SKABELSEN.
Skabelsen og
livets opståen
er ikke noget, vi til daglig går og tænker på.
For mange, måske endda for de fleste, har
det ikke
den store betydning om livet her på jorden er opstået ved
en
udvikling gennem millioner af år, eller om det er Gud der ved sit
ord skabte det alt sammen.
I skolen har de fleste af os lært, at
skabelsen
og livet, dyrene og mennesket er kommet til det stade de nu har, ved en
udvikling gennem millioner af år.
I tv og mange andre steder henvises der ofte til
denne
udvikling af dyr og mennesker. Efterhånden har vi hørt det
så tit, at selv om vi i første omgang var skeptiske, ja,
så
accepterer vi det nu som en kendsgerning. Man kan så stille
spørgsmålet.
A. Er det
af en afgørende
betydning, om vi har den rigtige forståelse af skabelsen?
Måske er dit svar, at det ikke har den
store betydning,
om vi nedstammer fra det ene eller det andet dyr eller om vi er skabt i
Guds billede.
Hvis du er en kristen. Det vil sige hvis du
bekender
dig til at tro på Gud, og på Jesus Kristus, hvad er det
så
der hindrer dig i OGSÅ, at tro på, at Gud, Jesus Kristus ER
SKABEREN, således som det siges i Guds ord.
I ham (Jesus Kristus)
blev alting
skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner
og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt, og alt består ved ham. Kol 1,16-17
De (solen, månen og
stjernerne)
skal lovprise Herrens navn, for på hans befaling blev de skabt.
For
evigt og altid bestemte han deres plads og satte en grænse, de
ikke
måtte overskride. Sl 148,5-6
Ved at give et falsk billede af skabelsen
får Satan
mennesker til at opfatte Gud på en forkert måde. Den
levende
Gud, sådan som han er åbenbaret i Kristus og i
skaberværket,
dyrkes kun af nogle få. Mange gør naturen til deres gud,
samtidig
med, at de fornægter, dens skaber. Afgudsdyrkelse er i dag lige
så
almindelig i den kristne verden, som den var i det gamle Israel, nu er
det blot i en anden skikkelse.
Den Gud, som dyrkes af mange, såkaldte
kloge mennesker,
i fine og dannede kredse, på mange skoler og universiteter, er
ikke
bedre end Ba'al, fønikernes solgud.
Ved at forkaste sandheden om skabelsen, forkaster
menneskene
deres skaber.
Det er rigtigt, at det kræver tro, at
antage Bibelens
ord om skabelsen, men det kræver endnu mere tro, at antage de
teorier
der ligger til grund for udviklingslæren.
Prøv en stjerneklar aften at se op
på de
millioner af lysende stjerner, og tænk så på at de
jager
afsted gennem universet med mange tusinde kilometer i timen, nogle den
ene vej andre en anden vej. Den galakse vi tilhører er kun en af
mange. Disse galakser er enorme i deres udstrækning, og selv om
universet
er utrolig stort, kræver det en intelligens langt ud over det vi
mennesker kan fatte, at få disse kæmpestore galakser, med
millioner
af stjerner og planeter til at suse afsted rundt i universet uden at
støde
mod hinanden.
Når jeg ser din
himmel, dine
fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad
er
da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager
dig af det? Sl. 8,4-5
Den galakse, som vor solsystem
tilhørere har udseene
som en spiral. Solsystemets plads er makeret med en streg. Solen
befinder
sig 30.000 lysår fra galaksens centrum, der ligger i retning af
de
tætte stjerneskyer i Sagittarius konstellationen.
Ser vi på, hvordan de planeter der er
nærmest
jorden med sekunders nøjagtighed suser afsted, rundt om solen,
er
det klart for et hvert menneske, at dette IKKE kan ske ved en
tilfældighed.
Selv om vi mennesker ikke kan forstå
det, er disse
ting alligevel kendsgerninger
De skjulte ting
hører Herren
vor Gud til; de åbenbare hører for evigt os og vore
børn
til, for at vi må følge alle ordene i denne lov." 5 Mos
29,28.
Gud har aldrig åbenbaret for menneskene,
hvordan
han ved sit ord udførte skaberværket. Menneskers videnskab
kan ikke udforske den Højestes hemmeligheder. Hans skaberkraft
er
lige så ufattelig, som hans eksistens.
Himlen fortæller om
Guds
herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk;
Sl 19,2.
B. Hvem
skabte, ifølge
Guds ord Jorden?
Gud - HERREN skabte himmelen og jorden.
I begyndelsen skabte Gud
himlen
og jorden. 1 Mos 1,1
C. Hvordan
blev jorden
skabt?
Jorden blev skabt ved
Guds ord.
Gud - HERREN talte, og det
skete!
Ved Herrens ord blev himlen
skabt,
hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund. Han samler havets
vand
som i en lædersæk og det store dyb i sine
forrådskamre.
Hele jorden skal frygte Herren, alle verdens beboere skælve for
ham.
For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der. Sl 33,6-9
Det er meget vigtigt, at lægge
mærke til at
skabelsen skete ved Guds ord, og IKKE ved en lang tilfældig
udvikling.
SKABELSEN OG SKABEREN HØRER SAMMEN DE
KAN IKKE
SKILLES.
Da jorden kom fra Skaberens hånd, var
den overmåde
smuk. Dens overflade vekslede med bjerge, og sletter. Her og der
fandtes
herlige floder og skønne søer. Højene og bjergene
var ikke stejle og forrevne med svimlende afgrunde og dybe
kløfter
som nu. De skarpe, forrevne kanter på jordens klippeformationer
var
skjult under frugtbar muld, der overalt frembragte et overdådigt
grønt tæppe. Der var ingen afskyelige sumpe eller
øde
ørkener.
