HVILKEN  DAG  BLEV  JESUS  KORSFÆSTET?  I.

 

Da jeg for nogle måneder siden blev stillet spørgsmålet om, hvilken dag Jesus blev korsfæstet, var jeg som så mange andre ikke i tvivl om, at Jesus var blevet korsfæstet fredag eftermiddag. Men af flere velmenende personer blev jeg gjort opmærksom på, at Jesus IKKE var korsfæstet om fredagen, men om onsdagen. Jeg besluttede derfor, at undersøge om det var fredag, onsdag eller en hel anden dag, at Jesus var, blev korsfæstet på.
Da jeg ikke alene ønskede at foretage en virkelig dybdegående undersøgelse ud fra Bibelen, men også ønskede at høre, hvilke begrundelser der er for at antage de forskellige dage, medførte det at jeg har fået tilsendt materiale fra USA, Norge og Danmark.
Jeg har nu gennemgået alle de mange artikler og bøger, som jeg har kunne få fat i om dette emne og jeg kan se, at der kun er fredag og onsdag at vælge imellem.
Én af de ting der især blev lagt vægt på, af dem der mener at Jesus blev korsfæstet om onsdagen er, at det er den Bibelske udlægning der er den rigtige og at traditioner, overleveringer og egne teorier, IKKE måtte tillægges nogen værdi. En sådan indstilling er jeg bestemt MEGET enig med dem i, MEN det er desværre også en af de eneste ting jeg kan være enig med denne gruppe i.

Mange af de artikler, jeg fik tilsendt om onsdags-korsfæstelsen er virkeligt godt skrevet, og ved en overfladisk gennemlæsning ser det ud som om det er rigtigt, at det var en onsdag Jesus blev korsfæstet. Der er mange henvisninger til Bibelen og alt ser ud til at være i den skønneste orden.

Teorien om at Jesus blev korsfæstet om onsdagen, vil derfor blive antaget af det store flertal, der IKKE SELV foretager en GRUNDIG og DYBDEGÅENDE UNDERSØGELSE OG EN SAMMENLIGNING af ALLE de vers der har noget med denne sag at gøre, men blot accepterer det der lyder rigtigt og godt i deres ører.

MANGE, for ikke at sige ALLE trossamfund og religiøse bevægelser har nogle ting de er fælles om.
For det første lever de højt på, at over 90% af alle de der på en eller anden måde har fattet sympati for dem, betingelsesløst godtager ALT hvad dette trossamfunds eller organisations ledelse siger. Ledelsens ord er simpelthen LOV, og det er MEGET FÅ trossamfund eller organisationer, hvor ledelsen tåler, at blive modsagt, uden at det får konsekvenser.
Af de sidste ca. 10% foretager ca. 9% en hurtig overfladisk under-søgelse af det der siges (i skrift eller tale). Det vil sige at man bruger nogle timer, måske en dag eller to på at se på nogle af de skriftsteder der henvises til.
Jeg har i de godt fire måneder, hvor jeg har studeret dette emne, grundigt undersøgt og studeret, langt over 400 henvisninger, det vil sige over 1.500 vers når de foran stående og efterfølgende vers, medregnes.
For at være sikker på at jeg nu også fandt ALLE de vers der har noget med dette emne at gøre, har jeg benyttet mig af en computer hvorpå den danske 1931, 1948 og 1992 Bibel, den engelske King James og Strongs Hebræiske og Græske nummer ordbøger, er installeret med avancerede muligheder for søgning. På den samme computer ligger 15 forskellige religiøse opslagsværker, hvilket jeg også har benyttet mig af.
KUN ca. 1%, foretager det der kan betegnes som, en rimelig grundig og dybtgående undersøgelse af det der siges eller skrives. Muligheden for at en falsk lære bliver opdaget er MEGET LILLE. Hvis den lyder godt og kildrer tilhørernes ører og IKKE går direkte imod nogle og de i mennesket Gudgivne grundregler, ja så sluges det råt af over 90%.
Dette medfører at mange, ja faktisk ALLE trossamfund og organisationer i NOGLE situationer siger én ting, men deres grundholdning, det vil sige den VIRKELIGE lære angående dette, er en hel anden.

Lad mig tage et par eksempler.
Når Hara Khrishna bevægelsen danser igennem gaden og inviterer til vegetarisk festmåltid i byens medborgerhus, så er det ikke fordi de mener, at det er væsentligt sundere eller bedre med en vegetarisk kost end med en animalsk. Men dette er "spiseligt" acceptabelt, det vil sige det går IKKE imod de Gudgivne grundregler. Hvis de der imod fortalte den virkelige årsag til at de lever vegetarisk, så ville antallet af deltagere til disse festmåltider og dermed også antallet af tilhængere falde bemærkelsesværdigt. Den virkelige årsag er, at de ikke ved en fejltagelse ønsker, at komme til at spise et af deres afdøde familiemedlemmer. Sjælen, lever jo, efter deres mening videre, måske i et dyr.

