BIBLEN
ER GUDS ORD II.
Bibelen er forskellig fra alle andre bøger
i verden
af en bestemt grund. Både mange forskellige mennesker og Gud selv
står bag dette værk. Bibelen siger at den er
»indblæst
af Gud«. Vi bruger ordet »inspireret«. Det betyder
ikke,
at Gud dikterede for skribenterne, men at han inspirerede dem til at
skrive
sandheden.
Derfor kan man stole på Bibelens ord. Dens
budskab
har en særlig kraft til at tale til mennesker i alle aldre og
situationer.
Derfor kaldes Bibelen også ofte for »Guds ord«. Hvad
er en af årsagerne til at Bibelen er forskellig fra alle andre
bøger?
1... At den er skrevet af mange forskellige
personer.
2... At den er inspireret - indblæst af Gud.
3... At det tog over 1000 år at skrive den.
Bibelen nævnes tre gang i Guiness
Rekordbog.
Det var den første bog, der blev trykt
mekanisk.
Disse første bøger kalder man
Gutenbergbibler.
En af de 21 bøger, der er tilbage fra første oplag, er
også
den dyreste bog, der nogensinde er blevet solgt. Den blev købt
for
over 16 mill. kroner ved en auktion i 1978.
Bibelen er også den bog i verden, der er
blevet
trykt flest af. I perioden mellem 1815 og 1975 blev der solgt og uddelt
mere end 2.500.000.000 eksemplarer.
I løbet af et år kan
bibelselskaberne fortælle
om: salg af over ti millioner bibler over hele verden; uddeling af 400
millioner bibeldele.
Siden man opfandt bogtrykkerkunsten er hele
Bibelen blevet
trykt på 1.763 forskellige sprog og dialekter. Men over 200
millioner
mennesker har stadigvæk ikke Bibelen på deres eget sprog.
Bibelen er den bedst dokumenterede tekst, fra
oldtiden.
Vi har omkring 13.000 kopier af manuskriptdele af Det ny Testamente.
Hvor mange forskellige sprog er Bibelen blevet
trykt
på?
1... 1265 forskellige sprog.
2... 1479 forskellige sprog.
3... 1763 forskellige sprog.
Selvfølgelig blev Bibelen ikke skrevet
på
dansk! Fordi den blev sat sammen over en meget lang periode af
forskellige
mennesker, o blev den skrevet på forskellige sprog.
Hebraisk
Det meste af Det gamle Testamente er på
hebraisk,
det sprog Abrahams efterkommere talte.
Det hebraiske alfabet har 22 bogstaver, men ingen
vokaler
(disse blev senere sat ind med et system af prikker). Man læser
fra
højre mod venstre.
Græsk
Det ny Testamente blev skrevet på
»fælles«
græsk, som var det normale hverdagssprog, i den østlige
del
af Romerriget.
Hvilket sprog blev Det Gamle Testamente
oprindelig skrevet
på?
1... Græsk.
2... Hebræisk.
3... Ægyptisk.
Bibelen er nok verdens bedst kendte bog; den
er i hvert
fald den bog, der har været på bestsellerlisten
længst.
Da den engelske Good News bibel blev trykt i 1976
var
efterspørgslen så stor, at den måtte genoptrykkes 21
gange i løbet af det første år. Dette er aldrig
sket
tidligere. I 1979 var der blevet solgt 60 millioner eksemplarer af den.
Den er dermed den paperback-bog, der er blevet solgt flest af. Bibelen
har altså helt klart noget at sige til verden i dag.
Historien om Bibelen spænder over mere end
fire
tusinde år af verdenshistorien. Mange slags mennesker, fra
forskellige
perioder, racer og baggrunde har været involveret. Man har
diskuteret
og skændtes om Bibelens budskab. Det har forvandlet hele nationer
og utallige menneskers liv. Man har været parat til at dø
for at se Bibelens budskab spredt så vidt som muligt. Denne
historie
er en af de mest bemærkelsesværdige og spændende i
hele
verden.
Hvor mange eksemplarer af den engelske GOOD NEWS
BIBEL
blev der solgt i 1979?
1... 10 millioner.
2... 40 millioner.
3... 60 millioner.
