Enok var bedrøvet over de ugudeliges tiltagende ondskab og frygtede, at deres vantro ville formindske hans ærbødighed overfor Gud. Derfor tilbragte han megen tid i bøn og eftertanke. Mens Enok forkyndte Guds kærlighed for folket og opfordrede dem til, at forlade deres onde veje, irettesatte han den herskende ugudelighed og advarede sin tids mennesker om, at dommen ville blive fuldbyrdet over overtræderen. Det var Kristi ånd, der talte gennem Enok. Denne ånd åbenbarer sig ikke alene ved kærlighed, medfølelse og bøn; da det ikke udelukkende er milde ord, der bliver talt, men Gud pålægger sine tjenere, at forkynde sandheder, som er skarpe og ligeså gennemtrængende som et tveægget sværd. Det er ved Guds kraft, at hans tjener taler. Nogle giver agt på de advarsler som bliver givet og holder op med at synde, men de fleste spotter det højtidelige budskab og fortsætter på deres onde veje med en endnu større dristighed. Således var det på Enkos tid og sådan er det i dag. Men Guds tjenere skal bringe et sidste advarselsbudskab til verden i dag, selv om det bliver modtaget med vantro og spot. Verden før syndfloden forkastede advarslen fra Enok og Noah, og således er det også i dag, de advarsler der lyder fra Guds tjenere, trænger ind i tilhørereneshjerter og sind, som et tveægget sværd, hvilket medførere, at vedkommende enten overgiver sig endnu mere til Kristus eller fjerner sig mere og mere fra alt det der hørere Guds rige til. Personer der virkeligt i dybden har studeret Guds ord, har gang på gang erfaret, at det virkelig trænger igennem og skiller det falske fra det sande. For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebr 4,12. Det var det tveæggede sværd, der var årsag til ypperstepræsterne, farisæerne og de skriftkloges had til Jesus. Jesu ord trængte dybt ind i deres hjerter. De må have følt det, som Johannes der så, at et skarpt, tveægget sværd, stod ud af munden på Jesus. Åb 1,16 Det tveæggede sværd var et af de
mest frygtede
våben. Det kunne hugge til begge sider, og både op og ned,
ingen kunne føle sig sikker over for en person der havde og
forstod
at bruge et tveægget sværd. På samme måde er
det
med Guds ord, farisæerne og de skriftkloge måtte gang
på
gang erfare dette.
Konsekvenserne er også en del af denne
side af det
tveæggede sværd. Vi ønsker Guds velsignelser, vi
ønsker
de goder der er ved at blive kaldt en kristen, vi ønsker at
tilhøre
Guds store familie og nyde godt af det dejlige kristne samvær der
er i de fleste menigheder, men når vi skal opfylde vor del af
aftalen,
de forpligtigelser der er for at kunne kalde sig en kristen, så
er
der mange af os som ikke ønsker at være med.
Holder du Guds bud?
Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Matt 10,32-33 Bekender du Kristus over for dine venner, dine arbejdskammerater, dem du møder i toget, i bussen og andre steder. Kan de høre og se at du har valgt at følge Jesus? Dette er kun to af de mange steder, hvor der
er tale om
den anden side af sværdet, den side vi næsten altid
glemmer.
Ved at glemme denne side af sværdet, bliver det budskab der lyder
så smukt i vore ører, til et falsk budskab.
Lad mig nævne endnu en ting, som kun
nogle få
er klar over. Ændringen af kalenderen.
Den kalender vi bruger i dag har mandag, som
den første
dag i ugen!
Lad mig tage endnu et eksempel på,
hvordan Guds
ord som et tveægget sværd, skære igennem og går
helt ind til marven
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh 3,16. Hvor ofte har du tænkt på eller
bemærket,
at der også i dette vers (Joh 3,16) er en betingelse?
Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder. Es 58,1 Der er tider, hvor revsende og straffende ord
er nødvendige.
De, der ikke går på den rette vej, må vækkes
op,
så de kan se faren. Der skal lyde et budskab, som kan vække
dem fra den døsighed der omtåger deres sanser. En moralsk
fornyelse må finde sted, ellers vil sjæle omkomme i deres
synder.
Lad sandhedens budskab trænge sig ind i hjertet ligesom et skarpt
tveægget sværd. Kom med formaninger der kan vække de
ligegyldige og uforstandige mennesker og føre dem tilbage til
Gud.
Satans anslag mod sandhedens forkyndere vil tiltage i bitterhed og heftighed til tidens ende. Ligesom præsterne og rådsherrerne på Kristi tid opirrede folket imod ham, således vil nutidens religiøse ledere vække hadets og fordommens ånd imod sandhedens ord. Menneskene vil blive ophidset til voldshandlinger og modstand, noget de aldrig ville have tænkt på, hvis ikke de havde lukket deres ører når Guds sandheder blev forkyndt. Guds Ord var ikke det Våben, Rom under
forfølgelsen
af
de kristne i den mørke middelalder ønskede at benytte. De
gejstlige ønskede ikke det tveæggede sværd bragt
frem
i lyset; thi de vidste, at de Sandheder det indeholder, ikke alene
ville
fordømme deres uretfærdige fremgangsmåde, men ville
tillige åbenbare deres hovmodige gudsbespottelser. Det eneste
våben,
de kunne bruge med held, var fængsler, pinsler og død.
Luthers lærdomme tildrag sig
opmærksomhed
fra tænkende sjæle i hele Tyskland. Fra hans
prædikener
og skrifter udgik der stråler af lys, som vækkede og
oplyste
tusinder af mennesker. En levende tro trådte i stedet for den
døde
formalisme, som så længe havde præget kirken. For
hver
dag mistede nogle tilliden til romerkirkens overtroiske forestillinger.
Fordommenes skranker faldt sammen.
Guds tjenere har det mest alvorlige og hellige
værk
at udføre i verden i dag!
Jo nærmere vi i dag kommer Kristus og
lever i hans
nærhed, jo mere vil vort udseende, vort liv, vore tanker og vor
tale,
kommer til at lyse og på denne måde, ligesom et
fyrtårn,
vise vej til det himmelske hjem.
For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebr 4,12. Se mere om dette emne og mange, mange andre
meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke. Åb 1,16 |