<VTK 107/1> Særlig blandt dem, der er nye i kristenlivet, er der mange, der til tider besværes af tvivlstanker. Der er mange ting i Bibelen, som de ikke kan forklare og ikke engang forstå, og Satan benytter sig af dette til at rokke deres tro på Skriften som en åbenbaring fra Gud. De spørger; "Hvorledes kan jeg vide den rette vej? Dersom Bibelen virkelig er Guds ord, hvorledes kan jeg da blive fri for denne tvivl og uklarhed?"

<VTK 107/2> Gud forlanger aldrig, at vi skal tro, uden at give tilstrækkelige vidnesbyrd, hvorpå vi kan bygge vor tro. Hans tilværelse, hans karakter, hans ords sandhed stadfæstes ved vidnesbyrd, som vi med fornuft kan fatte og af disse findes der i overflod. Men Gud har aldrig fjernet muligheden for tvivl. Vor tro må hvile på vidnesbyrd, ikke på noget, som ses. De, der gerne vil tvivle vil få anledning dertil, medens de, der virkelig ønsker at kende sandheden, vil finde tilstrækkeligt vidnesbyrd, hvorpå de kan bygge deres tro.

<VTK 107/3> Det er umuligt for dødelige mennesker til fulde at forstå og fatte den Eviges, karakter og gerninger. For den skarpeste tænker, for den mest udviklede forstand må dette hellige væsen altid forblive indhyllet i hemmelighed. "Har du loddet bunden i Gud og nået den Almægtiges grænse. Højere er den end himmelen hvad kan du? Dybere end dødsriget hvad ved du?" Job 11,7-8.

<VTK 108/1> Apostelen Paulus udbryder: "O dyb al Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme og hans veje usporlige!" Men skønt "sky og mørke er trindt omkring ham" så er "retfærd og ret ... hans trones støtte." Rom 11,33; Sl 97,2. Vi kan fatte så meget af hans styrelse med os og de bevæggrunde, der leder ham, at vi kan, se en uendelig magt. Vi kan forstå så meget af hans hensigter, som det er gavnligt for os at kende; og ud over dette må vi forlade os på den hånd, som er almægtig, det hjerte, der er fuldt af kærlighed.

<VTK 108/2> Ligesom dets guddommelige ophav rummer Guds ord gåder, som aldrig helt vil kunne fattes af dødelige væsener. Syndens opkomst i verden, Kristi menneskevorden, opstandelsen, genfødelsen og mange andre emner, der omtales i Bibelen, er hemmeligheder, som er for dybe for den menneskelige forstand at forklare eller endog til fulde at fatte. Men vi har ingen grund til at tvivle på Guds ord, fordi vi ikke kan forstå hans forsyns hemmeligheder. I naturen er vi altid omgivet af hemmeligheder, som vi ikke kan udgrunde. De allerenkleste livsformer frembyder et problem, som den viseste filosof ikke formår at løse. Overalt findes undere, som overgår vor forstand.. Skulle det da forbavse os at finde, at der også i den åndelige verden er hemmeligheder, som vi ikke kan udgrunde? Vanskeligheden ligger udelukkende i den menneskelige forstands svaghed og begrænsning. Gud har i Skriften givet os tilstrækkelige vidnesbyrd om dens guddommelige oprindelse og vi bør ikke tvivle på hans ord, fordi vi ikke kan forstå alle hans forsyns hemmeligheder.

<VTK 109/1> Apostelen Peter siger, at der i Skriften er "ting, vanskelige at forstå, som de ukyndige og ubefæstede fordrejer ... til deres egen undergang." 2Pet 3,16. De vanskeligheder der findes i Skriften, er af vantro mennesker blevet fremholdt som bevis imod Bibelen; men så langt fra at være dette er de tværtimod et kraftigt vidnesbyrd om dens guddommelige oprindelse. Dersom den ikke indeholdt nogen anden beretning om Gud end det, vi let kunne forstå, hvis hans storhed og majestæt kunne begribes af dødelige mennesker, så indeholdt Bibelen ikke ufejlbarlige vidnesbyrd om dens guddommelige oprindelse. Selve det storslåede og hemmelighedsfulde ved de emner, den fremholder, bør indgyde tro på Skriften som Guds ord.

<VTK 109/2> Bibelen udvikler sandheden så enfoldigt og så fuldkommen afpasset efter det menneskelige hjertes trang og længsler, at det har forbavset og henrevet de lærdeste mennesker, på samme tid som det sætter de ringe og ulærde i stand til at finde frelsens vej. Og dog omfatter disse enkelt fremstillede sandheder emner, der er så ophøjede, så vidtrækkende, og som så uendelig langt overgår menneskelig fatteevne, at vi alene kan antage dem, fordi Gud har fremsat dem. Således er frelsens plan lagt åben for os, så at enhver kan se de skridt, han må tage i omvendelse til Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus for at blive frelst på den af Gud anviste måde; men under disse sandheder, der så let kam forstås, findes hemmeligheder, der ligesom et dække skjuler herligheden mysterier, som overvælder tanken i dens forskning og dog fylder ethvert oprigtigt sandhedssøgende menneske med ærefrygt og tro. Jo mere han ransager Bibelen, desto mere overbevist bliver ham om, at den er dem levende Guds ord, og den menneskelige forstand bøjer sig for den guddommelige åbenbarings majestæt.

