Vi er i en verden, hvor der er lys og kundskab i overflod; men mange, der bekender sig til at have den samme dyrebare tro, er alligevel med vilje uvidende. Lyset er overalt omkring dem, men de tilegner sig det ikke. Forældre indser ikke nødvendigheden af selv at lære at skaffe sig kundskab og at gøre praktisk brug deraf i deres ægteskabelige liv. Dersom de fulgte apostelens formaning og holdt sig til den plan at føje dyd til dyd, ville de ikke være ufrugtbare i kundskaben om vor herre Jesus Kristus. Men mange forstår ikke helliggørelsens værk. De synes at mene, at de har opnået den, når de kun har lært den første lektie i addition. Helliggørelsen er et fremadskridende værk; den opnås ikke på en time eller en dag for så at kunne holdes ved lige uden nogen særlig anstrengelse fra vor side. 

Mange forældre opnår ikke den kundskab, de skulle opnå i deres ægteskabelige liv. De er ikke på vagt for at hindre, at Satan benytter sig af dem og behersker deres sind og deres liv, De indser ikke, at Gud kræver af dem, at de skal beherske deres ægteskabelige liv og undgå alle overdrivelser. Kun meget få føler det som en religiøs pligt at styre deres lidenskaber. De har forenet sig i ægteskab med den, de har valgt, og mener derfor, at ægteskabet helliger eftergivenhed over for de lavere lidenskaber. Selv mænd og kvinder, der bekender sig til gudsfrygt, giver deres vellystne lidenskaber frie tøjler og tænker ikke på, at Gud holder dem ansvarlige for den anvendelse af vital kraft, der svækker deres greb på livet og afkræfter hele organismen. 

Ægteskabspagten dækker ikke over synder af den mørkeste farve. Mænd og kvinder, som bekender sig til gudsfrygt, nedværdiger deres egne legemer ved at give efter for fordærvede lidenskaber og stiller sig derved lavere end dyr. De misbruger de kræfter, som Gud har givet dem til at bevares i hellighed og ære. Sundhed og liv ofres på de lave lidenskabers alter. De højere, ædlere kræfter underlægges de dyriske tilbøjeligheder. De, der således synder, kender ikke følgen af deres handlemåde. Kunne de se den sum af lidelse, de påfører sig ved deres egen syndige eftergivenhed, ville de blive ængstelige, og i det mindste nogle vil afstå fra den syndige handlemåde, der bringer en så frygtelig løn. En stor klasse mennesker pådrager sig en så elendig tilværelse, at døden for dem ville være at foretrække for livet, og mange dør før tiden, idet de ofrer deres liv ved en overdreven og skændig hengivelse til dyriske lidenskaber. Men fordi de er gifte, mener de, at de ikke begår nogen synd. 

Mænd og kvinder, der kommer en dag, da I vil erfare, hvad begær betyder, og hvad følgen er af dets tilfredsstillelse. Lidenskab af lige så lav art er at finde inden for ægteskabet som udenfor. Apostelen Paulus formaner mændene til at elske deres hustruer, "ligesom også Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den", "På samme måde bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer; den, som elsker sin hustru, elsker sig selv, Ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og har omhu for det, ligesom Kristus har for kirken." Ef 5,25. og 28-29. Det er ikke ren kærlighed, der leder en mand til at gøre sin hustru til et redskab, som tjener hans begær. Det er de dyriske lidenskaber, der gør krav på at blive tilfredsstillet. Hvor få mænd er der ikke, som lægger deres kærlighed for dagen på den af apostelen anviste måde: "Ligesom Kristus elskede Kirken og gav sig selv hen for den, for at han skulle besmitte, men hellige den og rense den, så den skulle være hellig og dadelfri!" Ef 5,25-27. Det er den slags kærlighed i ægteskabsforholdet, Gud anerkender som hellig. Kærlighed er et rent og helligt princip; men begærlig lidenskab tillader ingen tøjler og vil ikke lade sig lede eller beherske af fornuften. Den er blind over for følgerne og vil ikke slutte fra årsag til virkning. Mange kvinder lider under stor svaghed og kronisk sygdom, fordi der ikke tages hensyn til de love, der råder i deres organisme; naturens love er blevet trådt under fødder. Hjernens nervekraft bortødsles af mænd og kvinder ved at sættes i unaturlig virksomhed for at tilfredsstille lave lidenskaber; og dette hæslige monstrum, lav, slet lidenskab, antager det fine navn kærlighed. 

