BEFALINGEN OM
JERUSALEMS GENOPBYGNING
Der er ikke nogen profeti i hele Bibelen der har
været
genstand for et så indgående og grundigt studie, som
profetien
om Jerusalem og især tempelets genopbygning. Flere trossamfund
baserer
væsentlige dele af deres lære på denne profeti.
Årsagen
til dette er, at årstallet for opfyldelsen af denne profeti, for
nogle trossamfund er meget afgørende. Derfor kan det måske
undre nogen, at det til trods for de meget grundige studier og
undersøgelser,
der er foretaget er stor uenighed om dette årstal. Men da
verdenshistorien
og Guds ord, Bibelen ikke kan blandes, er det ikke så underligt.
At begivenheden HAR fundet sted er hævet
over enhver
tvivl, men årstallet kan IKKE med sikkerhed stadfæstes, og
kan derfor IKKE bruges som grundlag for trospunkter der har en
afgørende
betydning.
A. Hvor mange forskellige konger har givet en
befaling
om, at Jerusalem skulle genopbygges?
Tre forskellige konger har efter manges mening
givet en
befaling om Jerusalems genopbygning.
Kyros 2Krøn 36,22-23
Darius Ezra 6,1 og 12-13
Arterxerxes Ezra 7,12-14 og 21
B. Hvilken profeti er nøje forbundet
med befalingen
om Jerusalems genopbygning?
Profetien om de 2300 aftener og morgener,
BEGYNDER med
befalingen om Jerusalems genopbygning. Dan 9,25
C. Hvorfor er denne profeti så vigtig?
Denne profeti har sin store betydning fordi
den er grundlaget
for Jesu offer på Golgata, og dermed for syndstilgivelse.
Men Kristus er kommet som ypperstepræst
for de goder,
som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og
mere
fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som
ikke
hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og
kalve,
men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det
Allerhelligste
og vandt evig forløsning. Hebr 9,11-12
Det er altså nødvendigt, at
efterligningerne
af det, der er i himlene, renses på denne måde, men de
himmelske
ting selv må renses ved bedre ofre end disse. For Kristus gik
ikke
ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en
efterligning
af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for
Guds ansigt til gavn for os; Hebr 9,23-25
Genløsningens store plan, som den
åbenbares
i det afsluttende værk for disse sidste dage, bør
omhyggeligt
undersøges.
De begivenheder, der har forbindelse med den
Himmelske
helligdom, bør gøre et dybt indtryk på alles sind
og
hjerte. Alle behøver mere oplysning om det forsoningsværk,
der foregår i den Himmelske helligdom. Når denne store
sandhed
bliver indset og forstået, vil de, der antager den, virke sammen
med Kristus for at berede et folk til at bestå på Guds
store
dag, og deres bestræbelser vil lykkes.
Ved studie, betragtning og bøn vil Guds
folk blive
hævet op over dagligdags, jordiske tanker og følelser og
bringes
i harmoni med Kristus og hans store gerning for at rense den himmelske
helligdom fra folkets synder. De vil i tro følge ham ind i
helligdommen,
og omhyggeligt undersøge deres liv og sammenligne deres karakter
med retfærdighedens store norm. De vil indse deres egne mangler;
de vil også indse, at de må have Guds Ånds bistand,
hvis
de skal blive skikkede til den store og højtidelige gerning, der
er pålagt Guds sendebud.
For at forstå den renselse profetien
henviser til,
er det nødvendigt, at forstå den gerning der
udføres
i den himmelske helligdom. Dette kan kun ske ved, at studere den
jordiske
tjeneste. Paulus erklærede, at præstens tjeneste var et
eksempel
og en skygge af den himmelske.
De tjener ved en helligdom, der kun er en
efterligning
og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud
gav
Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde:
"Sørg
for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget.
Hebr.
8,5
I mange, mange år havde Israelitterne
set frem til
det tidspunkt, hvor de symbolske ofre skulle ophøre og det sande
offer, skulle gives.
Daniel fik af Gud, at vide, at der skulle
gå 2300
aftener og morgener før den sande ypperstepræst, Jesus
Kristus,
kunne gå ind i det allerhelligste, for der, at begynde sin
tjeneste
med, at rense dem der havde levet efter de anvisninger de havde
fået.
Hebr 2,17; 9,11-12 og 23-24 Denne renselse skulle begynde ved
slutningen
af de 2300 aftener og morgener. Det vil sige i året 1844.
