Ikke alene

    "I alle vore prøvelser har vi en aldrig svigtende hjælper. Han overlader os ikke til ene at kæmpe mod fristelserne, til at stride mod det onde for så til sidst at knuses under byrder og sorger. Skønt han nu er skjult for os dødelige, kan vi med troens øre høre hans stemme sige: Frygt ikke, jeg er med dig. … Jeg har tålt dine sorger, oplevet dine kampe, mødt dine fristelser. jeg kender dine tårer, jeg har selv grædt. jeg kender de sorger, der er for dybe til at kunne hviskes i noget menneskes øre. Tro ikke, at du er forladt og svigtet. Selv om din smerte ikke møder genklang hos nogen sjæl på jorden, så se hen til mig, og du skal leve. 'Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer.' Es. 54,10." 
    "Han, som stod ved den sørgende moders side ved Nains port, lægger mærke til enhver, som står sørgende ved en båre. Han føler medlidenhed med vor sorg. Hans hjerte, som elskede og følte medynk, er et hjerte, hvis kærlighed ikke forandrer sig." 
    Vejen gennem "dødsskyggens dal" er ensom. Men Jesus følte den samme forfærdelige forladthed, da dødens kolde hånd rakte ud efter hans dyrebare liv. Han råbte: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? " Matt. 27,46.

Hvilken fortvivlet kamp! Jesus var dog ikke alene, han var heller ikke forladt. I denne altafgørende time var hele Himmelen tavs og stille. Tusinder af engle ønskede at trøste Guds lidende søn, men de blev holdt tilbage, indtil alle tiders mørkeste time var gået og planen om at forløse menneskeslægten fra evig død var fuldført. Vi kan være Gud taknemmelige for, at han vandt sejren over døden. Nu er han Herrers Herre og har dødens og gravens nøgler. Hans herlige budskab er: jeg er den første og den sidste og den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Dødsrigets nøgler." Åb. 1,18.

    Nogle kalder døden for porten til Himlen, men Gud kalder den en fjende, og det er hans hensigt at ødelægge den. ,Han vil besejre Satan og ødelægge synd og død ved tidens ende." 1 Kor. 15,26, Weymouths overs.

Det salige håb

    Hvis det ikke var lykkedes for Jesus at sejre over døden i den sidste mægtige kamp, ville alle mennesker være fortabt. Vi ville stå hjælpeløse og håbløse foran graven. Men vi kan takke Gud for, at vor Frelser gav sit liv, for at vi kan få liv efter døden. Denne sejr over døden var den mest vidunderlige af alle sejre. Den er blevet det håb, som forgylder hver sorgens sky. Den kan mildne hvert et hjertesår hos den kristne. Den lader solskinnet fra Guds trøst bringe lægedom til sørgende efterladte. Vore hjerter er fulde af taknemmelighed for denne gave fra vor medlidende og forstående Frelser.
    Fordi han vandt den sejr, har vi det herlige håb at få lov til at se Jesus vende tilbage til denne jord for at tage sine børn hjem til Himlen. Guds ord kalder dette håb om Herrens genkomst for et ,saligt håb". Det bringer glæde til hver kristens hjerte, for til trods for alle besværlighederne og prøvende omstændigheder i dette liv giver forventningen om Jesu komme styrke i hver prøvelse. Den kristne tror det løfte, som englene gav disciplene på himmelfartsdagen: "Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen." Apg. 1,11.

Bøn

    Det er vidunderligt, at vi i tro og tillid kan vende os til vor himmelske Fader og få trøst og hjælp i sorgens tid. Det er trist, at der er nogen, som ikke kender den medlidende Frelser. Hvor tung er ikke deres sorg! Men somme tider er sorg Guds eneste vej til den fortabtes ligegyldige hjerte og sind. Det er igennem tårer, at de lærer den trøst at kende, som findes i Kristi kærlighed, og således lærer de at bede.
    "Der vil blive givet svar på enhver alvorlig bøn. Svaret kommer måske ikke netop, som du ønsker, eller på den tid, du venter; men det vil komme på den måde og på den tid, som bedst svarer til din trang. De bønner, du opsender i ensomhed, når du er træt og prøvet, vil Gud besvare, ikke altid som du havde ventet, men altid til dit gode."
    Nogle bønner kan straks blive besvaret. Til andre siger Gud: "Vent!" Til atter andre må han sige: "Nej." Vi forstår måske ikke hans gådefulde ledelse nu, men i Himlen vil alt blive gjort klart for os. Når prøvelser derfor kommer, kan vi så ikke sige som den tålmodige Job: "Herren gav, og Herren tog, Herrens navn være lovet"? Job 1,21. Sådan en overgivelse behager vor himmelske Fader. "Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans hænder læger." Job 5,18.