Mange kristendomsbekendere, der blev fremstillet for mig, syntes at være blottede for forståelse af mådehold. De var mere dyriske end guddommelige. De var i virkeligheden næsten helt igennem dyriske, Mænd af denne type nedværdiger hustruen, som de har lovet at værne og pleje. Hun gøres til et redskab for tilfredsstillelsen af lave, vellystige tilbøjeligheder. Og et meget stort antal kvinder finder sig i at blive slaver under vellystig lidenskab; de bevarer ikke deres legemer i hellighed og ære. Hustruen bibeholder ikke den værdighed og selvrespekt, som hun var i besiddelse af forud for sit ægteskab. Denne hellige indstiftelse skulle have opretholdt og forøget hendes kvindelige agtelse og hellige værdighed; men hendes kyske, værdige, guddommelige kvindelighed er blevet fortæret på den lave lidenskabs alter; den er blevet opofret for at behage kendes mand. Hun taber snart respekten for manden, der ikke ænser de love, som dyreverdenen bøjer sig i lydighed for. Det ægteskabelige liv bliver et gnavende åg, fordi kærligheden dør hen, og ofte sker det, at mistillid og had indtage dens plads. 

Ingen mand kan virkelig elske sin hustru, når hun tålmodigt finder sig i at blive hans slave og være en tjener for hans fordærvede lidenskaber. I sin passive underkastelse mister hun det værd, hun engang besad i hans øjne. Han ser hende slæbt ned fra alt, hvad der er ophøjet, til et lavt stade, og snart mistænker han hende for, at hun lige så tamt vil finde sig i at blive nedværdiget af en anden som af ham selv. Han betvivler hendes troskab og renhed, bliver træt af hende og søger nye kilder til at vække og skærpe sine djævelske lidenskaber. Guds lov ænses ikke. Disse mænd er værre end dyr; de er dæmoner i menneskelig skikkelse. De har ikke kendskab til de opløftende, forædlende principper i sand helliget kærlighed. 

Hustruen bliver jaloux på sin mand og har mistanke om, at han lige så gerne gør kur til en anden som til hende, hvis anledning gives. Hun ser, at han ikke ledes af samvittigheden eller af Guds frygt; alle disse hellige skranker nedbrydes af hans lidenskabelige begær; alt, hvad der er guddommeligt hos manden, gøres til en tjener for lav, dyrisk vellyst. Verden er fuld af mænd og kvinder af denne slags, og pæne, smagfulde, ja kostbare huse rummer et helvede indendørs. Forestil dig, hvis du kan, hvilket afkom sådanne forældre må få. Vil ikke børnene synke endnu lavere ned? Forældrene giver deres børn karakterens præg. Børn, der fødes af sådanne forældre, arver derfor efter dem sindsegenskaber, som hører med til det slette og lave. Og Satan giver næring til alt, hvad der bidrager til fordærvelse. Spørgsmålet, der nu må afgøres, er: Skal hustruen føle sig forpligtet til stiltiende at føje sig efter mandens krav, når hun ser, at det udelukkende er lave lidenskaber, der behersker ham, og når hendes fornuft og skøn overbeviser hende om, at hun gør det til skade for sit eget legeme, som Gud har pålagt hende at bevare i hellighed og ære som et levende offer for Gud? 

Det er ikke den rene og hellig kærlighed, der leder hustruen til på bekostning af helbred og liv at tilfredsstille sin mands dyriske tilbøjeligheder. Dersom hun er i besiddelse af sand kærlighed og visdom, vil hun søge at lede hans sind bort fra tilfredsstillelsen af vellystige lidenskaber og hen til ophøjede og åndelige emner ved at dvæle ved interessante åndelige ting. Det kan blive nødvendigt, at hun, endog med fare for at pådrage sig hans mishag, på en beskeden og kærlig måde bestemt gør gældende, at hun ikke kan nedværdige sit legeme ved at give efter for seksuel overdrivelse. Hun bør på en mild, venlig måde minde han om, at Gud har det første og højeste krav på hele hendes væsen, og at hun ikke kan sætte sig ud over dette Krav, for hun vil blive holdt ansvarlig på Guds store dag. "Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!" "Dyrt blev I købt, bliv ikke menneskers trælle!" 1Kor 6,19-20; 7,23. 

