BEFALINGEN OM JERUSALEMS GENOPBYGNING


Der er ikke nogen profeti i hele Bibelen der har været genstand for et så indgående og grundigt studie, som profetien om Jerusalem og især tempelets genopbygning. Flere trossamfund baserer væsentlige dele af deres lære på denne profeti. Årsagen til dette er, at årstallet for opfyldelsen af denne profeti, for nogle trossamfund er meget afgørende. Derfor kan det måske undre nogen, at det til trods for de meget grundige studier og undersøgelser, der er foretaget er stor uenighed om dette årstal. Men da verdenshistorien og Guds ord, Bibelen ikke kan blandes, er det ikke så underligt.

At begivenheden HAR fundet sted er hævet over enhver tvivl, men årstallet kan IKKE med sikkerhed stadfæstes, og kan derfor IKKE bruges som grundlag for trospunkter der har en afgørende betydning.

A. Hvor mange forskellige konger har givet en befaling om, at Jerusalem skulle genopbygges?

Tre forskellige konger har efter manges mening givet en befaling om Jerusalems genopbygning.

Kyros 2Krøn 36,22-23

Darius Ezra 6,1 og 12-13

Arterxerxes Ezra 7,12-14 og 21

B. Hvilken profeti er nøje forbundet med befalingen om Jerusalems genopbygning?

Profetien om de 2300 aftener og morgener, BEGYNDER med befalingen om Jerusalems genopbygning.  Dan 9,25

C. Hvorfor er denne profeti så vigtig?

Denne profeti har sin store betydning fordi den er grundlaget for Jesu offer på Golgata, og dermed for syndstilgivelse.

Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Hebr 9,11-12

Det er altså nødvendigt, at efterligningerne af det, der er i himlene, renses på denne måde, men de himmelske ting selv må renses ved bedre ofre end disse. For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; Hebr 9,23-25

Genløsningens store plan, som den åbenbares i det afsluttende værk for disse sidste dage, bør omhyggeligt undersøges.

De begivenheder, der har forbindelse med den Himmelske helligdom, bør gøre et dybt indtryk på alles sind og hjerte. Alle behøver mere oplysning om det forsoningsværk, der foregår i den Himmelske helligdom. Når denne store sandhed bliver indset og forstået, vil de, der antager den, virke sammen med Kristus for at berede et folk til at bestå på Guds store dag, og deres bestræbelser vil lykkes.

Ved studie, betragtning og bøn vil Guds folk blive hævet op over dagligdags, jordiske tanker og følelser og bringes i harmoni med Kristus og hans store gerning for at rense den himmelske helligdom fra folkets synder. De vil i tro følge ham ind i helligdommen, og omhyggeligt undersøge deres liv og sammenligne deres karakter med retfærdighedens store norm. De vil indse deres egne mangler; de vil også indse, at de må have Guds Ånds bistand, hvis de skal blive skikkede til den store og højtidelige gerning, der er pålagt Guds sendebud.

For at forstå den renselse profetien henviser til, er det nødvendigt, at forstå den gerning der udføres i den himmelske helligdom. Dette kan kun ske ved, at studere den jordiske tjeneste. Paulus erklærede, at præstens tjeneste var et eksempel og en skygge af den himmelske.

De tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud gav Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde: "Sørg for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget. Hebr. 8,5

I mange, mange år havde Israelitterne set frem til det tidspunkt, hvor de symbolske ofre skulle ophøre og det sande offer, skulle gives.

Daniel fik af Gud, at vide, at der skulle gå 2300 aftener og morgener før den sande ypperstepræst, Jesus Kristus, kunne gå ind i det allerhelligste, for der, at begynde sin tjeneste med, at rense dem der havde levet efter de anvisninger de havde fået. Hebr 2,17; 9,11-12 og 23-24 Denne renselse skulle begynde ved slutningen af de 2300 aftener og morgener. Det vil sige i året 1844.

D. Hvad betyder det, at der er en helligdom i himmelen?

DET BETYDER ALT!

For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle - 1 Tim 2,5 og 6

Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. Hebr 9,15

Uden den himmelske helligdom har vi INGEN mellemmand.

INGEN mulighed for at få tilgivelse for synd.

INGEN mulighed for frelse.

Helligdomstjenesten er en MEGET VIGTIG DEL af frelsesplanen.

Den tjeneste, som blev udført i den jordiske helligdom, var et afbillede, en skygge af den himmelske. Det, der foregik billedligt i den jordiske helligdomtjeneste, foregår i virkeligheden i den himmelske.

Efter sin himmelfart begyndte Kristus sin gerning, som vor ypperstepræst. Paulus siger:

For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; Hebr. 9,24.

I harmoni med den typiske jordiske tjeneste, begyndte han sin tjeneste i det hellige. Ved slutningen af de profetiske dage i 1844, som profeten Daniel har forudsagt, gik han ind i det allerhelligste for at fuldføre den sidste del af sin højtidelige gerning.

