|
|
HAR GUD HEMMELIGHEDER FOR SIT FOLK? Millioner af kristne mener, at Gud har
hemmeligheder,
som de aldrig vil få kendskab til eller komme til at forstå.
Jo, der var, Gud selv! Dan 2,28 Men der er en Gud i himlen, som kan
åbenbare
hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske
ved
dagenes ende. Sådan var din drøm og de syner, der gik
gennem
dit hoved, da du lå på dit leje.
Det er for ydmygende for dem at indrømme at de ikke forstår de inspirerede ord. De er uvillige til at bie tålmodigt, indtil det måtte behage Gud at åbenbare sandheden for dem. De mener, at deres egen menneskelige visdom uden nogen bistand er nok til at gøre det muligt for dem at fatte Skriften; og når dette ikke lykkes, fornægter de faktisk dens autoritet. Ja, du har ret! Herren har ingen hemmeligheder for sit folk. Am 3,7 Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne. Såkaldte kristne, verdslige kristne, er uden kendskab til himmelske ting. De vil aldrig blive ført hen til portene i det nye Jerusalem for der at deltage i beskæftigelser, som hidtil ikke særlig har interesseret dem. De har ikke oplært deres sind til at finde glæde i andægtighed og i betragtning af det, som hører Gud og himmelen til. Hvordan skal de kunne have lyst til det åndelige, det rene, det hellige i himmelen, når det ikke var dem en særlig lyst på jorden? Selve atmosfæren der vil være den uplettede renhed. Men det er alt sammen ukendt for dem. Medens de var i verden og udførte deres timelige gøremål, vidste de netop, hvor de skulle tage fat, og netop, hvad de skulle gøre. De underordnede evner, der så uafbrudt var i virksomhed, udvikledes, medens sindets højere og ædlere kræfter, der ikke styrkedes ved at komme til anvendelse, er ude af stand til straks at vågne op til åndelige beskæftigelser. Åndelige ting opfattes ikke, fordi de bliver betragtede med øjne, som har verden kær, og som ikke kan beregne. Selv mænd med den højeste intelligens kan ikke forstå Jehovas hemmeligheder, således som de åbenbares i naturen. Det Guddommeligt inspirerede ord stiller mange spørgsmål, som selv den lærdeste ikke kan svare på. Disse spørgsmål blev ikke stillet, for at vi skulle få svar på dem, men for at lede vor opmærksomhed hen til Guds dybe hemmeligheder og lære os, at vor visdom er begrænset, og at der i omgivelserne for vort daglige liv findes mange ting, der ligger udenfor vor begrænsede fatteevne, og at Guds dømme og hensigter ikke kan udgrundes. Hans visdom er uransagelig. Skeptikere nægter at tro på Gud, fordi de med deres begrænsede evner ikke kan fatte den Guddommelige kraft, med hvilken han åbenbarer sig for menneskene. Men Gud skal anerkendes mere ud fra, hvad han kan åbenbarer om sig selv, end fra det, der ligger åbent for vor begrænsede fatteevne. Både i den Guddommelige åbenbaring og i naturen har Gud givet menneskene mysterier, som stiller krav til deres tro. Således må det være. Vi vil altid kunne granske, altid forske, altid lære, og alligevel er der uendeligt meget hinsides dette. Es 40,12-17 Hvem har udmålt vandet i sin hule hånd, afgrænset himlen med udspændte fingre? Hvem har målt jordens støv i tønder, vejet bjergene på vægten og højene på vægtskåle? Hvem kan retlede Herrens ånd, hvem kan være hans rådgiver og belære ham? Med hvem har han rådført sig for at få indsigt og blive belært om den rette vej? Hvem lærte ham kundskab og viste ham vejen til indsigt? Nej, folkene er som dråber i en spand, de regnes som støv på vægtskåle, de fjerne øer vejer kun som fnug; Libanon slår ikke til som brænde, og dets vildt slår ikke til som offerdyr. Alle folkene er som intet imod ham, de regnes som intethed og tomhed for ham. Hverken verdslig højhed og ære eller fine titler vil nogensinde kunne åbenbare Guds hemmeligheder. Den visdom og kundskab vi mennesker ofte praler af at være i besiddelse af og som vi ofre både tid og penge for at opnå er for intet at regne mod den visdom, vi kan få ved et grundigt og dybtgående studie af Guds ord. 1Kor 3,19 For denne verdens visdom er dårskab for Gud - der står jo skrevet: "Han fanger de vise i deres snedighed," Jer 8,9 De vise er blevet til skamme, de er grebet af rædsel og bliver fanget. De forkastede Herrens ord, hvad hjælper så deres visdom? Job 28,9-15 Man giver sig i kast med
flinteklippen, hugger
løs af bjergene fra grunden. Man hugger gange i klipperne og
får
øje på alt muligt kostbart. Dråberne fra
vandårerne
stopper man for, og hvad der lå skjult i jorden, bringer man frem
i lyset. Men visdommen, hvor finder man den? Hvor bor indsigten?
Mennesker
kender ikke vejen til den, den findes ikke i de levendes land. Dybet
siger:
"Den er ikke hos mig!" Havet siger:
Job 28,23-28 Kun Gud kender vejen til den, kun han ved, hvor den bor, thi hans øje rækker til jordens ender, under himlen ser han alt. Dengang han gav vinden dens vægt og fastsatte havets mål, dengang han satte en grænse for regnen og banede en vej for tordenskyerne, da havde han visdommen for øje, tog mål af den, lod den træde frem og undersøgte den. Og til mennesket sagde han: "At frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt." Det er kun de der har valgt, at bruge deres tid og kræfter på at søge den sande visdom og kundskab der er istand til at forstå og kende Guds hemmeligheder! Jesus sagde:
Men hvem var det der sagde:
1... Det er fortsættelsen af det Jesus
sagde i Luk
8,10.
Nej, det er ikke fortsættelsen i Luk
8,10 fortsættelsen
i Luk 8,11. Lyder således:
Ja! du har ret det var Herren, som sagde dette
til Esajas.
Matt 13,14-17 På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem. Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. Og Jesus sagde til ham: "Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Mark 4,11-12 Og han svarede dem: "Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse." Nej, det er ikke det Jesus sagde i Johannes's
evangelium.
