Kvik skaber kontakt med Himmelen!

 

Jeg gik frem og tilbage med hunden på pladsen foran universitetet i Lima, mens jeg holdt øje med vor bil.

Kvik hev og sled i snoren, så den næsten var ved at kvæle sig selv. Den kunne godt lide at gå tur, men ville nu helst løbe.

»Nå, kan du så opføre dig ordentligt, Kvik,« sagde jeg i en barsk tone og rykkede hårdt i snoren.

Kvik stod stille et øjeblik og kiggede op.

»Du ved godt, du skal gå pænt ved siden af mig,« sagde jeg og gav et ryk i snoren en gang til.

Kvik var klar over situationen og prøvede på at være god.

Som sædvanlig var Lima indhyllet i grå skyer og en kold fugtig vind gjorde det surt og ubehageligt. Men for Kvik var livet vidunderligt.

En ung pige kom hen ad fortovet med favnen fuld af bøger. Hun blev forelsket i Kvik ved første blik.

»Nej, sikken en dejlig hund!« Hun satte sig på hug med bøgerne ved siden af sig og begyndte at kærtegne Kvik med begge hænder. Kvik gengældte hendes kærlighed og kyssede hende heftigt over hele ansigtet.

»Nej, Kvik, vær nu ordentlig. Sæt dig, Kvik, sæt dig!« Min stemme krævede respekt.

Lydigt satte Kvik sig og vinkede med forpoterne.

»Nej, hvor sødt!« udbrød pigen helt betaget. »Du er vel nok dygtig!« sagde hun og tog Kviks højre pote. »Goddag, Kvik!«

»Rul så rundt, Kvik!« Næppe havde jeg sagt det, før den rullede rundt og så satte sig igen.

»Se, hvor flot! Hvor ville jeg gerne have sådan en hund.«

»Vis nu pigen, hvad mere du kan,« sagde jeg og holdt armene sådan, at de dannede en ring, og så hurtigt den kunne, var Kvik der og skød igennem som en pil.

Pigen gav et helt lille hyl fra sig. »Det er næsten, som var det et cirkus. En vidunderlig hund!«

»Nej, så skulle du se den spille bold, det er lige noget! «

»Spille bold?«

»Ja. Kom ud og besøg Kvik en dag, så skal du bare se.« Jeg tog mit kort frem. »Her har du vor adresse.«

»Tak, sefiora, det vil jeg gerne. Men desværre må jeg gå nu, jeg skal møde om et par minutter. Jeg var glad for at træffe Dem, og håber, vi ses igen. Bye-bye, Kvik!« Hun vinkede til Kvik og med et smil forsvandt hun blandt de studerende ved indgangen til universitetet.

Tyve minutter senere havde jeg sat mig ind i vognen og ventede på min mand, som var inde på biblioteket. Kvik stod ved den åbne rude og vrissede ad alle, som kom for tæt på.

»Åh, hvor var det godt, De er her endnu, jeg skulle bare lige se Kvik en gang tin« Pigen var helt forpustet. »Hej, Kvik! Er det ikke en yndig hund?«

Kvik knurrede og viste skarpe tænder.

»Nå-å, Kvik, hvad er der i vejen? Er du vred på mig?« Pigen trak sig lidt tilbage og så helt forbavset ud.

»Nej, den holder lige meget af dig,« sagde jeg med et smil, »den skal bare passe godt på vores bil og tåler ikke, at nogen kommer for nær. Værsgo og tag plads her, så skal du se, den holder af dig.«

Pigen lukkede døren op og satte sig forsigtigt ved siden af mig. Og Kvik overøste hende med kærlighed. Jo værre den var, des bedre syntes hun om det.

»Hvad er det for en stor stak breve, De har der på bagsædet, senora?«

»Åh, det er vor post! Vi skal hen på postkontoret med det.«

»Jamen, sådan en bunke! Jeg har aldrig set så mange breve. Har De altid så megen post?« Pigen kiggede igen på brevene, som lå pænt ordnet i småbundter.

»Min mand er forstander for en brevskole med 9000 elever her i Peru.«

»Ni tusinde elever!« udbrød pigen så forbavset, at selv Kvik blev overrasket.

»Ja, og i Bolivia har vi 2000 til, og i Equador godt 1000.«

»Og det skal De og Deres mand klare alt sammen?«

»Ja, frøken, sammen med vore medarbejdere. Det er et dejligt arbejde.«

»Hvad studerer de, alle de mange elever?« Hun klappede Kvik og så igen om til bagsædet.

»Det er alt sammen bibellektier – lektier om vor Herres Jesu Kristi lære, om profetierne og om kristenlivet. «

»Bibellektier!« udbrød hun med en lidt genert nysgerrighed.

»Ja, det er lektier om et lykkeligt liv, om et fremgangsrigt liv, om karakterudvikling, og om sejr over dårlige vaner – alt i lyset af Guds ords lære. Nu skal jeg vise dig dem, frøken.« Jeg tog et af brevene og lukkede det op. »Dette er en lektie, som er udfyldt af en ung mand i Cuzco. Emnet i denne lektie er, hvad Bibelen lærer om forlovelse og ægteskab. Kunne sådan en lektie ikke være noget for dig?«

»Jo-o, men ...« Pigen trak lidt på det.

Jeg var klar over, hvad hun mente. »Jeg skal sende dig den første lektie i ungdommens bibelkursus. Du er ikke på nogen måde forpligtet, og det koster ikke en øre. Så kan du selv se, om det er noget, du interesserer dig for. Men jeg er næsten sikker på, du bliver en af vore elever. Du behøver ikke at købe nogen bøger, og alle teksterne er fra den katolske bibel.«

»Er det rigtigt?« svarede hun lettet. »Tak, så må De gerne sende mig den første lektie.«

Pigen og Kvik legede lidt mere med hinanden. Og så sagde hun: »Sefiora, i dag har jeg fået forbindelse med Himmelen.«

Jeg fulgte hende med øjnene, da hun blandede sig med folk på gaden og forsvandt i mængden.

»Forbindelse med Himmelen,« tænkte jeg. Den unge pige kunne ikke have sagt noget, der gjorde mig mere lykkelig og glad.

Jeg klappede Kvik. »Du er en god missions-hund, Kvik. Hvis det ikke havde været for dig, så havde jeg ikke fået denne gode kontakt.