Patriakerne fra Adam til Noa levede, med få undtagelser, i næsten et tusinde år. Siden Noas dage er livs længden aftaget. Dem som led af sygdomme blev bragt til Kristus fra alle steder, byer, og landsbyer for at han skulle helbrede; for de blev angrebet med al slags sygdom. Og siden den gang, er sygdomme blevet stadig mere udbredt gennem generationerne. Fordi livets love stadig overtrædes, er dødeligheden forøget i et frygteligt omfang. Menneskers år er blevet afkortet, så at den nuværende slægt går i graven, næsten før den alder som slægterne i de første tusinde år efter skabelsen kom i gang med at arbejde. 
"Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage." Luk 17,26. Gud vil have et folk, som er nidkært til gode gerninger og står urokket midt i denne fordærvede tids besmittelse. Der vil være et folk; som holder så fast ved den guddommelige styrke, at de vil være upåvirkede af enhver fristelse. Slette meddelelser på flammende plakater kan søge at tale til deres sanser og fordærve deres sind; men de vil være således forenede med Gud og englene, at de vil være som dem, der ikke ser og ikke hører. De har et værk at udføre, som ingen kan udføre for dem, nemlig at stride troens gode strid og gribe det evige liv. De er ikke selvoptaget og selvtillidsfulde. Fordi de kender deres svaghed, vil de forene deres vankundighed med Kristi visdom, deres svaghed med hans styrke. 
Følgende Kristi ord bør trænge sig ind i hjertet hos alle, der tror den nærværende sandhed: "Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogensinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer." Luk 21,34. Vor fare fremstilles for os af Kristus selv. Han kendte de vanskeligheder, vi skulle møde i de sidste dage, og ønskede, at vi skulle forberede os på dem, "Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage." Luk 17,26. De spiste og drak, plantede og byggede, tog til ægte og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og rev dem alle bort. Guds dag vil finde menneskene optaget på samme måde med verdslige foretagender og forlystelser, spisen og drikken og frådseri, tilfredsstillelse af en fordærvet lyst ved den skadelige brug af spirituøse drikke og den narkotiske tobak. Sådan er forholdet allerede nu i verden, og disse nydelser forekommer endog blandt dem, der bekende sig til at være Guds folk, hvor der findes nogle, som følger verdens skikke og er delagtige i dens synder. Jurister, håndværkere, landmænd, handlende, ja endog forkyndere på prædikestolen råber "fred og ingen fare", når fordærvelsen hastigt kommer over dem. En af collegets store formål, fra dets stiftelse var at de unge skulle adskilles fra verdens ånd og indflydelse, for dens skikke, tåbeligheder og dens afgudsdyrkelse. Colleget måtte bygge en barriere mod den nuværende tidsalders umoralskhed, som gør verden ligeså fordærvede som i Noas dage. De unge er forheksede med mani for frieri og ægteskab. Elskovsyg sentimentalisme hersker. Der er brug for megen vagtsomhed og taktfølelse for at vogte de unge fra forkert indflydelse. Mange forældre er blinde for deres børns tilbøjeligheder. Nogle forældre han sagt til mig, med stor tilfredshed, at deres sønner eller døtre ikke ønskede det modsatte køns opmærksomhed, selvom disse børn i virkeligheden samtidig gav eller modtog sådan opmærksomheder i det skjulte og forældrene var så meget optaget af verdslighed og sladder at de ikke viste noget om dette. 
Det er så let at glide ind i verdslige planer, metoder og skikke og ikke have mere sans for den tid, vi lever i, eller for det værk, der skal udføres, end folket havde i Noas dage. Der er stadig fare for, at vore pædagoger vil gå den samme vej, som jøderne gik, og føje sig efter vaner, skikke og vedtægter, som Gud ikke har givet. Med sejhed og fasthed hænger nogle ved gamle vaner og ved lysten til forskellige fag, der ikke er af væsentlig betydning, som om deres frelse var afhængig af disse ting. Derved vender de sig bort fra Guds særskilte værk og giver eleverne en mangelfuld og forkert uddannelse. Tankerne ledes bort fra et tydeligt: "Så siger Herren", som indbefatter evige interesser, og hen til menneskelige teorier og lærdomme. Sandheden, evig og ubegrænset, Guds åbenbaring, bliver forklaret i lyset af menneskelige fortolkninger, medens kun Helligåndens kraft kan åbenbare åndelige ting. Menneskelig visdom er dårskab; for den ser bort fra hele Guds forsyn, der tager sigte på evigheden. 
Vi er ved selve grænsen til trængselstiden, og forviklinger, som vi næppe har drømt om, ligger foran os. En kraft nedefra leder menneskene til krig imod Himmelen. Mennesker har slået sig sammen med Satans redskaber for at sætte Guds lov ud af kraft. Jordens beboere er ved hastigt at blive ligesom folkene i Noas dage, der blev skyllet bort af syndfloden, og ligesom Sodomas borgere, der blev fortæret af ild fra Himmelen. Satans magter arbejder på at holde sindene borte fra de evige realiteter. Fjenden har langt forholdene til rette, så de passer efter hans hensigter. Verdslige sysler, sport, tidens mode, - disse ting optager mænds og kvinders sind. Fornøjelser og unyttig læsning ødelægger dømmekraften. På den brede vej, der fører til evig ødelæggelse, vandrer der et langt optog. Verden, der er fuld af vold, svir og drukkenskab, er ved at omvende menigheden. Guds lov - den guddommelige retfærdigheds målestok - bliver erklæret for at være ugyldig.
Kristus fortsætter, medens han fremhæver, hvordan verdens tilstand vil være ved hans komme: "Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme." Kristus stiller dem her ikke over for udsigten til et timeligt tusindårsrige, tusinde år, hvor de kan berede sig til evigheden. Han siger os, at som det var i Noas dage, sådan vil det blive, når Menneskesønnen vender tilbage.
Hvordan var det da i Noas dage? "Men Herren så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang." 1Mos 6,5. Beboerne i verden før syndfloden vendte sig fra Jehova og nægtede at gøre hans hellige vilje. De fulgte deres egne ugudelige forestillinger og fordærvede tanker. Det var på grund af deres ondskab, at de blev tilintetgjort; og i dag går verden i samme retning som de. Den frembyder ingen smigrende tegn på et tusindårsriges herlighed. De, som overtræder Guds lov, opfylder jorden med ondskab. Deres væddemål, deres hestevæddeløb, deres spillelidenskab, deres nydelsessyge, deres vellyst, deres utæmmelige lidenskaber er ved hastigt at fylde jorden med voldshandlinger.