Bibelen overrasker os ved ikke bare at
være en bog.
Den blev ikke skrevet af en person. Den er et helt bibliotek af
bøger!
Den bibel vi bruger i dag indeholder 66
bøger
skrevet af meget forskellige mennesker over en periode på omkring
1.500 år. De indeholder fortællinger og lignelser, sang og
poesi, love og regler, prædikener og breve, historiske
begivenheder
og forudsigelser om fremtiden. Sekretærens og den
skriftlærdes
job har været meget vigtig gennem hele historien siden
skrivekunstens
opfindelse. Til at begynde med var de skriftlærde de eneste, der
var i stand til at skrive og læse.
De skriftlærde havde ofte toppositioner
ved hoffet,
hvor de tog sig af de offentlige registre, som regeringen havde brug
for.
Her var de højt respekterede.
Senere lærte flere mennesker at læse
og skrive,
men man havde stadig brug for de skriftlærde til at gøre
det
meste af skrivearbejdet.
Bibelen består af to hoveddele: Det gamle
og Det
ny Testamente. Det gamle Testamente er næsten dobbelt så
langt
som Det ny. Det handler om Guds udvalgte folk, Israels folk, og
fører
os fra tidernes begyndelse hen til de dystre dage flere
århundreder
senere, hvor israelitterne blev ført som fanger til Babylon for
så senere at vende tilbage til Israel fra eksilet.
Så er der et ophold i fortællingen
på
nogle hundrede år. Det ny Testamente begynder med Jesu
fødsel.
Det handler om hans liv og udbredelsen af den
kristne
kirke efter hans død og opstandelse.
Hvordan var de skriftlærtes stilling i
samfundet,
i gammel tid?
1... Meget højt respekteret.
2... Nærmest som en tiggers.
3... De blev sidestillet med andre almindelige
arbejdere.
Mosebøgerne
De fem første bøger kaldes
Mosebøgerne.
Selvom der er fem af dem, er der faktisk kun tale
om
en bog, som er delt i fem dele. De indeholder historien om Guds folk
fra
Abraham til Josef, med en indledning om den Aller tidligste historie
verdens
skabelse og fremkomsten af en civilisation på jorden. De
indeholder
også Guds »love«, som vi ofte kalder »De ti
Bud«;
her får vi også detaljerede vejledninger i, hvordan
dagliglivet
skal leves.
Jøderne kalder Mosebøgerne for
Lovbogen«
eller » Toraen«.
Det gamle Testamentes historiebøger
De næste tolv bøger er
historiebøger.
De begynder med Josua og hans berømte slag ved Jeriko og ender
med
babylonernes og persernes besættelse af og sejr over Guds folk,
og
israelitternes tilbagevenden fra landflygtigheden i Babylon. Poesi og
visdom
Herefter kommer der fem bøger med poesi og
visdom.
De indeholder nogle af de bedst kendte skrifter i verden.
Jobs bog er et drama, Salmerne er poesi og
lovsange.
ordsprogenes bog og Klagesangene indeholder vise ordsprog, og
Højsangen
(eller Salomons højsang) er et kærlighedsdigt.
Profeterne
De sidste 17 bøger kaldes
profetbøgerne.
De indeholder de vigtige budskaber, der blev prædiket af
specielle
ledere, som Gud kaldte til at tale til israelitterne.
Profeterne opmuntrede folket til at tilbede Gud
og advarede
mod hans straf, når det var ulydigt og tilbad afguder. Gud satte
nogle af disse mænd i stand til at se ind i fremtiden og
forudsige,
hvad der ville ske.
Hvor mange bøger er der i den afdeling af
Bibelen,
som kaldes profetbøgerne?
1... 12.
2... 17.
3... 24.
Det ny Testamentes historie
De fire første bøger i Det ny
Testamente
kaldes »evangelierne«, hvilket betyder »gode
nyheder«.
Alle fire forfatteres mål var at
fortælle
historien om Jesus, før alle de, der havde set og hørt
ham,
døde. På denne måde fik vi en nøjagtig
beskrivelse
af begivenhederne, der er baseret på øjenvidneskildringer.
