»<KVF 216/2> Men før denne dag advarer Gud menneskene om det, der skal ske. Han har altid sendt advarsler, før straffedommene faldt. Nogle troede advarslen og adlød Guds ord. De blev frelst fra de straffedomme, der ramte de ulydige og vantro.

»<KVF 216/3> Før Gud ødelagde verden ved en vandflod, sagde han til Noa: "Gå ind i arken med hele dit hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine øjne i denne slægt". 1Mos 7,1. Noa adlød og blev frelst. Forud for Sodomas ødelæggelse bragte engle dette budskab til Lot: "Stå op, gå bort herfra, thi Herren vil ødelægge byen!" 1 Mos 19,14. Lot tog imod advarslen og blev frelst.

»<KVF 217/1> Således advares vi nu om Kristi genkomst og den ødelæggelse, der vil komme over Jorden; og enhver, som giver agt på advarslen, vil blive frelst. Når kristus kommer igen, vil de retfærdige udbryde: "Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os". Es 25,9. Vi formanes til at våge, fordi vi ikke kender den bestemte tid for hans komme. "Salige er de tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer!" Luk 12,37.

»<KVF 217/2> De, der venter Herrens komme, må ikke være uvirksomme. Forventningen om Kristi genkomst bør skabe frygt for Guds straf over overtræderne. Den bør vække til anger over synden, som er overtrædelse af Guds bud. Medens vi venter på Herrens komme, må vi virke flittigt. Kundskaben om, at han er nær for døren, bør få os til at arbejde mere alvorligt for vore medmenneskers frelse. Ligesom Noa forkyndte Guds advarsel for menneskene før syndfloden, således må alle, som kender Guds ord, forkynde advarslen for menneskene på vor tid.

»<KVF 218/1> "Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme". Matt 24,37-39.

»<KVF 218/2> Menneskene på Noas tid misbrugte Guds gaver. Deres spisen og drikken udartede til frådseri og drukkenskab. De glemte Gud og hengav sig til slette og afskyelige handlinger. "Herren så at menneskenes ondskab tog til på Jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang". 1Mos 6,5. Når menneskene blev udslettet på den tid, skete det på grund af deres ondskab. I dag begår man de samme synder. Frådseri, drukkenskab, utæmmede lidenskaber og forbrydelser fylder Jorden med ondskab.

»<KVF 219/1> I dag begår man de samme synder. Frådseri, drukkenskab, utæmmede lidenskaber og forbrydelser fylder Jorden med ondskab. På Noas tid blev verden ødelagt af vand. Guds ord lærer, at den nu vil blive ødelagt ved ild. "... ved Guds ord, hvorved også den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde. Og de nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes". 2Pet 3,5-7.

»<KVF 219/2> Menneskene før syndfloden drev spot med Guds advarsler. De kaldte Noa en sværmer og ulykkesprofet. Ansete og lærde mænd erklærede, at en sådan vandflod, som han sagde, skulle komme, havde man aldrig kendt til, og den ville aldrig komme. I vor tid er der ikke megen agtelse for Guds ord. Man ler ad dets advarsler. Der er mange, som siger: "Alt er jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse. Der er ikke noget at frygte for".

»<KVF 220/1> Da er det netop, at undergangen kommer. På samme tid, som menneskene hånligt spørger: "Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet?" bliver tegnene opfyldt. "Når de siger: "Fred og ingen fare!" da er undergangen pludselig over dem, ... og de skal ingenlunde undslippe". 1Tess. 5,3. Kristus siger: "Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig". Åb 3,3.

»<KVF 220/2> På vor tid er menneskene bestandig optaget af at spise og drikke, plante og bygge, tage til ægte og give til ægte. Der købes og sælges i det uendelige. Man stræber efter de højeste stillinger. De forlystelsessyge flokkes i teatrene, på væddeløbsbanerne og i spillebulerne. Alle vegne hersker der spænding. Men prøvetiden nærmer sig sin afslutning, og nådedøren vil snart blive lukket for evigt.

»<KVF 221/1> Det var til os, Frelseren udtalte sin advarsel: "Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer". Luk 21,34. "Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen". Luk 21,36.