Vi er direkte i kontakt med omverdenen gennem huden og gennem dens indre fortsættelse fra munden til endetarmsåbningen: fordøjelseskanalen. Svigtende eller mangelfuld funktion i dette system kan altid i større eller mindre grad sammenkædes med kosten.

Sygdomme i tyktarmen!
Sygdommen ulcerøs kolitis (colitis ulcerosa) karakteriseres ved en betændelsestilstand i tyktarmens slimhinde, som giver blodige og slimede diarreer. Sygdommen rammer hyppigst unge først i tyverne og oftere kvinder end mænd. I alvorlige tilfælde forårsager tilstanden blodmangel, feber og vægttab. Er udbredte områder af tyktarmen ramt, er det nødvendigt med kirurgiske indgreb. Oftere har sygdommen et svingende præg med akutte opblusninger, somme tider forårsaget af ydre begivenheder eller fx antibiotikabehandling. Også andre organer kan rammes af sygdommen, idet der optræder hududslæt, øjenpåvirkning og ledsmerter. Sygdommens årsag er ukendt, men kroppens eget immunsystem er på en eller anden måde involveret. Fødemiddelallergi er også i søgelyset som årsag.

En langt hyppigere tyktarmssygdom er divertikulose, hvor tilstedeværelsen af en eller flere udposninger af tarmslimhinden, divertikler, forårsager smerte og ændrede afføringsvaner. Divertikulose er en civilisationssygdom, som særligt skyldes for lille fiberindhold i kosten. I mindre udviklede lande, hvor kosten er betydeligt mere fiberrig end i den vestlige verden, ses sygdommen kun sjældent. Ligeledes har vegetarer en lavere hyppighed.

For ringe fiberindhold fører til forstoppelse med forøget tryk i tarmen. Herved poser de svage steder i tarmvæggen ud og danner små lommer.

Milde former for divertikulose behandles med kostændring og evt. tarmafslappende midler. Hvis divertiklerne bliver betændte, divertikulitis, opstår der symptomer, der minder om blindtarmsbetændelse. Der er risiko for blødning, og behandling med flydende kost og antibiotika er påkrævet, indtil betændelsen fortager sig. Ved tilbagevendende divertikulitis kan kirurgisk fjernelse af tarmstykket blive nødvendig.

Ved blindtarmsbetændelse (appendicitis) aflukkes det orme formede vedhæng til blindtarmen af en afføringsklump, så der opstår betændelse. Hvis tilstanden ikke diagnosticeres i tide, er der risiko for perforation af vedhænget, så betændelsen breder sig ud i bughulen (peritonitis), hvilket er en meget alvorlig og livstruende tilstand. Derfor opererer lægerne på en bare svag mistanke om blindtarmsbetændelse.

Symptomerne på blindtarmsbetændelse er smerter ofte først lokaliseret omkring navlen og derefter nederst til højre på forreste bugvæg. Temperaturen stiger til ca. 39° med tiltagende utilpashed og appetitløshed. Hvis bughinden irriteres, bliver bugvæggen hård som et bræt og yderst smertende ved berøring.

»Mavesår«
Udtrykket »mavesår« bruges på dansk om to typer sår, nemlig tolvfingertarmssåret og selve mavesæksåret. Tolvfingertarmssåret er langt det hyppigste og udgør ca. 90 %. Såret er lokaliseret i den første del af tolvfingertarmen og skyldes en ubalance mellem produktionen af saltsyre i mavesækken og de faktorer, som beskytter slimhinden mod syrens ætsende virkning. Den egentlige årsag er ukendt, men sygdommen synes at være arvelig, ligesom stress, alkohol, tobak og mange lægemidler er medvirkende faktorer.

Hovedsymptomer er smerte, ofte et par timer efter et måltid. Hvis såret perforerer tarmslimhinden, bliver smerten voldsom, og der er stor risiko for bughindebetændelse. Hyppigst heler såret op af sig selv. Ellers er der gode muligheder for medicinsk behandling dels med syredannelseshæmmende midler, dels med slimhindebeskyttende midler. Tillige bruges syreneutraliserende præparater (antacida, dvs. mod syre). De giver ret hyppigt lette bivirkninger i form af diarre eller forstoppelse, alt efter om de er baseret på magnesium eller aluminium.

I mavesækken er årsagen til sårdannelsen ligeledes ukendt. Ofte er syreproduktionen normal. Der er muligvis en sammenhæng med tilbageløb af materiale fra tarmen.

Også på mund og læber optræder hyppigt sår. Forkølelsessår skyldes kronisk infektion med herpesvirus af typen 1, som fører til tilbagevendende udbrud, gerne ved menstruation eller, som sygdommens navn siger, ved forkølelse. Sårene er smertende, men heler altid op. Forløbet kan forkortes, hvis salve indeholdende idoxuridin eller acyklovir påsmøres straks ved udbruddets fremkomst.

Blister på læbernes inderside har muligvis en autoimmun årsag, dvs. at kroppens eget immunforsvar er årsag til sygdommen. Et lille smertende sår kommer frem ofte i stressperioder. Mundsalve med binyrebarkhormon er mange gange en hjælp.