Lukas (den græske læge, der rejste
rundt
sammen med Paulus på nogle af hans rejser) skrev også
beretningen
om, hvordan kirken voksede; denne beretning kaldes Apostlenes gerninger.
Hvad kaldes de første fire bøger i
Det
Ny Testamente?
1... Evangelierne.
2... De nye bøger.
3... De fire breve.
De blev skrevet af kristne ledere (13 af dem
er af Paulus)
til de menigheder, der sprang op over hele Mellemøsten. De
indeholder
undervisning, opmuntring og varme personlige hilsener; men der er
også
skarp kritik af de kristnet der gør noget forkert.
Hvem har skrevet de fleste af de bøger -
breve,
som er i hele Bibelen?
1... Moses.
2... Johannes.
3... Paulus.
Mattæus
Mattæus levede på samme tid som Jesus.
Han var en skatteopkræver, der arbejdede
for romerne
og indkasserede penge til dem. Israelitterne hadede ham. Jesus så
ham mens han var på arbejde og kaldte ham til at være
discipel.
Mattæus forlod alt for at følge Jesus. Senere skrev han om
Jesus i »Mattæus-evangeliet«.
Markus
Johannes Markus var en ung mand da Jesus og
disciplene
mødte ham i Markus mors hjem i Jerusalem. Han har sikkert siddet
og fulgt med i hvad der skete og lyttet til undervisningen. Han har
måske
også været til stede ved korsfæstelsen. Det er helt
sikkert,
at han bleven kristen og fulgte med Peter og Paulus på deres
missionsrejser.
Da han skrev sit evangelium gengav han sandsynligvis, hvad Peter havde
fortalt ham.
Lukas
Lukas var en græsk-talende læge, som
rejste
sammen med Paulus.
Han undersøgte omhyggeligt Jesu liv og
udviklingen
af den tidlige kirke og skrev om det i Lukas-evangeliet og Apostlenes
gerninger.
Han skrev på en sådan måde at den ikke-jødiske
verden skulle kunne forstå den kristne tro.
Hvad beskæftigede Lukas sig med før
Jesus
kaldte ham?
1... Han var teltmager.
2... Han var læge.
3... Han var fisker.
Johannes
Johannes og broderen Jakob arbejdede med fiskeri
for
deres far. De var sandsynligvis disciple af Johannes Døber inden
de forlod ham for at følge Jesus.
Johannes var med i den gruppe af disciple der var
Jesus
nærmest. Senere blev han leder af kirken. Han skrev
Johannes-evangeliet,
adskillige breve og har måske også skrevet
Åbenbarings
bogen.
Peter
Peter og broderen Andreas var lige som Jakob og
Johannes
fiskere på Galilæa-søen.
Men de begyndte at følge Jesus på et
tidligt
tidspunkt. Peter blev snart leder for de tolv disciple og senere leder
for kirken i Jerusalem. To af Peters breve er med i Det ny Testamente.
Paulus
Paulus var først meget imod Jesus. Han var
veluddannet,
en topleder i det jødiske religiøse liv og romersk
statsborger.
Han var på vej for at arrestere nogle kristne, da han så
den
opstandne Jesus.
Fra det øjeblik blev han en ivrig discipel
og
missionær for den romerske verden. Hans mange breve udgør
størstedelen af Det ny Testamente.
Jesus sagde:
»Før himmelen og jorden
forgår, skal
end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven
forgå.«
Det mindste bogstav i det hebraiske alfabet var
»jod«
(»j«). En tøddel er den lille streg, der gør
bogstaverne »d« og »r« forskellige på
hebraisk
Hvem af dem der skrev Det Ny Testamente, var
før
han blev kaldt af Jesus meget imod de kristne?
1... Mattæus.
2... Paulus.
3... Jakob.
ROSETTA STENEN
1799 førte Napoleon en ekspedition til
Ægypten.
Der fandt en af hans mænd ved en tilfældighed en stor sten
med skrift på, som lå begravet i sandet Dette var nok det
vigtigste
enkeltstående historiske fund, af betydning for
sprogoversættelse
fordi den indeholdt nøglen til at bryde koden på det
ægyptiske
sprog.
Skriften viste sig at være en kongelig
befaling,
der var skrevet tre gange - på to former for ægyptisk og
på
græsk.
