Til Forsiden
Hvordan var det i Noas dage?

Patriakerne fra Adam til Noa levede, med få undtagelser, i næsten et tusinde år. Siden Noas dage er livs længden aftaget. Dem som led af sygdomme blev bragt til Kristus fra alle steder, byer, og landsbyer for at han skulle helbrede; for de blev angrebet med al slags sygdom. Og siden den gang, er sygdomme blevet stadig mere udbredt gennem generationerne. Fordi livets love stadig overtrædes, er dødeligheden forøget i et frygteligt omfang. Menneskers år er blevet afkortet, så at den nuværende slægt går i graven, næsten før den alder som slægterne i de første tusinde år efter skabelsen kom i gang med at arbejde. 
"Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage." Luk 17,26. Gud vil have et folk, som er nidkært til gode gerninger og står urokket midt i denne fordærvede tids besmittelse. Der vil være et folk; som holder så fast ved den guddommelige styrke, at de vil være upåvirkede af enhver fristelse. Slette meddelelser på flammende plakater kan søge at tale til deres sanser og fordærve deres sind; men de vil være således forenede med Gud og englene, at de vil være som dem, der ikke ser og ikke hører. De har et værk at udføre, som ingen kan udføre for dem, nemlig at stride troens gode strid og gribe det evige liv. De er ikke selvoptaget og selvtillidsfulde. Fordi de kender deres svaghed, vil de forene deres vankundighed med Kristi visdom, deres svaghed med hans styrke. 
Følgende Kristi ord bør trænge sig ind i hjertet hos alle, der tror den nærværende sandhed: "Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogensinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer." Luk 21,34. Vor fare fremstilles for os af Kristus selv. Han kendte de vanskeligheder, vi skulle møde i de sidste dage, og ønskede, at vi skulle forberede os på dem, "Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage." Luk 17,26. De spiste og drak, plantede og byggede, tog til ægte og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og rev dem alle bort. Guds dag vil finde menneskene optaget på samme måde med verdslige foretagender og forlystelser, spisen og drikken og frådseri, tilfredsstillelse af en fordærvet lyst ved den skadelige brug af spirituøse drikke og den narkotiske tobak. Sådan er forholdet allerede nu i verden, og disse nydelser forekommer endog blandt dem, der bekende sig til at være Guds folk, hvor der findes nogle, som følger verdens skikke og er delagtige i dens synder. Jurister, håndværkere, landmænd, handlende, ja endog forkyndere på prædikestolen råber "fred og ingen fare", når fordærvelsen hastigt kommer over dem. En af collegets store formål, fra dets stiftelse var at de unge skulle adskilles fra verdens ånd og indflydelse, for dens skikke, tåbeligheder og dens afgudsdyrkelse. Colleget måtte bygge en barriere mod den nuværende tidsalders umoralskhed, som gør verden ligeså fordærvede som i Noas dage. De unge er forheksede med mani for frieri og ægteskab. Elskovsyg sentimentalisme hersker. Der er brug for megen vagtsomhed og taktfølelse for at vogte de unge fra forkert indflydelse. Mange forældre er blinde for deres børns tilbøjeligheder. Nogle forældre han sagt til mig, med stor tilfredshed, at deres sønner eller døtre ikke ønskede det modsatte køns opmærksomhed, selvom disse børn i virkeligheden samtidig gav eller modtog sådan opmærksomheder i det skjulte og forældrene var så meget optaget af verdslighed og sladder at de ikke viste noget om dette. 
Det er så let at glide ind i verdslige planer, metoder og skikke og ikke have mere sans for den tid, vi lever i, eller for det værk, der skal udføres, end folket havde i Noas dage. Der er stadig fare for, at vore pædagoger vil gå den samme vej, som jøderne gik, og føje sig efter vaner, skikke og vedtægter, som Gud ikke har givet. Med sejhed og fasthed hænger nogle ved gamle vaner og ved lysten til forskellige fag, der ikke er af væsentlig betydning, som om deres frelse var afhængig af disse ting. Derved vender de sig bort fra Guds særskilte værk og giver eleverne en mangelfuld og forkert uddannelse. Tankerne ledes bort fra et tydeligt: "Så siger Herren", som indbefatter evige interesser, og hen til menneskelige teorier og lærdomme. Sandheden, evig og ubegrænset, Guds åbenbaring, bliver forklaret i lyset af menneskelige fortolkninger, medens kun Helligåndens kraft kan åbenbare åndelige ting. Menneskelig visdom er dårskab; for den ser bort fra hele Guds forsyn, der tager sigte på evigheden. 