I Johannes står der:
Jesus sagde, at det ikke var - er alle der kender eller kommer til at kende Guds hemmeligheder. Matt 13,11 Han svarede dem: "Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. Men hvem er det der kender eller kan komme til at kende Guds riges hemmeligheder? 1... Det er de der under Helligåndens
vejledning
grundigt studere Guds ord og sammenligner de skriftsteder der taler om
det samme med hinanden.
Ja, du har ret! Jesus sagde: "Den der har, til ham skal der
gives" (Matt
13,12)
Matt 11,25 På den tid tog Jesus til orde
og sagde:
"Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult
dette
for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige;
Lige så snart vi indser vor manglende evne til at gøre Guds værk og overgiver os til at blive vejledt af hans visdom, kan Herren samarbejde med os. Hvis vi vil tømme sjælen for selvet, vil han give os alt, hvad vi trænger til. Læg dit sind og din vilje der, hvor Helligånden kan nå det, for han vil ikke arbejde gennem et andet menneskes sind og samvittighed for at nå dem. Gør under alvorlig bøn om visdom Guds ord til dit studium. Søg råd på baggrund af helligede motiver, fuldt overgivet til Gud. Se hen til Jesus i enfoldighed og tro.
Fæst blikket
på Jesus, indtil ånden falder i afmagt under det
overvældende
lys. Vi beder ikke halvt så meget, som vi burde. Vor tro er ikke
halvt så stor, som den burde være. "Bed, så skal der
gives jer." Luk 11,9. Bed, tro, styrk hver andre. Bed, som I aldrig
før
har gjort, om at Herren vil lægge sin hånd på jer,
for
at I må blive i stand til at fatte længden og bredden
og dybden og højden og kende Kristi kærlighed, som
overgår
al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde.
Kristus iklædte sin guddommelighed menneskelig skikkelse og levede et liv i selvfornægtelse og bøn. Daglig stred han imod fristelse, så at han kan hjælpe dem, som i dag bliver fristet. Han er vor evne og kraft. Han ønsker, at menneskeheden gennem tilegnelsen af hans nåde, skal blive delagtige i guddommelig natur og undslippe fordærvelsen i verden, som har sin grund i begær. Hvis Guds ord i Det gamle og det nye Testamente bliver studeret trofast og modtaget i livet, da vil det give åndelig visdom og liv. Ordet må værdsættes i sin hellighed. Tro på Guds ord og på Kristi kraft til at forvandle livet vil sætte den troende i stand til at gøre hans gerninger og leve et liv i Herrens glæde. En høj teologisk uddannelse er ikke et bevis for at det er Gud som taler gennem vedkommende. Jer 5,30-31 Grufulde og gyselige ting sker i landet; profeterne profeterer løgn, præsterne rager til sig, og mit folk elsker det sådan! Hvad vil I gøre, når det sker? Deres syner var falske og deres spådomme løgn, når de sagde: "Herren siger", for Herren havde ikke sendt dem. Alligevel ventede de, at det skulle gå i opfyldelse. Var det ikke falske syner, I skuede? Var det ikke løgnespådomme, I kom
med? I
sagde: "Herren siger", men jeg havde ikke talt noget. Derfor siger Gud
Herren:
Lad os huske på, at der i dag, ligesom på Jeremias og Ezekiels tid, var og er nogle enkelte sande Guds mænd og kvinder, som virkelig var og er sendt af Gud. På reformationens tid erklærede
den gudfrygtige
Melancthon.
Siden forkastelsen af den første engels budskab, havde en sørgelig ændring fundet sted i kirkerne. De havde forkastet sandheden og antaget usandheder i stedet for. Kærligheden til Gud var blevet kold. Kirkerne bedrøvede Guds ånd og den blev derfor i stor udstrækning trukket tilbage. Profeten Ezekiels ord fik nu sin opfyldelse. "Menneskesøn! Disse mænd har lukket deres afgudsbilleder ind i deres hjerter og stillet det, der blev dem årsag til skyld, for deres ansigt skulle jeg lade mig rådspørge af dem? Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre Herren. Hver den af Israels hus, som lukker sine afgudsbilleder ind i sit hjerte og sætter det, der blev dem årsag til skyld, for sit ansigt og så kommer til profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare trods hans mange afgudsbilleder." Ezekiel 14,3-4. Mennesket skal ikke bøje sig for afguder af træ eller sten, men alle der elsker verden og tager del i uretfærdige handlinger har opstillet en afgud i sit hjerte. Flertallet af bekendende kristne tilbeder en anden gud ved Angående Israel siger Herren til sine tjenere. "De ledende i dette folk leder vild, og de, der ledes, opsluges". Esajas 9,16. "Profeterne profeterer løgn, præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når enden kommer"? Jer. 5,31. "Thi fra små til store søger hver eneste vinding, de fare alle med løgn fra profet til præst". Jer. 6,13. Den jødiske menighed var en gang højt værdsat af Herren, men de værdsatte ikke de velsignelser Herren gav dem, stolthed og vantro førte til deres ruin. De førnævnte skriftsteder henviser ikke blot til det gamle Israel. Karakteren og tilstanden er den samme som den der her er beskrevet i mange af de kristne kirker. Selv om disse har modtaget langt større velsignelser end jøderne, følger de alligevel menneskers meninger. På grund af at de har modtaget et større lys og flere velsignelser, er skylden hos dem der ikke vil lytte også større. Åb 3,17 Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, Her giver Jesus en klar beskrivelse af de mange der mener at de har et godt kendskab til Guds ord og dermed også til himmerigets hemmeligheder. Laodikea - budskabet gælder Guds folk, der bekender sig til at tro den nærværende sandhed. Størstedelen er lunkne bekendere, som har et navn, men ingen nidkærhed. Gud tilkendegav, at han ønskede mænd i virksomhedens store nøglestilling til at rette på de forhold, som rådede der, og til at stå som trofaste vægtere på pligtens post. Han har givet dem lys på ethvert punkt for at undervise, opmuntre og befæste dem, efter som tilfældet Krævede. Men trods alt viser dette sig, at de, der skulle være trofaste og sande, brændende af kristelig nidkærhed og med et behageligt væsen, sådanne, som kender og elsker Jesus med alvor, befindes at hjælpe fjenden med at svække og afskrække dem, som Gud bruger til at opbygge virksomheden. Udtrykket "lunken" er anvendeligt på denne klasse. De bekender