Intet menneske er overflødigt. Gud antager os alle
og har en plads for enhver.
Men måske er et bestemt menneske også meget værdifuldt for mig, fordi vedkommende råder over visse gode forbindelser, som jeg kan drage fordel af. Han/hun kan vare nyttig for mig. Når vi sætter pris på et menneske, er det tit fordi vi regner med selv at få direkte eller indirekte fordel deraf. De, der ikke har noget at tilbyde i denne henseende, bliver ofte betragtet som værdiløse, de forsvinder i mængden og regnes blandt de navnløse tabere. Hos Gud er det helt anderledes: for ham er hvert eneste
menneske værdifuldt.
Derom er der slet ingen tvivl
Lad os tage et eksempel. Når nogen spørger os: 'Er du gift?' behøver vi ikke at gruble længe over svaret, for det véd vi helt præcist, så vi straks kan svare enten Ja eller Nej. Det er på samme måde med det at være en kristen. Du bør vide, om du er et Guds barn, eller du ikke er det. Og du kan også vide det. Bibelen fortæller os hvordan. Den, der tror på Jesus Kristus og er blevet døbt,
befinder sig i en ny stilling over for Gud.
Også ens egen indstilling over for Gud forandres.
Fordi jeg tror på ham, vil jeg gerne leve sådan, som han ønsker
det af mig. I Kol 3,1-7 skildrer Paulus, hvordan dette kan ytre sig i hverdagen.
Hele min væremåde bliver forandret. Jeg vil også forandre
min holdning over for mine medmennesker:
Det er et højt mål, som kræver en total
omvendelse. Det fuldbyrdes heller ikke én gang for alle. Ligesom
jeg hver dag skifter tøj, må jeg også hver dag på
ny afføre mig den 'gamle Adam,' aflægge de stadig tilbagevendende
fejl og tilbageslag. Der er bare den store forskel, at nu er jeg ikke alene
mere, der er én som forsvarer mig:
Som kristne bliver vi ikke stående på stedet.
Vi udvikles - på trods af alle tilbageslag:
Denne vækst sker ganske vist ikke helt af sig selv.
For at kunne vokse må vi i det mindste tage næring til os:
For at dette kan ske, står der en hel række
vækstfremmende hjælpemidler til vor rådighed:
"Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund." Matt. 4,4. "Men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham." 1 Joh. 2,5. "Og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os." 1 Joh. 1,2. "Al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer." 1 Pet 5,10. På denne baggrund kan jeg være helt sikker på, at Gud har antaget mig. Han siger det ganske entydigt i Es 43,1-4. Og fordi Gud har antaget mig, må jeg også gerne være noget værd i mine egne øjne. Ganske vist har også kristne mennesker fejl, svagheder og skyld. Når vi betragter vor egen ufuldkommenhed, kan vi let fristes til at tabe modet. Så er der muligvis også nogle, som mener, at de er helt fuldkomne og uden fejl. Men følelser er bedrageriske. Sindsstemninger kommer og går. En ægte vished om at være et Guds barn opnår vi kun ved at have tillid til Jesus Kristus. Han har båret vore synder på Golgatas kors. Dette er en ubestridelig kendsgerning og den sikre grundvold for vor tro. "Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet." 1 Joh. 5,11-12. Den, som har modtaget Jesus som sin frelser, kan i taknemmelighed gøre krav på dette løfte. Her er ingen grund til beskedenhed, da dette ville betyde vantro. Kun i mit nære forhold til Jesus kan jeg føle mig virkelig befriet. Det er årsagen til den dybe, stille glæde
ved at være en kristen.
|