Dersom en kvindes hengivenhed er af en ophøjet art, og hun i hellighed og ære bevarer sin dannede, kvindelige værdighed, kan hun ved sin skønsomme indflydelse gøre meget for at hellige sin mand og således fuldbyrde sin høje mission. Ved at gøre således kan hun frelse både manden og sig selv og således udføre en dobbelt gerning. I denne sag, som er så ømtålig og så vanskelig at ordne, er megen visdom og tålmodighed såvel som moralsk frimodighed og sjælsstyrke nødvendig. Kraft og nåde kan opnås i bøn. Oprigtig kærlighed må være det rådende princip i hjertet. Alene kærlighed til Gud og kærlighed til manden kan danne det rette grundlag for handling. 
 
 

Når hustruen overlader sit legeme og sit sind til mandens kontrol, stiller sig passiv under hans vilje i alle ting og opofrer sin samvittighed, sin værdighed og endog sin personlighed, mister hun anledningen til at øve den mægtige indflydelse til det gode, som hun skulle besidde for at højne sin mand. Hun kunne mildne hans barske natur, og hendes helliggørende indflydelse kunne virke på en måde, som ville forædle og rense og lede ham til at stræbe alvorligt efter at beherske sine lidenskaber og blive mere åndeligsindet, således at de sammen kunne blive delagtige i guddommelig natur og undfly fordærvelsen i verden, som har sin grund i begær.

Indflydelsen kan have stor magt til at lede sindet ind på ophøjede og ædle emner, op over de lave, sanselige nydelser, som det hjerte, der ikke er blevet fornyet ved nåden, naturligt søger. Dersom hustruen føler, at hun for at behage sin mand må komme ned til hans ideal, når dyrisk lidenskab er hovedgrundlaget for hans kærlighed og behersker hans handlinger, mishager hun Gud, idet hun forsømmer at øve en helliggørende indflydelse på sin mand. Dersom hun føler, at hun må underkaste sig hans dyriske lidenskaber uden at protestere med et ord, forstår hun ikke sin pligt over for ham ej heller over for sin Gud. Seksuel overdrivelse vil på en virkningsfuld måde ødelægge lysten til andagtsøvelser, den vil berøve hjernen det nødvendige stof til organismens ernæring, og den vil på den mest effektive måde udtømme livskraften. Ingen kvinde bør bistå sin mand i dette selvødelæggelsesværk. Hun vil ikke gøre det, hvis hun er oplyst og nærer sand kærlighed til ham. 
Jo mere de dyriske lidenskaber føjes, desto stærkere bliver de, og desto voldsommere deres krav om tilfredsstillelse. Lad gudfrygtige mænd og kvinder vågne op til deres pligt. Mange, der bekender sig til at være kristne, lider af lammelse i nerver og hjerne som følge af deres umådehold i denne henseende. Der er råddenskab i knogler og marv hos mange, som bliver anset for at være gode mænd, som beder og græder, og som står på høje steder, men hvis besmittede legemer aldrig vil gå ind gennem portene i den himmelske stad. 

O, om jeg kunne bringe alle til at forstå deres pligt over for Gud til at bevare den åndelige og den fysiske organisme i den bedste tilstand til at kunne yde fuldkommen tjeneste for deres skaber! Lad den kristne hustru såvel i ord som i handling afstå fra at ophidse de dyriske lidenskaber hos sin mand! Mange har absolut ingen kræfter at bortødsle på denne måde. Fra ungdommen af har de svækket hjernen og tappet den legemlige modstandskraft ved tilfredsstillelse af dyriske lidenskaber. Selvfornægtelse og afholdenhed bør være en del af det ægteskabelige liv; så vil børnene de har fået født ikke være tilbøjelig til at få deres moralske og intellektuelle organer svækket, og de dyriske styrket. Umoralitet hos børn er næsten almindelig. Er der ikke en årsag? Hvem har givet dem dette karakteraftryk? Måtte Herren åbne alles øjne så det kan ses at de står på en glat grund! 

