Forskellen på de to former for tvang er:
# Den VIRKELIGE form for tvang KAN gennemføres ved hjælp af magt.
# Når der er tale om den VIRKELIGE form for tvang, har du ikke noget valg.
# Den VIRKELIGE form for tvang er ikke nær så udbredt, som den UNDSKYLDENDE form for tvang.
# Den UNDSKYLDENDE form for tvang, møder alle, hver eneste dag.

For at illustrer dette vil jeg give et eksempel:
* Satan kan med fysisk magt, tvinge Guds folk til at knæle ned for en afgud. Dette er den ene form for tvang. Denne form for tvang vil jeg i det følgende kalde DEN VIRKELIGE FORM FOR TVANG.
** Men UANSET, hvor mange pinsler, trusler, uanset hvor meget eller hvor frygtelig Satan mishandler Guds folk kan han ikke tvinge dem til at forbande Gud og tilbede denne afgud. Denne form for tvang, er IKKE en virkelig tvang, men en frygt for KONSEKVENSERNE, (pinsler, økonomisk ruin, død, lemlæstelse eller andre lignende ting) der får folk til at give efter. Denne form for tvang er langt den mest almindelige og bliver ofte brugt, som undskyldning for ikke at have gjort det man burde. Derfor vil jeg i det efterfølgende kalde denne form for tvang DEN UNDSKYLDENDE FORM FOR TVANG.

Hvad siger Guds ord om dette?
I Bibelen er den virkelige form for tvang kun brugt et eneste sted og det er i 1 Peter 5,2
Denne form for tvang, den virkelige tvang er IKKE brugt et eneste sted, hvor der er tale om tilbedelse af dyret, tilbedelse af Satan eller af noget som helst andet.
Den virkelige form for tvang er heller ikke brugt en eneste gang i forbindelse med dyrets mærke og søndagsloven.

Satan KAN IKKE, Satan FÅR IKKE LOV TIL at give et eneste af Guds folk dyrets mærke. Om så Satan samlede hele universets hær af onde ånder og alle jordens magter af alle slags, så kan Satan IKKE give en eneste af Guds folk dyrets mærke, fordi han ikke er herre over DEN VIRKELIGE FORM FOR TVANG.
Alle dem og det er millioner ja endog milliarder af såkaldte kristne der vil tage dyrets mærke. Gør det IKKE fordi de er tvunget til det, MEN af bekvemmeligshensyn.
De der i dag undskylder deres handlinger med at de var tvunget til det, vil ikke have svært ved også at finde en undskyldning af samme art, for at forkaste Himlens og Jordens Skaber og tage dyrets mærke. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at langt de fleste vil bruge timelige, økonomiske årsager, som undskyldning for at de var "tvunget" til at tage dyrets mærke.

Daniels tre venner fik at vide, at hvis de ikke knæle ned og tilbad Nebukadanesers billedstøtte så ville de blive kastet i den gloende ovn.  Som det fremgår af teksten i Daniels bog, så tilbad de tre IKKE billedstøtten og blev derfor kastet i den gloende ovn.
Det er helt klart at der er tale om FORSØG PÅ AT TVINGE de tre, men det lykkedes ikke.

Var her tale om tvang?
Svaret er ja, men af den UNDSKYLDENDE slags.
Kongen tvang ikke de unge hebræere til at afsværge deres tro og gå over til afgudsdyrkelsen, men han håbede, at dette ville blive resultatet lidt efter lidt. Han gav dem navne, som havde tilknytning til afgudsdyrkelsen, bragte dem daglig i nær kontakt med hedenske skikke og sørgede for, at de blev påvirket af afgudsdyrkelsens forførende ritualer. Herved håbede han at kunne få dem til at opgive deres eget lands religion og dyrke babyloniernes guder.

Kristus driver ikke menneskene til sig; han drager dem. Det eneste tvangsmiddel, han benytter, er kærlighedens tvang. Når kirken begynder at søge støtte hos den borgerlige magt, er det åbenbart, at den er blottet for Kristi kraft den guddommelige kærligheds tvingende magt.

Nu var modstanden imod Guds tjener fuldstændig knust. "Daniel vedblev at have lykken med sig under Darius og perseren Kyros regering." Takket være deres forbindelse med ham blev disse hedenske konger tvunget til at anerkende hans Gud som "den levende Gud" som "bliver i evighed", og hans rige som et uforgængeligt rige.

Der er tusinder i dag, der retter den samme oprørske anklage imod Gud. De indser ikke, at hvis mennesket blev berøvet sin fri vilje, ville det ophøre med at være et fornuftvæsen og blot være en maskine. Det er ikke Guds hensigt at tvinge vor vilje. Mennesket blev skabt med en fri vilje. Ligesom beboerne på andre kloder måtte det underkastes en lydighedsprøve; men det bliver aldrig bragt i en sådan situation, at det er nødt til at give efter for synden. Det bliver aldrig udsat for en fristelse eller stillet på en prøve, som det ikke kan modstå. Gud havde lagt alt så godt til rette, at mennesket aldrig havde behøvet at bukke under i kampen med Satan.

Men Gud skal her på jorden have et folk, som betragter Bibelen og Bibelen alene som målestok for alle læresætninger og som grundlaget for alle reformer. Hverken lærde mænds meninger, videnskabelige slutninger, trosbekendelse eller bestemmelser fra gejstlige rådsforsamlinger, der er lige så talrige og uenige som de trossamfund, de repræsenterer, eller flertallets røst bør betragtes som bevis for eller imod en religiøs læresætning. Før vi anerkender nogen læresætning eller forskrift, bør vi forlange et "Så siger Herren" til støtte derfor.

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com