"Jeg var også trist til mode," fortalte dr. Mitchell mig, idet han gengav situationen. "Stråle-behandlingen og kemoterapien, manden havde modtaget, havde forårsaget blødninger i næse, mund og endetarm, og hr. Russell havde mange smerter."

Kræften blokerede hans tyktarm, og metastaser havde allerede bredt sig til leveren og nyrerne. Ved et kirurgisk indgreb var tarmen blevet udvidet således, at den kunne fungere en tid endnu, men i virkeligheden havde den medicinske verden intet håb for ham.

"Jeg kan ikke behandle dig længere," havde hans egen kirurg sagt til ham. Hr. Russell kunne ikke gøre andet end at gå hjem og vente på at dø. Det var ikke så mærkeligt, at han græd.

Hr. Russell følte, at han langsomt var ved at dø, og med skælvende læber spurgte han mig: "Kan du hjælpe mig?"

Hr. Russells søn, der var præst, havde kørt sin far til dr. Mitchell, en læge, han kun havde hørt omtalt. Nervøst havde han kørt igennem den tætte trafik til lægens kontor i Orlando, Florida, og i sit hjerte havde han hele tiden bedt for sin far. Medens han nu talte med lægen, betragtede han sin elskede far, som sad døende i stolen.

"Er du villig til at gøre nøjagtigt det, jeg beder dig om?" spurgte dr. Mitchell.

"Jeg vil gøre hvad som helst," sukkede manden.

"Lover du mig, at du ikke vil fortælle din læge, at du har været hos mig?"

"Ja."

Dr. Mitchell havde to grunde til at stille patienten det sidste spørgsmål. For det første er det ikke "etisk korrekt" af en læge at overtage behandlingen af en anden læges patient, uden at patienten er blevet henvist til ham. I tilfældet med hr. Russell forelå der ingen sådan henvisning. Hans kirurg havde rigtignok sagt til hr. Russell, at han ikke behøvede at komme tilbage for yderligere behandling, men han havde ikke henvist hr. Russell til en anden læge.

I de sidste uger af sit liv ville hr. Russell få besøg af en sygeplejer, som ville hjælpe patienten og de pårørende med eventuelle problemer og sikre sig, at den ordinerede medicin blev korrekt indtaget. En sådan hjælp ville være til stor støtte og hjælp, men i det store og hele var hr. Russell opgivet af hele sygehusvæsenet. Desuden var hr. Russell en ældre mand i slutningen af halvfjerdserne. En yngre mand ville sandsynligvis være blevet tilbudt længerevarende behandling.

Der var imidlertid en anden og mere væsentlig årsag til, at dr. Mitchell stillede hr. Russell dette spørgsmål. Ifølge Lægeforeningens retningslinier var dr. Mitchells behandlingstilbud til hr. Russell højst uetisk. Han stod i fare for at miste sin lægeautorisation! Selv om den moderne lægevidenskab havde afskrevet hr. Russells tilfælde som håbløst, ville enhver læge, som benyttede sig af en "usædvanlig behandlingsmetode" i et forsøg på at redde en patient, blive udelukket af lægestanden. Hvis en uddannet læge benyttede "underlige" behandlings metoder, som naturmedicin eller diæt, i stedet for de "normale" medicinske præparater, ville han være et dårligt eksempel for andre læger og en hån mod hele lægestanden. Derfor dette spørgsmål: "Lover du mig, at du ikke fortæller noget til din egen læge?"

Nu vil jeg fortælle dig, hvad der så skete med hr. Russell. Dernæst vil jeg afsløre behandlingen, som dr. Mitchell gav ham. Og til sidst vil jeg fortælle dig, hvad der senere skete med lægen selv.

Dr. Mitchell gav hr. Russell hans behandlingsprogram og bad ham tage hjem og så komme igen, efter at der var gået en uge. Siden skulle han komme tilbage til lægen én gang om ugen i tre måneder. Hr. Russell tog hjem og kom tilbage en uge senere. Han kom ind på lægens kontor, tog hans hånd og omfavnede ham. "Jeg har det meget bedre!" sagde han. "Han havde ikke længere smerter," fortæller dr. Mitchell. "Han smilede og var ikke længere deprimeret." Han kom tilbage hver uge, og efter tre måneder besøgte hr. Russell igen sin egen kirurg.