Jehovas Vidner er også et godt eksempel.
Næste gang de kommer til din dør, så prøv at spørge dem om, hvor mange sande, rigtige hyrder, der er omtalt i Guds ord. De fleste af dem vil henvise til Johannes kapitel 10, og fortælle dig at Jesus er den sande hyrde og at han er den ENESTE rigtige hyrde, hvilket jo også er rigtigt. Men bed dem så om ganske kort at skrive det på et stykke papir med deres navn under. Det vil de IKKE.
Prøv også at spørge dem om, hvem menneskets frelser er, ved hvilket navn der er frelse. De vil straks henvise dig til Apg. 4,12 og andre lignende steder, hvor der på en klar og tydelig måde siges, at Jesus Kristus ER frelseren og at det KUN er ved ham og KUN ved hans navn der er frelse. Og det er jo også rigtigt! Men bed dem så skrive det på et stykke papir med deres navn under. Det vil de heller IKKE.

Jeg har læst mange (over 20) af deres bøger og mange flere af deres blade. Men at det KUN er ved Jesu navn der er frelse og at Han er deres ENESTE frelser, at Jesus er den ENESTE sande og rigtige hyrde, finder du ingen steder, på tryk. De siger det, men du kan IKKE få det på tryk. Jeg har forsøgt mange, mange gange både her i Danmark, i Australien og USA, mundtligt, ja, men på tryk NEJ. Hvorfor?
Jehovas Vidner TROR IKKE på Jesus, som deres personlige frelser, men at sige at de gør det gør ikke noget, men at skrive det, ville omgående betyde at de i stedet for at gå frem i antal tilhængere, ville gå tilbage.

ALLE trossamfund og organisationer har læresætninger, som de fremstiller på én måde, men hvor den VIRKELIGE lære en er hel anden. Og således er det også med Armstrong. (Guds kirke) Armstrong TROR IKKE på Jesus Kristus, som Guds søn, som menneskets frelser eller som Messias, MEN hvis han forkynder dette i sine tv- og radioudsendelser eller skriver det i de blade og bøger han udgiver, så ville det støde imod de af Gud givne grundprincipper vi alle har i os, derfor er det nødvendigt for ham at finde en metode til at så tvivl og mistænkeliggøre Guds ord på og ISÆR Jesus og hans ord, har Armstrong et ønske om at mistænkeliggøre. Når det lykkes for ham, Armstrong, at rokke ved tilliden til Guds (Jesus) ord, ja så har han jo opnået det han ønsker, UDEN at sige det direkte.

Hvor teorien om en onsdagskorsfæstelse oprindeligt stammer fra, ved jeg ikke, men et af de trossamfund som er MEGET IVRIGE tilhængere af denne teori er Guds Kirke (Armstrong) eller som den også kaldes, Guds Verdenskirke. Det er ikke fordi Armstrong har ret mange kirker eller menigheder, og antal af tilhængere er det også meget svært at sige noget om, men med udsendelser på over 100 TV-stationer og over 300 radiostationer, jævnt fordelt ud over jorden, er det nok adskillige millioner der mere eller mindre sympatiserer med ham i et eller flere af de ofte meget specielle trospunkter, som er kendetegnet for denne organisation.

Her i Danmark er denne organisation også kendt, nok hovedsageligt gennem bladet "The Plain Truth" eller som den hedder på norsk "Den Enkle Sannhet".

Før vi ser på, HVORFOR teorien om onsdagskorsfæstelsen IKKE kan bestå den Bibelske prøve, er der en anden ENDNU VIGTIGERE ting vi skal se på.

Nogle gør teorien om onsdags-korsfæstelsen til et spørgsmål, om Jesu troværdighed, og om Jesus virkelig er Messias. For de mennesker, der lader ét eneste vers (Matt 12,40) afgøre, et så alvorligt spørgsmål, kan jeg godt forstå, at de gør alle mulige krumspring for, at få Jesus korsfæstet om onsdagen.

Med hensyn til om Jesu troværdighed, om Jesus virkeligt var og er Messias og om vi kan stole på Guds ord, vil jeg slet ikke komme ind på i den forbindelse her, da det er HELT ANDRE ting der er afgørende for dette. Jesus VAR og ER Messias, Frelseren! og vi KAN stole på hans ord!

