» <DSLF 343/1> Ve den, som bygger
sit hus med uretfærdighed og sine sale med uret! ... han, der siger:
Jeg vil bygge mig et rummeligt hus og luftige sale; og som udhugger sig
vinduer, og paneler det med ceder, og maler det med rødt. Skulle
du være konge, fordi du brammer med ceder? ... Dine øjne og
dit hjerte er ikke til andet end til din vinding, og til at udøse
uskyldigt blod, og til at øve blod og undertrykkelse." (Jer 22,13-17)
» <DSLF 343/2> Det ovenfor anførte skriftsted giver
en skildring af deres arbejde, som tilbereder og sælger berusende
drikke. Deres forretning betyder røveri. For de penge, de modtager,
ydes intet passende igen. Enhver skilling, som de føjer til deres
formue, har bragt køberen forbandelse.
» <DSLF 343/3> Med stor rundhåndet har Gud tildelt menneskerne
sine velsignelser. Hvor lidt verden ville kende til fattigdom og nød,
hvis der blev gjort en forstandig brug af hans gaver! Det er menneskernes
ondskab, som forvandler hans velsignelser til en forbandelse. Det er på
grund af lyst til vinding og en fordærvet appetit, at de kornsorter
og frugter, som var bestemte til næring for mennesket, forvandles
til en gift, som bringer elendighed og ødelæggelse med sig.
» <DSLF 344/1> Hvert år fortæres der uhyre mængder
af berusende drikke til det, som fører til elendighed, fattigdom,
sygdom og fordærvelse og frembringer begærlighed, forbrydelse
og død. For vindings skyld sælger vinhandleren sine medmennesker
det, som fordærver og ødelægger sjæl og legeme
og påfører drankerens familie fattigdom og elendighed.
» <DSLF 344/2> Når alkoholens offer er død, så
er brændevinshandlerens overgreb derved ikke til ende. Han udplyndrer
enken og bringer børnene til tiggerstaven. For at faderens alkoholregning
kan blive betalt, tager han ikke i betænkning at fratage den forkomne
familie, hvad den selv hårdt har brug for. De stakkels børns
gråd og den fortvivlede moders tårer tjener kun til at gøre
ham opbragt. Hvad bryder han sig om, at disse stakler må sulte? Hvad
kommer det ham ved, om også de drives til elendighed og ruin! Han
bliver rig af deres smuler, hvem han fører til fordærvelse.
» <DSLF 344/3> Prostitutionens og lastens huler, retssale,
fængsler, fattiggårde, sindssygeanstalter og sygehuse er alle
for en stor del fyldte som følge af brændevinshandlerens bestilling.
Ligesom det hemmelighedsfulde Babylon i Johannes åbenbaring handler
han med slaver og menneskesjæle (Åb 18,13) Bag brændevinshandleren
står den mægtige sjælefjende, og ethvert kunstgreb, som
jord eller helvede kan udtænke, anvendes for at lede menneskerne
ind under hans magt. I by og på land, ved jernbanerne, på de
store dampskibe, i forretninger, på forlystelsessteder og apoteker,
ja selv på nadverbordet i kirken har han lagt sine snarer. Intet
forsømmes, der kan skabe og opelske trangen til berusede drikke.
På snart sagt ethvert gadehjørne findes et værtshus,
hvor der i de prægtigt oplyste lokaler bydes velkommen og herefter
en munter tone, lokkende arbejderen, den rige lediggænger og den
intetanende ungdom.
» <DSLF 345/1> I private restauranter og på fashionable
steder forsyndes damerne med drikke, der bærer velklingende navne,
men som virkelig er berusende. For de syge og overanstrengte har man stærkt
opreklamerede "Bittere", der for en stor del består af alkohol. Smagen
af spiritus vækkes hos børn gennem konfekter og lignende,
hvori der findes alkohol. Sådanne ting sælges i butikkerne,
og ved at give dem til børn lokker brændevinshandleren disse
til at blive hans kunder. Dag efter dag, måned efter måned,
år efter år fortsætter dette arbejde. Fædre, mænd
og brødre, landets bærere dets håb og stolthed, søger
stadig hen til disse udskænkningssteder og vender tilbage som ødelagte
vrag.
» <DSLF 345/2> Endnu frygteligere rammer forbandelse selve
hjemmets hjerte. Det bliver ganske almindeligt, at kvinderne forfalder
til drik. I sådanne familier svæver hjælpeløse
og uskyldige små børn selv i den spæde alder i daglig
fare på grund af forsømmelighed, mishandling og råhed
fra fordruknes mødres side. Sønner og døtre vokser
op i skyggen af dette frygtelige onde. hvilken anden udsigt Kan de vel
have for fremtiden end at synke endnu dybere end deres forældre?