"Her er jeg igen," sagde han, idet han trådte ind på kirurgens kontor.

"Er du stadig i live?" udbrød kirurgen.

Hr. Russell blev nu indlagt på hospitalet, hvor han gennemgik alle de sædvanlige prøver - skanning, røntgen osv. Der var intet spor af kræft nogen steder.

"Det er umuligt!" stammede kirurgen. "Jeg må lukke dig op for at kigge efter."

"Det er helt i orden," svarede hr. Russell. Jo flere beviser, jo bedre.

Næste morgen blev hr. Russell opereret. Tyktarmen, leveren, nyrerne og områderne omkring blev grundigt undersøgt. Ingen kræft. Bevidstløs efter operationen, blev hr. Russell kørt ind på opvågningsstuen. Efter at han var kommet op på sit eget værelse, kom kirurgen for at give ham resultaterne af undersøgelsen. Han havde ikke fundet kræft nogen steder.

"Det er nok bare et tilfælde," sagde kirurgen, idet han udskrev hr. Russell.

"Et tilfælde!"

Hvad havde dr. Mitchell givet ham? Hvad var det, han havde bedt hr. Russell om at gøre hver dag? Og hvad havde han givet fireogtyve andre patienter, som også stadig var i live? Fireogtyve andre mennesker havde også været ved at dø af kræft.

Her følger det program, som dr. Mitchell gav hr. Russell og de fireogtyve andre patienter.

Den første uge skulle patienten ikke spise noget, kun drikke frugtsaft og destilleret vand. Det var meget vigtigt at drikke den rigtige type saft og til de rigtige tidspunkter. Kun frisk frugtsaft eller grønsagssaft skulle drikkes, intet syltet, henkogt eller frossent. Saften kunne laves af friske gulerødder, selleri, spinat, citroner, æbler, vindruer, og en variation af andre grønsager og frugter. Vandet skulle være destilleret.

Hver halve time i løbet af de første syv dage skulle patienten drikke og lade være med at spise noget. Når han vågnede om morgenen, skulle han drikke 1 dl gulerodssaft; en halv time senere skulle han drikke 1 dl vand; en halv time senere, 1 dl citronsaft; en halv time senere, 1 dl vand, og så videre igennem dagen. Patienten skulle fortsætte med dette program i syv hele dage. Han kunne selv bestemme, hvilken slags frugtsaft han ville drikke, kun skulle han drikke mindst 8 dl gulerodssaft hver dag. Hvis han ville fortynde frugtsaften, skulle han bruge destilleret vand. En lille smule salt kunne tilsættes sellerisaften, men der måtte ikke bruges sukker i noget. Citronsaften kunne tilsættes lidt honning.

I tillæg til saftkuren skulle han tage et brusebad to eller tre gange dagligt. Imellem drikkeperioderne skulle patienten dyrke motion i den udstrækning han var i stand til det, ved udendørs gåture, hvor han trak vejret dybt flere gange. Kroppen er Guds skaberværks mesterværk. Sammensat af muskler, knogler, blod og ilt, er kroppen skabt til at udføre et arbejde. Men mangel på motion kan få kroppen til at sløves. Hr. Russells helbred var afhængigt af motion, selv når han kæmpede imod kræften, for motionen tilførte hans krop én væsentlig ting, som var af afgørende betydning for hans helbredelse - frisk luft.

Patientens mentale indstilling var meget vigtig. Dr. Mitchell bad sine patienter om at spille salmer og åndelige sange som baggrundsmusik hele dagen (ikke jazz, pop eller rockmusik, men opløftende salmer, som lovpriste Gud). Ligeledes skulle patienten tænke positive, glade tanker og ikke tillade sig selv at dvæle ved nogen negative tanker, hverken om fortiden, nutiden, eller fremtiden. I stedet for skulle han prise Gud.

