HERREN tog Enok bort, for at give os et eksempel på, hvordan han VIL og KAN, tage ALLE dem der vandrer med ham, hjem til sig. Efter at Enok havde fået Metusalem, vandrede han i 300 år med Gud og fik sønner og døtre. Enok levede i alt 365 år. Han vandrede med Gud. Så var han der ikke mere, for Gud havde taget ham bort. 1 Mos 5,22-24

Fordi han var Gud til behag, blev han elsket af ham, og da han levede midt iblandt syndere, blev han taget bort, han blev bortrykket, for at ikke ondskab skulle svække hans forstand eller falskhed dåre hans sjæl, thi lastens trylleri fordunkler det gode, og lysternes hvirvel forvandler det uskyldige sind. Han nåede fuldkommenhed på kort tid, som om han havde levet lang tid; thi hans sjæl var Herren til behag, derfor ilede den også bort fra omgivelsernes gudløshed, men folkene, der så det, forstod det ikke og lagde sig ikke på sinde, hvad det betyder, at nåde og barmhjertighed bliver Hans udvalgte til del, og at der drages omsorg for Hans fromme. VISDOMMENS BOG 4,10-15.

Enok havde Herrens velbehag og blev taget bort, som et forbillede på omvendelse for de kommende slægter. SIRAKS BOG 44,16.

Ved Enoks optagelse til Himmelen var det Guds plan, at give menneskene en vigtig lære. Der var fare for, at menneskene skulle give efter for mismod på grund af de frygtelige følger af Adams synd. Mange var parat til at udbryde: "Hvad gavner det, at vi har frygtet Herren og holdt hans love, når en tung forbandelse hviler over menneskeslægten, og døden er alles lod?" Men den undervisning, Gud gav Adam, og som blev gentaget af Set og praktiseret af Enok, fejede al dunkelhed og mørke bort og gav menneskene håb om, at ligesom døden kom gennem Adam, såedes ville liv og udødelighed komme gennem den lovede frelser.
Satan forsøgte at få menneskene til at tro, at der ikke var nogen belønning i vente for de retfærdige eller straf for de ugudelige, og at det var umuligt for menneskene, at adlyde Guds love.

Men i Enoks tilfælde erklærede Gud, at han er til og lønner dem, der søger ham. Hebr 11,6 Han viser, hvad han vil gøre for dem, der holder hans bud. Menneskene fik at vide, at det er muligt, at adlyde Guds lov og, at de, selv om de lever midt iblandt syndige, fordærvede mennesker, ved Guds nåde kan modstå fristelse og blive rene og hellige.
I Enoks eksempel så de velsignelsen ved et sådant liv, og hans optagelse til Himmelen var et bevis på sandheden i hans profeti om den tid, hvor glæde, herlighed og evigt liv bliver de lydiges belønning, og fordømmelse, sorg og død overtrædernes lod. Juda 14-15

Medens vi er beskæftiget med vort daglige arbejde, bør vi opløfte sjælen til Himmelen i bøn. Disse tavse sukke stiger som røgelse op for nådens trone, og fjenden bliver slået af marken. Den kristne, hvis hjerte på denne måde er vendt mod Gud, kan ikke besejres. Ingen onde kunstgreb kan ødelægge hans fred. ALLE løfter i Guds ord, HELE den guddommelige nådes magt, ALLE Jehovas hjælpekilder står til rådighed for at sikre befrielse. Det var på den måde, at Enok vandrede med Gud. Og Gud var med ham, en stadig hjælp i enhver nødens tid.