» <DSLF 345/3> Fra de såkaldte kristne lande føres
forbandelsen til afgudsdyrkelsens regioner. De stakkels uvidende vilde
oplæres til at drikke spiritus. Selv blandt hedninger findes der
forstandige mænd, som indser følgerne og protesterer mod den
dødelige gift; men forgæves har de søgt at beskytte
deres lande fra dens ødelæggelser. Da civiliserede nationer
påtvinger de hedenske folkeslag tobak, brændevin og opium.
Når de vildes utøjlede lidenskaber opirres ved drik, synker
de ned i hidtil ukendte dybder af last, og det bliver et næsten håbløst
foretagende at sende missionærer til disse lande.
» <DSLF 345/4> Ved deres omgang med mennesker, som skulle have
bragt dem kundskab om Gud, forledes hedningerne til laster, som ødelægger
hele stammer og folkeskarer, og følgen er, at man på jordens
mørke egne bærer had mod de civilisere nationer.
» <DSLF 346/1> Alkoholtrafikken er en magt i verden. Den bæres
oppe af penge, vaner appetit i forening. Dens magt gør sig gældende
endog i kirkesamfundene. Mænd, som direkte eller indirekte har fået
deres penge ved brændevinstrafikken, tilhører kirken og "står
i godt forhold" til samme. Mange af den yder rigelige bidrag til offentlig
godgørenhed. Ved deres gaver støtter de kirkens foretagender
og hjælper til med at underholde dens præster. De nyder al
den agtelse, som penge skaffer dem. Når kirken optager sådanne
medlemmer, så støtter den i virkelighed alkoholtrafikken.
Alt for ofte er det tilfældet, at de gejstlige selv ikke besidder
mod nok til at forfægte, hvad der er ret. De fortæller ikke
deres tilhørere, hvad Gud har sagt angående brændevinshandlerens
bestilling. Hvis de talte tydeligt, ville det være ensbetydende med
at forarge menigheden, miste deres anseelse og gå glip af deres gage.
(note fra oversætteren: dette siges med henblik på de kirkelige
forhold i Amerika, hvor menighederne selv antager deres præster og
lønner dem.)
» <DSLF 347/1> Men højere end kirkens domstol står
Guds dommersæde. Han, som sagde til den første morder: "Din
broders blods røst råber til mig af jorden," (1Mos 4,10) vil
ikke modtage brændevinshandlerens offer på sit alter. Hans
vrede er optændt mod dem, som søger at dække til over
deres skyld med rundhåndethedens kappe. Deres penge er brusede med
blod; forbandelsen hviler over dem.
» <DSLF 347/2> "Hvad skal jeg med jeres mangfoldige ofre? siger
Herren ... Når I kommer for at ses for mit ansigt, hvem har krævet
dette af jer, at I skal nedtræde mine forgårde? Bær ikke
mere forfængeligt madoffer frem ... Når I udbreder jeres hænder,
skjuler mine øjne for jer; hvor meget I end beder, hører
jeg dog ikke; jeres hænder er fulde af blod." (Es 1,11-15)
» <DSLF 347/3> Drankeren har betingelser for at kunne gøre
noget, som er bedre. Han er blevet betroet talenter, hvorved han kunne
ære Gud og være til velsignelse i verden; men hans medmennesker
har lagt en snare for hans sjæl, og hans fald er blevet deres vinding.
De har levet i overdådighed, medens det stakkels offer, som de har
udplyndret, har levet i fattigdom og elendighed; men Gud vil kalde dem
til ansvar, som har hjulpet med til at føre drankeren til ruin.
Han, som regerer i himlene, har ikke tabt den første årsag
til eller den sidste virkning af drukkenskaben af syne. Han, som sørger
for spurvene og klæder græsset på marken, vil ikke gå
dem forbi, som er skabt i hans eget billede og købt med hans eget
blod, uden at give agt på deres råb. Gud lægger mærke
til al den ondskab, som foreviger forbrydelse og ulykke.
» <DSLF 347/4> Verden og kirken viser måske den mand
og deres bifald, der har samlet sig rigdomme ved at fordærve menneskesjæle;
de ser måske venligt på den, som leder mennesker skridt for
skridt på vejen nedad til skam og fordærvelse. Men Gud ser
alt dette og vil fælde en retfærdig dom. Brændevinshandleren
kan vel her i verden blive betragtet som en dygtig forretningsmand; men
Herren råber ve over ham. Han vil komme til at bære skylden
for håbløshed, den nød og lidelse, som brændevinstrafikken
har bragt ind i verden; han vil komme til at svare for det savn og den
ulykke, som er påført mødre og børn, der har
måttet lide mangel på føde, klæder og husly, og
som har bortkastet alt håb og al glæde; han vil komme til at
svare for de sjæle, han har sendt uforberedte ind i evigheden. Og
de, som har støttet ham i hans arbejde, er delagtige i hans skyld.
