Intet menneske er overflødigt. Gud antager os alle og har en plads for enhver.
Der er mangfoldige muligheder, hvis man vil bestemme et menneskes værdi.
Man kan f.eks. beregne dets 'materiale- værdi', altså værdien af de kemiske stoffer, vi består af, og allerede derved komme til de mest forskellige resultater. Det er dog mere almindeligt at vurdere en person efter hans/hendes arbejdskraft eller indkomst. Specielle evner eller kvalifikationer har utroligt meget at sige. De svimlende summer der betales ved fodboldspilleres overgang fra én klub til en anden, er et godt eksempel på dette.

Men måske er et bestemt menneske også meget værdifuldt for mig, fordi vedkommende råder over visse gode forbindelser, som jeg kan drage fordel af. Han/hun kan vare nyttig for mig. Når vi sætter pris på et menneske, er det tit fordi vi regner med selv at få direkte eller indirekte fordel deraf. De, der ikke har noget at tilbyde i denne henseende, bliver ofte betragtet som værdiløse, de forsvinder i mængden og regnes blandt de navnløse tabere.

Hos Gud er det helt anderledes: for ham er hvert eneste menneske værdifuldt.
Bibelen giver mange entydige udsagn om hvilke egenskaber, der kendetegner en kristen. De kan alle føres tilbage til følgende grundprincipper.
"Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er." Joh. 3,1-2.

Derom er der slet ingen tvivl
Er du et Guds barn?
Kan du svare med et klart Ja eller Nej?
Ethvert forsøg på at svare undvigende viser usikkerhed.

Lad os tage et eksempel. Når nogen spørger os: 'Er du gift?' behøver vi ikke at gruble længe over svaret, for det véd vi helt præcist, så vi straks kan svare enten Ja eller Nej. Det er på samme måde med det at være en kristen. Du bør vide, om du er et Guds barn, eller du ikke er det. Og du kan også vide det. Bibelen fortæller os hvordan.

Den, der tror på Jesus Kristus og er blevet døbt, befinder sig i en ny stilling over for Gud.
"For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus." Gal. 3,26-27.

Også ens egen indstilling over for Gud forandres. Fordi jeg tror på ham, vil jeg gerne leve sådan, som han ønsker det af mig. I Kol 3,1-7 skildrer Paulus, hvordan dette kan ytre sig i hverdagen. Hele min væremåde bliver forandret. Jeg vil også forandre min holdning over for mine medmennesker:
"Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund.' 'Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed." Kol. 3,8: 12

Det er et højt mål, som kræver en total omvendelse. Det fuldbyrdes heller ikke én gang for alle. Ligesom jeg hver dag skifter tøj, må jeg også hver dag på ny afføre mig den 'gamle Adam,' aflægge de stadig tilbagevendende fejl og tilbageslag. Der er bare den store forskel, at nu er jeg ikke alene mere, der er én som forsvarer mig:
"Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." 1 Joh. 2,1.

Som kristne bliver vi ikke stående på stedet. Vi udvikles - på trods af alle tilbageslag:
"Fordi jeres tro stadig vokser, og jeres kærlighed til hinanden tager til hos hver eneste af jer." 2 Thess. 1,3.

Denne vækst sker ganske vist ikke helt af sig selv. For at kunne vokse må vi i det mindste tage næring til os:
"Derfor skal I ... som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse." 1 Pet. 2,1-2.

For at dette kan ske, står der en hel række vækstfremmende hjælpemidler til vor rådighed:
"Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak." Fil. 4,6.

"Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund." Matt. 4,4.

"Men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham." 1 Joh. 2,5.

"Og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os." 1 Joh. 1,2.

"Al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer." 1 Pet 5,10.

På denne baggrund kan jeg være helt sikker på, at Gud har antaget mig. Han siger det ganske entydigt i Es 43,1-4. Og fordi Gud har antaget mig, må jeg også gerne være noget værd i mine egne øjne.

Ganske vist har også kristne mennesker fejl, svagheder og skyld. Når vi betragter vor egen ufuldkommenhed, kan vi let fristes til at tabe modet. Så er der muligvis også nogle, som mener, at de er helt fuldkomne og uden fejl.

Men følelser er bedrageriske. Sindsstemninger kommer og går. En ægte vished om at være et Guds barn opnår vi kun ved at have tillid til Jesus Kristus.

Han har båret vore synder på Golgatas kors. Dette er en ubestridelig kendsgerning og den sikre grundvold for vor tro.

"Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet." 1 Joh. 5,11-12.

Den, som har modtaget Jesus som sin frelser, kan i taknemmelighed gøre krav på dette løfte. Her er ingen grund til beskedenhed, da dette ville betyde vantro. Kun i mit nære forhold til Jesus kan jeg føle mig virkelig befriet.

Det er årsagen til den dybe, stille glæde ved at være en kristen.
"Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!" Fil. 4,4.