Denne fokuseret på patientens mentale indstilling var vigtig af to årsager. For det første er et positivt, ligevægtigt sind i harmoni med sig selv. Harmoni og hvile er af afgørende betydning for et godt helbred, både krop og sind skal have hvile. Hr. Russell skulle sørge for at få nok søvn, men det var ikke alt. Ved at tænke positive tanker og fokusere på alle Guds velsignelser til ham, ville hans sind også hvile.

For det andet ville hr. Russell, gennem sin lovprisning af Gud, udvikle en stærk tillid til Gud og tro på, at Han havde kraft til at helbrede ham. Dr. Mitchell tager ikke selv æren for at have helbredt hr. Russell eller nogle af de andre fireogtyve patienter. Han ved godt, at det er Gud, som helbreder. Lægen siger: "Smil og bed." Hr. Russell ville blive draget nærmere til Gud ved at bede til Ham og takke Ham, og han måtte være villig til at stole på Gud og adlyde Ham i alle ting.

Ved at spadsere udendørs fik hr. Russell også solskin. Solskin er vigtig for helbredelse og liv. Ikke overdreven solbadning - kun den smule solskin han ville få ved at gå sin daglige tur. Nogle eksperter mener, at næst efter mad er frisk luft den faktor, der har mest indflydelse på kroppens funktioner. Luft udvider blodkarrene og styrker blodcirkulationen, hvorved kroppen bliver renset for giftstoffer.

I tillæg til drikke-programmet i den første uge, gav dr. Mitchell også hr. Russell vitaminer og mineraler. Hver dag skulle han indtage: 400 IE (internationale enheder) D-vitamin, 25.000 IE A-vitamin (denne mængde er alt for stor for en rask person,) 1.400 mg calcium, og 1.000 mg magnesium.

Den anden uge skulle hr. Russell begynde at spise fast føde igen. Det skulle være let mad til at begynde med, som f.eks. æbler, bananer, grapefrugt, fuldkornsbrød, korn osv. Hr. Russell skulle kun spise to gange daglig, hvor måltiderne bestod af en variation af frugt, kornprodukter og grønsager. Intet måtte indtages mellem måltiderne, undtagen rent vand. Han skulle holde sig væk fra kød, fisk, kylling, spæk, fedt, tobak, alkohol, sodavand, kaffe, te, hvedemel og sukker. Dr. Mitchell bad ham også at tage et lavement hver dag i den første uge for at skylle godt ud i tyktarmen.

Dr. Mitchell fortalte mig, at det program, han gav sine patienter; i virkeligheden er en videnskabelig anvendelse af de otte naturlige lægemidler som Gud har givet. Disse otte lægemidler er:

1... Kost - vegetarisk

4... Afholdenhed - det at afholde sig fra vaner der ødelægger kroppen, som det at spise og sove uregelmæssigt, tobak, koffein, kød (som indeholder mættet fedtstof og kræftvirus), raffineret sukker, raffineret mel, alkohol, skadelig medicin

5... Solskin

6... Hvile - hver dag, og en gang hver uge på Guds syvende dag, sabbatten, som er omtalt i De 10 Bud

7... Rent vand

8... Tillid til Guds kraft

Da behandlingsprogrammet var færdigt, var alle dr. Mitchells patienter blevet vegetarer. Han sagde til dem: "Hvis I vil opleve at få kræft igen, skal I bare gå tilbage til den livsstil og den mad, I plejede at spise." Og det var lige det hr. Russell gjorde. Han begyndte at leve som han havde gjort før - og så fik han konstateret kræft igen. Utroligt! Dr. Mitchell fortalte mig om det, og jeg ringede til hr. Russell. Han kunne fortælle, at seks måneder forinden havde han fået lungekræft. Lægerne ville give ham kemoterapi og strålebehandling igen.

"Nej tak," sagde han. Han begyndte på sin kur igen, og - og - hvad skete der?

