Hvilke muligheder har vi for at teste evolutionsteorien? Lærebøgerne giver os nogle eksempler, som angiveligt demonstrerer, at evolutionen også sker i dag. Evolutionen sker over så lange tidsrum, at vi kun kan håbe på at få et glimt af den på et af følgende tre områder. (1) i naturen, (2) ved kunstig avl og (3) i laboratoriet.

1) Med hensyn til det første område kan her nævnes eksemplet med birkemåleren Biston betularia. Dette eksempel er meget benyttet i evolutionslitteratur. Birkemåleren er blevet studeret siden 1849. På daværende tidspunkt fandtes der i den naturlige population 1 % mørke målere, mens der i 1900 fandtes hele 98 % mørke og kun 2 % lyse birkemålere i Nordengland. Årsagen til dette skift er industriens forurening i området, som bevirkede en mørkfarvning af træernes bark. Herved blev den lyse type af birkemåleren, som netop lever på træstammer, mere synlig end tidligere og dermed mere udsat for at blive set  og ædt  af sine fjender. I de senere 'ar er forureningen i området aftaget noget, og den lyse type birkemåler er igen øget i antal i forhold til den mørke type. Intet er forandret, bortset fra forholdet mellem antallet af lyse og mørke målere.

Dette eksempel viser kun, at levende organismer har fordel af camouflage og ikke, at der er blevet noget nyt til. Naturlig selektion (udvælgelse) sørger for, at de typer, der ikke er godt tilpasset, elimineres.

2) Der eksperimenteres med kunstig avl eller forædling af mange typer af levende organismer, lige fra roser og korn til heste, grise og køer. Et sådant avlsarbejde bygger på, at visse egenskaber nedarves. Afkommet vil altid være en smule forskelligt fra forældrene. Dette kaldes variation og skyldes kombinationen af forældrenes arveegenskaber. Der er altid en grænse for, hvor langt denne forædling kan gå. Ingen har for eksempel endnu kunnet forædle sig frem til sorte tulipaner eller blå roser, ganske enkelt fordi der ikke er genetisk materiale til det. Forædlingen kan ikke gå ud over de genetiske muligheder, den enkelte organisme har. Det er ikke muligt at få andet end hunde, hvis man eksperimenterer med forædling af en hunderace. Alle forsøg med forædling viser, at der er en grænse, som ikke kan overskrides. Den genetiske kode ser ud til at være programmeret således, at den sætter en hindring for, at planter og dyr afviger for meget fra udgangspunktet.

3) Den organisme, som der ubestridt er blevet eksperimenteret mest med i laboratoriet, er bananfluen. Fra tidligt i 1900tallet er der udført forsøg med millioner af bananfluer, der har så kort en generationstid, at de er meget velegnede til genetiske studier. Forsøgene har vist, at der af og til sker fejlkopieringer i generne, dvs. tilfældige forandringer af DNAkoden, de såkaldte mutationer. Dette er ifølge neodarwinismen selve kilden til evolutionen. Mutationer bevirker, at man kan få fisk med to hoveder, mennesker med klumpfod, lam med fem ben osv. Ved brug af røntgenstråling eller kemikalier har man med bananfluer Øget mutationsfrekvensen med op til 15 gange det normale niveau. Således har man fremelsket fluer med korte vinger, med lange vinger, uden vinger, med et ben i stedet for det ene øje osv. Men man har aldrig fået noget andet ud af forsøgene end bananfluer. Generne har en stabiliserende virkning, så stor afvigelser enten ikke vil overleve eller bliver sterile. Man observerer til og med, at afvigelser har en tendens til at forsvinde efter nogle generationer.