<VTK 110/1> At tilstå, at vi ikke til fulde kan forstå Bibelens store sandheder er blot at indrømme, at mennesketanken ikke formår at fatte det guddommelige at mennesket med sin indskrænkede kundskab ikke kan forstå den alvidende Guds hensigter.

<VTK 110/2> Fritænkere og tvivlere forkaster Guds ord, fordi de ikke kan udgrunde alle dets hemmeligheder; og heller ikke alle, som bekender sig til at tro på Bibelen, er uden for fare i denne henseende. Apostelen siger: "Se til, brødre! at der ikke nogen sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro hjerte så at han falder fra den levende Gud." Hebr 3,12. Det er rigtigt at ransage Bibelens lære grundigt og at betragte "Guds dybder" (1Kor 2,10)" så langt som de er åbenbarede i Skriften. På samme tid som "de skjulte ting, er for Herren vor Gud" så er de åbenbarede ting for "os og vore børn evindelig." 5Mos 29,29. Men det er Satans værk at forkvakle menneskenes granskningsevne. En vis stolthed indflettes i betragtningen af Bibelens sandheder, så sådanne læsere bliver utålmodige og nedslåede, hvis de ikke kan forklare hver eneste del af Skriften til deres egen tilfredshed. Det er for ydmygende for dem at erkende, at de ikke forstår de ord, Gud har givet ved sin ånd. De kan ikke vente tålmodigt, indtil Gud finder det tjenligt at åbenbare sandheden for dem. De mener, at deres blotte menneskelige visdom er tilstrækkelig til at forstå Skriften, og når dette mislykkes for dem, benægter de i virkeligheden dens autoritet. Det er sandt, at mange teorier og lærdomme, som man i almindelighed antager for at stamme fra Bibelen, ikke finder nogen støtte i Den hellige Skrift og i virkeligheden er i strid med det guddommelige Ord. Disse ting har været en årsag til tvivl og forvirring for mange. Men Guds ord er ikke skyld i dette; det kommer af, at mennesker fordrejer det.

<VTK 111/1> Hvis det var muligt for skabte væsener at nå frem til fuld forståelse af Gud og hans gerninger, ville der, når de var nået til dette punkt, ikke være mere sandhed for dem at udfinde, intet fremskridt for dem i kundskab, ingen videre udvikling af ånd og hjerte. Gud ville ikke længere være den ypperste, og mennesket, som var nået til kundskabens og udviklingens grænse ville ophøre at gå fremad. Lad os takke Gud for, at dette ikke er tilfældet. Gud er uendelig. I ham er alle visdommens og kundskabens skatte skjulte. Kol 2,3. Menneskene kan ransage og lære til evig tid og dog aldrig udtømme hans visdoms skatte, hans godhed og hans magt.

<VTK 111/2> Det er Guds hensigt, at hans ords sandheder endogså i dette liv bestandigt skal udfolde sig mere og mere for hans folk. Det er kun én måde, hvorpå denne kundskab kan opnås. Vi kan alene få forstand på Guds ord ved oplysning af den ånd, ved hvem ordet blev givet. Ingen ved, "hvad der er i Gud, uden Guds ånd"; "thi Ånden ransager alle ting, også Guds dybder." Og Frelserens forjættelse til hans efterfølgere vat: "Men når han, Sandhedens ånd, kommer, skal han vejlede eder til hele sandheden! ... thi han skal tage af mit og forkynde eder." 1Kor 2,11-10; Joh 16,13-14.

<VTK 111/3> Gud ønsker, at menneskene skal bruge deres, forstands evner, og Bibelens granskning vil styrke og højne sindet mere, end noget andet studium kan. Dog må vi vogte os for at forgude fornuften, som et den menneskelige svaghed og skrøbelighed underkastet. Dersom vi ikke ønsker, at Skriften skal være dunkel for vor forstand, så at de tydeligste sandheder bliver uforståelige, må vi eje den enfoldige tro, som findes hos et lille barn, være villige til at lære og bede om Helligåndens hjælp. Følelsen af Guds visdom og magt og vor egen udygtighed til at fatte hans storhed bør fylde os med ydmyghed, og vi bør åbne hans ord med hellig ærefrygt, som om vi skulle træde frem for hans ansigt. Når vi læser Bibelen, må vi anerkende en højere autoritet, og hjertet og forstanden må bøje sig for den store "JEG ER."