Vor syndige, syge verden

Fra begyndelsen af var det Guds ønske, at alle beboere på jorden skulle leve i fuldkommen lykke. Han havde intet ønske om synd, som ville bringe sorg og død over menneskeheden. Hvor anderledes er dog verden i dag end hans oprindelige plan! Hospitalsstuer i alle verdens byer bærer tavse vidnesbyrd om den sygdom, som synden har forårsaget. Grusomme ulykker medfører unødig død for tusinder på vore gader og landeveje. Jordskælv, oversvømmelser og voldsomme storme ødelægger vor høst og dræber vore kære. Hvad kan årsagen være til så megen elendighed? I Rom 8,19. og 21-22 læser vi: "Thi skabningen venter i inderlig længsel. på, at Guds børn skal åbenbares." "Thi også skabningen selv skal engang fries fra den forkrænkelighed, hvorunder den træller, og nå til den frihed, som Guds børn skal have i herligheden. Vi ved jo, at hele skabningen tilsammen sukker og er i veer endnu i denne stund."

    For lige siden Satan førte synd ind i denne verden, har han forsøgt at ødelægge alt det gode på jorden og således tilintetgøre Skaberens plan med os. Gud lader i sin kærlighed nogle sorger ramme os, således at vi kan forstå syndens ødelæggelse og holde os borte fra den. Han vil have os til at tænke på højere og helligere ting. Det er Satans hensigt at såre og ødelægge, men Gud kan bruge denne modgang til at berede os for hans komme.

"Salige er de døde"

    "Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. ja, siger Anden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem." Åb. 14,13. Jesus tænkte uden tvivl på os, da han udtalte disse trøstende ord. Vore kære, som nu hviler, er fri for alle bekymringerne i denne verden. Ventetiden synes lang for os, som er tilbage, men for dem er den som en god nats søvn. De er borte, men deres indflydelse kan stadig være til velsignelse i vore liv, og når Jesus vender tilbage, kan vi evigt være sammen.
    En hengiven søn bragte sin mor en smuk hyldest ved dennes død: "Kære mor, du har levet et enestående liv. Du holdt ud i oprigtighed, i ærlighed, i kærlighed og upartiskhed. Du nåede meget i opdragelsen af vor familie. Du var altid en kilde til velsignelse og inspiration. Du var en bedende mor. Du stred en god strid i vidunderlig tro og udholdenhed under alle forhold." Denne kvinde levede et godt liv, og hendes godhed vil være til velsignelse for hendes familie i tiden fremover.
    Jesus udtalte en anden velsignelse over sine ventende børn, da han sagde: "Salig og hellig er den, som har del i den første opstandelse!" Åb. 20,6. Og salmisten udbrød: "Kostbar i Herrens øjne er hans frommes død." Sl. 116,15.

Hinsides graven

    Ved tro kan Guds børn se hinsides jordens nat. De ved, at graven kun er det sted, hvor deres kære sover, indtil Jesu stemme opvækker dem til liv. Og mens de venter, finder de trøst i Guds ords løfter. ,Der er endnu kun en liden stund, snart, snart, så kommer han, der skal komme, og han tøver ikke." Hebr. 10,37. Profeten Ezekiel siger: "Så siger den Herre Herren: Se, jeg åbner eders grave og fører eder ud af dem, mit folk." Ez. 37,12. Profeten Jeremias opmuntrede Guds folk med disse tillidsfulde ord: "Så siger Herren: Din røst skal du holde fra gråd, dine øjne fra tårer, thi der er løn for din møje, lyder det fra Herren; fra fjendeland vender de hjem." Jer. 31,16.
    Idet vi vender os til Det nye Testamente, ser vi Jesus, Livgiveren, græde ved Lazarus' grav, da han bød ham komme frem. Hvor er det trøstende for os at vide, at vi skal se vore kære igen!

Du har ikke sagt farvel, men kun godnat,

smil gennem tårer, lad gråden dæmpes ned,

din kære forlader dig kun for en stund

for i en salig søvn at finde fred;

og når natten er omme og den korte tid forbi,

skal din kære, ved morgengry opvakt,

juble ved genforeningen med dig,

du, som fortrøstningsfuldt blot sagde godnat.