Kære læser, hvis du er en af de personer, der ønsker Jesus korsfæstet om onsdagen eller en af dem der lader dette spørgsmål være afgørende for om Jesus er troværdig og IKKE ønsker at ændre den, så vil jeg råde dig til at lade være med at læse videre.
Hvis du alligevel læser videre vil der helt sikkert ske en af to ting. ENTEN vil du lade dig påvirke af Guds hellige ånd, og indse at teorien om, at Jesus blev korsfæstet om onsdagen, IKKE er bygget på et Bibelsk grundlag.
ELLER også vil du forhærde dit hjerte og sind, på en sådan måde, at Guds hellige ånd heller ikke i fremtiden kan virke på dig.
For at du kan få det FULDE UDBYTTE af det efterfølgende er det meget vigtigt,
* At du beder Herren om at rense dit sind for ALLE forudfattede opfattelser, teorier og meninger om dette emne.
* At du åbner dit sind og hjerte for Guds ånds påvirken.
* At du bygger på Bibelen og den alene.
Du MÅ IKKE bygge din tro på det jeg skriver, men du skal SELV finde ALLE de henvisninger frem der taler om de ting der vedrører Jesu død og opstandelse.

Lad os begynde med at se på det skriftsted, som er årsag til, at der i det hele taget er nogle, der mener at Jesus blev korsfæstet om onsdagen og ikke om fredagen.

Matt 12,40... For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.
For ligesom at forstå, hvad det er Jesus her siger, er det nødvendigt at se på HELE det tolvte kapitel OG HELE det elvte kapitel i Lukas. OG MANGE, MANGE ANDRE TEKSTER.
Årsagen til at vi OGSÅ skal se på Lukas kapitel 11, er den, at det i stor udstrækning følger det forløb vi har i Matt 12.

Forspillet til den udtalelse, som Jesus kom med i Matt 12,40 begynder i versene 22-37. I Lukas er det versene 14-23.
Derefter kommer så de vers vi i denne forbindelse specielt skal se på, nemlig versene 38-42 i Matt 12 og vers 16 og 29-32 i Luk 11. Efterspillet har vi i versene 43-45 i Matt 12. og i Luk 11,24-26

Satan brugte enhver anledning til at angribe Jesus. Det Satan ønskede mest af alt var, at Jesus skulle bruge sin guddommelige magt til egen fordel eller, at han ligesom Moses<4. Mose 20,10-12> ville blive fristet til at vise sig for folket.

Det er MEGET SJÆLDENT, at det er Satan SELV, der søger at vildlede jordens befolkning. De fleste gange sker det gennem nogle af hans (Satans) trofaste hjælpere. Her i denne situation er det, som så ofte før, farisæerne der på Satans vegne, den ene gang efter den anden, søger at få noget og anklage Jesus for.
Matt 12,1-8... disciplene plukker noget korn om sabbatten.
Matt 12,9-13... Jesus helbreder en mand med en vissen hånd.
Matt 12,22-29... Jesus helbreder en stum og blind.
Uanset hvad Jesus gjorde eller sagde, blev det vendt imod ham, og farisæerne blev mere og mere rasende over at de ikke kunne finde noget og anklage Jesus for.
Jesus havde gang på gang givet dem beviser for, at han VAR Messias. Jesus havde givet dem det ene bevis, tegn, efter det andet, medens de havde set på det. Men de havde lukket deres øjne. Nu bad de så om endnu et tegn.

Matt 12,38-42...
Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: "Mester, vi vil se dig gøre et tegn." Men han svarede dem: "En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.

Luk 11,16 Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham.

Luk 11,29-32...
Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: "Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas.

Læg mærke til Jesu ord i Matt 12,41 og Luk 11,32...
HER ER MERE end Jonas!

Når man ser på HELE forløbet af de ting som skete denne dag, og IKKE blot tager et enkelt vers ud af sin sammenhæng og fokuserer på det, ja så kommer ordene HER ER MERE end Jonas! til deres ret.

Hvad var det der var mere af på Jesu tid, end på Jonases tid?

Hvad havde farisæerne og de skriftkloge fået MERE AF end Nineves indbyggere?

Svaret er så enkelt at det kan siges med et eneste ord, ALT! og dog, er det så omfattende, at det kan fylde flere bøger.

Lad os nu prøve at tegne nogle skitser for bedre at kunne holde styr på de forskellige dage og tider. Lad os også prøve at se på, hvilke ting der taler FOR, at Jesus blev korsfæstet om onsdagen, men lad os også se på hvad der taler imod. Og lad os derefter gøre det samme ved læren om at Jesus blev korsfæstet om fredagen.