Åndelige gaver - evner - talenter. 

* Evnen til, at tale med visdom.
* Evnen til, at tale med kundskab.
* Tro
* Evnen til, at helbrede.
* Evnen til, at gøre mægtige gerninger.
* Profetisk tale.
* Evnen til, at bedømme ånderne.
* Evnen til, at tale i tunger.
* Evnen til, at tolke tungetale.
Disse åndelige gaver - evner er omtalt i 1 Kor 12,8-10.

Før vi ser nærmere på de enkelte nådegaver er der et par meget vigtige ting vi skal huske på. For det første kommer alle disse gaver, evner, der her er omtalt fra Gud, og bliver brugt i et fældes samarbejde til Guds ære.

For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. 1 Kor 12,12.

De der bruger deres evner for at forherlige sig selv, og til at tilrane sig magt og penge, er IKKE omtalt her.

Når man læser Bibelen kan man godt få den opfattelse, at talenter var penge - mønter.

Så købte han Samaria-bjerget af Shemer for to talenter sølv, og han byggede på bjerget og kaldte den by, han havde bygget, Samaria efter bjergets tidligere ejer Shemer. 1 Kong 16,24.
Na'aman svarede: "Tag dog to talenter!" og han nødte ham. Så lagde han to talenter sølv i to punge og gav dem sammen med to sæt festklæder til to af sine tjenere, der gik foran Gehazi og bar det.
2 Kong 5,23
Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Matt 18,24.

Men læser vi videre og undersøger sagen nærmere og slår op i forskellige ordbøger og i Bibelens ordforklaring, ja så kan man godt komme i tvivl, for her omtales talenter, som en bestemt mængde sølv, i enkelte tilfælde guld. Mængden var, på Det Gamle Testamentes tid ca 50 kg, i Det Ny Testamente ca 25 kg.

Vægten af det guld, som på et år blev indført til Salomo, var 666 talenter. 1 Kong 10,14.
Jeg vejede af og gav dem 650 talenter sølv og 100 sølvkar til to talenter samt 100 talenter guld,
Ezra 8,26.
Han byggede det Allerhelligste; det var tyve alen langt, svarende til templets bredde, og tyve alen bredt. Han overtrak det med fint guld til en vægt af seks hundrede talenter; 2 Krøn 3,8.

Et sted har talenter en dobbeltbetydning, nemlig i Jesu lignelse om de betroede talenter.

Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.
Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.
Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!
Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!
Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Matt 25,14-30.

Jesus bruger altid ting i sine lignelser, som tilhørerne i forvejen er godt kendt med og overfører dette til eksempler i åndelig betydning.
Talenter var noget alle tilhørerne kendte, alle vidste at talenter var noget af det mest værdifulde man havde - kunne få.
Jeg ved ikke, hvor mange af tilhørerne som forstod, at det Jesus ønskede at fortælle med denne lignelse var, at vi ALLE, det vil sige alle, uden nogen form for undtagelse har fået en eller flere evner - talenter, eller som Paulus kalder det i 1 Kor 12, gaver.

Vi har ikke alle fået lige mange evner, men alle, uden undtagelse har fået mindst en. Men uanset om vi har fået en eller ti så skal vi huske på, at vi er ansvarlig over for Gud, ikke over for mennesker eller jordiske myndigheder, men over for Gud, Himlens og jordens Skaber, for hvordan vi bruger de evner - gaver, han har giver os.

Der er meget stor forskel på de omgivelser vi lever under, og de muligheder vi har for at udvikle de evner vi har fået. Nogle bruger de evner de har fået til at forherlige sig selv, en høj stilling, magt og penge.
Andre bruger deres evner til at hjælpe andre, de sultne, de syge og andre som trænger til hjælp. Det er denne gruppe, som på dommens dag vil høre Jesu ord.

Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Matt 25,21.
Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. Matt 25,34.

Der er også dem der ligner ham der fik den ene talent, de ødsler deres evner bort.
Der er i dag mange, især unge mennesker, som har nogle meget gode evner, men, som ikke bruger dem.