Ud fra det billede der blev vist mig af kristendomsbekendende mænds og kvinders fordærv, har jeg været bange for at jeg helt ville miste tillid til menneskeheden. Jeg har set at en frygtelig sløvhed er næsten over alt. Det er næsten umuligt at vække dem som faktisk burde vækkes, så de har nogen rimelig fornemmelse af den magt Satan har over tankesindene. De er ikke klar over det fordærv der udfolder sig omkring dem. Satan har forblændet deres sind og dæmpet dem ned til kødelig tryghed. Nederlagene i vore bestræbelser på at få andre til at indse de store farer som omgiver sjæle får mig nogen gange til at frygte at mine tanker om menneskehjertets fordærvelse er overdrevet. Men når kendsgerningerne viser os den sørgelige misdannelse hos den som vover at tjene med hellige ting skønt han er fordærvet i hjertet, én hvis syndsplettede hænder har vanhelliget Herrens kar, er jeg sikker på at jeg ikke har trukket billedet for stærkt op. 

Jeg har frembåret et meget stærkt vidnesbyrd, både i skrift og i tale, i håb om at vække Guds folk til forståelse, at de er i kommet til de farlige tider. Jeg har været syg om hjertet ved den ligegyldighed der udvises af dem som burde begribe Satans gerninger, og som burde vågne op og være på vagt. Jeg har set at Satan forleder menneskesind, selv deres som bekender sig til sandheden, til at svælge sig i frygtelig utugtssynd. Menneskesindet svinger ikke momentant over fra renhed og hellighed til urenhed, synd og fordærvelse. Det tager tid at genskabe mennesket i det guddommelige billede, og det tager også tid at sænke dem som er dannet i Guds billede, ned på et primitivt, satanisk plan. Vi forvandles ved beskuelse. Tiltros for at vi er skabt i Guds billede, kan vi lære sindet op til at nyde det vi engang afskyede. Når vi glemmer at våge og bede, og når vi undlader at holde vagt ved sindets fæstningsværker, vil vi blive et let bytte for syndes magt. Vort tanke liv bliver fornedret, og vi har ikke noget værn mod frafaldet så længe vi tillader menneskets stærke lidenskaber at slavebinde forstandens og samvittighedens kræfter. Vi må hele tiden føre krig mod vor syndige natur. Gud vil hjælpe os og løfte os op ved sin nåde. Han vil stadig søge at vende vort sind opad og lære os at tænke på rene og hellige ting. 

Hos mange bekendende sabbatsholdere holdes legemet ikke i ave. Nogle, hvis sind altid har været fordærvet, har antaget sabbatten. Og når de antager sandheden føler de ikke nødvendigheden af at vende helt omkring og helt ændre deres handlinger. De har i årevis fulgt et ikke genfødt hjertes tilbøjeligheder, og er blevet behersket af deres kødelige naturs fordærvede lidenskaber, som har vansiret Guds billede hos dem og besmittet alt de rørte ved; derfor vil hele deres fremtidige liv blive alt for kort, og højest vil de stige op af Peters kristen-fuldkommenhedsstige, og berede sig på deres indgang til Guds rige. Men der er ikke mange som føler at de ikke kan frelses på grund af deres bekendelse til sandheden, medmindre de helliges ved sandheden som svar på vor guddommelige Herres bøn til sin Fader: "Hellige dem ved sandheden!" 

Nogle børn begynder i deres spæde alder at udøve selvbesmittelse, og idet de bliver ældre, vokser deres begærlige lidenskaber med deres vækst og styrkes med deres styrke. Deres sind er ikke i hvile. Piger ønsker drenges selskab, og drenge pigers. Deres opførsel er ikke reserveret og ærbar. De er frække og pågående og tager utilbørlige friheder. Selvmishandlingens vane har forringet deres tanker og fordærvet deres sjæle. Slette tanker, og novelle læsning, kærlighedshistorier, og slette bøger ansporer deres indbildningskraft, og netop sådanne passer deres forringede tanker. De holder ikke af arbejdet, og når de kommer i gang med arbejde beklager de sig over træthed; deres rygge gør ondt; deres hoveder gør ondt. Er der ingen god grund? Har de smerter på grund af deres arbejde? Nej, nej! Alligevel giver forældrene efter for deres smerte, og lindrer dem fra arbejde og ansvar. Det er det allerværste de kan gøre imod dem. De fjerner bare den næsten eneste barriere der forhindrer Satan fra fri adgang til deres svækkede sind. Noget nyttigt arbejde ville være et sikkert værn mod hans fulde kontrol af dem. 