D. Hvad betyder det, at der er en helligdom i
himmelen?
DET BETYDER ALT!
For der er én Gud og én
formidler mellem
Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som
løsesum
for alle - 1 Tim 2,5 og 6
Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for
at de kaldede
kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til
forløsning fra overtrædelserne under den første
pagt.
Hebr 9,15
Uden den himmelske helligdom har vi INGEN
mellemmand.
INGEN mulighed for at få tilgivelse for
synd.
INGEN mulighed for frelse.
Helligdomstjenesten er en MEGET VIGTIG DEL af
frelsesplanen.
Den tjeneste, som blev udført i den
jordiske helligdom,
var et afbillede, en skygge af den himmelske. Det, der foregik
billedligt
i den jordiske helligdomtjeneste, foregår i virkeligheden i den
himmelske.
Efter sin himmelfart begyndte Kristus sin
gerning, som
vor ypperstepræst. Paulus siger:
For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som
er gjort
med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i
selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for
os;
Hebr. 9,24.
I harmoni med den typiske jordiske tjeneste,
begyndte
han sin tjeneste i det hellige. Ved slutningen af de profetiske dage i
1844, som profeten Daniel har forudsagt, gik han ind i det
allerhelligste
for at fuldføre den sidste del af sin højtidelige gerning.
Kristi ypperpræstlige tjeneste i den
himmelske helligdom,
har lige så stor betydning for frelsesplanen, som hans død
på korset. Ved sin død begyndte han det værk, han
fo'r
til Himmelen for at fuldende efter sin opstandelse. Vi må ved tro
gå ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som
forløber
for os.
Der kastes lys tilbage fra Golgatas kors, og
ved dette
kan vi få en klarere forståelse af forløsningens
hemmeligheder.
Menneskets frelse har kostet Himmelen uendelig meget. Det offer, som er
bragt, opfylder Guds overtrådte lovs mest vidtrækkende
krav.
Jesus har banet vej til Faderens trone, og takket være hans
midlertjeneste
kan alle de, der kommer til ham i tro, få tilgivelse. Alle de
mennesker,
der har fået kendskab til disse emner, skal aflægge et
vidnesbyrd
om de store sandheder, som Gud har betroet dem.
Den Himmelske Helligdom er selve midtpunktet
for Kristi
tjeneste til bedste for menneskene. Den angår hver eneste
sjæl,
som lever på jorden. Den giver indblik i
forløsningsplanen,
og fører os ned til selve tidens afslutning. Den viser os vor
sejrrige
udgang af kampen mellem retfærdigheden og synden. Det er af den
største
betydning, at alle sætter sig grundigt ind i disse
spørgsmål,
så de kan svare enhver, der beder dem gøre rede for det
håb,
som de har. 1 Pet 3,15
Nogle kristne taler i dag i fuld alvor om, at
der ikke
er en helligdom i Himmelen. Uden helligdom er der ingen
helligdomstjeneste.
Uden en helligdomstjeneste er Jesu offer, og død på korset
forgæves. Uden offeret er der ingen frelse.
Disse falske lærere indsætter SIG
SELV, som
deres egen frelser.
En sådan lære er i modstrid med
Jesu lære.
E. Hvilken betydning havde den jordiske
helligdom?
Den jordiske helligdomstjeneste havde kun et
eneste formål,
at give jordens befolkning, både den gang og nu, den rette
forståelse
af den himmelske helligdomstjeneste. En rigtig forståelse er af
afgørende
betydning for menneskets frelse.
