* Evnen til, at tale med visdom. * Evnen til, at tale med kundskab. * Tro * Evnen til, at helbrede. * Evnen til, at gøre mægtige gerninger. * Profetisk tale. * Evnen til, at bedømme ånderne. * Evnen til, at tale i tunger. * Evnen til, at tolke tungetale. Disse åndelige gaver - evner er omtalt i 1 Kor 12,8-10. Før vi ser nærmere på de enkelte nådegaver er der et par meget vigtige ting vi skal huske på. For det første kommer alle disse gaver, evner, der her er omtalt fra Gud, og bliver brugt i et fældes samarbejde til Guds ære. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. 1 Kor 12,12. De der bruger deres evner for at forherlige sig selv, og til at tilrane sig magt og penge, er IKKE omtalt her. Når man læser Bibelen kan man godt få den opfattelse, at talenter var penge - mønter. Så købte han Samaria-bjerget af
Shemer for
to talenter sølv, og han byggede på bjerget og kaldte den
by, han havde bygget, Samaria efter bjergets tidligere ejer Shemer. 1
Kong
16,24.
Men læser vi videre og undersøger sagen nærmere og slår op i forskellige ordbøger og i Bibelens ordforklaring, ja så kan man godt komme i tvivl, for her omtales talenter, som en bestemt mængde sølv, i enkelte tilfælde guld. Mængden var, på Det Gamle Testamentes tid ca 50 kg, i Det Ny Testamente ca 25 kg. Vægten af det guld, som på et
år blev
indført til Salomo, var 666 talenter. 1 Kong 10,14.
Et sted har talenter en dobbeltbetydning, nemlig i Jesu lignelse om de betroede talenter. Det er som med en mand, der skulle rejse til
udlandet
og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én
gav
han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans
evne; så rejste han.
Jesus bruger altid ting i sine lignelser, som
tilhørerne
i forvejen er godt kendt med og overfører dette til eksempler i
åndelig betydning.
Vi har ikke alle fået lige mange evner, men alle, uden undtagelse har fået mindst en. Men uanset om vi har fået en eller ti så skal vi huske på, at vi er ansvarlig over for Gud, ikke over for mennesker eller jordiske myndigheder, men over for Gud, Himlens og jordens Skaber, for hvordan vi bruger de evner - gaver, han har giver os. Der er meget stor forskel på de
omgivelser vi lever
under, og de muligheder vi har for at udvikle de evner vi har
fået.
Nogle bruger de evner de har fået til at forherlige sig selv, en
høj stilling, magt og penge.
Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro
tjener;
du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget.
Gå
ind til din herres glæde! Matt 25,21.
Der er også dem der ligner ham der fik
den ene talent,
de ødsler deres evner bort.
I 1 Kor kapitel 12, 13 og 14 går Paulus
mere i dybden
med at fortælle, hvilke evner det er, at Gud har givet, hver
enkelt
af os.
Paulus nævner ni forskellige evner,
gaver, som Gud
har givet til forskellige mennesker, for at de, som en samlet helhed, i
fællesskab kan hjælpe de åndelig sultne og
tørstige,
for at de kan fortælle alle dem de kommer i kontakt med om Guds
rige,
om Jesus der døde på korset for at frelse dem og om de
hvide
klæder, som venter alle dem der bekender sig til, at tro på
Jesus og som bruger de evner, han har givet dem i hans tjeneste.
Fortæl
andre, hvad Jesus betyder for dig. Besøg de ensomme.
Paulus nævner ni meget væsentlige ting, som er nødvendig for, at en menighed kan fungere på den allerbedste måde. Visdom - evnen til at fremholde Guds ords sandheder, på en sådan måde at andre, det vil sige tilhørerne kan forstå det der bliver sagt, er en af de ting mange prædikanter mangler. Æbler af guld på billeder af
sølv:
ord talt på rette vis. Ordsp 25,11.