I 1 Kor kapitel 12, 13 og 14 går Paulus mere i dybden med at fortælle, hvilke evner det er, at Gud har givet, hver enkelt af os.
Det er rigtig, at Jesus i Matt 25,35-36 i sin omtale af talenterne, specielt taler om den næstekærlighed der kendetegner Guds folk, hvor det grundlæggende er, at hjælpe de sultne, de tørstige, dem der ingen tøj har, de der er syge og de der trænger til besøg.
Her er der også tale om en dobbelt betydning, det er der for øvrigt næsten altid når Jesus fortæller en lignelse. Det som tilhørerne kendte, sult og nød, er i den åndelige betydning sult og trøst efter Guds ord, og en opfordring til os om, at give dette til de nødlidende.

Paulus nævner ni forskellige evner, gaver, som Gud har givet til forskellige mennesker, for at de, som en samlet helhed, i fællesskab kan hjælpe de åndelig sultne og tørstige, for at de kan fortælle alle dem de kommer i kontakt med om Guds rige, om Jesus der døde på korset for at frelse dem og om de hvide klæder, som venter alle dem der bekender sig til, at tro på Jesus og som bruger de evner, han har givet dem i hans tjeneste. Fortæl andre, hvad Jesus betyder for dig. Besøg de ensomme.
Tusindvis sidder dag efter dag alene, uden håb, uden nogen at tale med, uden Jesus. Besøg dem og fortæl dem om Jesus.

Paulus nævner ni meget væsentlige ting, som er nødvendig for, at en menighed kan fungere på den allerbedste måde.

Visdom - evnen til at fremholde Guds ords sandheder, på en sådan måde at andre, det vil sige tilhørerne kan forstå det der bliver sagt, er en af de ting mange prædikanter mangler.

Æbler af guld på billeder af sølv: ord talt på rette vis. Ordsp 25,11.
Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige. 1 Kor 2,13.
Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus. Kol 1,28.

De personer, som Gud har givet visdom, kan forsvare Guds ords sandheder over for de modstandere, de kommer ud for.
Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. Apg 6,9-10.

Her er det af en alt afgørende betydning, at vi husker på, at det er visdom fra Herren der er tale om.
og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. 2 Tim 3,15.

Denne form for visdom er den ægte vare. Verdens visdom er den uægte.
For denne verdens visdom er dårskab for Gud - der står jo skrevet: "Han fanger de vise i deres snedighed," 1 Kor 3,19.
De vise er blevet til skamme, de er grebet af rædsel og bliver fanget. De forkastede Herrens ord, hvad hjælper så deres visdom? Jer 8,9.


KUNDSKAB - er en anden af de evner - gaver Paulus omtalte.
Rent umiddelbar kan man godt mene, at visdom og kundskab er det samme, men når vi under Helligåndens ledelse studere dette emne, finder vi mange eksempler på, at både visdom og kundskab er nævnt i samme vers, på en måde, som klart fortæller, at der er tale om to forskellige ting.

Du skal få tider med tryghed, en rigdom af frelse, af visdom og kundskab, frygt for Herren bliver din skat. Es 33,6.
unge mænd uden legemsfejl, smukke, med indsigt i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at gøre tjeneste i kongens palads. Dem skulle han undervise i kaldæernes skrift og sprog.
Dan 1,4.
O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! Rom 11,33.

Jeg må dog erkende, at jeg ikke er helt sikker på, hvad forskellen på visdom og kundskab er, men jeg er af den opfattelse, at visdom er et kendskab og en forståelse af det der hørere Guds rige til, hvori mod kundskab er den viden der er nødvendig for at kunne leve et liv her på jorden i overensstemmelse med Guds ord.

Jeg vil dog gerne slå fast at begge dele er gaver, evner fra Gud.
Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 1 Kor 12,4-8.

Vi er ansvarlige for de gaver - evner Gud giver os og vi bør derfor bruge dem på en måde der er i overensstemmelse med Guds ord.


