I skolen har de fleste af os lært, at skabelsen og livet, dyrene og mennesket er kommet til det stade de nu har, ved en udvikling gennem millioner af år.
I tv og mange andre steder henvises der ofte til denne udvikling af dyr og mennesker. Efterhånden har vi hørt det så tit, at selv om vi i første omgang var skeptiske, ja, så accepterer vi det nu som en kendsgerning. Man kan så stille spørgsmålet.

A. Er det af en afgørende betydning, om vi har den rigtige forståelse af skabelsen?

Måske er dit svar, at det ikke har den store betydning, om vi nedstammer fra det ene eller det andet dyr eller om vi er skabt i Guds billede.
Hvis du er en kristen. Det vil sige hvis du bekender dig til at tro på Gud, og på Jesus Kristus, hvad er det så der hindrer dig i OGSÅ, at tro på, at Gud, Jesus Kristus ER SKABEREN, således som det siges i Guds ord.

I ham (Jesus Kristus) blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt. Han er forud for alt, og alt består ved ham. Kol 1,16-17
De (solen, månen og stjernerne) skal lovprise Herrens navn, for på hans befaling blev de skabt. For evigt og altid bestemte han deres plads og satte en grænse, de ikke måtte overskride. Sl 148,5-6

Ved at give et falsk billede af skabelsen får Satan mennesker til at opfatte Gud på en forkert måde. Den levende Gud, sådan som han er åbenbaret i Kristus og i skaberværket, dyrkes kun af nogle få. Mange gør naturen til deres gud, samtidig med, at de fornægter, dens skaber. Afgudsdyrkelse er i dag lige så almindelig i den kristne verden, som den var i det gamle Israel, nu er det blot i en anden skikkelse.

Den Gud, som dyrkes af mange, såkaldte kloge mennesker, i fine og dannede kredse, på mange skoler og universiteter, er ikke bedre end Ba'al, fønikernes solgud.
Ved at forkaste sandheden om skabelsen, forkaster menneskene deres skaber.

Det er rigtigt, at det kræver tro, at antage Bibelens ord om skabelsen, men det kræver endnu mere tro, at antage de teorier der ligger til grund for udviklingslæren.

Prøv en stjerneklar aften at se op på de millioner af lysende stjerner, og tænk så på at de jager afsted gennem universet med mange tusinde kilometer i timen, nogle den ene vej andre en anden vej. Den galakse vi tilhører er kun en af mange. Disse galakser er enorme i deres udstrækning, og selv om universet er utrolig stort, kræver det en intelligens langt ud over det vi mennesker kan fatte, at få disse kæmpestore galakser, med millioner af stjerner og planeter til at suse afsted rundt i universet uden at støde mod hinanden.
Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Sl. 8,4-5

Den galakse, som vor solsystem tilhørere har udseene som en spiral. Solsystemets plads er makeret med en streg. Solen befinder sig 30.000 lysår fra galaksens centrum, der ligger i retning af de tætte stjerneskyer i Sagittarius konstellationen.

Ser vi på, hvordan de planeter der er nærmest jorden med sekunders nøjagtighed suser afsted, rundt om solen, er det klart for et hvert menneske, at dette IKKE kan ske ved en tilfældighed.

Selv om vi mennesker ikke kan forstå det, er disse ting alligevel kendsgerninger
De skjulte ting hører Herren vor Gud til; de åbenbare hører for evigt os og vore børn til, for at vi må følge alle ordene i denne lov." 5 Mos 29,28.

Gud har aldrig åbenbaret for menneskene, hvordan han ved sit ord udførte skaberværket. Menneskers videnskab kan ikke udforske den Højestes hemmeligheder. Hans skaberkraft er lige så ufattelig, som hans eksistens.
Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk; Sl 19,2.

B. Hvem skabte, ifølge Guds ord Jorden?

Gud - HERREN skabte himmelen og jorden.
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 1 Mos 1,1

C. Hvordan blev jorden skabt?

Jorden blev skabt ved Guds ord.
Gud - HERREN talte, og det skete!
Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund. Han samler havets vand som i en lædersæk og det store dyb i sine forrådskamre. Hele jorden skal frygte Herren, alle verdens beboere skælve for ham. For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der. Sl 33,6-9

Det er meget vigtigt, at lægge mærke til at skabelsen skete ved Guds ord, og IKKE ved en lang tilfældig udvikling.

