Set ud fra et menneskeligt synspunkt
OPFØRER GUDS FOLK, SIG OFTE TÅBELIG.

Vi synger ofte, at vi er sikre i Jesu arme.
Vi synger også, at ingen er så tryk, - i sikkerhed for fare, som Guds børn.

Glæder det altid?
Er der visse betingelse, - som skal være opfyldt for, at det gælder?

Bibelen er fyldt med løfter.
Løfter til Guds folk.
Dem er vi MEGET GLADE FOR,
Vi glemmer blot, at der sammen med løfterne, er betingelser. Betingelser, som SKAL opfyldes for, at Gud vil opfylde sine løfter.

Vi er KUN sikre i Jesu arme, når vi følger de anvisninger han har givet i sit ord.
Vi er først trykke for fare, når vi overlader ALT, - i Guds hånd.

Ordsp 14,12
En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med, at føre til døden.

Vi er alt for ofte kloge i egne tanker.
Ja, ret så ofte mener vi endog, at vi er klogere end Gud.
Vi siger det selvfølgelig ikke højt.

MEN
Matt 7,20
I kan altså kende dem på deres frugter.

Vore gerninger, vore frugter råber det ud til alle der ønsker, at høre det, at vi ofte følger den vej, vi synes er den bedste.
Selv om Gud har vist os noget andet.

1 Mos 22,1-2
61;Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: "Abraham!" og da Abraham svarede ja, sagde han: "Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om."

Jeg må have hørt forkert.
Jeg må have misforstået noget.
Det må være symbolsk.
Det gælder ikke for mig og slet ikke for min tid.
Gud har jo selv sagt, "du må ikke slå ihjel"
MEN, Abraham fulgte det Herren havde sagt.
Ville jeg have gjort det samme?

Hvad med dig?

Det skete nogle gange på DGT, at Herren befalede Israelitterne, at gå i krig.

I 5 Mosebog kap 20 kan vi læse om en af disse
Den, der har bygget et nyt hus, men ikke har fået det indviet, skal vende hjem." For hvis han faldt i krigen, ville det blive en anden, der indviede hans hus.
v6 "Og den, der har plantet en vingård, men ikke har taget den i brug, skal vende hjem." For hvis han faldt i krigen, ville det blive en anden, der tog den i brug.
v7 "Og den, der har forlovet sig med en kvinde, men endnu ikke giftet sig med hende, skal vende hjem." For hvis han faldt i krigen, ville det blive en anden, der giftede sig med hende.
v8 Og endelig skal skriverne sige til mandskabet: "Den, der er bange og modløs, skal vende hjem." For hans brødre må ikke miste modet som han selv.

Her giver Gud folket ALLE, MULIGE, MULIGHEDER for at sige fra.
Det kan godt undre at der var nogen tilbage.
Hvor mange tror du, at der ville være tilbage, hvis missionsformanden eller præsten gav en sådan liste af muligheder for at sige fra når der er høstindsamling eller uddeling af bibel-brevskole-indbydelser?
Men Guds måde at gøre tingene på er ikke den samme, som den måde vi mennesker ønsker.
Vi mener ofte, at den måde Herren giver os er tåbelig og ubrugelig.

Der har gennem tiden været mange, mange møder, enten menighedsmøder, bestyrelsesmøder i menigheden, konferensen, unionen eller i de forskellige afdelinger, hvor man inderligt har bed om Guds Ånds tilstedeværelse, med råd og vejledning om, hvordan man skal gøre forskellige ting.
Helligånden var tilstede og gav den nødvendige råd og vejledning, -
Men kloge mennesker ønskede at gøre tingene på en anden måde.

I Dommers bog kap. 7, kan vi læse om, hvordan Herren sorterede den største del af Gidions hær væk, før han skulle i krig.
Menneskelig set var det tåbeligt for Gidion, at gå i krig med så få mand.

I 2 Mosebog kap 14, kan vi læse om, hvordan Herren befalede Moses, at føre Israelitterne ud på en halvø, da de flygtede for Egypterne.
Selv for personer der ikke, som Moses, havde en høj uddannelse og var oplært i hvordan man førere krig, var det Tåbeligt - helt forrykt.
Jeg kunne nævne mange, mange andre steder i Bibelen, hvor der er tale om, at Guds folk, menneskelig set opfører sig TÅBELIGT.
Da de skulle indtage den meget stærkt befæstede by Jeriko.