TRO.
Hvorfor er tro med her, som er af åndens gaver?
Jeg ved ikke, hvad du mener om dette, men da jeg så at tro, var en af åndens gaver, undrede jeg mig meget over det. Men efter at jeg har bedt Helligånden om, at lede mine tanker i de rigtige baner og om at fjerne alle mine egne tanker og teorier om dette, føler jeg, at tro, måske er en af de alder vigtigste gaver vi kan få. Der er i dag utallige ting, som enten på den ene eller på den anden måde leder vore tanker bort fra Guds ord og Jesus Kristus. Ja, jeg tror, at vi alle en gang imellem er lige så store tvivlere som Thomas var.

De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke." Joh 20,25.

Eller som Peter. Når jeg læser om Peters fornægtelse Matt 26,58 og 69-75; kommer jeg til den slutning, at årsagen til Peters fornægtelse var manglende tro.

Har du nogle gange råbt, som den syge drengs fader: "Jeg tror, hjælp min vantro!" (Mark 9,24)

Jeg har ofte gjort det, og jeg har ofte stillet mig selv dette spørgsmål: "Hvordan får jeg mere tro?"
Min erfaring er, at studie af Guds ord, specielt om alt det Jesus har gjort for mig er en af de ting, som giver mere tro.
Vandreture i naturen, i skoven, ved stranden og om aftenen at se op på de utallige stjerner. Alle disse steder, kan jeg kan se Guds fantastiske skaberværk, og min vantro forsvinder og troen på Gud vokser.

Jeg har også ofte fundet, at det styrker min tro, at læse kapitel 11 i Hebræerne.
Men mest af alt, styrker det min tro, når jeg tænker på alle de mange, mange menneskelig set håbløse situationer jeg har været i, og hvor Gud på en helt uforklarlig måde har ordnet tingene.
Jo, jeg forstår godt, hvorfor tro er med, her hvor Pauluses nævner nogle af åndens gaver.


Helbredelse.
I alle de mange år, jeg har arbejdet, som evangelist, er der ingen af Guds nådegaver, hvor jeg har været vidne til så mange og så store misforståelser som med helbredelsens nådegave.
Lad mig sige det rent ud,
jeg tror på, at Gud kan helbrede et sygt menneske.
Jeg tror på, at Jesus helbredte mange, mange flere syge end dem vi læser om i Bibelen.
Jeg tror på, at Gud også i dag har givet nogle den gave - evne, at de ved Guds kraft, i Jesu navn kan helbrede.

Men, jeg tror IKKE på, at de helbredelser der sker i dag, i en lang række Kristne og ikke Kristne kirker, menigheder og grupper, sker, som følge af helbredelsens nådegaver.
Jeg tror IKKE på, at de tusindvis af helbredelser, som vises i tv og som sker ved ofte store specielt tilrettelagte helbredelses møder, sker, som følge af helbredelsens nådegave.
Langt den overvejende del af alle disse helbredelser sker, efter min bedste overbevisning IKKE ved hjælp af Guds ord, eller ved Guds kraft eller på grund af Jesu navn.
Jeg er helt klar over, at en meget stor procentdel af alle disse helbredelser sker under foregivende af, at det er Gud, som helbreder og at det sker i Jesu navn.
Jeg vil ikke, et eneste øjeblik forsøge, at bortforklare, at der virkelig ER sket en tilsyneladende helbredelse.
MEN Gud er ikke den eneste som kan helbrede, det kan de onde ånder og Satan også.

Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Matt 7,22.

Her har vi Jesu egne ord for, at der er mange, som mener, at de har helbredt i Jesu navn og ved Guds kraft, men læg mærke til hvad det er Jesus siger til dem.

Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Matt 7,23.

Helbredelse er i dag 1999 en af de ting, som leder flest mennesker bort fra den sande tro, det sande evangelium.

