Når jeg nu har sagt disse ting, vil jeg dog også løfte en advarende pegefinger angående julen.
Hvis du køber gaver, pynt, mad og andre ting i et sådant omfang, at du er flere måneder om at få denne julegæld betalt eller hvis du køber dyre gaver og ikke har mad at sætte på bordet eller tøj at give børnene på, ja så bliver julen en forbandelse og ikke en velsignelse.
Hvis du på en eller anden måde tilbeder juletræet, julen eller de ting der følger med julen, mad, gaver og lignende, så er julen IKKE en velsignelse og bestemt IKKE noget at kristne bør tage del i.

Gud ville finde behag i om hver eneste menighed havde et juletræ i kirken, der hvor man kunne hænge større og mindre gaver til disse i gudshus.  Vi har modtaget brev fra mange som spørger om vi kan have et juletræ, og om det ikke er at ligne verden. Selvfølgelig kan det let få et verdsligt præg dersom du er indstillet på det. Men du kan også gøre det mest mulig ulig verden. Det er ikke nogen synd i sig selv at have et duftende, grantræ i vore kirker. Synden ligger i de motiver vi handler ud fra, og hvordan vi benytter de gaver som hænger på træet.

Hvert eneste træ i Satans have står behængt med frugterne af forfængelighed, stolthed, selvets betydning, onde ønsker og frådseri alt sammen forgiftede frugter, men meget tilfredsstillende for det sanselige hjerte. Lad de mange menigheder sætte juletræer op til Gud i hver eneste kirke; lad dem så derpå hænge frugter af godhed og taknemmelighed ofre, der kommer fra villige hjerter og hænder, frugter, som Gud vil modtage som et udtryk for vor tro og vor store kærlighed til ham til gengæld for hans gave: hans Søn, Jesus Kristus. Lad det stedsegrønne træ blive behængt med rig, ren og hellig frugt, som Gud kan tage imod. Skulle vi ikke holde sådan en jul, som himlen kunne bifalde?
Tusinder af kroner bliver unødvendigt ødslet hvert år på gaver til hverandre. Det er midler, der er tabt for Gud, tabt for hans sag. De stimulerer forfængeligheden, opmuntrer stoltheden, skaber al slags utilfredshed, kritik og klager, fordi gaverne måske ikke er lige netop det, der var ønsket eller til den ønskede eller forventede høje pris. Julen bliver ikke fejret, som det ligger i dens navn", at den burde. Menneskene har svigtet Gud i næsten alt og vendt opmærksomheden mod selvet. De har forladt de levende vandes rene udspring, som flyder fra Guds trone og har lavet revnede brønde selv, brønde, der ikke kan holde på noget vand. Gud gav mennesket en prøvetid, om det kunne blive skikket til himmelen. Mennesket skulle se opad mod Gud, som skulle være genstanden for sjælens tilbedelse; men talent, dygtighed og opfindsomhed bliver alt sammen brugt til at vende opmærksomheden mod selvet som det største. Mennesket har vendt sin opmærksomhed fra Guddommen og fæstet sine øjne på det forgængelige, det jordiske, det fordærvede.
Satan er i fuld gang med at skubbe Gud ud af sindet og lægge sig imellem Gud, verden og selvet, for at blikket ikke skal være fæstet på Guds herlighed alene. Satan fanger og besnærer sindet. Hans forbandede visdom bliver hele tiden udøvet for at modellere og danne det materiale, som han arbejder med for at gøre Gud til den mindste og sidste genstand for sjælens hengivenhed.

Julen er på vej. Måtte I alle få visdom til at gøre den til en dyrebar tid. En tid med uskyldige fornøjelser og rekreation, lad så de ældre menighedsmedlemmer slå sig sammen i hjerte og sjæl med deres børn for at udtænke måder og midler til at vise sand kærlighed til Jesus ved at bringe gaver og ofre til ham. Lad alle tænke på Guds krav. Hans sag kan ikke gå fremad uden jeres hjælp. Lad de gaver, som I plejer at give til hinanden, blive bragt til Herrens skatkammer. Lad i enhver menighed jeres små gaver blive anbragt på jeres juletræ. Lad den skønne betegnelse: "stedsegrøn" antyde Guds hellige arbejde og hans godhed imod os; og det kærlige hjerternes arbejde vil være at frelse andre sjæle, som er i mørke. Lad jeres gerninger blive i overensstemmelse med jeres tro. Lad det gå fremad. Hvis alle, både ældre og yngre, ville give afkald på at give hinanden gaver og give afkald på de selviske udgifter i forbindelse med de kommende helligdage, ville der i himlen blive et i sandhed dyrebart vidnesbyrd om selvfornægtelse for Jesu skyld.