Den jordiske helligdomstjeneste var en
nøjagtig
kopi af den himmelske. Sørg for at lave det efter det
forbillede,
du fik at se på bjerget. 2 Mos 25,40
Gud udstyrede udvalgte mænd med evner og
visdom
til at opføre den jordiske helligdom. Det var Gud selv, der gav
Moses byggeplanen med en nøjagtig vejledning om bygningens
størrelse
og form, de materialer, der skulle anvendes, og hver enkelt ting, der
skulle
være i den. 2 Mos kap 25-27
Den helligdom, der blev bygget af mennesker,
skulle være
et billede af den sande, den himmelske helligdom, en
miniaturefremstilling
af det himmelske tempel, hvor Kristus, vor store ypperstepræst,
efter
at have givet sit eget liv, som et offer skulle gøre tjeneste
for
synderens skyld. Hebr 8,5; 9,23-24
Den jordiske helligdomstjeneste, med alle sine
ofringer
og symbolske handlinger,
KUNNE IKKE FRELSE EET ENESTE MENNESKE. Frelse
opnås
IKKE ved en tilfældighed, men ved nøje, at efterleve de
betingelser
Gud har givet for et menneskes frelse. Joh 3,16 og 36; 17,3 + Apg 2,38;
16,31
For det meste glemmer vi, at det er Gud,
Faderen og Jesus
Kristus, Guds søn, der har måttet opfylde de
største
og vanskeligste betingelser for vor frelse. Sammenlignet med det offer
himmelen har måttet bringe, er det latterligt, at tale om, at vi
skal bringe ofre.
Ligesom det fra Guds side, var en betingelse,
at de retningslinier
der var givet MEGET NØJE blev overholdt, af Jesus da han var her
på jorden. Således er det også en betingelse for os,
at vi MEGET NØJE efterlever de retningslinier, vi har fået.
Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis
vi holder
hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud,
er
en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast
ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf
ved
vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder
også
selv at leve sådan, som han levede. 1 Joh 2,3-6
Den jordiske helligdomstjeneste er også
på
dette punkt et eksempel for os i, hvor nøjeregnende vi skal
være.
Der er i Guds ord mange eksempler på
dette, en af
dem finder vi i 2. Mose bog kapitel 12 (1-28) prøv, at
læse
disse vers i deres sammenhæng. Prøv så, at
forestille
dig, at det er DIG og DIN familie der her er tale om.
F. Hvor nøjeregnende ville du have
været
med hvilke dyr du tog blodet fra?
Det skal være et lydefrit dyr, et
årgammelt
handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. 2 Mos. 12,5
G. Hvor nøjeregnende ville du have
været
med, at stryge noget af blodet på den ene dørstolpe?
De skal tage noget af blodet og komme det
på de
to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser
det. 2 Mos. 12,7
Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i
skålen,
og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og
på
de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus,
før det bliver morgen. Når Herren går gennem Egypten
for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og de to
dørstolper,
vil Herren springe den dør over. Han vil ikke lade
ødelæggeren
gå ind i jeres huse og slå jer ned. 2 Mos. 12,22 og 23
H. Ville du have strøget noget på
begge dørstolperne?
Måske endda også på
overliggeren?
Jeg er MEGET OVERBEVIST OM, at
ødelæggeren
fik adgang til ALLE de hjem, hvor der ikke var rent ublandet blod fra
et
fejlfrit dyr, på begge dørstolper og på overliggeren
Men blodet skal I have som mærke
på husene,
hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen
ødelæggende
plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne. 2 Mos. 12,13
Når Herren går gennem Egypten for
at slå
dem ned og ser blodet på overliggeren og de to dørstolper,
vil Herren springe den dør over. Han vil ikke lade
ødelæggeren
gå ind i jeres huse og slå jer ned. 2 Mos. 12,23
På nøjagtig samme måde er
det i dag.
Vi har i dag gode muligheder for at studere Guds rene, ublandede og
uforfalskede
ord. Vi har i dag mulighed for, at blive fyldt HELT OP, på begge
dørstolper og overliggeren.
Med den jordiske helligdomstjeneste,
ønskede Gud
at lære os
*at synd ikke kan tilgives uden et offer.
3 Mos 5,13 og 26; 19,22 + Hebr 9,12 og 22-23
* at synd har konsekvenser, ikke alene for
synderen, men
også for andre.
4 Mos 20,7-12 + 2 Sam 6,3-7
* at frelsen er givet på betingelser.
Apg 8,22
* at frelse ikke opnås ved en
tilfældighed,
men er et resultat af en målbevidst kamp. Luk 13,24
I den jordiske helligdomstjeneste var det
bestemte ting,
ofte dyr der skulle ofres. Der skulle udgydes blod for, at henlede
tanken
på det offer Gud skulle bringe.
I den gamle pagt blev folkets synder ved tro
lagt på
syndofferet og gennem blod billedligt overført til den jordiske
helligdom. På samme måde lægges de angrendes synder i
den nye pagt på Kristus ved tro og overføres til den
himmelske
helligdom.