Nu vil det være meget naturligt, at spørge, hvordan jeg så kategorisk, som jeg gør, kan sige, at langt de fleste af de helbredelser, som foregår i dag ikke sker på grund af Guds medvirken, men på grund af Satan, de onde ånder eller menneskers snedige tricks.

Jeg ved ikke om du bemærkede den sidste sætning i Jesu ord til den meget stor gruppe, som i Matt 7,22 siger, at de har uddrevet dæmoner og gjort mange mægtige gerninger i Jesu navn.
Læs igen Jesu svar i vers 23 og læg specielt mærke til den sidste sætning.

Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Matt 7,23.

Hvorfor er det, at Jesus IKKE anerkender disse menneskers tilbedelser?

Fordi de begår lovbrud!
Sagt med andre ord, de overholder ikke Guds lov.

Hvilken lov er det de bryder?
Først og fremmest de 10 Bud!
Prøv engang at læse Es 24,1-4

Herren hærger jorden og lægger den øde, han får jordskorpen til at sprække og spreder beboerne. Det skal gå præsten som folket, herren som trællen, fruen som trælkvinden, køberen som sælgeren, långiveren som låntageren, ågerkarlen som skyldneren. Jorden lægges fuldstændig øde, den udplyndres helt. Herren har talt dette ord. Jorden sørger og visner, verden sygner hen og visner, himlen og jorden sygner hen. Es 24,1-4.

Her i de første fire vers kan du læse om, hvordan situationen er i dag.

Hvorfor er tilstanden sådan?
Vi kan læse Guds svar i de næste to vers.

Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt. Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage. Es 24,5-6.

Årsagen er den samme, som Jesus påpegede i Matt 7,23.
Jordens beboere overholder ikke Guds lov.

Helbredelser fra Gud, helbredelser der sker som følge af den helbredelsens nådegave, Paulus omtaler i
1 Kor 12,9 bliver ALTID udført af en person, som efterlever ALLE 10 bud og i øvrigt lever sit liv i overensstemmelse med Guds ord.


Mægtige gerninger.
Vi får ikke noget præcist svar på, hvad mægtige gerninger er. Men det har vel heller ikke den store betydning om vi ved det eller ikke.
Det væsentlige er, at det er noget, som sker ved Guds kraft og som er med til at lede mange af dem der tvivler, til troen på Jesus og som styrker os der tror, i troen.

I Apg 6,8 siges der om Stefanus, at han gjorde store undere og tegn.

Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Apg 6,8.

Men der står ikke noget om hvilke tegn og gerninger det var.
I Apg 5,12 kan vi læse, at der skete mange tegn og undere ved apostlenes hænder.

Ved at læse de efterfølgende vers kan man godt få den opfattelse, at der er tale om helbredelser.

Der er meget, som kunne tyde på, at der her, lige som med visdom og kundskab også er tale om næsten det samme, helbredelser og mægtige gerninger.

Som jeg allerede har nævnt, er det der er tale om her i 1 Kor 12. Visdom og kundskab, helbredelser og mægtige gerninger alt sammen noget der sker ved Guds kraft og til Guds ære. Men, som jeg allerede har nævnt, er der også den modsatte side, den falske og verdslige visdom og kundskab, de helbredelser og undergerninger, som sker ved en anden magt end den der kommer fra Herren. Der er i Bibelen mange eksempler på, at Satan gennem sine ånder og menneskelige hjælpere leder mange vild, ved at få os til at tro på vildfarelser, menneskelige teorier og overleveringer.

Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, 2 Pet 3,17.
Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. Kol 2,8.
Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve.
Matt 7,15.
Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. 2 Thess 2,9-10.

Falske profeter, falske lærere, falske helbredere og personer der udgiver sig for at være kristne, men ikke er det findes over alt også i min og din menighed. Disse personer har meget gode arbejdsforhold fordi der næsten ingen er, som ud fra Bibelen undersøger om det nu er fra Gud eller ikke.
Jeg vil meget opfordre dig til at læse de to artikler vi har liggende under opbyggelige kristne emner.