Kristi ypperpræstlige tjeneste i den himmelske helligdom, har lige så stor betydning for frelsesplanen, som hans død på korset. Ved sin død begyndte han det værk, han fo'r til Himmelen for at fuldende efter sin opstandelse. Vi må ved tro gå ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som forløber for os.

Der kastes lys tilbage fra Golgatas kors, og ved dette kan vi få en klarere forståelse af forløsningens hemmeligheder. Menneskets frelse har kostet Himmelen uendelig meget. Det offer, som er bragt, opfylder Guds overtrådte lovs mest vidtrækkende krav. Jesus har banet vej til Faderens trone, og takket være hans midlertjeneste kan alle de, der kommer til ham i tro, få tilgivelse. Alle de mennesker, der har fået kendskab til disse emner, skal aflægge et vidnesbyrd om de store sandheder, som Gud har betroet dem.

Den Himmelske Helligdom er selve midtpunktet for Kristi tjeneste til bedste for menneskene. Den angår hver eneste sjæl, som lever på jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, og fører os ned til selve tidens afslutning. Den viser os vor sejrrige udgang af kampen mellem retfærdigheden og synden. Det er af den største betydning, at alle sætter sig grundigt ind i disse spørgsmål, så de kan svare enhver, der beder dem gøre rede for det håb, som de har. 1 Pet 3,15

Nogle kristne taler i dag i fuld alvor om, at der ikke er en helligdom i Himmelen. Uden helligdom er der ingen helligdomstjeneste. Uden en helligdomstjeneste er Jesu offer, og død på korset forgæves. Uden offeret er der ingen frelse.

Disse falske lærere indsætter SIG SELV, som deres egen frelser.

En sådan lære er i modstrid med Jesu lære.

E. Hvilken betydning havde den jordiske helligdom?

Den jordiske helligdomstjeneste havde kun et eneste formål, at give jordens befolkning, både den gang og nu, den rette forståelse af den himmelske helligdomstjeneste. En rigtig forståelse er af afgørende betydning for menneskets frelse.

Den jordiske helligdomstjeneste var en nøjagtig kopi af den himmelske. Sørg for at lave det efter det forbillede, du fik at se på bjerget. 2 Mos 25,40

Gud udstyrede udvalgte mænd med evner og visdom til at opføre den jordiske helligdom. Det var Gud selv, der gav Moses byggeplanen med en nøjagtig vejledning om bygningens størrelse og form, de materialer, der skulle anvendes, og hver enkelt ting, der skulle være i den. 2 Mos kap 25-27

Den helligdom, der blev bygget af mennesker, skulle være et billede af den sande, den himmelske helligdom, en miniaturefremstilling af det himmelske tempel, hvor Kristus, vor store ypperstepræst, efter at have givet sit eget liv, som et offer skulle gøre tjeneste for synderens skyld. Hebr 8,5; 9,23-24

Den jordiske helligdomstjeneste, med alle sine ofringer og symbolske handlinger,

KUNNE IKKE FRELSE EET ENESTE MENNESKE. Frelse opnås IKKE ved en tilfældighed, men ved nøje, at efterleve de betingelser Gud har givet for et menneskes frelse. Joh 3,16 og 36; 17,3 + Apg 2,38; 16,31

For det meste glemmer vi, at det er Gud, Faderen og Jesus Kristus, Guds søn, der har måttet opfylde de største og vanskeligste betingelser for vor frelse. Sammenlignet med det offer himmelen har måttet bringe, er det latterligt, at tale om, at vi skal bringe ofre.

Ligesom det fra Guds side, var en betingelse, at de retningslinier der var givet MEGET NØJE blev overholdt, af Jesus da han var her på jorden. Således er det også en betingelse for os, at vi MEGET NØJE efterlever de retningslinier, vi har fået.

Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede. 1 Joh 2,3-6

Den jordiske helligdomstjeneste er også på dette punkt et eksempel for os i, hvor nøjeregnende vi skal være.

Der er i Guds ord mange eksempler på dette, en af dem finder vi i 2. Mose bog kapitel 12 (1-28) prøv, at læse disse vers i deres sammenhæng. Prøv så, at forestille dig, at det er DIG og DIN familie der her er tale om.

F. Hvor nøjeregnende ville du have været med hvilke dyr du tog blodet fra?

Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. 2 Mos. 12,5

G. Hvor nøjeregnende ville du have været med, at stryge noget af blodet på den ene dørstolpe?

De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. 2 Mos. 12,7

Tag så et bundt isop, dyp det i blodet i skålen, og stryg noget af blodet fra skålen på overliggeren og på de to dørstolper. Ingen af jer må gå ud af sit hus, før det bliver morgen. Når Herren går gennem Egypten for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil Herren springe den dør over. Han vil ikke lade ødelæggeren gå ind i jeres huse og slå jer ned. 2 Mos. 12,22 og 23

H. Ville du have strøget noget på begge dørstolperne?

Måske endda også på overliggeren?