Til dem siger Gud: "Jeres hænder er fulde af blod."
» <DSLF 348/1> Mange kæmper for, at når alkoholtrafikken
reguleres eller fuldstændig kontrolleres af staten, så vil
dette bidrage til at hæmme drikkeondet; men ved at tillade, at denne
trafik må eksistere, opelsker staten i virkeligheden det onde, som
den siger sig at begrænse. Under statens beskyttelse oprettes alle
vegne bryggerier og brænderier, og brændevinshandleren driver
sin forretning lige ved vor dør.
» <DSLF 348/2> Ofte er det forbudt at sælge alkoholiske
drikke til en, som er beruset, eller som vitterlig er en vanemæssig
dranker; men den virksomhed, som gør de unge til drankere, florerer
stadig væk. Selve brændevinstrafikkens tilstedeværelse
afhænger af, at smagen for berusende drikke opelskes hos de unge.
Disse ledes fremad skridt for skridt, indtil drikkevanen er grundlagt,
og der er skabt en tørst, som må tilfredsstilles, koste hvad
det koste vil. Det ville være mindre skadeligt at lade den forfaldne
dranker, hvis ruin i de fleste tilfælde allerede er afgjort, få
sit brændevin end lade vor blomstrende ungdom forledes til ødelæggelse
af denne frygtelige last.
» <DSLF 348/3> Man opretter anstalter, hvor drukkenskabens
ofre kan få hjælp til at overvinde deres hang til drik. Dette
er et ædelt foretagende; men så længe salget af berusende
er så almindeligt, vil de, som er forfaldne til drik, kun høste
ringe nytte af disse drankerhjem. De kan ikke altid vedblive at være
der; de må atter ud blandt deres medmennesker. Selv om smagen for
berusende drikke er underkuet, så er den dog ikke helt tilintetgjort,
og når fristelsen kommer, således som den gør det fra
alle hold, falder de ofte som let bytte.
» <DSLF 349/1> Den, som har et ondskabsfuldt dyr, og som lader
det gå frit omkring, skønt han ved, at det er farligt, holdes
af landets love ansvarlig for den skade, et sådant dyr måtte
forvolde. I de love, som Herren gav Israel, forordnede han, at når
et dyr, der vitterligt var farligt, blev årsag til menneskers død,
skulle ejeren bøde med livet for sin uforsigtighed eller ondskab.
Ifølge samme grundsætning burde staten, der støtter
brændevins trafikken, holdes ansvarlig for dens følger. Og
hvis det at lade et ondskabsfuldt dyr gå løst, er en forbrydelse,
som fortjente døden, hvor meget større en forbrydelse er
det da ikke at billige salget af berusende drikke!
» <DSLF 349/2> Staten giver bevillinger, idet den påberåber
sig, at denne trafik skaffer penge til statskassen. Men hvad betyder vel
denne indtægt i sammenligning med de enorme udgifter, der bliver
nødvendige på grund af de forbrydelser, den sindssyge og den
fattigdom, som er frugt af spiritustrafikken! En mand, der er under alkoholens
indflydelse, begår en forbrydelse; han føres for retten, og
de, som ved lov har støttet brændevinstrafikken, er tvunget
til at tage sig af følgen af deres eget værk. De tillod salget
af en drik, som ville gøre et fornuftigt menneske afsindigt, og
nu bliver det nødvendigt at sende denne mand i fængsel eller
måske til skafottet, medens hans hustru og børn ofte efterlades
i fattigdom og må forsørges af fattigvæsenet på
det sted, hvor de opholder sig.
» <DSLF 349/3> Betragter man alene den finansielle side af
sagen, hvilken dårskab er de så ikke at tillade en sådan
forretning! Men hvilken indtægt kan vel opveje det tab af menneskelig
forstand, den forkvakling og forvanskning af gudsbilledet i mennesket samt
den ruin, børnene udsættes for, idet der påføres
dem fattigdom og elendighed, og de fordruknes onde tilbøjeligheder
foreviges hos dem?
» <DSLF 350/1> En mængde mennesker, som har vænnet
sig til at bruge berusende drikke, befinder sig i en ynkelig tilstand.
Hjernen er syg og viljekraften svækket. Hvad dem selv angår,
da besidder de ingen kraft til at beherske trangen til drik. Man kan ikke
ved ræsonnement eller overtalelser lede dem til at fornægte
sig selv. Blot en eneste mundfuld af den berusende drik, så er al
tanke om dens følger drevet på flugt! Den sønderknuste
hustru og de nøgne, forsultne børn er glemt.
