Til Forsiden

Sådan  få  du  en  ny  start  på  livet!
Vor generation er blevet usikker, for på trods af videnskabelig og teknisk fremgang står vi over for et hav af uløste spørgsmål.

* Hvad kan der stilles op mod den globale forurening?
* Hvorledes kan det vanvittige rustningskapløb bringes til ophør?
* Hvorledes kan den økonomiske usikkerhed overvindes?
* Hvorledes kan personlige problemer, som f.eks. stress, angst, ensomhed og spænding mellem ægtefæller og mellem forældre og børn tackles på en tilfredsstillende måde?
* Også spørgsmål omkring meningen med livet foruroliger os. Måske gemmer vi dem under overfladen men de er der, altså spørgsmål som: Hvor går jeg hen?

Bibelen har noget afgørende at sige vedrørende disse yderst aktuelle problemer. Derfor lønner det sig at læse den.

Vi ved, at mange mennesker overhovedet ikke har noget forhold til Bibelen.
De mener ikke, de har noget som helst ud af at læse i den. Vi indrømmer, at Bibelens værdi måske ikke falder umiddelbart i øjnene, som en anden udsalgsvare. Men den, der gør sig ulejlighed med at beskæftige sig med Bibelens indhold, vil helt sikkert få noget ud af det. Han/hun har endog mulighed for at lære bogens ophav at kende.

Bibelen vil hjælpe os til at lære Gud at kende, evt. forny vort personlige forhold til ham. I Den Hellige Skrift finder vi følgende tilsagn fra Gud:
"Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast." Es. 41,10

Desuden viser Bibelen os også alt om Guds hensigt med menneskene, nemlig at:
"Alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle." 1 Tim. 2,4-6

Biblen er bogen med de mange tilbud!
Vi får tilbudt sikkerhed og tryghed i en usikker verden.
"Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler." Sl. 62,3

"Stol altid på ham, du folk, udøs jeres hjerte for ham, Gud er vor tilflugt." Sl. 62,9

Vi får hjælp til at orientere os i en forvirret verden.
"Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig." Sl. 32,8

Gud vil give fred i en fredløs verden.
"Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden." Joh. 16,33

Vor fortid bringes i orden. Gud fjerner vor skyld.
"Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed." Joh. 1,9

Når du har bekymringer
"Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer." 1 Pet. 5,7

Når Mennesker skuffer dig:
"Det er bedre at søge tilflugt hos Herren end at stole på mennesker." Sl. 118,8

Når du er blevet modløs:
"Den dag jeg råbte, svarede du mig, du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke." Sl. 138,3

Når du er plaget af tvivl:
"Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier." Ordsp. 3,5-6

Når du er ensom:
"Han vender sig til de nøgnes bøn, han afviser ikke deres bøn." Sl. 102,18

Når du er syg:
"Det er godt at vente i tavshed på Herrens frelse." Klages. 3,26

Når hverdagen stiller for store krav til dig:
"Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." Matt. 11,28.

"Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke. Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder. Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes. Es. 40,29-31

Når det går dig godt:
"Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger!" Sl. 103,2

"min mund skal forkynde din retfærdighed, din frelse dagen lang, jeg kender ikke dens grænser!" Sl. 71,15

"Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til." Sl. 146,2

Når du har grund til at takke:
"Og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn." Ef. 5,20

Det er godt dagligt at beskæftige sig med Bibelen. Vælg den tid på dagen, som passer dig bedst.

Læs Bibelen i fred og ro, uden at lade dig forstyrre, helst i små afsnit.

Bliv ikke modløs, hvis Bibelen ikke straks tilbyder patentløsninger. Det lønner sig at holde ud. Men ofte vil en eneste sætning kaste lys over din øjeblikkelige stilling, og du bliver forbavset over, hvor livsnær og aktuel denne bog virkelig er.

Den lader sig ikke straks tælle, måle eller lave statistik over. Som en plante behøver tid til at spise, vokse op og modnes, således øver Bibelens ord lidt efter lidt sin indflydelse i vort indre. At finde fred og bærekraft, at lære Gud at kende og få nyt håb, det er de ting, der giver vort liv mening og indhold. En uudtømmelig energikilde åbner sig for os.

Hvordan læse Bibelen?
Det vil være en god ide at begynde med at læse i det nye Testamente -

Vi forslår at begynde med Markus Evangeliet eller med Lukas Evangeliet. Det er bedst at læse kapitlerne flere gange - og tænke over dem i fred og ro.

Det kan være en hjælp for forståelsen at stille følgende spørgsmål:
Hvad står der i teksten?
Hvad er det, Gud ønsker at sige mig?
Hvad angår netop mig?
Hvad kan jeg gøre?
Hvad kan jeg fortælle andre?

En af de mest omdiskuterede bøger i dag er uden tvivl Bibelen. Mange mener, at den er opdigtet, skrevet af gode, gudfrygtige mennesker, men fuld af fejl og sagn, og derfor er man ligegyldig med dens budskab. Andre mener, at Bibelen er Guds ord til menneskene og hæver den over enhver anden autoritet på jorden. De påstår, at uden Bibelen har vi ingen autentiske oplysninger om livets begyndelse og livets afslutning. Hvem har ret?

Og så bliver spørgsmålene:
* Er Bibelen troværdig?
* Er Bibelen menneskeværk eller Guds Ord?
* Hvorledes er Bibelen blevet til?