sig til at elske sandheden, men mangler kristelig varme og hengivenhed. De vover ikke helt at gå bort og løbe den vantros risiko; men de er uvillige til at afdød fra selvet og nøje efterleve grundsætningerne i deres tro. Det eneste håb for dem i Laodikea er et klart syn på deres stilling over for Gud, kundskab om arten af deres sygdom. De er hverken kolde eller varme; de indtager et neutralt standpunkt, og samtidig smigrer de sig med, at de ikke trænger til noget. Det sanddru vidne hader denne lunkenhed. Han afskyr ligegyldigheden hos denne klasse mennesker, Han siger: "Gid du var kold eller varm!" Ligesom lunkent vand er de vamle for hans smag. De er hverken interesserede eller egoistisk hårdnakkede. De deltager ikke på en grundig og hjertelig måde i Guds, værk, således at de gør sig til et med dets interesser, men holder sig i frastand og står parate til at forlade deres post, når deres timelige personlige interesser Kræver det. Nådens indvortes gerning i deres hjerter mangler. Om sådanne siges der: "Du siger: Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget, og ved ikke at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen." Åb 3,17. Herren vil velsigne menigheden rigt, hvis dens medlemmer oprigtigt forsøger at vågne op fra denne farlige lunkenhed. Det sanddru vidne peger i sit alvorlige budskab til menighederne på en forfængelig religion, på ord uden livskraft og en karakter uden moralsk styrke og advarer dem imod stolthed, verdslighed, formalisme og selvtilstrækkelighed. Til ham som siger: »Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget« erklærer himlens Herre, at du »ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.« Men disse opmuntrende ord gives til de beskedne, de lidende, de trofaste og de tålmodige, som er klar over deres svaghed og utilstrækkelighed: "Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig". Det sande vidne siger til alle: »Jeg kender dine gerninger.« Denne nøje undersøgelse er over menighederne i Californien. Intet undgår hans undersøgende blik; deres fejl og vildfarelser, deres forsømmelser og fiaskoer, deres syndige bortgang fra sandheden, deres frafald og ufuldkommenheder - skal »alt ligge blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab.« Måtte Gud give, at disse ord aldrig siges om dig: "Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund. Fordi du siger: Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbare, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se. Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!" Ethvert menneske kan blive rig på åndelige skatte. Midt i denne verdens frygtelige ugudelighed kan mennesker tjene Gud med en trofasthed så Gud kan tildele dem en evig rigdom. Han virker for dem, der trofast tjener ham. Han kan ydmyge sit folks bitreste modstandere, enten ved at gøre dem til venner ved troen på sandheden, eller ved at fjerne deres magt til at skade. Det er kun Gud, som kan give dig den forståelse af hans barmhjertighed, kærlighed og overbærenhed, som med fører en tro, der virker i kærlighed og renser sjælen. Dette er en gave fra Gud. Det betyder at åbne hjertet for Ordet og modtage det som blade fra livets træ. Måtte Gud fylde dit hjerte med sin kær lighed, så det kan siges om dig, at din sjæl er renset ved lydighed mod sandheden. Luk 12,1-3 Da folk havde samlet sig i
tusindtal, så
de var ved at træde hinanden ned, begyndte Jesus at tale,
først
til sine disciple: "Tag jer i agt for farisæernes surdej, deres
hykleri.
Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult,
som ikke skal blive kendt. Derfor:
Hvor finder vi følgende udtalelse?
1... 1Tim 3,16
Teksten i 1Tim 3,16 lyder således:
Her i Matt 10,26 har vi en tekst der ligner Luk 12,1-3. Matt 10,26 Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Gal. 1,6-9. "Jeg undrer mig over, at I så snart lader jer føre bort fra ham, som kaldte jer til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium; hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirrer jer og vil vende op og ned på Kristi Evangelium. Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder jer Evangeliet anderledes, end vi har forkyndt jer det, jeg nedkalder Guds Forbandelse over ham!" "Derfor, alt hvad I har sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I har talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket på Tagene. Men jeg siger til jer, mine Venner! frygt ikke for dem, som slår Legemet ihjel og derefter ikke formår at gøre mere. Men jeg vil vise jer, for hvem I skal frygte: Frygt for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygt for ham! Luk. 12,3-7. Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke én af dem er glemt af Gud. Ja, endog Hårene på eders Hoved er alle talt; frygt ikke, I er mere værd end mange Spurve." Luk. 4,10-11. "Thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skal bevare dig, og at de skal bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten." 2Kor. 4,6-9. "Thi Gud, som sagde: Af Mørke skal Lys skinne frem, han har ladet det skinne i vore Hjerter for at bringe Kundskaben om Guds Herlighed på Kristi Åsyn for Lyset. Men denne Skat har vi i Lerkar, for at den umådelige Kraft må være Guds, og ikke fra os, vi, som trænges på alle Måder, men ikke stænges inde, er tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne." Jesus befalede sine disciple at forkynde for andre de sandheder, som han havde forkyndt for dem alene. Han sagde: "I skal tale i lyset, hvad jeg siger jer i mørket, og prædike fra tagene, hvad der hviskes jer i øret!" (Matt 10,27) Han var bekendt med den forhånelse og forfølgelse, som ville møde dem i den tjeneste, som de nu var i færd med at begynde. Derfor styrkede han dem til deres gerning, Idet han forsikrer dem, at Gud vil våge over dem under alle farer og besværligheder, som de vil møde. De skulle arbejde uden at tage hensyn til menneskelig modstand og blot søge at behage Gud, som altid ville have omsorg for dem. "Og frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarer for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede." (28.vers) Ja, du har ret! Det er fra Am 3,7 at denne
tekst er taget.