De personer, som Gud har givet visdom, kan
forsvare Guds
ords sandheder over for de modstandere, de kommer ud for.
Her er det af en alt afgørende
betydning, at vi
husker på, at det er visdom fra Herren der er tale om.
Denne form for visdom er den ægte vare.
Verdens
visdom er den uægte.
KUNDSKAB - er en anden af de evner -
gaver Paulus
omtalte.
Du skal få tider med tryghed, en rigdom
af frelse,
af visdom og kundskab, frygt for Herren bliver din skat. Es 33,6.
Jeg må dog erkende, at jeg ikke er helt sikker på, hvad forskellen på visdom og kundskab er, men jeg er af den opfattelse, at visdom er et kendskab og en forståelse af det der hørere Guds rige til, hvori mod kundskab er den viden der er nødvendig for at kunne leve et liv her på jorden i overensstemmelse med Guds ord. Jeg vil dog gerne slå fast at begge
dele er gaver,
evner fra Gud.
Vi er ansvarlige for de gaver - evner Gud giver os og vi bør derfor bruge dem på en måde der er i overensstemmelse med Guds ord. TRO.
De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke." Joh 20,25. Eller som Peter. Når jeg læser om Peters fornægtelse Matt 26,58 og 69-75; kommer jeg til den slutning, at årsagen til Peters fornægtelse var manglende tro. Har du nogle gange råbt, som den syge drengs fader: "Jeg tror, hjælp min vantro!" (Mark 9,24) Jeg har ofte gjort det, og jeg har ofte
stillet mig selv
dette spørgsmål: "Hvordan får jeg mere tro?"
Jeg har også ofte fundet, at det styrker
min tro,
at læse kapitel 11 i Hebræerne.
Helbredelse.
Men, jeg tror IKKE på, at de
helbredelser der sker
i dag, i en lang række Kristne og ikke Kristne kirker, menigheder
og grupper, sker, som følge af helbredelsens nådegaver.
Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Matt 7,22. Her har vi Jesu egne ord for, at der er mange, som mener, at de har helbredt i Jesu navn og ved Guds kraft, men læg mærke til hvad det er Jesus siger til dem. Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har
aldrig kendt
jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Helbredelse er i dag 1999 en af de ting, som leder flest mennesker bort fra den sande tro, det sande evangelium. Nu vil det være meget naturligt, at spørge, hvordan jeg så kategorisk, som jeg gør, kan sige, at langt de fleste af de helbredelser, som foregår i dag ikke sker på grund af Guds medvirken, men på grund af Satan, de onde ånder eller menneskers snedige tricks. Jeg ved ikke om du bemærkede den sidste
sætning
i Jesu ord til den meget stor gruppe, som i Matt 7,22 siger, at de har
uddrevet dæmoner og gjort mange mægtige gerninger i Jesu
navn.
Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har
aldrig kendt
jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Hvorfor er det, at Jesus IKKE anerkender disse menneskers tilbedelser? Fordi de begår lovbrud!
Hvilken lov er det de bryder?
Herren hærger jorden og lægger den øde, han får jordskorpen til at sprække og spreder beboerne. Det skal gå præsten som folket, herren som trællen, fruen som trælkvinden, køberen som sælgeren, långiveren som låntageren, ågerkarlen som skyldneren. Jorden lægges fuldstændig øde, den udplyndres helt. Herren har talt dette ord. Jorden sørger og visner, verden sygner hen og visner, himlen og jorden sygner hen. Es 24,1-4. Her i de første fire vers kan du læse om, hvordan situationen er i dag. Hvorfor er tilstanden sådan?
Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt. Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage. Es 24,5-6. Årsagen er den samme, som Jesus
påpegede i
Matt 7,23.
Helbredelser fra Gud, helbredelser der sker
som følge
af den helbredelsens nådegave, Paulus omtaler i
Mægtige gerninger.
I Apg 6,8 siges der om Stefanus, at han gjorde store undere og tegn. Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Apg 6,8. Men der står ikke noget om hvilke tegn
og gerninger
det var.