Det tog 23 år, men til sidst var eksperter
i stand
til at dechifrere det ægyptiske sprog. Nu var vejen åbnet
til
at forstå hele denne gamle civilisation
Hvorfor var det et meget vigtigt fund der blev
gjort
i 1799 af en af Napolions mænd?
1... Det var grundlaget for at kunne tyde det
ægyptiske
sprog.
2... De fem Mosebøger stod på den
sten de
fandt.
3... Alle Pauluses breve var skrevet på
denne sten.
ÅRHUNDREDETS FUND!
Fundet af Dødehavsrullerne viste hvor
bemærkelsesværdigt
præcise de skriftlærdes arbejde var: man har kun fundet
ganske
få ændringer over en periode på tusind år eller
mere.
Guds lov og beskrivelsen af hans forhold til sit
folk
er blevet overleveret til os ganske nøjagtigt på grund af
de skriftlærdes arbejde.
Hvad viste fundet af Dødehavsrullerne?
1... At der havde fundet meget store
ændringer af
skriften sted gennem de sidste tusind år.
2... At de var helt værdiløse, da
man ikke
har været i stand til at tyde skriften på dem.
3... At Guds ord var blevet overleveret meget
nøjagtigt
fra det ene slægtled til det andet gennem de sidste 1000 år.
En vintereftermiddag i 1946-47 førte et
heldigt
sammentræf til et meget vigtigt fund. En hyrde vogtede får
på skråningerne tæt ved Dødehavet. Her fandt
han
et hul i klippesiden.
Han kastede en sten derind; den gaven
mærkelig
lyd, da den ramte noget derinde.
Da han prøvede at se efter, fandt han en
hule
med adskillige krukker, der var 60-80 cm høje. Inde i dem var
der
nogle læderruller pakket ind i stof.
Muhammed vidste ikke hvad han skulle gøre
ved
dem. Først var der ikke nogen, der var interesseret. Men da de
nåede
til arkæologerne var der stor begejstring. Det endte med, at man
fandt dele af 400 ruller.
Hyrdens stamme blev rig.
Et hemmeligt fællesskab
Rullerne udgjorde et bibliotek fra et
jødisk religiøst
fællesskab,
der levede ved Dødehavet
omkring Jesu tid.
Da den romerske hær i år 68 e. Kr.
marcherede
ind i Palæstina, kunne ingen jødisk gruppe mere vide sig
sikker.
Straks pakkede de deres dyrebare manuskripter
væk
i disse store krukker og kravlede op i højderne bag deres
hovedkvarter,
hvor de skjulte dem i nogle af de naturlige huler i Klippesiden.
Nyt lys om Skrifterne
Det var kopier af alle Det gamle Testamentes
bøger
undtagen Esters Bog. Disse var tusind år ældre end noget
skrift,
man havde kendt indtil da. De udviser bemærkelsesværdigt
få
ændringer i forhold til den lange tidsperiode og viser
nøjagtigheden
af de skriftlærdes kopieringsarbejde.
Hvordan var Dødehavsrullerne i forhold til
andre
skrifter man havde fundet?
1... De var meget ældre.
2... De var meget nyere.
3... De var fra samme tidsperiode.
Med skrivekunstens opfindelse kom muligheden
for at bevare
optegnelser og informationer til fremtidig brug.
Mange tusinde tekster fra bibelsk tid og selv
tidligere
har overlevet indtil i dag. Vi har lært det meste af, hvad vi ved
om verden i oldtiden ved at dechifrere dem.
De blev skrevet på mange forskellige slags
materialer.
Babylonerne brugte små tavler af ler; ægypterne brugte
papyrus.
Vigtige inskriptioner blev indgraveret i sten eller på
paladsmure,
eller malet på væggene i kongegrave.
Den tidligste form for papir blev lavet af
stænglen
fra et plante, der kaldes papyrus.
Dens kraftige indre stængel blev
skåret op
i tynde strimler. Disse blev lagt ved siden af hinanden på en
hård
overflade, og et andet lag af strimler blev lagt oven på,
på
tværs. De to lag blev så sammenføjet ved at
slå
på dem med en træhammer.
Hvad blev de tidligste former for papir lavet af?
1... Skind.