Kristus siger om sit folk: "I er verdens lys." Matt 5,14. Det er ingen ringe sag, at Guds beslutninger og planer er blevet åbenbaret så tydeligt for os. Det er et vidunderligt privilegium at kunne forstå Guds vilje, således som den er åbenbaret i profetiens urokkelige ord. Dette lægger et tungt ansvar på os. Gud forventer, at vi giver andre den kundskab, som han har givet os. Det er hans hensigt, at guddommelige og menneskelige redskaber skal forenes i forkyndelsen af det advarende budskab. Så langt, hans anledninger strækker, står enhver, der har modtaget lyset fra sandheden, men det samme ansvar, som den profet i Israel disse ord kom til: "Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: 'Du skal visselig dø!', og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvender sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, Men du har reddet din sjæl." Ez. 33,7-9. "Fortroligt samfund har Herren med dem, der frygter ham." Sl 25,14. Abraham havde æret Gud, og Herren ærede ham, indviede ham i sine planer og åbenbarede sine hensigter for ham. "Skulle jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre?" sagde Herren. "Skriget over Sodoma og Gomorra er stort og deres synd er såre svar. Derfor vil jeg stige ned og se, om de virkelig har handlet så galt, som det lyder til efter skriget over dem, der har nået mig derom vil jeg have vished!" Gud vidste godt, hvor stor Sodomas skyld var; men han udtrykte sig på menneskelig vis, så de kunne forstå hans retfærdige handlemåde. Inden han bragte straf over overtræderne, ville han selv undersøge, hvordan de opførte sig. Hvis de ikke havde overskredet barmhjertighedens grænse, ville han endnu give dem anledning til anger. Her i 1Mos 18,17 er det Herren der åbenbarer for Abraham hvad der skal ske med Sodoma og Gomorra. 1Mos 18,16-21 Derpå brød mændene op og rettede blikket mod Sodoma, og Abraham fulgte dem på vej. Herren tænkte: "Skulle jeg skjule for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre? Abraham skal jo blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham. Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet Abraham." Og Herren sagde: "Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor. Nu vil jeg gå ned og se, om deres handlinger virkelig svarer til det skrig, som har nået mig, eller om de ikke gør; det vil jeg vide." Rom 16,25-27 Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed - ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen. Her i sit brev til romerne, skriver Paulus om evangeliets hemmelighed, som nu er blevet åbenbaret. Sagt på en anden måde, det er første efter Jesu død og opstandelse at det er muligt at få den fulde forståelse af Guds uendelige kærlighed, en kærlighed der var og er så uendelig stor at det slet ikke kan rummes i vore små menneskehjerner. Et af de vers man i den forbindelse kommer til at tænke på er Joh 3,16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Men der er flere andre vers som siger næsten det samme. Vi har fundet et par stykker af den, men hvor er det nu de står? Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Hvor står dette vers? Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. Hvor står dette vers? Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Hvor står dette vers? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvor står dette vers? og englen sagde: "Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn." Hvor står dette vers? Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Hvor står dette vers? Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Hvor står dette vers? 1Joh 4,7-11 Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ved Golgatas kors stod kærligheden og egenkærligheden ansigt til ansigt. Her åbenbarede de sig helt og fuldt. Kristus havde kun levet for at trøste og velsigne, og ved at dræbe ham afslørede Satan, hvor fuldt af ondskab hans had mod Gud var. Han viste tydeligt, at det virkelige formål med hans oprør var at styrte Gud fra tronen og tilintetgøre ham, gennem hvem Guds kærlighed var blevet åbenbaret. Gennem Kristi liv og død blev også menneskers tanker bragt frem for dagens lys. Fra krybben til korset var Jesu liv et kald til selvfornægtelse og til fællesskab i lidelsen. Det afslørede, hvad der var menneskers formål. Jesus kom med den himmelske sandhed, og alle, der lyttede til Helligåndens røst, følte sig draget til ham. De, som dyrkede deres eget jeg, tilhørte Satans rige. Ved deres indstilling til Kristus ville alle komme til at vise, på hvilket parti de stod. Således afsiger enhver dommen over sig selv. Når den sidste dom finder sted, vil enhver fortabt sjæl kunne forstå, af hvad art hans egen forkastelse af sandheden er. Korset vil blive fremstillet, og dets virkelige betydning vil blive forstået af ethvert sind, som har været forblindet af overtrædelser. Over for synet af Golgata med dets ufattelige offer vil syndere komme til at stå fordømte. Enhver løgnagtig undskyldning vil blive fejet bort. Menneskets frafald vil vise sig i sin hæsligste skikkelse. Mennesker vil komme til at se, hvad det er, de har valgt. Ethvert spørgsmål om sandhed og vildfarelse under den langvarige strid vil så være opklaret. På verdensdommens dag vil Gud stå renset for enhver bebrejdelse for det ondes eksistens eller vedvarende. Det vil blive bevist, at de guddommelige love ikke er medvirkende til synden. Der fandtes intet fejlagtigt i Guds herredømme og heller ingen årsag til misfornøjelse. Når alle hjerters tanker skal åbenbares, vil både de trofaste og de oprørske sjæle forene sig i at erklære: "Retfærdige og sande er dine veje Joh 15,13-14 Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Lagde du mærke til ordene
Hvis vi er ven med Jesus, så betyder det noget. Han HAR allerede gjort meget for os. Hvad har vi - du og jeg, gjort for ham? Læg mærke til, at der er en betingelse, som skal opfyldes for at Jesus vil kalde os for sine venner. Joh 15,14 I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Joh 15,13-14 Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Lagde du mærke til ordene
Hvis vi er ven med Jesus, så betyder det noget. Han HAR allerede gjort meget for os. Hvad har vi - du og jeg, gjort for ham? Læg mærke til, at der er en
betingelse, som
skal opfyldes for at Jesus vil kalde os for sine venner,