Ved at læse de efterfølgende vers kan man godt få den opfattelse, at der er tale om helbredelser. Der er meget, som kunne tyde på, at der her, lige som med visdom og kundskab også er tale om næsten det samme, helbredelser og mægtige gerninger. Som jeg allerede har nævnt, er det der er tale om her i 1 Kor 12. Visdom og kundskab, helbredelser og mægtige gerninger alt sammen noget der sker ved Guds kraft og til Guds ære. Men, som jeg allerede har nævnt, er der også den modsatte side, den falske og verdslige visdom og kundskab, de helbredelser og undergerninger, som sker ved en anden magt end den der kommer fra Herren. Der er i Bibelen mange eksempler på, at Satan gennem sine ånder og menneskelige hjælpere leder mange vild, ved at få os til at tro på vildfarelser, menneskelige teorier og overleveringer. Mine kære, når I nu ved dette
på forhånd,
så tag jer i agt for at blive revet med af frække
menneskers
vildfarelse og miste fodfæstet, 2 Pet 3,17.
Falske profeter, falske lærere, falske
helbredere
og personer der udgiver sig for at være kristne, men ikke er det
findes over alt også i min og din menighed. Disse personer har
meget
gode arbejdsforhold fordi der næsten ingen er, som ud fra Bibelen
undersøger om det nu er fra Gud eller ikke.
Profetisk tale.
Som du sikkert ved er der mange, mange
forskellige profetier
i Bibelen, men profetierne om Jesu fødsel, død og
opstandelse
er nok dem vi først og fremmest bør studere. Derefter
tror
jeg, at de profetier som specielt gælder den tid vi i dag lever i
og den tid der er foran os er meget vigtige at kende.
Evnen til at kunne bedømme
ånderne.
"Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde." Es 8,20. Guds folk har fået anvist den hellige skrift som deres værn mod falske læreres indflydelse og mørkets ånders bedrageriske magt. Som benytter ethvert tænkeligt middel til at forhindre menneskene i at få kendskab til Bibelen, for dens utvetydige udtalelser åbenbarer hans, bedragerier. Hver gang der sker en vækkelse inden for Guds værk, bliver Satan endnu mere foretagsom, og nu bruger han al sin kraft i den sidste kamp mod Kristus og hans tilhængere, Vi skal snart se hans sidste store bedrag. Antikrist skal åbenlyst gøre sine forunderlige gerninger. Efterligningen skal have så stor lighed med sandheden, at det kun vil være muligt at skelne mellem løgn og sandhed ved hjælp af den hellige skrift. Enhver udtalelse og alle mirakler må prøves ud fra Bibelens vidnesbyrd. Før sin korsfæstelse forklarede Frelseren sine disciple, at han skulle dø og atter opstå fra graven, og engle var til stede for at indprente hans ord på deres sind og hjerter. Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg, og de kunne ikke udholde tanken om, at han, i hvem deres forhåbninger var samlet, skulle lide en vanærende død. De glemte de ord, som de trængte til at huske, og da prøvelsens time kom, var de ikke beredte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, at de ikke var blevet advaret. I profetierne åbenbares fremtiden også for os lige så tydeligt, som den blev åbenbaret for disciplene ved Kristi ord. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør og beredelsen til trængselstiden. Men til trods herfor kender tusinder af mennesker lige så lidt til disse betydningsfulde sandheder, som hvis de aldrig var blevet åbenbaret. Satan er på vagt for at udslette alle de indtryk, som ville gøre dem vise til frelse, og når trængselstiden kommer, er disse mennesker ikke beredte. KMKOS 317/1 Skønt Bibelen er fuld af advarsler mod falske lærere, er mange mennesker villige til på den måde at betro deres sjæle i gejstlighedens varetægt. Der findes i vore dage tusinder af bekendende kristne, som ikke kan give anden forklaring på, hvorfor de tror på visse læresætninger, end at det har de lært af deres religiøse ledere. De kender næppe Frelserens lære, men stoler trygt på præsternes