Jeg spurgte hr. Russell: "Du blev da vel ikke helbredt for kræft for anden gang?"

"Det kan du lige tro," sagde han triumferende, idet han takkede Gud for det, der var sket. Jeg tror ikke, at nogen anden har oplevet det to gange, og overlevet. Hr. Russell er i dag fireogfirs år gammel.

Det er næsten som et eventyr, ikke? Alligevel har lægestandens bestyrelse forbudt dr. Mitchell at behandle kræftpatienter i fremtiden.

"Jeg var på mit kontor en dag," fortæller dr. Mitchell, "da en af bestyrelsens medlemmer kom ind til mig og forlangte, at jeg skulle holde op med at behandle kræftpatienter. Han fortalte mig, at mit tilfælde blev gransket, og at jeg kunne miste min autorisation."

Det var ikke et eventyr længere.

"Hvad skete der så?" spurgte jeg.

Jeg må lige indskyde, at dr. Mitchell aldrig selv tager æren for at have helbredt patienter, der har haft kræft. Det er Gud, der får æren.

"Jeg har haft op til elleve kræftpatienter i min konsultation hver dag," fortalte han mig. "Når nogen bliver helbredt for kræft, begynder folk at snakke, og så behøver man ikke at reklamere nogen steder. Folk kommer til dig fra hele landet og også fra udlandet."

Dr. Mitchell behandler ikke længere åbenlyst kræftpatienter, for det er blevet forbudt ham. Hvis han fortsatte med at give sine behandlinger, ville han miste sin autorisation. En hændelse har sat problemerne helt på spidsen: En mand, som havde fremskreden lungekræft, kom til dr. Mitchell. Han vidste, at han var døende. Dr. Mitchell gav ham behandlings programmet og fortalte ham, at han måtte holde op med at ryge. Det gjorde han ikke. Og så døde han. Denne mands søn gik til en advokat for at sagsøge dr. Mitchell for at have slået hans far ihjel. Advokaten ville ikke tage sagen. Så gik sønnen til en anden advokat, som heller ikke ville hjælpe ham. En tredje advokat nægtede også at tage sagen, men han gav sønnen en ide til, hvordan han kunne skade dr. Mitchell. Sønnen fulgte advokatens råd og henvendte sig til flere læger for at få dem til at klage over dr. Mitchell til lægeforeningen. Denne forening kontrollerer lægerne ved at give eller tilbageholde autorisationer. Derfor kom dette foreningsmedlem ind til dr. Mitchell og forbød ham at behandle kræftpatienter. Det samme år i december overvejede lægeforeningen dr. Mitchells tilfælde.

Dr. Mitchell fortalte mig om alt dette, og sagde: "Vil du bede for mig? Lige nu er jeg sat på prøve, og det kan ende med at de tager min autorisation fra mig." "Ja, det vil jeg gøre," svarede jeg, og det gjorde jeg. Denne erfaring bragte dr. Mitchell nærmere Gud, end han nogen sinde havde været før. Faktisk forandrede den hans liv.

"Hvis vi stoler på Kristus, forbliver vi i Kristus. De slag, der bliver rettet imod os, rammer Frelseren, som omgiver os med sit nærvær. Intet kan ramme os uden Herrens tilladelse." Husk dette citat når du er i vanskeligheder, og det vil trøste dig.

Før hans sag kom op til vurdering, i december, tog dr. Mitchell en beslutning. "Jeg lukker min praksis og sætter mit hus til salg," sagde han. "Så vil jeg finde et sted oppe i bjergene og starte et sundhedscenter. Vi bygger hytter, hvor patienterne kan bo. Folk med kræft, hjertesygdomme, gigt og sukkersyge kan komme og få behandling, uden at det koster dem noget. Vi vil basere driften på frivillige gaver, vi vil ikke føre regnskab, og alle patienter får gratis behandling. Hvis lægeforeningen kommer og spørger til de patienter, vi har behandlet, svarer vi: "Vi har ingen patienter her, vi har kun gæster." Hvis de beder om at se vort regnskab, siger vi: "Vi fører intet regnskab." Hvis jeg så mister min autorisation, vil jeg gøre dette, og hvis jeg ikke mister den, vil jeg gøre det alligevel!"