Falske profeter          Helbredelse


Profetisk tale.
Hvad betyder det, at kunne tale profetisk?
Efter at jeg nøje har studeret dette emne, er jeg kommet til den slutning, at det betyder, at kunne forstå og at kunne forklare de forskellige profetier der er i omtalt Bibelen.

Som du sikkert ved er der mange, mange forskellige profetier i Bibelen, men profetierne om Jesu fødsel, død og opstandelse er nok dem vi først og fremmest bør studere. Derefter tror jeg, at de profetier som specielt gælder den tid vi i dag lever i og den tid der er foran os er meget vigtige at kende.
På bibel-skolens hjemmesider kan du se nogle af de sider vi allerede har lavet om disse profetier.

Profetier       Åbenbaringens bog


Evnen til at kunne bedømme ånderne.
Denne evne er måske den vigtigste af dem alle. Med alle de forskellige falske lærdomme, teorier, og helbredelser der er i dag er det en uhyre vanskelig ting at kunne gennemskue de forskellige meget snedige bedrag.

"Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde." Es 8,20. Guds folk har fået anvist den hellige skrift som deres værn mod falske læreres indflydelse og mørkets ånders bedrageriske magt. Som benytter ethvert tænkeligt middel til at forhindre menneskene i at få kendskab til Bibelen, for dens utvetydige udtalelser åbenbarer hans, bedragerier. Hver gang der sker en vækkelse inden for Guds værk, bliver Satan endnu mere foretagsom, og nu bruger han al sin kraft i den sidste kamp mod Kristus og hans tilhængere, Vi skal snart se hans sidste store bedrag. Antikrist skal åbenlyst gøre sine forunderlige gerninger. Efterligningen skal have så stor lighed med sandheden, at det kun vil være muligt at skelne mellem løgn og sandhed ved hjælp af den hellige skrift. Enhver udtalelse og alle mirakler må prøves ud fra Bibelens vidnesbyrd.

Før sin korsfæstelse forklarede Frelseren sine disciple, at han skulle dø og atter opstå fra graven, og engle var til stede for at indprente hans ord på deres sind og hjerter. Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg, og de kunne ikke udholde tanken om, at han, i hvem deres forhåbninger var samlet, skulle lide en vanærende død. De glemte de ord, som de trængte til at huske, og da prøvelsens time kom, var de ikke beredte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, at de ikke var blevet advaret. I profetierne åbenbares fremtiden også for os lige så tydeligt, som den blev åbenbaret for disciplene ved Kristi ord. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør og beredelsen til trængselstiden. Men til trods herfor kender tusinder af mennesker lige så lidt til disse betydningsfulde sandheder, som hvis de aldrig var blevet åbenbaret. Satan er på vagt for at udslette alle de indtryk, som ville gøre dem vise til frelse, og når trængselstiden kommer, er disse mennesker ikke beredte. KMKOS 317/1

Skønt Bibelen er fuld af advarsler mod falske lærere, er mange mennesker villige til på den måde at betro deres sjæle i gejstlighedens varetægt. Der findes i vore dage tusinder af bekendende kristne, som ikke kan give anden forklaring på, hvorfor de tror på visse læresætninger, end at det har de lært af deres religiøse ledere. De kender næppe Frelserens lære, men stoler trygt på præsternes ord. Men er præster ufejlbarlige? Hvorledes kan vi betro vore sjæle til deres ledelse, hvis vi ikke fra Guds ord ved, at de er lysbærere? Mangel på moralsk mod til at forlade verdens banede vej får mange til at gå i lærde mænds fodspor, og på grund af deres modvilje mod selv at anstille undersøgelser kommer de til at sidde uhjælpeligt fast i vildfarelsens lænker. De ser, at sandheden for vor tid er tydeligt åbenbaret i Bibelen, og de føler, at Helligåndens kraft ledsager dens forkyndelse, men alligevel lader de gejstlighedens modstandere drive dem bort fra lyset. Skønt de inderst inde føler sig overbevist, tør disse bedragede sjæle ikke tænke anderledes end deres præster, og deres personlige bedømmelse og deres evige interesser ofres af hensynet til andres vantro, hovmod og fordomme. KMKOS 319/1