2... Papyrus.
3... stof.
Man opdagede snart, at papyrusbladene kunne
slås
sammen i lange ruller og gemmes. Disse
»»skriftruller««
var den form for bøger man brugte på Det gamle Testamentes
tid. Man skrev på dem fra højre mod venstre (hebraisk og
aramæisk)
eller fra venstre mod højre (græsk) i spalter og fortsatte
bag på, hvis man havde brug for ekstra plads. Man skrev normalt
med
rørpenne og brugte sort blæk lavet af sod.
Hvad lavede man den blæk af, som man brugte
til
at skrive på papyrusrullerne med?
1... Sod.
2... Harpiks.
3... Sort ler.
Mens Europa var midt i religiøs og
politisk uro,
var der en anden revolution i gang:
opfindelsen af den mekaniske trykkemaskine skulle
komme
til at sætte gang i forandringerne overalt.
I byen Mainz i Tyskland eksperimenterede Johann
Gutenberg
med bevægelige metaltyper til at trykke bøger med
håndskårne
træblokke til at trykke med var blevet opfundet i Asien i det
femte
århundrede e.Kr. og den første trykte bog, man kender,
blev
lavet på denne måde i Kina i år 868.
Gutenberg tog bare denne ide og forenklede den,
så
at de enkelte bogstaver kunne sættes sammen til ord og linier og
samles så de dannede en hel side, som så kunne sættes
i en trykkemaskine.
Nu kunne en hel bølge af bøger
trykkes
hurtigt og til relativt små priser. Dette var det store
øjeblik!
Trykkekunstens tidsalder var begyndt. Og det varlige på det rette
tidspunkt for reformatorerne, der nu havde deres nye
oversættelser
af Bibelen klar. Indtil da var alle eksemplarer blevet fremstillet i
hånden.
Nu så man at trykkemaskinen kunne bruges til at få
eksemplarer
af Skriften ud til almindelige mennesker. Den første hele bog
som
blev trykt i den vestlige verden var Bibelen i 1456.
Indtil 1462 forblev den nye kunst holdt meget
hemmelig
i Mainz på grund af konkurrencehensyn. Men i det år blev
byen
plyndret og bogtrykkerne spredt.
Inden 20 ar var gået var opfindelsen spredt
vidt
omkring med maskiner i Rom, Paris, Krakov og London.
Snart kom der også bogtrykkere i Danmark
Hvornår
nedsatte den danske konge en Bibel-kommision?
1... 1524.
2... 1543.
3... 1550.
Bibelen blev oversat og spredt overalt i
Europa, også
i Danmark.
Men i modsætning til mange andre steder i
Europa
foregik det herhjemme uden blodsudgydelser. I 1536 blev luthersk
kristendom
den officielle religion i landet, som kongen stod bag.
Dermed var der mulighed for frit at sprede
Bibelen og
gøre dens budskab kendt.
Der var forskellige former for
bibeloversættelser:
nogle var let tilgængelige og folkelige.
Andre var svære at forstå, men til
gengæld
meget nøjagtige. Nogle blev »kongeligt autoriserede«
til officiel brug i kirker ved gudstjenesterne. Andre er
»privatoversættelser«,
som er specielle udgaver, der hver især har sine særlige
karaktertræk.
DEN TIDLIGE DANSKE BIBEL
I Danmark benyttede man sig af den latinske
Vulgata-oversættelse
op til første halvdel af 1500 tallet. Men omkring frembruddet af
den lutherske reformation begyndte der at ske noget nyt: lærde
danskere
så betydningen af, at vi fik Bibelen på dansk. En af vore
første
bibeloversættere, Christian Pedersen, sagde: »Havde nogen
af
Vorherres apostle skrevet evangelier her i riget, da havde han visselig
skrevet dem på ret dansk, så alle havde forstået det,
thi hvert menneske bør kunne dem på sit eget
modersmål.
Ingen skal tro, at de er helligere på et tungemål end
på
et and et. « . Det begyndte med Christian "s oversættelse
af
Det ny Testamente.
Den udkom i 1524, kun to år efter at
Luthers tyske
oversættelse var blevet udgivet.