"Pris Herren," svarede jeg.

"De gav mig en prøvetid på fire og et halvt år," fortalte han mig. "Jeg kunne bevise, at den døde mands søn og de to andre læger løj om sagen, og derfor mistede jeg ikke min autorisation. Nu er min prøvetid ovre, men jeg har stadig ikke tilladelse til at behandle nogen kræftpatienter med mit program, for ellers tager de min autorisation. Når det gælder de naturlige lægemidler, siger andre læger: "Det er bare pjat."

"Kan dette behandlingsprogram hjælpe mennesker med alle former for kræft?" spurgte jeg.

"Ja," svarede han. "Det er også gavnligt for mennesker med hjerteproblemer og højt blodtryk. Det er Gud, som helbreder. Hvis en person ikke er villig til at følge programmet nøjagtigt, vil det ikke virke."

"Hvad med andre kræftpatienter?" spurgte jeg.

"Jeg kan ikke behandle dem på nuværende tidspunkt, men jeg har lige haft besøg af en kvinde fra Washington D.C., som på en eller anden måde var forbundet med den lokale kræftforening. Hun fik kræft, men hun ville ikke fortælle det til de andre i foreningen. Derfor korn hun til mig og spurgte, om jeg ville behandle hende. Hun bad mig desuden om ikke at fortælle nogen om, at hun kom til mig. Derfor vidste jeg, at jeg trygt kunne behandle hende, fordi ingen af os ville sige noget om det til nogen. Hun fulgte programmet og blev rask."

På nuværende tidspunkt kan dr. Mitchell ikke behandle kræftpatienter åbenlyst, derfor leder han efter et sted, hvor han kan føre sine planer ud i livet.

Når Gud nu har helbredt disse mennesker, som dr. Mitchell har haft i behandling, hvorfor helbreder Han så ikke alle? Hvorfor er der i det hele taget brug for behandlinger? Er der nogen betingelser for at Gud gør mennesker raske? Hvorfor bliver nogle helbredt og andre ikke - til og med gode mennesker, når onde mennesker ser ud til at være stærke? Lad os se nærmere på disse og nogle andre spørgsmål.

Først må vi forstå de grundlæggende principper for et godt helbred. Ingen behøver at blive fortalt, at verden er syg. Gud, som skabte livet, har også lavet love for vor sundhed. Den der følger disse love, vil opnå et godt helbred. Så hvorfor er der så sygdom og død? Satan, Guds ældgamle fjende, har narret os til at overtræde Guds sundhedslove. Han ved godt, at resultatet er sygdom og død - men det ved mange af os mennesker ikke. Sandt nok arver vi nogle svagheder og sygdomme fra vore forfædre. Men vore værste problemer kommer som regel som et resultat af vore dårlige vaner og brud på sundhedslovene. Disse love er nemlig eviggyldige - ligesom tyngdeloven. Hvis nu en ateist og en kristen begge faldt ned fra toppen af en bygning, hvem ville så først ramme jorden? Det vil de begge to, forudsat at de ikke rammer nogen andet først. Sundhedslovene virker på samme måde. Mange bryder dem i uvidenhed, men de bliver alligevel syge og dør.

Derfor er det nødvendigt, at vi lærer disse love, der styrer vor krop, at kende. Det er et faktum, at mange overtræder sundhedslovene, mod bedre vidende, for derefter at give Gud skylden for, at de er blevet syge. De forstår ikke, at deres sygdom er konsekvensen af deres dårlige vaner. Millioner af mennesker dør på denne måde.

En dag spurgte jeg en læge i en hospitalskantine, om han kunne sige mig hvad de to vigtigste årsager var til, at mennesker blev indlagt som patienter på hospitalet. Hans svar forbløffede mig.