» <DSLF 350/2> Må dette altid vedblive? Skal menneskerne
altid måtte kæmpe om sejr med fristelsens dør stående
vidt åben foran sig? Skal drukkenskabens forbandelse altid hvile
som et kræftsår på den civiliserede verden? Må
den år efter år vedblive at feje lig en fortærende ild
hen over tusinder af lykkelige hjem? Når et slid er ved at gå
under, bliver ikke menneskerne i land stående med korslagte arme
og betragte dets undergang; de sætter livet på spil under arbejdet
for at redde de ombordværende fra en våd grav. Hvor langt større
trang er der ikke til arbejde for at redde menneskerne fra drankerens skæbne!
» <DSLF 350/3> Det er ikke drankeren og hans familie alene,
der lider under brændevinshandlerens beskæftigelse, ej heller
er skattebyrden det væsentlige onde, som han påfører
landet. Vi er alle sammenknyttede med menneskers bånd, og et onde,
som rammer en hvilken som helst del af den store menneskefamilie, rummer
fare for alle.
» <DSLF 350/4> Der gives ingen, hvis interesser ikke sættes
på spil ved alkoholtrafikken. Der gives ingen, som ikke for sin egen
sikkerheds skyld burde sætte sig for at modarbejde den.
» <DSLF 350/5> Frem for alle andre steder, der udelukkende
har med verdslige anliggender at gøre, bør de, der sidder
i lovgivende forsamlinger eller beklæder en stilling i retssalen,
være upåvirkede af drukkenskabens forbandelse. Alle, som beklæder
høje, offentlige stillinger, som giver og håndhæver
statens love, som holder deres medmenneskers liv, navn og ejendom i deres
hænder, bør være strengt afholdende. Kun på denne
betingelse kan deres sind være klart, så de kan skelne mellem
ret og uret; kun på denne betingelse kan de være principfaste
og have den fornødne visdom til at øve ret og vise barmhjertighed.
Men hvordan er forholdende? Hvor mange af disse mænd er der ikke,
hvis sind er uklart, og hvis begreber og ret og uret er forvirrede på
grund af stærk drik! Hvor mange uretfærdige love er der ikke
udstedt, og hvor mange uskyldige mennesker har ikke måttet lide på
grund af uretfærdighed hos lovgiverne, vidner, sagførere,
ja endog dommere, som har været fortalere til drik! Mange er de,
som er "vældige til at drikke vin", og som er "dygtige mænd
til at blande stærk drik", "som siger om det onde, at det er godt,
og om det gode, at det er ondt", som "for gavens skyld dømmer en
ugudelig at have ret, og fravender de retfærdige deres ret"! Om sådanne
siger Gud:
» <DSLF 351/1> "Ve dem" "Ligesom ildens tunge fortærer
halm, og strå synker sammen i luen, så skal deres rod være,
som den var forrådnet, og deres blomster fare op som støv;
thi de har forkastet den Herre Zebaoths lov, og foragtet Israels helliges
tale." (Es 5,20-24)
» <DSLF 351/2> Guds ære, nationernes beståen, landets,
hjemmets og den enkeltes velfærd kræver, at enhver mulig anstrengelse
gøres for at vække folket til forståelse af drukkenskabslasten.
Snart vil vi se følgerne af dette frygtelige onde på en måde,
som det ikke ytrer sig nu. Hvem vil gøre en kraftig anstrengelse
for at standse ødelæggelsesværket?
» <DSLF 351/3> "Red dem, som føres til døden,
dem, som vaklende drager hen at miste livet; ... Når du siger: "Se,
vi kender det ikke," mon da ikke den, som prøver hjerter, forstår
det, Og den, som tager, var på din sjæl, kender det?" (Ordsp
24,11-12) "Hvad vil du sige, når han hjemsøger dig?" (Jer
13,21)
» <DSLF 352/1> Jesus forlod de kongelige sale deroppe, lagde
sin egen herlighed til side og iklædte sin guddommelighed med menneskelighed,
for at han kunne komme i nøje forbindelse med menneskerne og ved
ord og eksempel opløfte og forædle dem og atter oprette det
tabte gudsbillede i menneskesjælen. Dette er Kristi værk; men
hvilken indflydelse udøves der af dem, som gør brændevinshandlen
tilladt ved lov? Hvilken indflydelse har de, som sætter flasken til
deres medmenneskers læber? Sammenlign vinhandlerens bestilling med
Jesu Kristi værk, så vil du være tvunget til at indrømme,
at de, som handler med spirituosa, og de, som opretholder denne trafik,
arbejder i forening med Satan. Ved denne forretning bidrager de mere til
at forevige menneskelig ulykke end de kunne ved nogen anden beskæftigelse
i verden.
|