Jeg er MEGET OVERBEVIST OM, at ødelæggeren fik adgang til ALLE de hjem, hvor der ikke var rent ublandet blod fra et fejlfrit dyr, på begge dørstolper og på overliggeren

Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne. 2 Mos. 12,13

Når Herren går gennem Egypten for at slå dem ned og ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil Herren springe den dør over. Han vil ikke lade ødelæggeren gå ind i jeres huse og slå jer ned. 2 Mos. 12,23

På nøjagtig samme måde er det i dag. Vi har i dag gode muligheder for at studere Guds rene, ublandede og uforfalskede ord. Vi har i dag mulighed for, at blive fyldt HELT OP, på begge dørstolper og overliggeren.

Med den jordiske helligdomstjeneste, ønskede Gud at lære os

*at synd ikke kan tilgives uden et offer.
3 Mos 5,13 og 26; 19,22 + Hebr 9,12 og 22-23

* at synd har konsekvenser, ikke alene for synderen, men også for andre.
 4 Mos 20,7-12 + 2 Sam 6,3-7

* at frelsen er givet på betingelser. Apg 8,22

* at frelse ikke opnås ved en tilfældighed, men er et resultat af en målbevidst kamp. Luk 13,24

I den jordiske helligdomstjeneste var det bestemte ting, ofte dyr der skulle ofres. Der skulle udgydes blod for, at henlede tanken på det offer Gud skulle bringe.

I den gamle pagt blev folkets synder ved tro lagt på syndofferet og gennem blod billedligt overført til den jordiske helligdom. På samme måde lægges de angrendes synder i den nye pagt på Kristus ved tro og overføres til den himmelske helligdom.

Ligesom den forbilledlige renselse af den jordiske helligdom foregik ved, at de synder, som havde besmittet den, blev fjernet, således foregår den virkelige renselse af den himmelske helligdom ved, at de synder, som er nedskrevet der, fjernes eller udslettes. Men før dette kan ske, må bøgerne gennemgås, for at det kan blive afgjort, hvem der ved anger og tro på Kristus er berettiget til denne renselse. Helligdommens renselse indbefatter derfor en undersøgelse, en domshandling. Denne må foregå, FØR Kristus kommer for at forløse sit folk. For når han kommer, har han sin løn med sig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er. Åb 22,12

De mennesker, der har fulgt det profetiske ords lys, er klar over, at Kristus ikke skulle komme til jorden, når de 2300 dage udløb i 1844, men at han skulle gå ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom for, at afslutte forsoningen forud for sit komme. De forstår også, at syndofferet peger hen til Kristus, som skulle ofres, at ypperstepræsten repræsenterende Kristus i hans egenskab af mellemmand, og at Azazels buk var et billede på Satan, som er syndens ophavsmand, og på hvem de oprigtigt angrendes synder til sidst vil blive lagt.

Når ypperstepræsten i kraft af syndofferets blod fjernede synderne fra helligdommen, lagde han dem på Azazels buk. Når Kristus i kraft af sit eget blod fjerner sit folks synder fra den himmelske helligdom ved afslutningen af sin midlertjeneste, lægger han dem på Satan, som kommer til at bære den endelige straf ved dommens fuldbyrdelse. Azazels buk blev sendt bort til et ubeboet område og skulle aldrig vende tilbage til Israels menighed mere. På samme måde vil Satan blive fjernet fra Gud og hans folk for evigt og blive tilintetgjort. Åb 20,10

I. Hvornår afgøres det, hvem der skal renses ?

Dette afgøres i DEN UNDERSØGENDE DOM. (se også dette emne)

For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt. 2 Kor 5,10

Da en rigtig forståelse af den undersøgende dom, er MEGET AFGØRENDE for den rette forståelse af tiden fra i dag og frem til Jesu synlige komme, vil dette emne blive GRUNDIGT gennemgået i et af de efterfølgende breve.

J. Hvornår skal denne renselse være afsluttet?

Denne renselse SKAL VÆRE afsluttet før Jesus kan forlade det allerhelligste.

Og englen tog røgelseskarret og fyldte det med ilden fra alteret og hældte den ud over jorden. Og der kom torden og brag og lyn og jordskælv. Åb 8,5

Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges. Åb 22,11

Det er meget vigtigt, at bemærke, at Jesus kaster røgelseskarret på jorden, som et tegn på, at denne gerning nu for al tid er slut.

Når han (Jesus) forlader helligdommen, dækker (åndelig mørke) mørke jordens beboere. I denne frygtelige stund må de retfærdige leve for den hellige Guds åsyn uden en forsvarer. Den tømme, som har været lagt på de onde, bliver fjernet, og Satan får nu jordens befolkning fuldstændig i sin magt. Guds folk vil da blive kastet ud i de lidelser og kvaler, som profeten kalder en trængselstid for Jakob.

Jer 30,7 + Matt 24,21 + Mark 13,19

K. Hvad har helligdomstjenesten med vor frelse, at gøre?

Formålet med den jordiske helligdomstjeneste var, at lære os, hvad synd er og, hvilke konsekvenser der er ved at synde. Rom 7,7 + 1 Joh 3,4

Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. Hebr 2,17

Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Hebr 9,11-13


Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på

www.bibel-skolen.com