At tro betyder mere end ikke at vide. Den, der tror, er på sporet af sandheden.

Tro er en tillidssag
"Jeg tror, at det bliver solskin i morgen."
"Jeg tror, klokken er halv otte."

Dette er helt almindelige formuleringer. Vi siger, vi tror - og mener dermed at vi tænker, antager, formoder, håber, mener, eller at vi regner noget for at være sandt. Ofte taler vi også om at tro, når det drejer sig om noget, vi ikke ved helt bestemt.

Ordet 'tro' er beslægtet med 'trofast', det vil sige at love hinanden troskab, at betro sig til hinanden, at indgå et forhold til en anden.

I Bibelen har det 'at tro' en lignende betydning. På hebraisk betyder 'at tro' det samme som: at gribe, holde fast, være tro. På græsk rummer vendingen 'at tro' tillige den betydning, at man regner noget for at være sandt, (Matt 24,26), den indebærer tillid og troskab. Også her drejer det sig om menneskers forhold til hinanden. Når vi som kristne taler om, at vi tror, udtrykker vi dermed vort dybe tillidsforhold til Jesus Kristus. For at dette kan komme i stand, beretter Bibelen udførligt om Jesus Kristus, hans liv og de undergerninger, han har udført:
"Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn." Joh. 20,31

En ung mand møder en ung kvinde. Dette møde vækker hos dem en gensidig interesse. De mødes oftere. De lærer hinanden at kende og at forstå hinanden. De føler gensidig sympati og drages mod hinanden. De erklærer hinanden deres kærlighed. Fra nu af er de sammen, så ofte som det er muligt. Derefter kommer brylluppet. De lover at være tro mod hinanden: Fra nu af lever de med hinanden og for hinanden.

De har sikkert hver især sagt: "Jeg elsker dig, jeg stoler på dig, jeg tager dig som du er, jeg tror på dig, jeg holder mig til dig. På et sådant grundlag er et godt forhold muliggjort.

Hvad der gælder for det medmenneskelige område, gælder også for menneskets forhold til Gud. Man må lære ham at kende, før man kan tro på ham.

Mange siger: "Jeg har ikke været så heldig at vokse op i et kristent hjem."
Andre påstår: "Jeg har overhovedet ingen anlæg for det religiøse." Dermed søger de at smutte uden om den personlige stillingtagen. Men en kristen tro er ikke et spørgsmål om afstamning, anlæg eller opdragelse. Hvert eneste menneske kan lære Gud at kende og at tro på ham. Gud har ikke udelukket
nogen:
"(Gud) vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden." Tim 2,4.

Gennem Bibelen lærer vi Jesus Kristus at kende; han siger os, hvem han er, hvad han har gjort og fremdeles gør for os. Det første skridt imod troen består i, at vi lytter efter, når vi hører Guds ord.
"Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord." Rom. 10,17.

Naturligvis skal man øve sig i at høre efter. Det gavner ikke, kun at lytte efter med et halvt øre. Det ville blive overfladisk og uforbindende. Det må heller ikke være det afgørende, hvorvidt Guds ord behager os eller ej.
Jeg lærer jo mig selv at kende i Guds ord og ser mig selv som i et spejl.

Det kan være ubehageligt og smertefuldt. Alligevel ryster jeg det ikke af mig igen, men lytter fremdeles efter og lader mig korrigere. De konsekvenser, som det, jeg har hørt, får for mit liv og min adfærd, påtager jeg mig gerne. Den, der ærligt lytter efter, kan tage dette løfte til sig:
'Han har forråd af fornuft til de retskafne.' (Ordsp 2,7)

Når vi hører Guds ord, stritter vor forstand somme tider imod. Troen kan ind imellem synes som en virkelig kamp mod fornuften. At have tillid til de løfter, Jesus giver os, synes til dels at modsige al logik og al erfaring.