Vi er ved selve grænsen til trængselstiden, og forviklinger, som vi næppe har drømt om, ligger foran os. En kraft nedefra leder menneskene til krig imod Himmelen. Mennesker har slået sig sammen med Satans redskaber for at sætte Guds lov ud af kraft. Jordens beboere er ved hastigt at blive ligesom folkene i Noas dage, der blev skyllet bort af syndfloden, og ligesom Sodomas borgere, der blev fortæret af ild fra Himmelen. Satans magter arbejder på at holde sindene borte fra de evige realiteter. Fjenden har langt forholdene til rette, så de passer efter hans hensigter. Verdslige sysler, sport, tidens mode, - disse ting optager mænds og kvinders sind. Fornøjelser og unyttig læsning ødelægger dømmekraften. På den brede vej, der fører til evig ødelæggelse, vandrer der et langt optog. Verden, der er fuld af vold, svir og drukkenskab, er ved at omvende menigheden. Guds lov - den guddommelige retfærdigheds målestok - bliver erklæret for at være ugyldig.
Kristus fortsætter, medens han fremhæver, hvordan verdens tilstand vil være ved hans komme: "Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme." Kristus stiller dem her ikke over for udsigten til et timeligt tusindårsrige, tusinde år, hvor de kan berede sig til evigheden. Han siger os, at som det var i Noas dage, sådan vil det blive, når Menneskesønnen vender tilbage.
Hvordan var det da i Noas dage? "Men Herren så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang." 1Mos 6,5. Beboerne i verden før syndfloden vendte sig fra Jehova og nægtede at gøre hans hellige vilje. De fulgte deres egne ugudelige forestillinger og fordærvede tanker. Det var på grund af deres ondskab, at de blev tilintetgjort; og i dag går verden i samme retning som de. Den frembyder ingen smigrende tegn på et tusindårsriges herlighed. De, som overtræder Guds lov, opfylder jorden med ondskab. Deres væddemål, deres hestevæddeløb, deres spillelidenskab, deres nydelsessyge, deres vellyst, deres utæmmelige lidenskaber er ved hastigt at fylde jorden med voldshandlinger. 

"Ligesom Noas Dage vare, så skal og Menneskets Søns Tilkommelse være." De åde og drak, toge til Ægte, plantede og byggede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og tog dem alle bort. Når Herrens Dag kommer, ville Menneskene være beskæftigede på samme Måde, i denne Verdens Forretninger og Forlystelser, i Frådseri og Drukkenskab. Dette er allerede Verdens Tilstand, og nogle af de såkaldte Guds Børn deltage endog i disse Nydelser. Sagførere, Håndværkere, Landmænd, Handlere, ja, endog Prædikanter i Talerstolen råbe "Fred og Tryghed," medens Fordærvelsen står penslet over dem. 
Da Jesus sad på Oliebjerget sammen med disciplene, underviste han dem om de tegn som skulle varsle hans komme. Jesus sagde til dem: "Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være." Matt 24,37-39. De samme synder som førte straffedomme over verden i Noahs dage, eksisterer også i dag. Mænd og kvinder har dyrket bordets glæder, sådan at det har udartet sig til frådseri og drukkenskab. Denne fremtrædende synd, at føje en fordærvet appetit, opflamme menneskenes lidenskab i Noahs dage og lede dem til en omfattende fordærvelse. Vold, forbrydelser og alle slags synder nåede op til himmelen. Den moralske fordærvelse blev til slut fjernet fra jorden ved en vandflod. De samme synder, frådseri og drukkenskab, svækkede de moralske følelser hos indbyggerne i Sodoma i en sådan grad, at de regnede forbrydelser for at være en fornøjelse. Men Kristus har givet menneskene på vor tid følgende advarsel: "På samme måde - som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. - skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares." Luk 17,28-30. 