"Hvis bare folk ville holde op med at ryge og drikke, ville ni tiendedele af patienterne ikke være her," sagde han. Jeg blev meget overrasket over hans svar.

Mange mennesker handler mod bedre vidende og kan ikke skyde skylden på nogen anden end sig selv. Jeg kender selv en mand i min hjemby, som har store hjerteproblemer. Han har for højt blodtryk, er meget overvægtig og kæderyger. Han er min ven. Jeg har tigget og bedt ham om at holde op med at ryge. Jeg har tilbudt at hjælpe ham. Jeg vil støtte ham i at tabe sig. Jeg har gjort alt, hvad jeg kan gøre. Han gisper og hoster, så han bliver rød i ansigtet, og så tænder han sin næste cigaret. Jeg har sagt til ham, at hvis han fortsætter på den måde, vil han dø, og så kan Gud ikke hjælpe ham. Hans svar er, at han tror, at et menneske vil dø, når dets tid kommer. "Du vil komme til at dø før din tid," svarede jeg. Vi er gode venner, og derfor sårer det mig at se ham slå sig selv ihjel bare på grund af sin lyst til cigaretter. Det sårer også Gud.

Det er ikke vor Frelsers hensigt med os, at vi skal være tynget ned af smerter, eller at vort liv skal forkortes af sygdom. Men mange gange bliver Guds sundhedslove brudt mod bedre vidende, så synden får indpas i hjertet, og mennesket føler ikke længere sin afhængighed af Gud. Resultatet bliver smerte, sygdom og død. Dette er Satans hensigt. Nu kan han forlede menneskene til at give Gud skylden for deres problemer. Hvor sørgeligt!

Tingene behøver ikke at ende på denne måde. Når du læser videre, vil du opdage, at Gud bryder sig om dig. Han vil, at du skal være lykkelig og rask; at du skal leve og ikke dø - og dette kan du opleve. Selv om du sidder i en kørestol lige nu, eller du er dødssyg på grund af en uhelbredelig sygdom, kan du se hen til Jesus, som døde på Golgata for din skyld. Når du ser på Ham, vil du opleve fred og glæde, fordi Han har lovet at fjerne al din synd. Du kan hvile i Hans kærlighed, fordi du ved, at Han vil helbrede dig nu, eller senere, eller ved opstandelsen. Du og jeg fortjener det ikke. Men det er sandt, fordi Han elsker dig, og fordi Han døde for dig.

Hvis du vælger at følge Guds sundhedslove, efter som du lærer dem at kende, vil Han give dig styrke. Således bliver du virkelig fri. Du behøver ikke længere være slave af synden og Satan. Jesus elsker dig med en uendelig kærlighed. Han hang på korset under Guds vrede for din skyld, medens blodet strømmede ned af hans ansigt, og hans læber skælvede i angst. Og det var dine og mine synder, der dræbte ham. Han hænger der i dit sted - og fordi Han elskede dig så højt, at han døde i stedet for dig, kan du få liv. Når du forstår, hvad Han har gjort for dig, vil du så overgive alt til Ham? Vil du gøre det nu? Så vil du blive lykkelig.

Snart vil din livsstil forandre sig. "Hvad mener du med det?" siger du. Snart vil "dyrets mærke" blive gennemtvunget i USA, og derefter over hele verden. De allerfleste vil følge med strømmen, og dermed tage mærket, så de kan købe og sælge, og beholde deres hjem. Hvis man derimod ikke vil følge flertallet, vil man miste sit job, sit hjem, og blive betragtet som en kriminel. Disse oplysninger har Gud givet os i bogen "Johannes' Åbenbaring" i Bibelen - bogen som Guds fjende ikke ønsker, skal blive læst. Hvis du følger denne lov, vil du komme til at overtræde et af Guds bud for at følge en menneskeskabt lov, og derved tager du "dyrets mærke." Dette bliver jordens sidste prøve. På hvilken side vil du stå? Hvor vil jeg stå? Jeg har skrevet en bog, som hedder "Søndagsloven," hvor jeg uddyber emnet og viser, hvordan du kan undgå dette frygtede mærke. Hvis du ønsker nærmere information, kan du henvende dig til adressen bagerst i dette hæfte.

