Jeg så, at Guds Israel må stå op og forny deres styrke i Gud ved at forny og holde deres pagt med ham. Begærlighed, egoisme, kærlighed til verden og penge findes overalt inden for sabbatsbolderes rækker. Disse onder ødelægger opofrelsens ånd blandt Guds folk. De, som har denne begærlighed i hjertet, er ikke opmærksomme derpå. Den har ubemærket trængt sig ind hos dem, og medmindre den bliver udryddet, vil deres ødelæggelse være lige så sikker som Akans. Mange har taget ofret fra Guds alter. De elsker verden, elsker dens vinding og fremgang, og dersom der ikke sker en fuld stædig forandring hos dem, vil de omkomme med verden. Gud har lånt dem midler; disse er ikke deres egne, men Gud har gjort dem til sine husholdere; og på grund deraf kalder de midlerne deres egne og opdynger dem. Men o, hvor hurtigt rives det ikke alt sammen bort, på et øjeblik, når Guds lykkebringende hånd trækkes tilbage fra dem Der må ske opofrelse for Gud, selvforsagelse for sandhedens skyld. O, hvor svagt og skrøbeligt mennesket dog er! Hvor magtesløs dets arm! Jeg så, at menneskers stolthed skal bøjes og menneskets hovmod ydmyges. Konger og stormænd, rige og fattige, alle skal de nedbøjet, og Guds ødelæggende plager vil falde på dem. 

Hvad jeg havde set, blev derpå forklaret for mig som følger: Den skare, der stræbte så alvorligt efter den jordiske krone, var sådanne, som elsker deres jordiske skat og lader sig forføre og smiger af dens kortvarige tiltrækning. Jeg så, at nogle, der bekender sig til at følge Jesus, er så begærlige efter opnåelsen af jordiske skatte, at de taber deres kærlighed til himmelen, handler som verden og af Gud bliver regnet som hørende verden til. De bekender sig til at søge en uforgængelig krone, en skat i himmelen; men deres interesse og hovedsagelige studium drejer sig om at samle jordiske skatte. De, der har deres skatte i denne verden og elsker deres rigdom, kan ikke elske Jesus. De mener måske, at de er på vej, og skønt de med en gniers greb klynger sig til deres gods, kan de ikke ledes til at indse det eller til at føle, at de har større kærlighed til penge end til sandhedens sag eller den himmelske skat. 

Bror I's tilfælde er skrækkelig. Denne verden er hans gud; han dyrker penge. Han har ikke givet agt på den advarsel han fik for nogle år siden og overvundet hans verdenskærlighed da han brugte alle sine evner. De dollere han siden har sparet op er blevet ligesom mange snore indfiltret i hans sjæl og forblinder ham til verden. Idet han har vundet rigdom er han blevet mere begærlig for vinding. Alle hans sjæls kræfter er helliget det ene mål, tjene penge. Dette har været hans tankers byrde, hans livs bekymring. Han har rettet hele sin sjæls kræfter i denne ene retning indtil, alle mål og hensigter, han er en pengedyrker. Han er sindssyg efter dette. I hans eksempel for sin familie, leder han dem til at tro at ejendomme skal værdsættes før himlen og evigt liv. I årevis har han oplært sine tanker til at få besiddelser. Han ofrer sine evige interesser for jordens rigdomme. Han tror på sandheden, han elsker sandhedens grundsætninger, og holder af at se andre vokse i sandheden; men han har gjort sig selv til så stor en slave af mammon at han føler sig bundet til at tjene denne mester så længe han lever. Men jo længere han lever jo mere helliget vil ham blive til hans kærlighed for vinding, medmindre han rives væk fra denne frygtelige gud, penge. Det vil være som at rive hans livsværdier ud, men det må gøres hvis han værdsætter himlen. 

Min opmærksomhed blev henledt på dit ønske om at være i besiddelse af midler. Dit hjertes tanke var: "Ak, om jeg dog blot besad midler, så ville jeg ikke ødsle dem bort! Jeg ville afgive et eksempel for dem, der er smålige og karrige. Jeg ville vise dem den store velsignelse, der kan opnås ved at gøre godt." Din sjæl nærede afsky for begærlighed. Når du har set dem, der har overflod af denne verdens gods, lukke deres hjerter for de trængendes råb, har du sagt: "Gud vil hjemsøge dem; han vil give dem løn efter deres gerninger." Når du har set de rige vandre i deres stolthed, med deres hjerter omgjort med egoisme som med jernbånd, har du følt, at de var fattigere, end du var, skønt du led savn og mangel. Når du har set disse pengestolte mænd optræde overlegent, fordi penge er magt, har du følt medynk med dem, og i intet tilfælde ville du have ladet dig formå til at bytte rolle med dem. Dog ønskede du midler, for at du måtte kunne bruge den på en måde, som ville være en irettesættelse til de begærlige. 

Gud har åbnet metoder hvorpå begærlighed kan overvindes - ved at udføre godgørende handlinger. Ved din livsførelse siger du, at du værdsætter verdens rigdomme højere end evige rigdomme. Du siger: "Farvel, himlen; farvel, evige liv; jeg har valgt denne verden." Du bytter den meget værdifulde perle væk for forhåndenværende vinding. Skønt du advares af Gud, skønt han i sit forsyn, som det var, allerede har sat dine fødder i den mørke flod, vil du så, eller tør du så opelske din pengetrang? Vil du, som den sidste handling i et forspildt liv, tiltuske og bibeholde det som tilkommer andre? Vil du sætte dig selv i den tro at du øver retfærd imod din broder? Vil du smede rænker igen og narre dem, der allerede er blevet skrevet imod dig deroppe? Skal Guds gengældelses dommes vinde falde over dig og skal du uden advarsel gå igennem de mørke vande? 