Bibelen fortæller at menneskene i de sidste dage vil være optaget af verdslige foretagender af fornøjelser og af at tjene penge. De vil være blinde for de evige værdier Kristus siger: "Ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme." 
Vi kan ikke undgå at se at verdens ende kommer snart. Satan virker på sindene til mænd og kvinder, og det virker som om mange er fyldt af et begær efter fornøjelse og spænding. Som det var i Noas dage, øger alt form for ondskab. Skilsmisser og nye ægteskab er noget som er normalt for tiden. I en sådan tid som denne skulle det folk som ønsker at holde Guds bud, se sig om efter steder som ligger borte fra byerne. ... 
Af jordens store befolkning før syndfloden var der kun otte mennesker, der troede og adlød Guds ord gennem Noa. I hundrede og tyve år advarede retfærdighedens prædiker verden om den kommende tilintetgørelse; men hans budskab blev foragtet og forkastet. Sådan vil det også gå nu. Før lovgiveren kommer og straffer de ulydige, vil overtræderne blive opfordret til at angre og atter vise troskab; men for flertallets vedkommende vil disse advarsler være forgæves, Apostlen Peter siger: "I de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: "Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse," 2Pet. 3,3-4. Hører vi ikke disse ord gentaget, ikke alene af åbenlyst ugudelige mennesker, men af mange, der står på prædikestolen i vort land? "Der er ingen grund til ængstelse," siger de. "Før Kristus kommer, skal hele verden omvendes, og retfærdigheden skal herske i tusinde år, Fred, fred! Alt fortsætter, som det var fra begyndelsen, Ingen bør lade sig forstyrre af disse ulykkesprofeters ophidsende budskab." Men denne lære om tusindårsriget er ikke i overensstemmelse med det, Kristus og hans apostle lærte Jesus stillede det betydningsfulde spørgsmål: "Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?" Luk 18,8. Og som vi har set, siger han, at tilstanden vil være som i Noas dage. Paulus siger, at vi kan vente, at ondskaben vil tiltage, når endens tid nærmer sig: "Anden siger med klare ord, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme." 1Tim. 4,1. Apostlen siger, at "I de sidste dage skal der komme strenge tider" og han opregner en forfærdende række synder, der vil findes blandt mennesker, som har gudsfrygts skin. 
Verdens genløser, som ved nøjagtig, hvordan samfundsforholdene bliver i de sidste dage, omtaler frådseri og drukkenskab som de synder, der nedkalder dommen over den tid. Han siger, at som det var i Noas dage, sådan skal det være, når Menneskesønnen åbenbares. "De åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort." Netop sådan vil forholdene være i de sidste dage, og de, som tror på disse advarsler, vil være yderst forsigtige med ikke at følge en fremgangsmåde, der bringer dem ind under fordømmelsen.
Som det var på Noas dage," erklærede Kristus, "Sådan skal det også være på Menneskesønens dage." Matt 24,37. Og er det ikke sådan? Enhver, som læser aviser, kan se en lang liste over forbrydelser - drukkenskab, tyveri, røveri, underslæb, mord. Somme tider bliver hele familier myrdet for at menneskers ønsker om penge eller gods, der ikke tilhører dem, kan blive tilfredsstillede. Verden er i sandhed ved at blive, som den var på Noas dage, fordi menneskene åbent tilsidesætter Guds bud. 
Hvilket forfærdeligt bedrag er over sindene på dem som tror at verden bliver bedre! Kristus erklærer, Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage." Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort - sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme." En sådan situation vil komme ved afvisning af Guds lov.
Menneskers perversitet og grusomhed vil nå sådanne højder, at Gud vil åbenbare sig i sin majestæt. Meget snart vil verdens ondskab have nået sin grænse, og som i Noas dage vil Gud sende sine straffedomme. 

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com