I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden; thi før han blev taget bort, fik han det vidnesbyrd, at han havde Guds velbehag. Hebr 11,5 Midt i en verden, der var dømt til undergang på grund af sin uretfærdighed, levede Enok et liv i så nær forbindelse med Gud, at døden ikke fik magt over ham. Denne profets gudfrygtige karakter viser den hellige tilstand, de mennesker skal være i, der bliver løskøbt fra jorden, ved Kristi andet komme.
Åb 14,3 + 1 Kor 15,51-54 + Es 24,6
Menneskene vil følge deres fordærvede hjertes tilskyndelser og bedrageriske lære og gøre oprør mod Himmelens autoritet.
Dan 7,25; 11,36 + 2 Thess 2,4 + Åb 13,6
Men ligesom Enok vil Guds folk søge at opnå hjertets renhed og leve i overensstemmelse med hans vilje, indtil de genspejler Kristi karakter. De vil advare verden om Herrens andet komme og om de straffedomme, der vil hjemsøge overtræderne.
Til trods for den fremherskende uretfærdighed på Enoks tid, var der en række hellige mænd, som var blevet højnet og forædlet ved samfund med Gud, og levede i samvær med Himmelen. Det var mænd med stor intelligens og vidunderlige evner. De ønskede at udvikle en retfærdig karakter og at undervise i gudsfrygt. Deres undervisning var ikke blot beregnet for menneskene på deres egen tid, men også for senere slægtled. Det er kun de mest fremstående, der er nævnt i skriften, men gennem alle disse århundreder havde Gud trofaste vidner og oprigtige tilbedere.
Om Enok siges der, at han fik en søn, da han havde levet fem og tres år. Derefter vandrede han med Gud i tre hundrede år. Han var en af de hellige mænd, der bevarede den sande tro. Af Adam havde han hørt den dystre beretning om syndefaldet og den opmuntrende beretning om Guds nåde, som den kom til udtryk i løftet, og han stolede på Forløseren, som skulle komme. Efter at Enoks første søn var født, fik han en højere erfaring; han kom ind i et nærmere samfund med Gud. Han så tydeligere sine egne forpligtelser og sit ansvar som et Guds barn. Guds evige, uendelige kærlighed gennem Kristus blev emnet for hans overvejelser dag og nat, og med hele sin sjæls varme søgte han at åbenbare denne kærlighed for de mennesker, han levede iblandt.
Enoks vandring med Gud foregik ikke i henrykkelse eller i fantasien, men i alle dagliglivets pligter. Enok blev ikke en eneboer, der afsondrede sig fuldstændig fra verden; for han havde en gerning at gøre for Gud i verden. I sin familie og i sin forbindelse med andre, som ægtemand, fader, ven og borger var han en trofast, urokkelig Herrens tjener.

Enok var bedrøvet over de ugudeliges tiltagende ondskab og frygtede, at deres vantro ville formindske hans ærbødighed overfor Gud. Derfor tilbragte han megen tid i ensomhed, i bøn og eftertanke. Mens Enok forkyndte Guds kærlighed gennem Kristus for folket på sin tid og opfordrede dem til at forlade deres onde veje, irettesatte han den herskende ugudelighed og advarede sin tids mennesker om, at dommen ganske bestemt ville blive fuldbyrdet over overtræderen. Det var Kristi ånd, der talte gennem Enok. Denne ånd åbenbarer sig ikke alene ved kærlighed, medfølelse og bøn; det er ikke udelukkende milde ord, der tales af hellige mænd. Gud pålægger sine tjenere at forkynde sandheder, som er skarpe og gennemtrængende som et tveægget sværd.
Guds kraft, som ledsagede hans tjener, føltes af dem, der hørte ham tale. Nogle gav agt på advarslen og holdt op med at synde, men de fleste spottede det højtidelige budskab og fortsatte på deres onde veje med endnu større dristighed. Guds tjenere skal bringe et lignende budskab til verden i de sidste dage, og det vil også blive modtaget med vantro og spot. Verden før syndfloden forkastede advarslen fra ham, der vandrede med Gud. Således vil den sidste slægt også tage sig Herrens tjeneres advarsler let.

Gud fører aldrig sine børn anderledes, end de ville vælge at blive ført, hvis de fra begyndelsen kunne se afslutningen og skimte herligheden i det formål, de fuldfører som hans medarbejdere.

Hverken Enok, der blev optaget til Himmelen, eller Elias, der steg op i en ildvogn, blev der vist større ære end Johannes Døber, der omkom alene i et fangehul. "Thi af nåde blev det jer givet for Kristi skyld ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld." Fil 1,29. Og af alle de gaver, som Himmelen kan skænke mennesker, er fællesskabet med Kristus i hans lidelser den allerstørste tillid og den højeste ære.

Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke. Åb 14,9-11

Ligesom Enok blev optaget til Himmelen, før syndfloden således vil de retfærdige, der lever, blive optaget fra jorden før den ødelægges med ild. Apostlen siger:
Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i et nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. 1 Kor 15,51-52

For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord. 1 Thess 4,16-18.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på www.bibel-skolen.com

Hebr 11,6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.

 Tilbage til teksten

Jud 1,14 Det var også dem, Enok i syvende slægtled efter Adam profeterede om: "Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige

Jud 1,15 for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger, de har begået, og for alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham."

 Tilbage til teksten

Hebr 11,5 I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud.

 Tilbage til teksten

1Kor 15,51 Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles,
1Kor 15,52 i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.
1Kor 15,53 For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.
1Kor 15,54 Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret.

Es 24,6 Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage.

 Tilbage til teksten

Dan 7,25 Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.

Dan 11,36 Kongen gør, hvad han finder for godt; han ophøjer sig og gør sig stor over for enhver gud. Og mod gudernes Gud udtaler han de forunderligste ting. Han har lykken med sig, indtil vreden er forbi; for hvad der er besluttet, vil ske.

2Thess 2,4 modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.

Åb 13,6 Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen.

 Tilbage til teksten