<VTK 45/1> Guds forjættelse er: "Såfremt I søger mig af hele eders hjerte, vil jeg lade mig finde af eder." Jer 29,13.

<VTK 45/2> Hele hjertet må overgives til Gud, ellers vil den forandring, hvorved vi fornyes efter hans billede, aldrig kunne ske i os. Vi er af naturen fremmede for Gud. Helligånden beskriver vor tilstand med udtryk som disse: "Døde ved eders overtrædelser og synder" Kun sår er hovedet, sygt hele hjertet" der er "intet helt". Vi er fangne i Djævelens snare "til at gøre hans vilje". Ef 2,1; Es 1,5-6; 2Tim 2,26. Gud ønsker at helbrede os, at gøre os fri. Men eftersom dette fordrer en fuldstændig forvandling, en fornyelse af hele vor natur, må vi overgive os helt til ham.

<VTK 45/3> Kampen om vort kødelige sind er den største kamp, som nogen sinde er udkæmpet. Opgivelsen af selvet overgivelsen af alt under Guds vilje fordrer kamp; men sjælen må overgive sig til Gud, før den kan fornyes i hellighed.

<VTK 45/4> Guds styre er ikke som Satan gerne vil fremstille det, en urimelig tvang grundet på vor blinde underkastelse. Det appellerer til forstanden og samvittigheden. "Kom, lad os gå i rette med hinanden." Es 1,18. Således lyder Skaberens indbydelse til de væsener han har skabt. Gud tvinger ikke sine skabningers vilje. Han kan ikke modtage en tilbedelse, der ikke gives godvilligt og med forstand. En tvungen underdanighed ville hindre al virkelig udvikling af sjælen og karakteren; den ville gøre mennesket blot til en maskine, og dette er ikke Skaberens hensigt. Han vil, at mennesket, kronen på hans skaberværk, skal nå frem til den højest mulige udvikling. Han fremstiller for os de velsignelsens højder, hvortil han ved sin nåde ønsker at føre os. Han indbyder os til at overgive os til ham, at han må virke sin vilje i os. Det står til os selv at vælge, om vi vil udfries fra syndens trældom og få del i Guds børns hellige frihed.

<VTK 46/1> Når vi overgiver os til Gud, må vi nødvendigvis give afkald på alt, hvad der vil skille os fra ham. Derfor siger Frelseren: "Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min discipel." Luk 14,33. Alt det, som drager hjertet bort fra Gud, må fjernes. Mammon er manges afgud. Kærlighed til penge og lyst til rigdom er den gyldne lænke, der binder dem til Satan. Andre higer efter berømmelse og verdslig ære. Atter andre dyrker et liv i egenkærlig magelighed og ansvarsløshed. Men disse trællebånd må brydes. Vi kan ikke tilhøre Gud og verden på samme tid. Vi er ikke Guds børn, medmindre vi tilhører ham fuldstændigt.

<VTK 46/2> Der er dem, som bekender sig til at tjene Gud, mens de stoler på deres egne bestræbelser for at lyde hans lov, udvikle en god karakter og blive frelst. Deres hjerter er ikke grebet af nogen dyb forståelse af Kristi kærlighed, men de søger at udføre det kristelige livs pligter som noget, Gud fordrer af dem, for at de kan vinde himmelen. En sådan kristendom er værdiløs. Når Kristus bor i hjertet, vil sjælen være så fuld af hans kærlighed og af glæde over samfundet med ham, at et sådant menneske i beskuelsen af ham vil glemme sit eget jeg. Kærligheden til Kristus vil blive kilden til alle handlinger. De, der føler, at Guds kærlighed tvinger dem, vil ikke spørge om, hvor lidt de kan gøre for at efterkomme Guds fordringer; de vil ikke spørge efter det laveste mål, men sigte efter fuldkommen harmoni med deres Forløsers vilje. Med inderlig længsel vil de overgive alt og vise en interesse for Guds sag, som står i forhold til værdien af det mål, de søger at nå. At bekende Kristus uden at eje denne dybe kærlighed er blot snak, en tom frase, en tung trældom.

<VTK 47/1> Synes du, det er for stort et offer at overgive alt til Kristus? Stil dig selv det spørgsmål: Hvad har Kristus gjort for mig? Guds søn gav alt kærlighed, lidelse ja, sit liv for vor forløsning. Kan det være muligt at vi, der er så uværdige til denne store kærlighed, skulle ville holde vore hjerter tilbage fra ham? Hvert øjeblik af vort liv har vi modtaget hans nådige velsignelser; derfor kan vi ikke til fulde fatte, hvilket dyb af uvidenhed og elendighed vi er blevet frelst fra. Kan vi betragte ham, som vore synder har gennemstunget, og alligevel ringeagte al hans kærlighed og opofrelse? Når vi betænker, hvor uendelig dybt Herlighedens Herre fornedrede sig, skal vi så knurre, fordi vi ikke kan indgå til livet uden gennem kamp og selvfornægtelse.

