud, i Lydighed imod dem, og endnu mere i deres Overtrædelse.» «Den guddommelige Anvendelse af de ti Bud består i at overtræde dem, ikke i at lyde dem.» «Sp. Hvorledes bør man forholde sig for ikke at fjerne sig fra den gode Vej? Sv. Der er ingen dårlig Vej far det hæderlige, retskafne Menneske; men for mere direkte at nå Målet bør man følge den, som er afstukken af Allan Kardec, hvis stængt logiske Bevisførelse ikke er Genstand far Kritik.» Om Evas Synd i Edens Have, da hun viste Ulydighed mod Gud og spiste af det farbudne Træs Frugt, siger S. C. Huddleson: «Hun har gjort Menneskeslægten mere Nytte end nogen anden Person, som nogen Sinde har eksisteret, Gud ikke undtagen; thi det viser sig at være hans Hensigt at holde Menneskene i en skammelig Uvidenhed; og hvem vil ikke faretrække Visdom for Uvidenhed'? Tænk blot på, hvilke ynkelige, blinde, nøgne, idiotiske Pattebørn vi skulle have været, om Moder Eva havde adlydt Guds Befaling.» Hvilken gudsbespottelig Tale! Er det ikke et Forsøg på at vælte Ansvaret for den Sorg, Nød, Elendighed, Synd og Ondskab, som råder i Verden, over på Gud? Ingen anden end Satan, Syndens Ophavsmand, kan stå bag sådant. Det er sandt, hvad T. De Witt Talmage sagde i en Prædiken over «Spiritualism and Imposture»: «Om Spiritismen fik Lov til at udvikle sig, som den ville, skulle den snart gøre Jorden til en Tumleplads for alle Kødelighedens og Sanselighedens Lyster. Den er et urent og besmittet System.»
Englene siges være de afdødes Ånder. Angående de himmelske Engle læres: «Sp. Hvem er Englene? Sv. Det er de salige, rene Ånder.» «Hvilken Lærdom fremgår ikke af denne Grav, som man kalder en Silkeormspuppe. Den, som forstår at læse i Guds Bog, forstår, at Døden kun er en Overgang til fuldere og friere Liv. Henrykket af sit Syn rejser han Hovedet, betragter Himmelen og udråber: Mennesket er Engelens Puppe.» Bibelen lærer, at Englene er Væsener skabte af Gud, før Jodens Grundvold blev lagt, og som jublede, da Jorden skøn og herlig udgik af Skabels hånden. Se Job 38,4-7. Når Englene var til før Menneskets Dannelse, kan de jo umuligt være Menneskeånder.
Forkaster Bibelen som Guds Ord. Med alt dette i Erindfing er det ikke at undres over, at Spiritisterne ikke holder så overdrevent meget af Bibelen, den hellige Skrift, der, inspireret af Gud, er en Åbenbaring om hans Vilje, hans Planer, hans Frelserværk osv. Den Bog får en alt andet end blid Behandling, når Ånderne skal have fat i den. «Vi har sagt mange Gange tilforn, at vi kan ikke ganske stole på det, som findes i Bibelen.» En anden siger: «Jeg tror ikke et Ord af det, som findes i Bibelen, som Guds Ord.» Og en tredje: «Gud har ikke haft mere Del i at skrive den Bog - Bibelen end jeg har.» «Af deres Frugter skal I kende dem,» siger den store Mester (Matt. 7,16). Når Spiritismen leder til Forkastelse af Jesus Kristus, til Forkastelse af Bibelens og Kristendommens store Grundsandheder, da bærer den Frugter, som åbenbarer, at den kommer fra en dårlig Rod. Og hvorledes kan også et Samfund, der undervises af Djævelens Ånder, virkelig gøre Fremgang idet gode?
Ånderne bedrager Spiritisterne. De ledende Mænd indenfor den spiritistiske Bevægelse erkender selv, at Ånderne forfører og vildleder Menneskene. «Vi kan heller ikke tvivle på, at der jaer en Mængde vildledende Ånder. De lavere Ånder søger at forstyrre det gade, som de højere Ånder udfører, og søger at gøre både Mediet og den spørgende Fortræd. De forfører os for Fornøjelses Skylc1. Hvor er det Medium, som ikke har set og følt dette? Jeg har. Men de vise Ånder, som åbenbarer og udfører den guddommelige Vilje, forfører os med Vilje for vort Bedste.» Ifølge dette inddeles Ånderne altså i to Klasser. Den ene Klasse forfører os far sin Fornøjelses Skyld, og den anden forfører os for vort Bedste. Det indrømmes altså, at de alle er Forførere. Hvem vil ikke tage sig i Vare, når man hører sådant!
Skal man søge til de døde for de levendes Skyld? Lad os give Agt på Herrens Tale, når han formaner: «Og når de siger til eder: Søg til Spåkvinder og Tegns udlæggere, som hvisker og mumler, så sig: Skal ikke et Folk søge til sin Gud? Skal man søge til de døde for de levendes Skyld? Til Loven og til Vidnesbyrdet! dersom de ikke taler så, er der ingen Morgenrøde for dem,» Es. 8,19-20. (Efter den engelske Overs.) Det er det rette Svar! Et Folk skal søge til sin Gud og ikke til de døde, som intet ved og ikke kan hjælpe, selvom også Djævelen gerne vil bilde os det ind. Vi skal prøve dem med «Loven og Vidnesbyrdet» - Herrens Ord, og det taler meget klart og siger: Tag dig i Agt for Spiritismen; thi den er Satan i Lysengelens Skikkelse; den er den sidste og mest forførende Udfoldelse af al Løgnens Magt! Vær på din Post og hold dig nær til Herren, så skal du blive bevaret, og Morgenrøden skal op gå for dig!
|
|