          Hall Bro thers

    Hinsides denne søvnens nat er der en vidunderlig morgen. Hvor vore hjerter fryder sig over at vide, at Jesus brød den evige døds lænker! Han er stærkere end døden, for han siger: "Thi jeg lever, og I skal leve." job spørger: Når et menneske dør, skal han leve igen? " Derpå besvarer han spørgsmålet. "Hele den fastsatte tid vil jeg vente, indtil min afløsning kommer. Du skal kalde, og jeg vil svare dig." Job. 14,14-15 (eng. overs.).
    Til Faderens fastsatte tid vil Jesus komme til jorden. Alles øjne skal se ham. Åb. 1,7. Når han kalder sine sovende børn frem, vil de med glæde svare ham, når de vågner op til evigt liv.

"Og da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen, og da skal alle folkestammer på jorden jamre sig, og de skal se 'Menneskesønnen komme på himmelens skyer' med kraft og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal sande hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlens yderste grænser." Matt. 24,30-31.

    Apostlen Paulus beskriver denne herlige begivenhed med følgende ord: "Vi vil ikke, brødre! at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb. Thi så sandt vi tror, at Jesus er død og opstanden, skal også Gud ved Jesus føre de hensovede frem sammen med ham. Dette siger vi jer nemlig med et ord af Herren, at vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal ingenlunde gå forud for de hensovede. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord!" 1 Thess. 4,1318.
    "Se, jeg siger jer en hemmelighed: vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles. Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed. Men når dette forkrænkelige har iført sig uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig udødelighed, da skal det ord opfyldes, som står skrevet: 'Døden er opslugt og sejren vundet.' 'Død, hvor er din sejr? død, hvor er din brod?'" 1 Kor. 15,51 og 55.
    De kristne sørger ikke som dem, der ikke har noget håb; for de har håbet om en vidunderlig opstandelse.

Det vil snart lyde "god morgen"

    Tusinder af denne verdens grave, som har været forseglet igennem århundreder, vil blive åbnede på den skønne morgen. De helliges grave, som længe har været glemt, vil åbne deres porte. Der vil ingen grave være for ukendte soldater. Alle de, hvis forsvinden har været et mysterium gennem mange år, vil blive fundet. Gud vil ikke glemme nogen. Han har sat et mærke på enhver grav. Vandet i havene vil ikke skjule dem, som er gået til bunds i deres dybder. Johannes så dette i et syn, da han fik lov til at skue afslutningen på denne verdens historie, og han beskriver det med disse ord: "Så skal havet give sine døde tilbage, døden og Dødsriget gav deres døde tilbage, og hvert menneske blev dømt efter sine gerninger." Åb. 20,13 (Weymouth).

Indtil opstandelsens morgen

Vi skal slumre, men ej evig;

livets morgenrøde skøn

vi skal se og aldrig skilles,

opstå herlig med Guds Søn.

Ja, fra havets dybe sale

og fra jordens sletter skal

opstå en utallig skare,

stige frem af bjerg og dal.

Forfatter ukendt

    Gud har sørget for, at der er vidunderlige løfter til hans ventende børn. Når vi tænker på de undere, han har planlagt, synes andre ting ingen betydning at have. Hvis vi lader vore tanker dvæle ved Jesus og hans kærlighed, vil han løfte vore sjæle op over disse sorger og ind i et fredens og håbets rige.

Gud er kærlig og retfærdig

    Du spekulerer måske på: "Hvad med mine kære? jeg er ikke sikker på, at de var beredt til at dø." Kære ven, ethvert navn, som kommer frem for vor himmelske Fader, vil blive behandlet retfærdigt, for han er kærlig og barmhjertig. Røveren på korset bad i de allersidste øjeblikke: Jesus! kom mig i hu, når du kommer i dit rige!" Enhver oprigtig sjæl vil i Guds kærlige hjerte kunne finde rigelig tilgivelse. Han vil ikke støde nogen bort. Hvis dine kære troede, kan Gud gøre resten. "Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham." Joh. 3,16-17.
    Hvilken trøst har ikke denne salme:

O, hvor dyb er Herrens nåde,

lig det store, vide hav!

O, hvor milde er hans love!

Frihed sand i dem han gav.

Gud hver synder sig antager,

skænker dyder til hver from;

det er nåde hos vor Frelser,

i hans blod er lægedom.

Intet sted er Jordens sorger

kendt og følt som hos vor Gud!

Ingen dømmer dem, der fejler,

med en dom som Himlens bud!

Thi gudskærlighedens fylde

vor forstand ej måle kan!

Fra hans hjertes dyb den strømmer

mægtig, underfuld og sand!