Yndefulde buske og dejlige blomster mødte
øjet,
hvorhen man end vendte sig. Bakketoppene var kronet med træer,
der
var mere majestætiske end dem, vi kender i dag. Luften var ikke
forurenet
af giftige dampe, men var ren og sund. Hele landskabet var langt
smukkere
end den skønneste slotspark. Engleskaren så med fryd
på
hele sceneriet og glædede sig over Guds vidunderlige værk.
D. Hvor
lang tid tog
skabelsen?
I 6 almindelige dage, skabte HERREN jorden,
havet og alle
levende væsener.
Gud sagde: "Der skal
være
lys!" Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte
lyset
fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han
nat.
Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.
Gud sagde: "Der skal
være
en hvælving i vandene; den skal skille vandene!" Og det skete;
Gud
skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra
vandet
over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så
blev
det aften, og det blev morgen, anden dag.
Gud sagde: "Vandet under
himlen
skal samle sig på ét sted, så det tørre land
kommer til syne!" Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord,
og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at
det var godt. Gud sagde: "Jorden skal grønnes: Planter, der
sætter
frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med
kerne,
skal være på jorden." Og det skete; jorden frembragte
grønt,
alle slags planter, der sætter frø, og alle slags
træer,
der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt.
Så
blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.
Gud sagde: "Der skal
være
lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal
tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og
de
skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse
jorden!"
Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at
herske
om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte
dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske
om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud
så,
at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde
dag.
Gud sagde: "Vandet skal
vrimle
med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under
himmelhvælvingen!"
Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende
væsener,
der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle.
Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv
frugtbare
og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige
på
jorden!" Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.
Gud sagde: "Jorden skal
frembringe
alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags
vilde
dyr!" Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags
kvæg
og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. Gud sagde: "Lad
os
skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske
over
havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle
krybdyr,
der kryber på jorden." Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds
billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud
velsignede
dem og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og
underlæg
jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der
rører
sig på jorden!" Gud sagde: "Nu giver jeg jer alle planter, der
sætter
frø, på hele jorden og alle træer, der bærer
frugt
med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og
til
alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på
jorden, giver jeg alle grønne planter som føde." Og det
skete.
Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det
var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. 1 Mos
1,3-31
Den syvende dag velsignede og helligede Herren.
Således blev himlen
og jorden
og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud
færdig
med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag
hvilede
han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den
syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter
alt
det arbejde, han havde udført, da han skabte. 1 Mos 2,1-3
For på seks dage
skabte Herren
himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den
syvende
dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget
den.
2 Mos 20,11
Ligesom hviledagen, har ugen sin oprindelse ved
skabelsen,
og den er blevet bevaret helt til vore dage. Gud afmålte selv den
første uge, som et forbillede for de følgende uger indtil
tidens ende. Denne uge bestod af syv bogstavelige dage, ligesom alle i
vore dage.
I seks dage skabte Herren jorden og den himmel
der omkranser
den. På den syvende dag hvilede Gud, og han velsignede denne dag
og satte den til side, som hviledag for menneskene. Mark
2,27-28
E. Hvordan
blev mennesket
skabt?
Gud skabte mennesket, så det lignede sin
skaber.
Efter at jorden med dens rige plante og dyreliv var skabt, blev
mennesket,
kronen på skaberværket, anbragt på handlingens
skueplads.
Gud sagde: "Lad os skabe
mennesker
i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk,
himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der
kryber
på jorden." Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede
skabte
han det, som mand og kvinde skabte han dem. 1 Mos 1,26-27
Mennesket stammer IKKE fra, hverken aber eller
fra andre
dyr, der igennem uendelige tider har udviklet sig til et menneske.
Mennesket BLEV SKABT
AF GUD,
I GUDS BILLEDE!
Det er her interessant at bemærke, at
mennesket
ikke blev skabt som et robotlignende væsen, men som et
selvstændigt
tænkende menneske. Det blev for eksempel overladt til mennesket
selv,
at finde ud af, hvad det ønskede at spise. Herren gav mennesket
vejledning i, hvad der var det bedste for dem at spise. Og hvad de var
skabt til at spise. Men den endelige afgørelse var ligesom i
dag,
det enkelte menneskes egen.
Mennesket blev skabt i Guds billede, ikke blot
i karakter,
men også i skikkelse og ansigtstræk. Men synden har
forvrænget
og næsten udslettet det guddommelige billede. Kristus kom for, at
genoprette det, der var gået tabt. Når han kommer igen vil
han forvandle vort fornedrelseslegeme, så det igen kommer til at
ligne hans herlighedslegeme. Den dødelige, forkrænkelige
skikkelse,
som nu er blottet for skønhed og, som engang blev besmittet af
synd,
bliver smuk, fuldkommen og udødelig.
De frelste, får atter adgang til livets
træ
i Eden, som gik tabt for næsten seks tusind år siden, og de
vil vokse op til den samme legemshøjde, som mennesket havde i
sin
oprindelige herlighed.
De sidste spor af syndens forbandelse vil blive
fjernet,
og Guds folk vil, både med hensyn til ånd, sjæl og
legeme,
atter blive spejlbilleder af deres fuldkomne skaber og Herre.
Se mere om dette emne og mange, mange
andre
meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke
hører
om på
www.bibel-skolen.com
Mark 2,27-28 Og Jesus
sagde til
dem: "Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for
sabbattens
skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten."
Tilbage til teksten
|