Da han skrev dette, er det muligt, at forfatteren tænkte på, hvad apostelen Peter skrev: "Kast alle jeres bekymringer på ham. Thi han har omsorg for jer." 1 Pet. 5,7.

En troende kristen er ikke overladt til sig selv i mørke og håbløshed, når livets prøvelser truer med at knuse ham. Han har adgang til en rig kilde af trøst og råd. Han har et sted hvor han kan søge tilflugt. Han kender en han kan stole på.
Dette betyder imidlertid ikke, at al lidelse og modgang har en forklaring, vi kan forstå. Antagelig er der ikke nogen, som fuldt ud forstår sorg og sygdom. Eller som kan forklare. hvorfor Gud tillader mennesker at være onde mod hinanden. Denne del af vore erfaringer i livet vækker mange spørgsmål - og ofte leder vi forgæves efter tilfredsstillende svar.

Før eller senere stiller sorgen hver enkelt af os på prøve. Og når vi i fortvivlelse eller opgivende spørger: "Hvorfor skulle dette ske for mig?" Eller "Hvorfor må mit barn gennemgå dette?" - så findes der ingen letkøbte svar. Vi står over for problemer, som menneskelig forstand ikke kan trænge igennem.

Selvfølgelig kan vi finde forklaringen på eller forstå årsagen til visse hårde erfaringer. Hvis f.eks. en person drikker sig fuld, sætter sig bag rattet og kører, så forstår vi hvorfor han ender i en ulykke. Eller hvis en person ryger og får lungekræft, så er i de fleste tilfælde erfarne læger ikke synderligt overrasket. Det er let at finde drastiske eksempler på, loven om "sæd og høst" fremdeles står ved magt.

Men hvad med det lille barn, som bliver kørt ned og dræbt af en beruset bilist?

Eller hvad skal vi sige, når en ung, stærk mand rammes af en uhelbredelig sygdom? Apostelen Peter berørte også dette problem, når han skrev: I elskede, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det var noget mærkeligt, der hændte jer." 1 Pet. 4,12.

Når vi står ansigt til ansigt med uventede problemer, uvelkomne prøvelser, ulykkelige misforståelser eller personlige tragedier, har vi en tendens til at glemme, at dette hverken er nyt eller enestående. Ifølge teksten kæmpede medlemmer af Guds menighed med de samme problemer for to tusinde år siden. Ja, længe før den tid, for i Jobs Bog, som antagelig er den ældste i Bibelen, læser vi: "Et menneske, født af en kvinde, hans liv er stakket, han mættes af uro." En engelsk oversættelse former teksten lidt anderledes og måske med en klarere mening. Det hedder her, at menneskets dage er få og fulde af problemer - fyldt med besvær!
I den henseende er der ikke meget, der har forandret sig gennem årtusinder! I denne verden "fyldt med besvær" er der rigelig med hjertesår og lidelse.
Det, som bl.a. bekymrer os, er det faktum, at katastrofer og uheld rammer både de gode og de onde. Af og til ser det ud, som om de gode får mere end deres del af livets problemer. Det er i hvert tilfælde, hvad den bibelske poet Asaf mente, da han skrev den 73. salme. Onde menneskers succes i modsætning til de godes prøvelser var fuldstændig ubegribeligt for ham - i hvert tilfælde for en tid.

Bibelen gør det klart, at lidelse kom ind i denne verden som en følge af synd. Hvis synden ikke havde fået adgang til vor Planet, ville der heller ikke have været nogen lidelse. Derfor, når Gud fjerner synden og skaber en ny jord, skal der ikke være nogen sorgens tårer, ingen lidelsens gåder, ingen smerte: Gud "skal tørre hver tåre, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet." Åb. 21,4.

Men denne kendsgerning betyder ikke nødvendigvis, at en person straffes eller ilder i dette liv på grund af egne synder. Sandheden er, at mange ilder på grund af andre. Vor tid har set og ser mange eksempler på, at der ikke synes at være nogen grænse for grusomheder, mennesker begår mod hverandre.

Til andre tider er onde magter årsag til lidelsen, som Job erfarede det. Det sker, at Gud tillader prøvelser, fordi han har en hensigt med dem, som vi måske ikke er klarover. Paulus tumlede med de samme spørgsmål som vi, og han syntes at have slået sig til ro på grund af to fakta:

1) Hans egen forstand var begrænset.
2) Der kommer en dag, da han skal forstå. Dette formulerer apostlen således:

"Thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forsvinde. Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige. Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud." 1 Kor. 13,9-12.