Joh 10,11-15 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Den skønne lignelse som Kristus fortalte om det ene fortabte får og om hyrden som forlod de 99 for at søge og frelse det som var fortabt, illustrerer den store hyrdes omsorg. Han så ikke ligegyldig udover fåreflokken som var i hans fold og sagde: "Jeg har 99 og det vil koste mig alt for meget besvær at prøve at finde det ene som har forvildet sig bort. Hvis det kommer hjem igen, skal jeg åbne døren så det får komme ind, men jeg kan ikke gå ud og lede efter det." Nej Han tæller dyrene om og om igen, og når han er sikker på at det virkelig er et borte, så venter han ikke. Han lader de 99 være i folden. Hvor mørk og stormfuld natten er, hvor risikabelt og ubehagelig vejen er, hvor lang og kedsommeligeftersøgningen er, så trættes han ikke, og han vakler ikke før det som var tabt, er fundet igen. Når det så er fundet, viser han da en mere ligegyldig indstilling? Råber han på fåret og befaler det vildfarne lam at følge ham? Truer og slår han det? Eller jager han det foran sig mens han tænker på den møje, rådløshed og ængstelse som han havde for dets skyld? Nej, han lægger det trætte, udmattede og vildfarne får på sin skulder og tager det med sig tilbage til folden. Hans taknemmelighed finder udtryk i glade sange, og himmelske kor falder med ind i hyrdens glade sang. For det bliver "større glæde i himmelen over én synder som vender om, end over niti og ni retfærdige som ikke trænger til omvendelse. Jesus siger: "Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig." Joh 10,14. På samme måde som en jordisk hyrde kender sine får, sådan kender den store hyrde sine får som er spredt ud over hele verden. "I er mine får, de får jeg har på græs. I er mennesker, jeg er jeres Gud, siger Gud Herren." Ez 34,31. Rom 8,31-32 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? De mennesker, som arbejder for Gud i vore dage, vil møde modstand og skuffelser af samme art som håndværkerne på Nehemias' tid. Denne modstand vil dels komme fra åbenlyse fjender, dels fra mennesker, som udgiver sig for at være venner. Kristne mennesker må ikke blot kæmpe med den vrede, foragt og grusomhed, som de udsættes for fra deres fjenders side, men også med den dvaskhed, vankelmodighed, lunkenhed og det forræderi, som de møder hos såkaldte venner og hjælpere. De gøres til skydeskive for hån og foragt, og når den fjende, som får andre til at foragte dem, kan se sit snit dertil, tager han grusommere og mere voldsomme metoder i anvendelse. Satan benytter alt, hvad der ikke er helliget til Gud, i sin tjeneste. Der findes mennesker, som bekender sig til at stå på Guds side, men som alligevel slutter sig sammen med Guds modstandere og derved gør det muligt for hans bitreste fjender at angribe hans værk. Selv mennesker, som er interesseret i Guds værks fremgang, er med til at få Guds tjeneres hænder til at synke, fordi de lytter til, gengiver og til dels tror på Guds fjenders sladder, praleri og trusler. Satan opnår fantastiske resultater ved sine håndlangeres hjælp, og alle de mennesker, der lader sig påvirke af dem, bliver besejret af en trolddomsmagt, som tilintetgør de vises visdom og de kloges klogskab. Men Guds folk skal følge Nehemias' eksempel. De skal hverken frygte eller foragte deres fjender. De skal stole på Gud, gå videre med faste skridt, yde hans værk deres uselvisketjeneste og overlad den sag, som de tjener, i hans hænder. På et tidspunkt, hvor det så meget mørkt ud, stolede Nehemias fuldt og fast på Gud. Han, der hjalp sin tjener dengang, har været sit folks trygge værn i alle tidsaldre. Guds folk kan tillidsfuldt sige under alle kriser: "Er Gud for os, hvem kan da være imod os?" Rom 8,31. Selv om Satan og hans håndlangere lægger deres planer aldrig så godt til rette, er Gud i stand til at opdage dem og kuldkaste alt, hvad der er blevet besluttet. Den, der tror, vil give det samme svar i dag, som Nehemias gav: "Vor Gud vil stride for os!" For Gud står bag sit værk, og intet menneske kan forhindre dets endelige sejr. 1Mos 22,11-12 Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: "Abraham, Abraham!" Han svarede ja, og englen sagde: "Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn." Min tanke går tilbage til den trofaste Abraham, som i lydighed mod den guddommelige befaling, der blev givet ham i et syn om natten i Be'ersjeba, foretager sin rejse med Isak ved sin side. Foran sig ser han det bjerg, Gud havde sagt, at han ville vise ham som det sted, hvor han skulle ofre. Han tager brændet af sin tjeners skulder og lægger det på Isak, som er den, der skal ofres. Han omgærdede sin sjæl med fasthed og kvalfyldt strenghed, rede til at fuldbyrde den gerning, Gud kræver af ham. Med sønderknust hjerte og lammet hånd tager han ilden, medens Isak spørger: "Fader! her er ilden og brændet; men hvor er ofret?" Men ak, Abraham kan ikke meddele ham det nu! Fader og søn bygger alteret, og det frygtelige øjeblik kommer, da Abraham må åbenbare for Isak, hvad der har voldt ham sjælekval under hele den lange rejse; at Isak selv er ofret. Isak er ikke en lille dreng; han er en fuldvoksen ung mand. Han kunne have nægtet at bøje sig for faderens plan, om han havde villet. Han beskylder ikke sin fader for vanvid, søger ikke en gang at ændre hans forsæt. Han bøjer sig. Han tror på sin faders kærlighed, tror på, at han ikke ville foretage denne frygtelige opofrelse af sin eneste søn, dersom ikke Gud havde befalet ham at gøre det. Isak bindes af sin medfølende faders skælvende, kærlige hænder, fordi Gud har sagt det. Sønnen finder sig i opofrelsen, fordi han tror på sin faders retskaffenhed. Men da alt er rede, da faderens tro og sønnens underkastelse til fulde er prøvet, standser Guds engel Abrahams løftede hånd, da han står i begreb med at dræbe sin søn, og meddeler ham, at det er nok. "Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din søn, din eneste, for mig!" Abrahams troshandling er nedskrevet til gavn for os, Den lærer os den store lektie at have tillid til Guds krav, hvor nærgående og svære de end måtte være; og den lærer børnene fuldkommen underdanighed over for deres forældre og over for Gud. Af Abrahams lydighed lærer vi, at intet er så dyrebart, at vi ikke kan give det til Gud. Isak var et billede på Guds søn, der blev et offer for verdens synder. Gud