Den mand, der stod for oversættelsen, hed
Hans
Mikkelsen, men også kongen selv var ivrigt med i
redaktionsarbejdet.
Det var selvfølgelig et stort fremskridt
at få
Det ny Testamente på dansk. Men den første
oversættelse
var blevet lavet på meget kort tid og var derfor temmelig kluntet
og svær at læse. Mange ønskede at få en ny og
bedre oversættelse af hele Bibelen. Hovedmanden bag dette
værk
var oversætteren Christian Pedersen. Igennem flere år
arbejdede
han på at lave stadig bedre oversættelser af Det ny
Testamente
på dansk. I 1543 nedsatte kongen en Bibelkommission, der stod for
arbejdet med at lave den første store danske kirkebibel. som man
kaldte Christian IIs Bibel, der udkom i 1550. Endelig havde det danske
folk nu fået en god, forståelig bibeloversættelse,
som
hurtigt blev spredt ud over hele landet. I løbet at 1500-tallet
kunne man bruge en, I dansk oversættelse t I af Bibelen i alle
kirker.
Men Bibler var så værdifulde, at de otte måtte bindes
fast til bordet med en kæde for at ikke tyve skulle stikke at med
dem.
I vort århundrede er der sket en utrolig
vækst
i antallet af bibeloversættelser verden over. Der er kommet mere
end 45 nye udgaver af Det ny Testamente på engelsk, 16 på
fransk,
17 på spansk og 7 nye italienske bibler. I år 1900 var der
517 sprog, hvor man mindst havde en af Bibelens bøger. I dag er
tallet nået over 1.760. I år 1900 fandtes hele Bibelen
på
118 sprog. I dag er tallet 279.
Ved siden af dette er der blevet arbejdet
på mere
end 800 sprog ud af 3-4.000 nye eller skriftløse sprog fra hele
verden. Det gamle Testamente, 1931
Denne autoriserede oversættelse virker
noget tung
at
læse for den moderne dansker.
Derfor er der god brug for en ny
oversættelse snarest.
Det ny Testamente, 1948
Sproget i denne oversættelse er noget bedre
end
i Det gamle Testamente. Det kan mærkes, at den er 1020 år
yngre.
Men alligevel har man besluttet at lave en helt ny oversættelse
af
hele Bibelen.
Der er gået nogle år siden vi fik den
første
danske bibel, og sproget ændrer sig hele tiden.
Derfor har vi med jævne mellemrum
fået nye
oversættelser, der gør det lettere for den moderne
læser
at forstå, hvad der står i Bibelen.
SÅDAN FORANDRER SPROG SIG
Her er de første få linier af Salme
23 i
nogle af vore danske oversættelser. De viser, hvordan sproget har
forandret sig i løbet af årene. Derfor er det hele
tiden nødvendigt, at vi får nye
oversættelser af Bibelen.
Christian IIIs Bibel, 1550
Herren er min Hyrde
Mig skal inted fattis.
Hand føder mig paa en grøn Eng
Og leder mig til ferske Vand.
Vand verqueger min Siæl
Hand leder mig paa ret vey
for sit navfns skyld.
Christian IVs Bibel, 1647
Herren er min hyrde
Mig skal intet fattis.
Hand føder mig paa en grøn Eng
Og leder mig til ferskt Vand.
Han vederqueger min Siæl
han leder mig paa ret Vej
for sit nafns skyld.
Christian VIIs Bibel, 1806
HERREN er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
Han lader mig ligge i skjønne
græsgange;
han leder mig sagteligen til de stilrindende
vande.
Han omvender min siel;
han fører mig på retfærdigheds
veje,
for sit navns skyld.
1871-oversættelsen
Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.
Han lader mig ligge i skjønne
Græsgange;
han leder mig til de stille rindende Vande.
Han vederkvæger min Sjæl;
han leder mig på Retfærdigheds Veie
for sit
Navns Skyld.
1992-oversættelsen
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier for sit navns skyld.
Hverdagsdansk
Herren er min hyrde, derfor mangler jeg intet.
Han lader mig hvile på græsfyldte
enge,
han leder mig til stille og friske kilder,
han giver mig styrke på ny.
Han har lovet at lede mig ad rette vej,
Se mere om dette emne og mange, mange andre
meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com
|