Ligesom den forbilledlige renselse af den
jordiske helligdom
foregik ved, at de synder, som havde besmittet den, blev fjernet,
således
foregår den virkelige renselse af den himmelske helligdom ved, at
de synder, som er nedskrevet der, fjernes eller udslettes. Men
før
dette kan ske, må bøgerne gennemgås, for at det kan
blive afgjort, hvem der ved anger og tro på Kristus er berettiget
til denne renselse. Helligdommens renselse indbefatter derfor en
undersøgelse,
en domshandling. Denne må foregå, FØR Kristus kommer
for at forløse sit folk. For når han kommer, har han sin
løn
med sig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er.
Åb
22,12
De mennesker, der har fulgt det profetiske
ords lys, er
klar over, at Kristus ikke skulle komme til jorden, når de 2300
dage
udløb i 1844, men at han skulle gå ind i det
allerhelligste
i den himmelske helligdom for, at afslutte forsoningen forud for sit
komme.
De forstår også, at syndofferet peger hen til Kristus, som
skulle ofres, at ypperstepræsten repræsenterende Kristus i
hans egenskab af mellemmand, og at Azazels buk var et billede på
Satan, som er syndens ophavsmand, og på hvem de oprigtigt
angrendes
synder til sidst vil blive lagt.
Når ypperstepræsten i kraft af
syndofferets
blod fjernede synderne fra helligdommen, lagde han dem på Azazels
buk. Når Kristus i kraft af sit eget blod fjerner sit folks
synder
fra den himmelske helligdom ved afslutningen af sin midlertjeneste,
lægger
han dem på Satan, som kommer til at bære den endelige straf
ved dommens fuldbyrdelse. Azazels buk blev sendt bort til et ubeboet
område
og skulle aldrig vende tilbage til Israels menighed mere. På
samme
måde vil Satan blive fjernet fra Gud og hans folk for evigt og
blive
tilintetgjort. Åb 20,10
I. Hvornår afgøres det, hvem der
skal renses
?
Dette afgøres i DEN UNDERSØGENDE
DOM. (se
også dette emne)
For vi skal alle fremstilles for Kristi
domstol, for at
enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten
det er godt eller ondt. 2 Kor 5,10
Da en rigtig forståelse af den
undersøgende
dom, er MEGET AFGØRENDE for den rette forståelse af tiden
fra i dag og frem til Jesu synlige komme, vil dette emne blive GRUNDIGT
gennemgået i et af de efterfølgende breve.
J. Hvornår skal denne renselse
være afsluttet?
Denne renselse SKAL VÆRE afsluttet
før Jesus
kan forlade det allerhelligste.
Og englen tog røgelseskarret og fyldte
det med
ilden fra alteret og hældte den ud over jorden. Og der kom torden
og brag og lyn og jordskælv. Åb 8,5
Lad den, der øver uret, stadig
øve uret,
den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den
retfærdige
stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig
helliges.
Åb 22,11
Det er meget vigtigt, at bemærke, at
Jesus kaster
røgelseskarret på jorden, som et tegn på, at denne
gerning
nu for al tid er slut.
Når han (Jesus) forlader helligdommen,
dækker
(åndelig mørke) mørke jordens beboere. I denne
frygtelige
stund må de retfærdige leve for den hellige Guds åsyn
uden en forsvarer. Den tømme, som har været lagt på
de onde, bliver fjernet, og Satan får nu jordens befolkning
fuldstændig
i sin magt. Guds folk vil da blive kastet ud i de lidelser og kvaler,
som
profeten kalder en trængselstid for Jakob.
Jer 30,7 + Matt 24,21 + Mark 13,19
K. Hvad har helligdomstjenesten med vor
frelse, at gøre?
Formålet med den jordiske
helligdomstjeneste var,
at lære os, hvad synd er og, hvilke konsekvenser der er ved at
synde.
Rom 7,7 + 1 Joh 3,4
Derfor måtte han i ét og alt
blive som sine
brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast
ypperstepræst,
der kunne sone folkets synder. Hebr 2,17
Men Kristus er kommet som ypperstepræst
for de goder,
som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og
mere
fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som
ikke
hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og
kalve,
men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det
Allerhelligste
og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre
og
asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er
blevet
urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så
må
Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et
lydefrit
offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed
fra
døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Hebr
9,11-13
Se mere om dette emne og mange, mange andre
meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com
|