ville vise Abraham evangeliet om frelse for menneskene. For at det kunne ske og for at gøre sandheden til en virkelighed for ham såvel som for at prøve hans tro Krævede Gud af ham, at han skulle slagte sin elskede Isak. Hensigten med al den sorg og angst, Abraham udholdt i denne mørke og frygtelige prøve, var at give hans forstand et indtryk af genløsningsplanen for faldne mennesker. Hans egen erfaring gav ham en forståelse af, hvor usigelig stor den evige Guds selvfornægtelse var, når han gav sin egen søn i døden for at redde mennesket fra fuldstændig ødelæggelse. For Abraham kunne ingen sjælelig tortur sidestilles med den, han udholdt ved at adlyde den guddommelige befaling om at ofre sin søn. Gud hengav sin søn til et liv i fornedrelse, selvfornægtelse, fattigdom, møje og forsmædelse, ja, til den kvalfulde død ved korsfæstelsen. Men da kom der ingen engel for at forkynde det glædelige budskab: "Det er nok; du behøver ikke at dø, min elskede søn." Legioner af engle ventede med sorg i det håb, at Gud ligesom i til fældet med Isak i sidste øjeblik ville afværge hans beskæmmende død. Men englene fik ikke lov til at bringe et sådant budskab til Guds kære søn, Ydmygelsen i retssalen og undervejs til Golgata fortsatte. Han blev spottet, forhånet og spyttet på. Han udholdt spottelse, hånsord og forsmædelse fra dem, der hadede ham, ind til han bøjede sit hoved på korset og døde. Gud har altid prøvet sit folk i lidelsens ovn for at det skal vise sig trofast og sandt og renses fra al uretfærdighed. Efter at Abraham havde udstået den alvorligste prøve han kunne sættes på, talte Gud til ham ved sin engel således: Nu ved jeg, at du frygter Gud, fordi du ikke har sparet din søn, din eneste, for mig. Denne store troens handling får Abrahams karakter til at stå som noget ganske særlig smukt. Den viser tydeligt hans fuldkomne tillid til Herren; for Ham holdt han intet tilbage, end ikke løftets søn. Intet er for dyrebart til at ofres til Jesus.
Hvis vi
overlader Ham de evner og midler, Han har betroet os, vil han give os
flere.
Enhver pligt, vi udfører i Hans navn, vil bidrage til vor egen lykke. Herren overgav sin højt elskede søn til korsets pinsler for at alle, som tror på Ham, skulle blive et i Jesu navn. Når Kristus bragte så stort et offer for at frelse mennesker og bringe dem i hellig enhed, hvilket offer kan da være for stort for hans efterfølgere for at bevare denne enhed? 1Joh 3,13-17 I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig. Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham - hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? Kristus kom for at gøre sin Faderens vilje. Følger vi i hans fodspor? Alle som har nævnt Kristi navn burde hele tiden søge efter mere fortroligt kendskab med ham, så de kan vandre netop som han vandrede, og gøre Kristi gerninger. Vi bør tilegne os hans livs lektier til vore egne liv. Kristus, "som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger." "Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene." Her er selvfornægtelsens gerninger som vi med glæde kan gå ind til, i vor efterlignelse af vor Forløsers eksempel. Den kristnes liv må være et konflikternes og opofrelsernes liv. Pligtens sti må følges, ikke tilbøjelighedernes og ønskernes sti. Når det gælder samvittighedsspørgsmål, må sjælen ikke hindres af noget. Ingen skal føre opsyn med andres tanker eller dømme andre eller foreskrive dem, hvad der er deres pligt. Gud giver enhver frihed til at tænke og til at følge sin egen overbevisning. "Hver af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud." Ingen har ret til at lade sin egen personlighed gå op i en højere enhed med et andet menneskes. I alle spørgsmål af afgørende betydning "skal enhver blot være fuldt forvisset i sit eget sind". Rom 14,12 og 5. I Kristi rige findes der ingen hovmodig undertrykkelse, ingen påtvungen livsform. Himmelens engle kommer ikke til jorden, for at herske og kræve hyldest, men som nådens sendebud for at samvirke med mennesker for at højne menneskeslægten. Grundreglerne og selve ordene i Frelserens lære levede i al deres guddommelige skønhed i den elskede discipels erindring. Hovedindholdet af Johannes vidnesbyrd til menighederne var til hans sidste stund dette: "Thi dette er det budskab, I har hørt fra bekendelsen, at vi skal elske hverandre." Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene." 1Joh 3,11 og 16. Rom 5,7-11 Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forlibelsen. Forestil dig at du var i fængsel for en eller anden forbrydelse du havde gjort, og at du var dømt til døden. Så kommer der en ven til dig og siger: "Jeg vil tage din plads sådan at du kan blive fri." Ville dit hjerte da ikke blive fyldt af taknemmelighed for en så uselvisk kærlighed? Kristus har gjort uendeligt meget mere for os end dette. Vi var fortabt. Dødsdommen var afsagt over os. Kristus døde for os for at vi skulle gå fri. Han sagde: "Jeg vil tage synderens skyld på mig sådan at han skal få en ny anledning. Jeg vil give ham mulighed for at få kraft som vil sætte ham i stand til at vinde sejr i kampen mod det onde." Sådan er stillingen for menneskene i dag. Kristus har købt os med sit liv, og vi hører ham til. Alle vore kræfter, de fysiske, mentale og åndelige, tilhører ham. At holde det tilbage fra ham som er hans eget er at stjæle fra ham. Vi skal ikke leve for os selv. Kristus kom til verden for at leve for andre - ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene. Dersom du prøver på at leve sådan som han levede, siger du til verden: Se på manden fra Golgata! I lære og eksempel leder du andre ind på retfærdighedens sti. Her er det ikke en af Guds hemmeligheder der er tale om, men lovløshedens hemmelighed. Jeg håber, at du, medens du tænkte alvorligt over det der står, har læst de vers der her er henvist til. Og jeg er meget sikker på at du vil give mig ret i at disse vers indeholder mange meget alvorlige ting. Men det der står i versene 9-12 er langt det alvorligste 2Thess 2,9-12 Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt. Satan vil bedrage jordens befolkning også langt de fleste af dem der kalder sig kristne. Bedraget vil endog være så stor, at mange af dem IKKE bliver frelst men fortabes! Hvorfor bliver de ikke frelst? Hvorfor fortabes de? 1... Fordi de øver lovløshed.