Men troen holder alt for muligt, idet den regner med Jesus og hans ubegrænsede muligheder. Hos Luk. 5,1-11 læser vi historien om Peters fiskedræt. Peter havde arbejdet hele natten og intet fanget. Da befaler
Jesus ham ved højlys dag at sejle ud på dybet og kaste garnene ud på ny.

For fiskeren Peter var dette fuldstændig uforståeligt. Man fiskede om natten og inde ved strandbredden, men ikke ved højlys dag og midt ude på søen, Alligevel sagde Peter:
"På dit ord vil jeg kaste garnene ud." Luk. 5,5

Her bliver det tydeligt: At tro betyder ikke at bede om noget utopisk, men at have tillid til Jesu ord. Peter fik ingen anden garanti end det, som Jesus sagde til ham. Det kunne han stole på. Hvor fornuftigt det var, viste sig lidt efter:
"Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges." Luk. 5,6.

Peter kendte Jesus. Han havde tillid til ham, og han vidste: Den mand lyver ikke for mig. Derfor underordnede han sig under Jesus, skønt det gik på tværs af hans egne overvejelser, og det beviser, at hans tro var ægte.

Bibelen siger;
"Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død." Jak. 2,17

En ren følelsessag?
Følelser er lette at påvirke. De kan bedrage os og hurtigt komme til at vakle. Man kan ikke altid stole på dem. Derfor er det godt, at troen ikke blot bygger på følelser, men derimod på Jesus, om hvem det er sagt:
"Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid." Hebr. 13,8

"Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå." Matt. 24,35

"Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Matt. 28,29

Man kan stole fast på Jesus og på hans ord. Den, som tror på Jesus, kan derfor helt sikkert vide: Jeg er antaget af ham!

"Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv." 1 Joh.5,11-13.

Skønt Jesus ikke længere lever iblandt os som menneske, kan vi dog vokse i troen på ham. Billedet om manden og hustruen kan her igen være os til hjælp. De elskende vil tale sammen, lytte til hinanden og foretage sig ting i fællesskab. Der igennem vokser de så at sige mere og mere sammen. Når vi overfører dette til vort åndelige liv, er det ensbetydende med vækst i troen. Der er fire punkter, som hjælper os videre med dette:

Gennem bibellæsning lærer vi bedre at forstå Jesu betydning for os. Jesus siger:
"Jeg er livets brød." (Joh 6,35;) Dermed tilfredsstiller Jesus vores åndelige hunger efter et meningsfyldt liv.

"Jeg er vejen." (Joh 14,6.) Gennem ham får vort liv mening og håb ud over døden.

Den som tror, beder. Ligesom et menneske ikke kan leve uden at ånde, er der for den kristne heller ikke noget liv uden bøn. Bønnen uddyber vort forhold til Jesus.
"Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer." Matt. 7,7

At være kristen er ikke en sag, som foregår i det skjulte. Man søger fællesskab med andre troende og oplever, hvorledes ens tro vokser der igennem.
"De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne." Apg. 2,42

Fortælle til andre
Den, der har oplevet Kristus, fortæller andre mennesker om ham. Man kan ikke fortie den positive forandring, der er sket i ens liv.
"Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med." Matt. 12,34.

"Vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt." Apg 4,20.

Stærk som aldrig før
I vore medmenneskelige forhold løber vi ofte den risiko, der ligger i at binde os til et andet menneske. Naturligvis er vi klar over, at partneren har fejl og mangler, ligesom vi selv langtfra er fejlfri. Men vi stoler på det faste bånd, vi har udviklet til hinanden. Vi skal nok klare det i fællesskab!

Jesus Kristus er fuldkommen. Vi har ikke nødig at skulle bære over med ham, men vi kan heller ikke binde ham noget på ærmet. Han tilbyder os sit partnerskab, altid vil han være til rådighed for os og stå inde for os - uden noget som helst 'hvis' eller 'såfremt.'

Dette er mere, end vi kan forvente af noget menneske. Sammen med Jesus er vi stærke som aldrig før, uden at vi selv løber den mindste risiko.