»<KVF 209/1> Før han forlod sine disciple,
lovede han dem at komme igen: "Jeres hjerte forfærdes ikke!" sagde
han. "I min Faders hus er der mange boliger ... Jeg går bort for
at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort
og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig,
for at hvor jeg er, der skal også I være". Joh 14,1-3.
»<KVF 209/2> Han lod dem ikke i uvished om, hvordan han ville
komme igen. "Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og
alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds
trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham". Matt 25,31-32.
»<KVF 209/3> Kærligt advarede han dem mod forførelser:
"Hvis de altså siger til jer: "Se, han er i ørkenen", så
gå ikke derud; "se, han er i kamrene", så tro det ikke! Thi
ligesom lynet, der kommer fra øst, lyser helt om i vest, sådan
skal Menneskesønnens komme være". Matt 24,26-27.
»<KVF 210/1> Denne advarsel gælder os. I vore dage råber
falske lærere: "Se, han er i ørkenen", og tusinder er gået
ud i ørkenen i håb om at finde Kristus. Andre tusinder, som
hævder at have forbindelse med de afdødes ånder, erklærer:
"Se, han er i kamrene". Dette er spiritismens påstand. Men Jesus
siger: "Tro det ikke! Thi ligesom lynet, der kommer fra øst, lyser
helt om i vest, sådan skal Menneskesønnens komme være".
»<KVF 210/2> Ved Jesu himmelfart sagde englene til disciplene,
at han ville "komme igen på samme måde" som de havde set ham
fare til Himmelen. Apg 1,11. Jesus steg op til Himmelen i legemlig skikkelse
og hans disciple så ham, da han forlod dem og blev bortrykket af
skyen. Han vil komme igen på en stor hvid sky og "alles øjne
skal se ham". Åb 1,7.
»<KVF 211/1> Selve dagen og timen for hans komme er ikke blevet
åbenbaret. Jesus sagde til sine disciple, at han ikke kunne meddele
dagen og timen for sin genkomst. Men han omtalte bestemte begivenheder,
så de kunne vide, når hans komme var nær.
»<KVF 211/2> "Der skal ske tegn", sagde han "i sol og måne
og stjerner". Luk 21,25. Og han siger det endnu tydeligere: Da "skal solen
formørkes og månen ikke skinne, og stjernerne skal falde ned
fra himmelen". Matt 24,29. "Og på Jorden" sagde han, "skal folkene
ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen.
Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over
jorderige". Luk 21,25-26.
»<KVF 211/3> "Og de skal se Menneskesønnen komme på
himmelens skyer" med kraft og megen herlighed. Og han skal sende sine engle
ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra
de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser". Matt
24,30-31. Og Frelseren tilføjede: "Læren lignelse af figentræet:
Når dets grene først er blevet saftfulde og får blade,
så skønner I, at sommeren er nær. Således kan
I også skønne, når I ser alt dette ske, at han er nær
for døren". Matt 24,32-33.
»<KVF 212/1> Kristus har givet os tegn på sit komme.
Han siger, at vi kan skønne, når han er nær for døren.
Når træerne får blade i forårstiden, så skønner
vi, at sommeren er nær. Lige så sikkert kan vi skønne,
at Kristi genkomster nær, når tegnene viser sig i solen, månen
og stjernerne.
»<KVF 212/2> Disse tegn har vist sig. Den 19. maj 1780/1> blev
solen formørket. Denne dag står omtalt i historien som "den
mørke dag". I den østlige del af Nordamerika var mørket
så tæt, at der mange steder måtte tændes lys ved
middagstid. Og månen skinnede ikke før efter midnat, skønt
det var fuldmåne. Mange troede, at det var dommedag. Ingen har kunnet
give nogen tilfredsstillende forklaring på det overnaturlige mørke
udover den forklaring, der findes i Guds ord. Solens og månens formørkelse
var et tegn på Jesu genkomst.
»<KVF 213/1> Den 13. november 1833 sås den forunderligste
stjerneregn, som nogensinde har fundet sted. Atter var der tusindvis af
mennesker, som troede, at dommedag var kommet. Siden den tid har jordskælv,
uvejr, flodbølger, pest, hungersnød, ildebrande og oversvømmelser
været i tiltagende. Alt dette i forbindelse med folkenes ængstelse
i rådvildhed varsler, at Herrens komme er nær.
»<KVF 213/2> Kristus siger om dem, der ser disse tegn: "Denne
slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket. Himmelen
og Jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå".
Matt 24,34-35. "Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal
lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først
skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever
og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde
Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren.
Så trøst hverandre med disse ord!" 1Tess. 4,16-18.
»<KVF 214/1> Jesus kommer igen. "I skyerne kommer han" og med
"megen herlighed" En skare af skinnende engle ledsager ham. Han kommer
for at opvække de døde og forvandle de levende hellige fra
herlighed til herlighed. Han kommer for at hædre dem, der har elsket
ham og holdt hans bud. Han kommer for at tage dem til sig. Han har ikke
glemt dem, og han har heller ikke glemt det løfte, han gav dem.
»<KVF 214/2> Da vil familier igen blive forenet. Når
vi ser på vore døde, må vi tænke på den
dag, da Guds basun skal lyde og "de døde skal opstå uforkrænkelige,
og da skal vi forvandles". 1Kor 15,52. Denne tid er nær. En liden
stund, og vi får Kongen at se i hans skønhed. En liden stund,
og han skal tørre hver tåre af vore øjne. En liden
stund, og han vil fremstille os dadelfri for sin herlighed i fryd. Es 33,17;
Åb 21,4; Jud. 24. Derfor sagde han, da han gav os tegnene på
sit komme: "Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og
løfte jeres hoveder; thi jeres forløsning nærmer sig".
Luk 21,28.
|