Selv om lovløsheden vil tage til i omfang og styrke, så var det ikke derfor at de fortabes. Vi er i dag på vej ind i et lovløst samfund. Et samfund, hvor de grundlæggende moralske love, som Gud gav jordens befolkning på Sinaj bjerg for over 4.000 år siden, og som Jesus gentog og stadfæstede for ca. 2.000 år siden er ved at forsvinde. Det er de moralske love, som var grundlaget, ikke alene for den Danske lovgivning, men også for en lang række andre landes grundlæggende lovgivning. Disse love er i dag, stort set sat ud af kraft. Dette er ikke sket, pludseligt eller uventet, men ganske langsomt og uden, at ret mange, har lagt mærke til det. De advarende røster, der for en lille menneskealder, siden jævnlig lød i landets kirker om, at det både var umoralsk og strafbart, at begære det der var en andens ejendom. 2Mos 20,17 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom." 2Mos 20,13 Du må ikke begå drab. 2Mos 20,15-16 Du må ikke stjæle. Du må ikke vidne falsk mod din næste. Lyder ikke mere. Dengang havde det konsekvenser at dræbe et andet menneske, at stjæle og at aflægge et falsk vidnesbyrd. Disse ting er i dag ved at blive straffri. Dengang blev der set ned på de mennesker, som dyrkede sex med skiftende partnere. For slet ikke at tale om de der gjorde det med deres eget køn. 2Mos 20,14 Du må ikke bryde et ægteskab. Dengang var en ung mand eller pige, der ikke ærede sine forældre, en skændsel for hele byen. 2Mos 20,12 Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig. Det var dengang. I dag er de fleste af disse ting så almindelige, at det ofte er de mennesker der IKKE har denne lovløse og umoralske holdning der bliver set ned på og som bliver gjort til grin. I dag ser vi ofte eksempler på, at en beruset person dræber et andet menneske eller gør et andet menneske til krøbling for resten af livet, UDEN at der sker noget nævneværdig ved det. Man beskytter omgående den skyldige med et forbud mod, at offentliggøre vedkommendes navn. Således, som lovgivningen er i dag, bliver der taget langt mere hensyn til den der har begået forbrydelsen, end offeret. Undskyld! Jeg kom til at sige, at det er en forbrydelse, at dræbe eller at lemlæste et andet menneske. Det er ikke rigtig. I dag regnes det ikke for at være en forbrydelse eller at bryde loven, når man blot sørger for at være beruset i gerningsøjeblikket. Ofret og ofrets pårørende, må ofte kæmpe en håbløs kamp, for at få blot en smule hjælp. Hvorimod den skyldige bliver hjulpet på alle mulige måder. I dag kan en person der seksuelt misbruger mindreårige også regne med myndighedernes fulde støtte. Ofret, barnets forældre og alle andre får streng besked på, at misbrugerens navn ikke må nævnes, da han jo så ikke kan søger arbejde i en anden institution, hvor han uhindret kan fortsætte sit misbrug af børn. Misbrugte børn, og ham og hende der bliver kørt ned af spritbilisten, må leve resten af livet i en uværdig tilværelse. Medens misbrugeren og spritbilisten i stedet for at blive straffet bliver hjulpet på alle mulige måder. Der kan nævnes en lang række af eksempler på, hvordan man langsomt, men sikkert arbejder sig frem mod et samfund, hvor selv de alvorligste forbrydelser, ikke mere omtales, som forbrydelser eller noget ulovligt. Når man følger med i den omtale der er i TV, radio og i de forskellige aviser, kan man se at de ting jeg her har nævnt ikke er enkelt stående eksempler, men at der med jævne mellemrum er eksempler på dette. Der er endog flere eksempler på, at de der gang på gang øver hærværk og vold mod uskyldige personer og deres ejendom, bliver belønnet for deres indsats, med en eventyrrejse eller en anden fantastisk oplevelse. Som f.eks. da 3 unge voldsmænd havde teoretiseret og raseret flere butikker og personer, var belønningen en tur i en flysimulator. En oplevelse, som almindelig lovlydige unge mennesker ikke har nogen som helst mulighed for at komme i nærheden af. Eller den unge mand der i TV, blev interviewet og da han blev spurt, om han havde fortrudt, de mange voldelige og kriminelle ting han havde gjort, svarede "Jeg har været på en fantastisk eventyrrejse til Sydamerika, og flere andre meget spændende og fantastiske steder. Hvor mange i min alder har det? Da journalisten spurgte om han nu ville leve et mindre voldeligt og kriminel liv i fremtiden, lo han og svarede at så dum var han da ikke, for så ville han gå glip af den planlagte rejse til Kina. I dag, ser vi hver dag eksempler på, at de love og retningslinier, der er vedtaget af regeringen tilsidesættes. Hver eneste dag ser vi eksempler på, at de moralske love der af Gud er givet til os, som en del af den menneskelige natur, bliver tilsidesat, for at give plads til dyriske seksuelle lidenskaber. Der er mange steder, både i det gamle og i det ny testamente, hvor vi kan læse om dette. Et af stederne er i Lukas. Luk 17,26-28 Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; Der har altid været nogle som har hånet Gud. Mark 15,29-32 De, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: "Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv og stig ned fra korset!" Også ypperstepræsterne og de skriftkloge hånede ham på samme måde og sagde til hinanden: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Kristus, Israels konge - lad ham nu stige ned fra korset, så vi kan se og tro!" Også de, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham. Men det var ikke fordi de hånede Gud at de ikke blev frelst. 2Thess 2,10-12 og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt. Her er tale om en tusindtallig skare, der i deres liv har haft anledning, evner og hvis de havde ønsket det, tid til at lære sandheden at kende, men ønsket om at tjene penge, opnå verdslig ære og andre lignende ting, betyder mere for dem end Guds ord og det er dem der her er tale om. De går fortabt de har muligheden for at blive borger i Guds rige, men de valgte verden. Du er I verden og det kan du ikke ændre på, men det er dit valg, om du vil være AF verden. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Joh 15,19 HVEM BLEV DISSE ORD SAGT TIL?