Men Gud skal her på jorden have et folk, som betragter Bibelen og Bibelen alene som målestok for alle læresætninger og som grundlaget for alle reformer. Hverken lærde mænds meninger, videnskabelige slutninger, trosbekendelse eller bestemmelser fra gejstlige rådsforsamlinger, der er lige så talrige og uenige som de trossamfund, de repræsenterer, eller flertallets røst bør betragtes som bevis for eller imod en religiøs læresætning. Før vi anerkender nogen læresætning eller forskrift, bør vi forlange et "Så siger Herren" til støtte derfor. KMKOS 317/3


Forskellig slags tungetale.
Ligesom helbredelser er tungetale en af de emner utrolig mange har en forkert forståelse af.

Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: "Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål." Apg 2,4-11.

Læg specielt mærke til det der står i vers 6, 8 og 11.

Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. Apg 2,6.
Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Apg 2,8.
jøder og proselytter, kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål." Apg 2,11.

Tungetale er IKKE, et sprog som ingen forstår.
Jo, når det er Satan og de onde ånder der står bag, så er tungetale et for Gudfrygtige Kristne, mennesker et komplet uforståeligt sprog.
Millioner af mennesker, som tilhørere et kristne trossamfund har den opfattelse, at tungetale er et sprog, som kun de specielt indviede og udvalgte kan forstå, men dette er et bedrag!

Den tungetale, Paulus her i 1 Kor kapitel 12 og 14 taler om, og som er en gave fra Gud, Herren er, at når Gud ser, at det kan tjene hans sag, og ære Jesu navn, så lader han Helligånden overtage kontrollen af en af sine tjenere, og ligesom det skete ved pinsefesten, (Apg 2,4-11,) og så lader han dette menneske tale det sprog, som tilhørerne kan forstå.

Der er mange eksempler på, at en evangelist, en præst, en misionær eller en anden af Guds tjenere er kommet til et land, hvor han er afhængig af en tolk der både kan det sprog han taler og det sprog der tales der i landet. I nogle tilfælde er der sket det, at tolken er blevet forhindret eller tolken ikke har været med og i sådanne situationer er det sket, at Helligånden har fyldt den pågældende missionær med Helligånden og givet ham evnen til, I DENNE SITUATION, at kunne tale de indfødtes sprog. Men dagen efter er han igen afhængig af sin tolk.

Tungetale er IKKE et mystisk uforståeligt sprog, Herren er IKKE en forvirringens Gud.
Der er ingen steder i Bibelen blot den mindste antydning af, at Gud skaber forvirring blandt dem der oprigtig tror på ham, eller taler til den på en uforståelig måde.

Der er heller ikke blot den mindste antydning af at han, Herren eller Jesus på noget som helst tidspunkt, talte et sprog, som tilhørerne ikke kunne forstå, tvært imod.


Evnen til at tolke tungetale.
Evnen til at kunne oversætte fra et sprog til et andet, f.eks. fra tysk eller Engelsk til Dansk eller modsat.
Der er heller ikke noget som helst mystisk eller overnaturligt i dette, at kunne tolke tungetale.


Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
  www.bibel-skolen.com
 
 





























Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med. Matt 26,58.
Imens sad Peter udenfor i gården. Og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: "Du var også sammen med galilæeren Jesus." Men han nægtede det i alles påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du mener." Da han gik ud i portrummet, var der en anden af tjenestepigerne, som så ham og sagde til dem, som var der: "Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret." Atter nægtede han det og svor på det: "Jeg kender ikke det menneske!" Lidt efter kom de, som stod der, hen til Peter og sagde: "Jo, sandelig er du også en af dem; dit sprog røber dig." Da gav han sig til at bande og sværge: "Jeg kender ikke det menneske!" I det samme galede hanen. Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: "Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt. Matt 26,69-75.

 Tilbage til teksten