SKABELSEN OG SKABEREN HØRER SAMMEN DE KAN IKKE SKILLES.

Da jorden kom fra Skaberens hånd, var den overmåde smuk. Dens overflade vekslede med bjerge, og sletter. Her og der fandtes herlige floder og skønne søer. Højene og bjergene var ikke stejle og forrevne med svimlende afgrunde og dybe kløfter som nu. De skarpe, forrevne kanter på jordens klippeformationer var skjult under frugtbar muld, der overalt frembragte et overdådigt grønt tæppe. Der var ingen afskyelige sumpe eller øde ørkener.
Yndefulde buske og dejlige blomster mødte øjet, hvorhen man end vendte sig. Bakketoppene var kronet med træer, der var mere majestætiske end dem, vi kender i dag. Luften var ikke forurenet af giftige dampe, men var ren og sund. Hele landskabet var langt smukkere end den skønneste slotspark. Engleskaren så med fryd på hele sceneriet og glædede sig over Guds vidunderlige værk.

D. Hvor lang tid tog skabelsen?

I 6 almindelige dage, skabte HERREN jorden, havet og alle levende væsener.
Gud sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.
Gud sagde: "Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!" Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.
Gud sagde: "Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!" Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. Gud sagde: "Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden." Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.
Gud sagde: "Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!" Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.
Gud sagde: "Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!" Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!" Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.
Gud sagde: "Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!" Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden." Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!" Gud sagde: "Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde." Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. 1 Mos 1,3-31

Den syvende dag velsignede og helligede Herren.
Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. 1 Mos 2,1-3

For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den. 2 Mos 20,11

Ligesom hviledagen, har ugen sin oprindelse ved skabelsen, og den er blevet bevaret helt til vore dage. Gud afmålte selv den første uge, som et forbillede for de følgende uger indtil tidens ende. Denne uge bestod af syv bogstavelige dage, ligesom alle i vore dage.
I seks dage skabte Herren jorden og den himmel der omkranser den. På den syvende dag hvilede Gud, og han velsignede denne dag og satte den til side, som hviledag for menneskene.  Mark 2,27-28

E. Hvordan blev mennesket skabt?

Gud skabte mennesket, så det lignede sin skaber. Efter at jorden med dens rige plante og dyreliv var skabt, blev mennesket, kronen på skaberværket, anbragt på handlingens skueplads.

Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden." Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. 1 Mos 1,26-27

Mennesket stammer IKKE fra, hverken aber eller fra andre dyr, der igennem uendelige tider har udviklet sig til et menneske.

Mennesket BLEV SKABT AF GUD, I GUDS BILLEDE!

Det er her interessant at bemærke, at mennesket ikke blev skabt som et robotlignende væsen, men som et selvstændigt tænkende menneske. Det blev for eksempel overladt til mennesket selv, at finde ud af, hvad det ønskede at spise. Herren gav mennesket vejledning i, hvad der var det bedste for dem at spise. Og hvad de var skabt til at spise. Men den endelige afgørelse var ligesom i dag, det enkelte menneskes egen.

Mennesket blev skabt i Guds billede, ikke blot i karakter, men også i skikkelse og ansigtstræk. Men synden har forvrænget og næsten udslettet det guddommelige billede. Kristus kom for, at genoprette det, der var gået tabt. Når han kommer igen vil han forvandle vort fornedrelseslegeme, så det igen kommer til at ligne hans herlighedslegeme. Den dødelige, forkrænkelige skikkelse, som nu er blottet for skønhed og, som engang blev besmittet af synd, bliver smuk, fuldkommen og udødelig.
De frelste, får atter adgang til livets træ i Eden, som gik tabt for næsten seks tusind år siden, og de vil vokse op til den samme legemshøjde, som mennesket havde i sin oprindelige herlighed.
De sidste spor af syndens forbandelse vil blive fjernet, og Guds folk vil, både med hensyn til ånd, sjæl og legeme, atter blive spejlbilleder af deres fuldkomne skaber og Herre.

Mark 2,27-28 Og Jesus sagde til dem: "Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten."

 Tilbage til teksten