En af kristenverdens store syndere i dag er hykleri og begærlighed i deres omgang med Gud. Mange udviser mere ligegyldighed i deres løfter om gaver til forskellige institutioner og religiøse virksomheder. Mange ser på løfteaftivelse som det ikke forpligter at betale. Hvis de tror at deres penge vil bringe dem anseelig udbytte, hvis de sættes i bankaktier eller i handelsvarer, eller hvis der er personer på institutionen, som de har lovet at hjælpe, som de ikke bryder sig om, føler de sig fri til at bruge deres midler efter for godt befindende. Denne mangel på renhed, hersker i stort omfang blandt dem, som bekender at holde Guds bud og vente på deres Herres og Frelsers snarlige tilsynekomst. 

Det lykkedes fjenden at bøje retten og fylde menneskenes hjerter med ønsket om selvisk vinding. "Retten trænges tilbage, retfærd står i det fjerne, thi sandhed snubler på gaden, ærlighed har ingen gænge." Es 59,14. I de store byer lever talrige i fattigdom og elendighed, næsten uden mand, husly og tøj, medens der i de samme byer findes nogle, der har mere end hjertet kan begære, og som lever i luksus og bruger pengene til rigt udstyrede huse, personlig udsmykning eller det, der er endnu værre: til at tilfredsstille sanselig lyst til spiritus, tobak og andet, der ødelægger hjernens funktion, bringer sindet ud af ligevægt og nedværdiger sjælen. Råbet fra den sultende menneskehed stiger op til Gud, medens mennesker ved enhver form for undertrykkelse og udsugning opdynger kolossale formuer. 

Det stærke begær efter penge, trang til pragten, luksus og overdådighed er alt sammen kræfter, som for den store del af menneskeheden leder sindet bort fra livets sande formål. De åbner dørene for talrige onder. Mange, opslugte af deres interesse for verdens skatte, bliver ufølsomme over for Guds krav og deres medmenneskers behov. De betragter deres rigdom som et middel til at forherlige selvet. De føjer hus til hus og jordareal til jordareal. De fylder deres hjem med luksus, medens de overalt er omgivet af menneskelig elendighed og forbrydelse, sygdom og død. 

En af de vigtigste årsager til et nedbrudt helbred er lysten til at tjene penge, et ukueligt begær efter rigdom. De begrænser deres liv til et eneste jag efter penge, de ofrer søvn og hvile og livets behageligheder for dette ene. Deres medfødte gode helbred bliver nedbrudt, der kommer sygdom som følge af, at de har misbrugt deres fysiske kræfter, og døden sætter punktum for et forkert liv. Denne mand kan ikke tage med sig så meget som en dollar af det, han har skaffet sig for så høj en pris. Penge, paladser og en dyr garderobe gavner ham ikke nu. Hans livsværk er værre end spildt. 

Bileam "ville vinde løn ved uret". 2Pet. 2,12. Gud betegner havesyge eller pengegriskhed som afgudsdyrkelse, Havesygen havde gjort ham til en vendekåbe, og på grund af denne ene synd havde Satan fået fuldstændigt herredømme over ham. Det var dette, der forårsagede hans ulykke Fristeren tilbyder stadig verdslig vinding og ære for at lokke mennesker til at forlade Guds tjeneste. Han fortæller dem, at de ikke kan blive velhavende, fordi de er for samvittighedsfulde. På den måde tilskyndes mange til at forlade ærlighedens slagne vej. Det ene forkerte skridt fører det næste med sig, og folk bliver mere og mere dristige. Når de først har ladet havesyge og magtbegær få magten over sig, er de parat til at vove det alder værste. Mange bilder sig selv ind, at de midlertidigt kan slå af på ærlighedens principper for at skaffe sig en eller anden verdslig fordel, og at de kan slå ind på retskaffenhedens vej igen, når de har nået deres mål. Sådanne mennesker indvikler sig i Satans snare og redder sig sjældent ud igen. 

Judas nærede af naturen en stor kærlighed til penge; men han havde ikke altid været fordærvet nok til at gøre noget som dette. Han havde næret pengebegærlighedens onde ånd, indtil den blev drivkraften i hans liv. Kærligheden til penge var stærkere end hans kærlighed til Kristus. Ved at blive slave for en enkelt last overgav han sig selv til Satan og lod sig drive til det yderste i synd. 

Bekymringer, rigdomme, fornøjelser og nydelser benyttes alle af Satan i spillet om menneskets evige liv. Advarslen er blevet givet: "Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden." Den, der læser menneskehjerterne som en åben bog, siger: "Men vogt jer at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer" Og ledet af Helligånden skriver Paulus: "Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte." 

Den hellige skrift beskriver tilstanden i verden lige før Kristi komme. Apostlen Jakob fremholder den begærlighed og undertrykkelse, som da vil findes. Han siger: "Og nu, I rige, ..... I har samlet jer skatte i de sidste tider Se, den løn, I har forholdt arbejderne, der høstede jeres marker den råber højt, og høstfolkenes skrig er nået frem til Herren Zebaots øren. I har levet højt og nydt livet på jorden; I har af hjertens lyst gjort jer til gode på slagtedagen. I har dømt den retfærdige skyldig og myrdet ham; han sætter sig ikke til modværge imod jer." Dette er en beskrivelse af tilstanden i dag. Menneskene samler sig uhyre formuer ved at benytte enhver form for undertrykkelse og pengeafpresning, medens råbene fra mennesker der er i nød, stiger op til Gud.