<VTK 112/1> Mange ting som tilsyneladende er vanskelige og dunkle, vil Gud gøre klare og tydelige for dem, der således søger at forstå dem. Men uden Helligåndens vejledning vil vi stedse være udsat for at forvende Skrifterne og at udlægge dem forkert. Mange læser Bibelen uden at få nogen nytte deraf, og i mange tilfælde er en sådan læsning endog skadelig. Når Guds ord åbnes uden ærefrygt og uden bøn, når tankerne og hjertet ikke fæstes på Gud eller stemmer overens med hans vilje så omtåges sindet af tvivl, og vantroen styrkes ved selve Bibelens granskning. Fjenden får herredømmet over tankerne, og han indskyder fortolkninger, som ikke er rigtige. Når mennesker ikke i ord og gerning søger at være i samklang med Gud, er de udsat for at fare vild i deres opfattelse af Skriften, hvor lærde de end er, og det er farligt at forlade sig på deres forklaringer. De, som læser Skriften for at finde modsigelser, har ikke nogen åndelig indsigt. Med et fordrejet syn vil de se mange grunde til tvivl og vantro i ting, der i virkeligheden er klare og tydelige.

<VTK 112/2> Hvor meget man end søger at skjule det, er den virkelige grund til tvivl og vantro i de fleste tilfælde kærlighed til synd. Guds ords lære og forbud fordrage ikke af det stolte, syndige hjerte, og de, der er uvillige til at lyde dets fordringer, er rede til at betvivle dets troværdighed. For at komme til sandheds erkendelse må vi nære et oprigtigt ønske om at kende sandheden og villighed i hjertet til at adlyde den. Alle, der gransker Bibelen på denne måde, vil finde tilstrækkelige beviser for, at den er Guds ord; og de kan opnå en kundskab om dens sandheder, som vil gøre dem vise til salighed.

<VTK 113/1> Kristus har sagt: "Dersom nogen vil gøre hans vilje skal han erkende, om læren er fra Gud." Joh 7,17. I stedet for at gøre indvendinger og finde fejl ved det, du ikke forstår, bør du give agt på det lys, som allerede skinner for dig, så vil du erholde større lys. Udfør ved Kristi nåde enhver pligt, du er blevet klar over, så vil du blive i stand til at forstå og udføre de pligter, som du nu er i tvivl om.

<VTK 113/2> Der er et bevis, som er åbenbaret for alle, for den lærdeste såvel som for den mest ulærde, og det er erfaringens bevis. Gud indbyder os til selv at prøve hans ords virkelighed, hans forjættelsers sanddruhed. Han byder os at smage og se, at Herren er god. Sl 34,9. I stedet for at forlade os på andres ord bør vi smage for os selv. Han siger: "Bed, og I skal få:" Joh 16,24. Hans løfter vil blive opfyldt. De har aldrig slået fejl; de kan aldrig slå fejl. Når vi kommer til Jesus og glæder os i hans kærligheds fylde, vil vor tvivl og vort mørke svinde for hans ansigts lys.

<VTK 113/3> Apostelen Paulus siger at Gud "friede os ud af mørkets magt og satte os over i sin elskede søns rige." Kol 1,13. Og enhver, som er overført fra døden til livet, vil kunne vidne, "at Gud er sanddru." Joh 3,33. Han kan vidne: "Jeg behøvede hjælp, og jeg fandt den hos Jesus. Enhver mangel blev afhjulpet, min sjæls hunger blev stillet, og nu er Bibelen for mig Jesu Kristi åbenbaring. Spørger du, hvorfor jeg tror på Jesus? Fordi han er min guddommelige Frelser. Hvorfor tror jeg på Bibelen? Fordi jeg har fundet, at den er Guds tale til min sjæl." Vi kan have det vidnesbyrd i os selv, af Bibelen er sandhed, at Kristus er Guds søn. Vi ved, at vi ikke følger kløgtige fabler.

<VTK 114/1> Peter formaner sine brødre til at vokse "i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi nåde og kundskab." 2Pet 3,18. Når Guds folk vokser i nåden, vil de stedse få klarere begreb om hans ord. De vil opdage nyt lys og ny skønhed i dets hellige sandheder. Dette har vist sig at være tilfældet i menighedens historie til alle tider og således vil det vedblive indtil enden. "Retfærdiges sti er som, strålende lys, der vokser i glans til højlys dag." Ordsp 4,18:

<VTK 114/2> Ved tro kan vi se fremad til den tilkommende verden og tilegne os Guds løfte om at vokse i kundskab, idet de menneskelige evner forenes med de guddommelige og enhver sjæls evne bringes i umiddelbar berøring med lysets kilde. Vi kan glæde os over, at alt, som har været dunkelt for os i Guds forsyns styrelse, da vil blive tydeligt; ting, som er vanskelige at forstå, vil da blive forklaret, og hvor vor indskrænkede forstand blot kunne opdage forvirring og fejlslagne hensigter, vil vi se skøn og fuldkommen harmoni. "Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt." 1Kor 13,12.