Frederick W. Faber

    En lille knøs, som var blevet træt af sit lange hospitalsophold, blev ved med at spørge sin fader: "Hvorfor skal jeg blive her? jeg er træt, jeg vil så gerne hjem."

Hver gang svarede faderen beroligende: "Jeg vil komme og hente dig en dag inden længe, min søn." Den længe ventede aften var stormfuld, og det var næsten umuligt for faderen at nå frem til hospitalet, men han følte, at han ikke kunne skuffe sin ensomme, lille dreng.

    Da han nåede hospitalet, ventede sønnen ivrigt på ham. Barnet så op og råbte af glæde og lettelse: "Oh, far, det har været forfærdelig stormfuldt og mørkt, og tordenen rullede, og jeg var bange, men jeg vidste, at du ville komme."
    Faderen tog ham blidt i sine arme, kyssede ham og sagde: "Uvejret er nu ovre, og jeg er kommet for at hente dig hjem."
    I århundreder har Guds børn i tro set fremad gennem deres mørke nætter. De har til tider også været bange, men de var sikre på, at deres himmelske Fader ville komme og hente dem hjem; thi han havde lovet: "jeres hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud, og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; thi jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal også I være." Joh. 14,13.
    De blinkende stjerner fra Guds løfter fortæller os, at vi er næsten hjemme. Daggry er ved at bryde frem. Da vil vi høre Jesus sige: "Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt." Og vi vil blive lykkeligt genforenet med vore kære og skal aldrig skilles mere.
    "Og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet." Åb. 21,4.
    Må Gud give dig sin fred i din sorg og føre dig nærmere ham. Må hans ord trøste dig i mørke og bevare dig fri for frygt.
    "Bi på Herren, fat mod, dit hjerte være stærkt, ja bi på Herren! " Sl. 27,14.

Jeg frydes skal

Jeg frydes skal, når hver en hellig samles

fra alle steder på den vide jord

og mødes i det himmelske triumftog

og drager hjem til Gud med jubelkor.

Jeg frydes skal, når striden er til ende

og syndens drama er udspillet her;

når hver en sorg er slukt, hver tåre fældet,

hver prøve endt, og sejren vundet der.

Jeg frydes skal, når alle folk på jorden

har hørt Guds evangelium om fred;

når rig og fattig, samlede i Riget,

behandles ens i Jesu kærlighed.

Jeg frydes skal, når Gud hin skønne morgen

de døde vil fra graven kalde frem;

da alle frelste vågner op af støvet

og skuer ham, hvis blod genløste dem.

O skønne dag! Med dem, som sejer vinder,

jeg palmen svinger under jubelsang;

med sorgens lange nat vi afsked tager

og fryder os i evigheden lang.

      Willard A. Dessain

Vær du mig nær

Vær du mig nær! Nu aftnen sænker sig,

snart mørket råder, vær du nær hos mig!

Når andres hjælp og trøst er intet værd,

du, hjælpeløses hjælp, vær du mig nær!

Snart rinder ud mit jordlivs dag så kort,

al verdens glans og glæde visner bort,

alt står for fald, og alt forandres her;

du, som omskiftes ej, vær du mig nær!

Ej blot et blik, ej blot et flygtigt ord

beder jeg om, men som du var på jord:

venlig, tålmodig, god og hjertenskær –

kom, Herre, bliv hos mig, vær du mig nær!

Jeg trænger til dig hver en livets dag,

din nåde kun kan sløve fjendens slag.

Hvem er som du i regn og solskinsvejr

min stav og støtte! o, vær du mig nær!

Med dig ved siden har jeg ingen frygt.

Trods sorg og sygdom er mit hjerte trygt.

Hvor er nu dødens brod, o Herre kær,

og hvor er Helveds sejr, når du er nær?

          Henry F. Lyte

Salme 23

    Herren er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig, han kvæger min sjæl, han fører mig ad rette veje for sit navns skyld. Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst. I mine fjenders påsyn dækker du bord for mig, du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over. Kun godhed og miskundhed følger mig alle mine dage, og i Herrens hus skal jeg bo gennem lange tider.
    "Enhver, som opnår endelig sejr, vil i sit kristelige liv møde omstændigheder, der medfører svære vanskeligheder og prøver; men hans kendskab til de hellige skrifter vil sætte ham i stand til at erindre Guds opmuntrende forjættelser, der vil trøste hans hjerte og styrke hans tro på den Mægtiges kraft. Han læser: 'Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge;' 'for at jeres prøvede tro som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set ham; på ham tror I uden nu at se ham, og over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde.' Troens prøvelse er mere kostelig end guld."