Når vi tænker på det pres, der vil blive lagt på os i fremtiden, hvis vi nægter at følge de vedtagne love, kan vi forstå, hvorfor det er så vigtigt, både for os og for Gud, at vi er i så god fysisk og mental form som muligt. Hvis vi er fysisk svage og plaget af sygdom, vil det være lettere at bukke under for presset, som vil omgive os på alle sider. Gud vil på denne måde advare os. Hans kærlighed rækker ud til dig lige nu og her - Han elsker dig.

Overgiv dig helt til Jesus - og du vil snart se Ham med dine egne øjne, når Han kommer i skyerne med sine milliarder af engle. Hans folk, som har mistet alt i denne verden for Hans skyld, vil blive løftet op fra jorden for at møde Ham i luften. 1Tess 4,16-17. Åh ja, din livsstil vil snart forandre sig. De valg, du tager nu, vil bestemme, hvordan din fremtid vil se ud - i al evighed. Nu er tiden kommet, hvor du må fylde dit sind med Guds ord i stedet for fjernsyns serierne. Nu er tiden kommet, da du må bruge meget tid i bøn for at blive godt kendt med din Fader og Jesus Kristus, som ønsker at være din bedste ven og din personlige Frelser. Vi må lære at elske Ham så højt, at vi ikke ønsker at såre Ham ved vore dårlige valg og vaner. Ja, frelsen er en gratis gave fra Jesus. Du kan stole på, at Han elsker dig, og at Han ønsker at være med dig i din hverdag. Stol kun på at Han inderligt ønsker at frelse dig, ikke fordi du fortjener det, men fordi Han har lovet det.

Gud gav sit folk otte enkle, naturlige lægemidler, for at de ikke skulle blive syge. Hvis sygdom alligevel opstår, kan disse midler hjælpe mennesker til at blive raske igen. Der findes ikke bedre hjælpemidler. Følger vi dem, finder vi sundhed og lykke, selv i vor nedbrudte verden. Vælger vi derimod ikke at følge dem, kan det få sørgelige følger. Gud har selv givet dem i sit vidnesbyrd, og de vil være til hjælp, når vi står ansigt til ansigt med krisen foran os. Har du en klar hjerne, en stærk fysik, og et positivt sind, idet du følger Guds sundhedslove, vil du bestå prøven.

1... Kost - frugt, grøntsager, kornprodukter, og andet godt, der vokser i den jord, som Gud har skabt. Dette er den spiseseddel, Gud gav menneskene ved skabelsen, og det er den samme spiseseddel, menneskene vil følge i himmelen - ingen døde dyr, intet raffineret sukker eller raffineret mel, som gør folk syge, fordi al næring er fjernet.

2... Motion - gåture er en form for motion, som de fleste kan udføre.

3... Rent vand - både indeni og udenpå - brug rigeligt.

4... Hvile - fysisk, mental og åndelig. Se Matt 11,28-30 og 1Mos 20.3-11.

5... Frisk luft - udendørs, indendørs, også i soveværelset.

6... Solskin - ikke for meget, men i den mængde kroppen og sindet har godt af.

7... Afholdenhed - dette betyder at man holder sig væk fra enhver vane, der er skadelig og enhver form for mad eller drikke, der virker nedbrydende på kroppen.

8... Tillid til Gud.

Du vil selv mærke resultaterne af at følge disse retningslinier, og når du ved, at Gud har tilgivet din synd, vil dit sind finde hvile, og du vil få kraft til at adlyde Gud. Jo mere du læser i Guds ord, beder til Ham, og deler Hans kærlighed med andre, jo mere vil du selv opleve Guds hjælp. Du vil blive en sand kristen, som er venlig mod andre, ydmyg og uselvisk. Idet du vandrer og taler med Jesus igennem dagen, vil du have det, som om du allerede er kommet til himmelen, fordi du har himmelen i dit hjerte.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com