ord. Men er præster ufejlbarlige? Hvorledes kan vi betro vore sjæle til deres ledelse, hvis vi ikke fra Guds ord ved, at de er lysbærere? Mangel på moralsk mod til at forlade verdens banede vej får mange til at gå i lærde mænds fodspor, og på grund af deres modvilje mod selv at anstille undersøgelser kommer de til at sidde uhjælpeligt fast i vildfarelsens lænker. De ser, at sandheden for vor tid er tydeligt åbenbaret i Bibelen, og de føler, at Helligåndens kraft ledsager dens forkyndelse, men alligevel lader de gejstlighedens modstandere drive dem bort fra lyset. Skønt de inderst inde føler sig overbevist, tør disse bedragede sjæle ikke tænke anderledes end deres præster, og deres personlige bedømmelse og deres evige interesser ofres af hensynet til andres vantro, hovmod og fordomme. KMKOS 319/1 Men Gud skal her på jorden have et folk, som betragter Bibelen og Bibelen alene som målestok for alle læresætninger og som grundlaget for alle reformer. Hverken lærde mænds meninger, videnskabelige slutninger, trosbekendelse eller bestemmelser fra gejstlige rådsforsamlinger, der er lige så talrige og uenige som de trossamfund, de repræsenterer, eller flertallets røst bør betragtes som bevis for eller imod en religiøs læresætning. Før vi anerkender nogen læresætning eller forskrift, bør vi forlange et "Så siger Herren" til støtte derfor. KMKOS 317/3 Forskellig slags tungetale.
Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: "Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål." Apg 2,4-11. Læg specielt mærke til det der står i vers 6, 8 og 11. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk
sammen, og
de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit
eget modersmål. Apg 2,6.
Tungetale er IKKE, et sprog som ingen
forstår.
Den tungetale, Paulus her i 1 Kor kapitel 12 og 14 taler om, og som er en gave fra Gud, Herren er, at når Gud ser, at det kan tjene hans sag, og ære Jesu navn, så lader han Helligånden overtage kontrollen af en af sine tjenere, og ligesom det skete ved pinsefesten, (Apg 2,4-11,) og så lader han dette menneske tale det sprog, som tilhørerne kan forstå. Der er mange eksempler på, at en evangelist, en præst, en misionær eller en anden af Guds tjenere er kommet til et land, hvor han er afhængig af en tolk der både kan det sprog han taler og det sprog der tales der i landet. I nogle tilfælde er der sket det, at tolken er blevet forhindret eller tolken ikke har været med og i sådanne situationer er det sket, at Helligånden har fyldt den pågældende missionær med Helligånden og givet ham evnen til, I DENNE SITUATION, at kunne tale de indfødtes sprog. Men dagen efter er han igen afhængig af sin tolk. Tungetale er IKKE et mystisk
uforståeligt sprog,
Herren er IKKE en forvirringens Gud.
Der er heller ikke blot den mindste antydning af at han, Herren eller Jesus på noget som helst tidspunkt, talte et sprog, som tilhørerne ikke kunne forstå, tvært imod. Evnen til at tolke tungetale.
Se mere om dette emne og mange, mange andre
meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med. Matt 26,58. Imens sad Peter udenfor i gården. Og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: "Du var også sammen med galilæeren Jesus." Men han nægtede det i alles påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du mener." Da han gik ud i portrummet, var der en anden af tjenestepigerne, som så ham og sagde til dem, som var der: "Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret." Atter nægtede han det og svor på det: "Jeg kender ikke det menneske!" Lidt efter kom de, som stod der, hen til Peter og sagde: "Jo, sandelig er du også en af dem; dit sprog røber dig." Da gav han sig til at bande og sværge: "Jeg kender ikke det menneske!" I det samme galede hanen. Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: "Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt. Matt 26,69-75. |