Vi har nogen kundskab til Satans arbejdsmetoder og hvor godt han får held til det. Ud fra hvad er blevet vist mig, har han lammet nogles forældres sind. De er langsomme til at indse at deres egne børn kan være fejlagtige og syndige. Nogle af disse børn bekender sig til at være kristne, og forældrene sover, frygter ingen fare, skønt deres børns legeme og sind næsten er forlist. Nogle forældre passer ikke engang på at have deres børn hos sig når der er i Guds hus. Unge piger deltager i møder og tager deres plads, måske med deres forældre, men oftere bag i forsamlingen. De er plejer at undskylde det med at forlade hjemmet. Drenge forstår dette, og går ud før eller efter pigerne er gået, og så, idet mødet slutter, går de med dem hjem. Forældre er ingen rådgivere i dette. Igen, gøres undskyldninger for at gå, og drenge og piger samles på de frie grunde, eller nogle andre isolerede steder, og der leger de og har en god tid, uden noget erfarent øje på dem til at advare dem. De efterligner den fremskredne tidsalders mænd og kvinder. 

Det er en letlevende generation. Små drenge og piger begynder at vise hinanden opmærksomhed, skønt begge parter burde være i barnekammeret og undervises i en anstændig opførsel. Hvilken virkning har det at lade dem komme sammen, sådan som det er almindeligt? Øger det ærbarheden hos den ungdom, der samles på denne måde? Nej, bestemt ikke! Det forøger de første lystne tilbøjeligheder; efter disse sammenkomster bliver de unge gjort forrykte af djævelen og hengiver sig til deres modbydelige vane. 

Forældrene sover og ved ikke, at Satan har plantet sit sorte banner midt i deres hjem, Jeg blev ledet til at stille spørgsmålet: Hvad vil ungdommen blive til i denne fordærvede tid? Jeg gentager: Forældrene sover. Børnene er bedårede af elskovssyge følelser, og sandheden magter ikke at rette fejlen. Hvad kan der gøres for at standse det onde? Forældre kan gøre meget, hvis de vil. Hvis en pige på tretten til fjorten år tiltales med fortrolighed af en dreng på hendes egen alder eller ældre, bør hun have lært at tage det så fortrydeligt op, at noget sådant ikke vil blive gentaget. Når drenge eller unge mænd hyppigt søger pigens selskab, er der noget galt. Den pige har brug for en moder til at vise hende på plads, styre hende og lære hende, hvad der hører sig til for en pige på hendes alder. 

Den demoraliserende lære, der har været fremherskende, at kønnene, betragtet ud fra et sundhedssynspunkt, skal blandes sammen, har haft en skadelig virkning. Når forældre og værger blot lægger en tiendedel af den klogskab for dagen, Satan er i besiddelse af, kan denne forbindelse mellem kønnene være næsten harmløs. Men som det er nu, har Satan stort held med sine anstrengelser for at forhekse de unges sind; og sammenblandingen af drenge og piger gør blot det onde tyve gange større. Lad drenge og piger udføre nyttigt arbejde. Hvis de er trætte vil de være mindre tilbøjelige til at fordærve deres legemer. Der er intet håb for de unge, hvis der ikke sker en dramatisk forandring i sindet på dem der er ældre. Laster stemples på drenge og pigers ansigter og hvad sker der for at formindske det ondes fremgang? Drenge og unge mænd tillades og opmuntres til frimodigt at tage uanstændige tilnærmelser til piger og unge kvinder. Det er min bøn at Gud må vække fædre og mødre, så de alvorligt arbejder på at forandre denne frygtelige situation.