En kristen har ingen forsikring mod sorg - ingen guddommelige løfter om at slippe for problemer, tværtimod. Selv Jesus erfarede det. Han »var ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom." Es. 53,3 Hans venner, myndighederne, de religiøse ledere, hans fjender påførte ham fysiske og mentale lidelser uden mål. "Og han har i sit jordelivs dage med høje råb og tårer opsendt bønner og nødråb til ham, der kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt og friet fra sin angst. Skønt han var Søn. lærte han lydighed af det. han led." Hebr. 5,7-8.

Jesus led, fordi han var i fjendens område. Når vi ilder, er det også, fordi vi er i fjendens land, og ikke fordi Gud har forladt os.
Gud lovede ikke sine børn en let færd gennem livet, men han sørger for. at de aldrig er alene, aldrig overladt til sig selv. Troen er ingen garanti mod lidelse, men den giver styrke til at gennemleve lidelsen og som et resultat blive stærkere end før. I et brev til menigheden i Rom spørger Paulus: "Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre." Rom. 8,35 og 37-39.

Hvad lidelsen må være for den, som ikke tror på en levende Kristus og som ikke ved om en kærlig Gud, som kan og vil vende alt til det gode, er ikke let at forestille sig. Den kristne tro indbefatter ikke bare et solidt håb om et nyt liv som kommer. Troen har også den trøsterige forvisning om en usynlig hånd, som nu støtter og leder. Vi ved. at intet er for vanskeligt for Kristus. Han er med gennem alt det, vi møder.

Jeg tænker ofte på en af mine ældre medarbejdere, som næsten altid reagerede på samme måde, når vi stod over for tilsyneladende uløselige problemer. Han sagde: "Nu er jeg spændt på at se, hvordan Herren vil ordne dette for os'" Vi kan have den samme tillid, for han vil ikke lade et eneste af sine børn kæmpe alene. Han ved hvor vi er og våger over os,
Guds kendskab til detaljerne i vort liv illustreres i den bibelske beretning om profeten Ananias i det 9. kapitel af Apostlenes Gerninger. Gud befalede, at han skulle gå til en bestemt person - en søgende lidende mand. Han opgav navnet på manden. og hvor han kom fra nævnte, hvilken gade han boede i, ja selv huset hvor den blinde Saulus holdt til blev beskrevet! Profeten gik og fandt alt, som Gud havde sagt. Således kender Herren også hver enkelt af os. Han kender dit navn din adresse. Han ved hvor du arbejder, hvor du sover. Han kender alle dine forhold. Han kender dig!

Vi kan ikke lægge skylden på Gud for alt, hvad der sker os, for han er ikke årsag til det onde. Men en ting kan Gud, en ting vil han. Han sørger for, at alt hvad der sker Guds børn er til deres bedste. Det er ikke let at kunne tro det midt i livets vanskeligheder. Alligevel: det er sandt' Af og til svarer Gud på vore bønner helt anderledes, end vi beder om eller forventer. En ukendt soldat i Holland skrev i sin dagbog:

Jeg bad Gud om styrke, så jeg kunne vinde sejr;

Jeg blev gjort svag, så jeg ydmygt kunne adlyde.

Jeg bad om sundhed, så jeg kunne udføre store ting;

Jeg fik sygdom, så jeg kunne gøre det, som var større.

Jeg bad om rigdom, så jeg kunne blive lykkelig.

Jeg fik fattigdom, så jeg kunne blive vis.

Jeg bad om magt for at vinde menneskers pris;

Jeg fik svaghed, så jeg erkendte behovet for Gud.

Jeg bad om alle ting, så jeg kunne leve bedre;

Jeg fik livet, så jeg kunne glæde mig over alle ting.

Jeg fik intet af det, jeg bad om, men alt, hvad jeg håbede -

Næsten til trods for mig selv, blev mine tavse bønner besvaret.

Blandt alle mennesker er jeg den, som er mest velsignet.

Ofte tænker jeg på en bøn, jeg hørte en aften i et kristent hjem. Før vi sagde godnat og gik i seng, holdt familien og jeg andagt sammen. Vi læste en bibeltekst om bøger i Himmelen. hvor Guds børns navn er skrevet. Da vi knælede for at bede. formede husets lille datter denne bøn: "Kære Gud! Vær sød at skrive mit navn i din bog. Jeg hedder Mary!"
For hende var Gud en realitet. Og han var nær. Han kan blive det samme for hver enkelt af os. Han har omsorg for os. Til hver enkelt af os siger han. "Jeg skal være hos dig, og når du støtter dig til mig, bliver byrden ikke din, men min'"

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com