<VTK 47/2> I mange stolte sind lyder det spørgsmål: Hvorfor skal jeg befatte mig med anger og ydmygelse, før jeg kan få vished for, at Gud antage mig? leg henviser dig til Kristus. Han var uden synd, ja endnu mere: han var himmelens fyrste; men han blev synd for menneskets skyld. Han "regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, og for overtrædere bad han." Es 53,12.

<VTK 47/3> Men hvad giver vi afkald på, når vi giver alt? Et synd besmittet hjerte, som Jesus må rense med sit eget blod og frelse ved sin uendelige kærlighed. Og dog synes mennesker, det er hårdt at skulle give slip på alt. Jeg skammer mig ved at høre sådanne ord; jeg skammer mig ved at skrive dem.

<VTK 48/1> Gud forlanger ikke, at vi skal give afkald på noget, som det er til gavn for os at beholde. I alt, hvad han gør, har han sine børns velfærd for øje. Gid alle, der ikke har valgt Kristus til deres frelser, kunne forstå, at han tilbyder dem noget, som er uendeligt meget bedre end det, de selv søger! Menneskene gør deres egen sjæl den største skade og uret, når de tænker og handler imod Guds vilje. Der findes ingen sand glæde på den sti, der er forbudt af ham, som ved, hvad de er bedst, og som udretter alt til sine skabningers bedste. Overtrædelsens sti er elendighedens og ødelæggelsens sti.

<VTK 48/2> Det er en fejltagelse at tro, at Gud finder behag i at se sine børn lide ondt. Hele himmelen interesserer sig for menneskenes lykke. Vor himmelske Fader lukker ikke glædens døre for nogen af sine skabninger. Gud kræver, at vi skal undgå den slags nydelser, der forårsager lidelse og skuffelse og lukker lykkens og himmelens døre for os. Verdens Genløser antager menneskene, som de er, med alle deres mangler, ufuldkommenheder og skrøbeligheder; og han vil ikke blot rense os fra synd og give os forløsning ved sit blod; men han vil stille hjertets længsel hos alle, der er villige til at bære hans åg og tage hans byrde på sig. Han giver fred og hvile til dem, der kommer til ham for at modtage livets brød. Hans forlangende er kun det, at vi skal udføre de pligter, der fører os frem til himmelske velsignelser, som de ulydige aldrig kan nå. Sjælens sande liv og glæde er, at Kristus, herlighedens håb, tager bolig i vort hjerte.

<VTK 49/1> Mange spørger: Hvorledes skal jeg bære mig ad med at overgive mig til Gud? Du ønsker at give dig selv til ham, men din moralske kraft er ringe; du ligger under for tvivl og beherskes af vaner fra et liv i synd. Dine løfter og beslutninger er som reb af sand. Du kan ikke beherske dine tanker, dine tilbøjeligheder, dine følelser. Bevidstheden om de løfter, du har brudt og de beslutninger, du har undladt at udføre, svækker din tillid til din egen oprigtighed og leder dig til at tro, at Gud ikke kan tage imod dig. Men du behøver ikke at fortvivle. Det du behøver, er at forstå viljens sande kraft. Viljen er den styrende magt i menneskets natur evnen til at bestemme eller vælge mellem godt og ondt. Alt afhænger af viljens rette brug. Gud har givet menneskene evnen til at vælge. Du kan ikke forandre dit hjerte; du kan ikke af dig selv elske Gud, men du kan vælge at tjene ham. Du kan overgive din vilje til ham, så vil han virke i dig både at ville og at udrette efter sit velbehag. Da vil hele din natur blive bragt under Kristi ånds indflydelse. Dine længsler vil vendes til ham, dine tanker vil stemme overens med hans.

<VTK 49/2> Dine ønsker om godhed og hellighed er gode, så langt de rækker; men standser du her, gavner de intet. Mange vil gå fortabt, medens de håber og ønsker at blive kristne. De kommer ikke så langt, at de overgiver deres vilje til Gud. De træffer ikke nu deres valg om at blive kristne.

<VTK 49/3> Gives der viljen en rigtig retning. Kan der foregå en fuldstændig forandring i dit liv. Når du overgiver din vilje til Kristus, forener du dig med en magt, som er stærkere end alle andre magter. Du vil få en styrke ovenfra, som kan bevare dig, så at du ved bestandig overgivelse til Gud vil blive sat i stand til at leve et nyt liv, troens liv.