Josuas bog kap 6
Hvordan gik det, så med Guds folk når de fulgte de "tåbelige" anvisninger Herren gav dem?
Hvordan gik det, når de valgte, at følge den måde at gøre tingene på, som de nu selv syntes var bedst?
Hvorfor har vi så mange små menigheder her i landet?
Er der en mulighed for, at det er fordi vi ikke følger de anvisninger Herren har givet?
Hver gang det gik dårligt for Israelitterne, var det fordi de afveg fra den vej Herren havde vist dem.

Det var ALDRIG på grund af dårlige tider.
Når der var dårlige tider, var det fordi de havde fulgt den vej de selv syntes var bedst.

Det var ALDRIG fordi der ikke var interesse for at høre Guds ord.
Når der ikke var interesse for Guds ord, var det fordi de ikke forkyndte det budskab, Herren havde givet dem.
De anvisninger Gud gav var jo så tåbelige, at et hvert barn kunne sige sig selv at det ikke skulle gøres på den måde Herren havde sagt.
Vi har fået en forstand, vi har fået evner til at tænke og dem skal vi også bruge.

MEN IKKE TIL AT FINDE UD AF HVAD VI SKAL,
Vi skal heller ikke bruge vor menneskelige forstand til, at afgøre om det Herren nu har befalet os at gøre er fornuftig eller ikke.

Men vi skal bruge vor forstand og evner til at udføre de ting Herren har sagt i sit ord, Bibelen, gennem EGW og i sin personlige tale til hver enkelt af os.
Israelitterne, det jødiske folk, var af Gud kaldet til at forkynde budskabet om Jesu første komme, -
de forkyndte ikke de budskaber Herren havde givet dem.

Derfor blev denne opgave lagt over på andre.
De oprigtige, Guds folk, har eneret på, at give det sidste advarselsbudskab - til verdens befolkning, -
der er INTET ANDET TROSSAMFUND I VERDEN der KAN forkynde det budskab Herren har givet, til dem, men forkynder vi det?

Nogle mener ja, det er i hvert fald det de siger, når de bliver spurgt.
Men når, man er på tomandshånd, når man presser præsterne og ledelsen inden for unionen og menighedens medlemmer, så erkender de at vi IKKE forkynder det budskab, vi har eneret på.
Vi forkynder ikke, det budskab Herren har givet at forkynde.

Begrundelsen er.
At der ikke er nogen som vil høre det.
At der ikke er interesse for religiøse møder.
At vi må følge med tiden.
Og mange andre lignende undskyldninger.
MEN, jeg kan ud fra det arbejde Esther og jeg udfører, sige at

INGEN AF DISSE UNDSKYLDNINGER PASSER.

Jeg kan ud fra det arbejde vi udfører og ud fra den tilslutning der var, til de møder vi har holdt på Folkehjemmet i Aabenraa, sige,
AT DER ER EN MEGET, MEGET STOR INTERESSE for religiøse emner og for de profetier der gælder for vor tid.

Den jødiske menighed, forkyndte IKKE det budskab Herren havde givet dem, at forkynde.
Derfor blev det givet til andre.
De oprigtige, Guds folk, har fået til opgave, at give verden det sidste advarselsbudskab.
Nogle siger, at vi forkynder det.
Andre siger, at vi ikke tør, af frygt for at blive kaldt et tåbeligt folk.
Det jeg gerne vil, at du skal tænke MEGET ALVORLIGT OVER er den kendsgerning,
at der ikke hverken i Bibelen eller hos EGW er blot en eneste, henvisning til, at det sidste advarselsbudskab, det budskab, Herren har givet de oprigtige, at forkynde, at dette budskab bliver forkyndt af menigheden.

Men ikke en eneste gang, i forbindelse med forkyndelsen af dette budskab siges der, at det er de der burde gøre det, der forkynder det.
Denne opgave bliver overladt til et folk, som følger de ofte tåbelige anvisninger, som Herren har givet og stadig giver.
De der helt har overgivet sig til Herren og følger Helligåndens vejledning, således, som den er gengivet i Biblen.

2 Pet 3,17-18
61;Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.61;


Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com