NEJ - til disciplene - til alle dem der bekender sig til at være kristne - og det vil i første omgang sige, alle dem der HAR antaget Jesus Kristus, som deres personlige frelser! I 1Kong 18,21 siges det samme, som i Joh 15,19 her siges det blot med nogle andre ord. Da trådte Elias frem for hele folket og sagde: "Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så
følg ham;
Men folket svarede ham ikke et ord. Også her var det spørgsmålet, "er det verden eller Guds rige du har valgt, at tilhøre?" Hvorfor svarede folket, ham ikke et ord? Har du tænkt over det? Du har det måske ligesom jeg, når jeg har hørt et budskab fra Gud, gennem en af hans tjenere og bliver opfordret til at give slip på verden og overgive mig HELT til Jesus, så er jeg tavs, der er stadig for meget i denne verden jeg holder af. Jeg er stadig AF verden. Ikke blot I verden, men også AF verden. Jeg har tænkt MEGET på dette, - men hver gang får Satan lov til at gøre konsekvenserne, så store og uoverskuelige, at jeg bliver BÅDE I VERDEN OG AF VERDEN. Men Jesus KAN og VIL klare ALLE vanskeligheder, han kræver blot en eneste ting EN UBETINGET TRO OG TILLID TIL HAM! I 2. Kor 6,14-18 har Gud, gennem sin tjener Paulus, sagt det på en anden måde, som vi måske bedre kan forstå. Lad os prøve at se hvad det er Gud tilbyder alle dem der vælger at følge ham ud af denne verden. Du vil stadig være I verden, men IKKE AF verden. v14 Træk ikke på samme hammel som
de vantro!
For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre,
eller
hvad har lys til fælles med mørke?
Kan du tænke dig noget bedre end dette? Tænk dig, at Gud - Jesus, siger til dig, at du er en af hans sønner eller døtre! Hvilken fantastisk ting! Det er i hvert fald det største ønske, at vi her på bibel-skolen har, og der er virkelig en god mulighed for at du også kan være blandt Guds sønner og døtre, for hvem er det at Paulus siger disse ord til? De kristne! ! ! --- til OS! ! ! Det vil sige til dig og mig! Det er for os, at disse løfter gælder! Gud er trofast og han vil opfylde sin del af aftalen! Spørgsmålet om jeg, og om du opfylder den del af aftalen, som vi skal.. BETINGELSERNE FOR, AT FÅ DEL I LØFTET ER også nævnt i 2 Kor 6,14 -18 Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? v15 Hvordan kan Kristus og Beliar stemme
overens, eller
hvordan kan en troende have lod og del med en vantro?
Guds løfter er ikke tomme ord. Herren VIL VIRKELIG, HELT BOGSTAVELIGT OPFYLDE sin del af aftalen. Hvad med dig, vil du lige så bogstaveligt opfylde din del af aftalen? 1Kor 2,6-10 Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere. Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. Her siger Paulus, at han taler om Guds hemmelige visdom. En visdom, som ingen af verdens herskere, videnskabsfolk, historikere eller andre højtstående eller kendte mennesker kender til. Men hvem er det så der kender denne hemmelige visdom? 1... Præsterne og Biskopperne.
En høj teologisk uddannelse har ingen betydning, ofte tvært imod. Den visdom, den sande visdom, den der kommer fra Herren og som Helligånden åbenbarer for de der under bøn studere Guds ord, den er tilgængelig for alle. Hverken ved at undersøge jordens gemmer eller ved forfængelig stræben efter at udforske Guds væsens hemmeligheder kan visdommens findes. Den findes derimod, når man i ydmyghed antager den åbenbarelse, som det har behaget ham at give, og ved at skikke sit liv i overensstemmelse med hans vilje. De mest glimrende begavede mennesker kan ikke forstå Jehovas hemmeligheder, som de kommer til syne i naturen. Guds ord stiller mange spørgsmål, som selv den lærdeste ikke kan besvare. Hensigten med disse spørgsmål er ikke, at vi skal besvare dem, men at, lære os, at vor visdom er begrænset, og gøre opmærksom på, at der i vore daglige omgivelser er mange ting, som mennesker aldrig kan fatte. Gudsfornægterne vil ikke tro på Gud, fordi de ikke kan forstå den uendelige magt, ved hvilken han åbenbarer sig. Men Gud må anerkendes lige så meget for det, som han ikke åbenbarer om sig selv, som for det, vi med vore begrænsede evner kan fatte. Både i den guddommelige åbenbarelse og i naturen har Gud lagt hemmeligheder, som kræver tro. Sådan må det være. Vi kan altid vedblive at granske, altid forske, altid lære, og dog er der en uendelighed tilbage. Det er ikke nødvendigt, at mennesker skal være åndelige dværge, dersom sindet stadig beskæftiger sig med åndelige ting. Men blot at bede derom vil ikke afhjælpe trangen i dette tilfælde. Du må vænne sindet til at samle sig om åndelige ting. Øvelse vil give styrke. Mange, der bekender sig til at være kristne, er godt på vej til at gå glip af begge verdener. At være halvvejs en kristen og halvvejs et verdsligt menneske vil gøre dig til omtrent en hundrededel kristen og for øvrigt helt verdslig. At leve et åndeligt liv, er hvad Gud kræver, men tusinder råber: "Jeg ved ikke, hvad der er i vejen; jeg har ingen åndelig styrke, jeg besidder ikke Guds ånd." Og dog vil disse samme kunne blive ivrige og snaksomme, ja endog veltalende, når der tales om timelige anliggender. Lyt til sådanne ved et møde. Omtrent en halv snes ord bliver sagt med en næppe hørlig stemme. De er mænd og kvinder af denne verden. De har udviklet verdslige tilbøjeligheder, indtil deres evner er blevet stærke i den retning. Men med hensyn til åndelige ting er de svage som spædbørn, når de burde være stærke og forstandige. De holder ikke af at dvæle ved gudsfrygtens hemmelighed. De kender ikke himmelens sprog og oplærer ikke deres sind for at berede sig til at kunne synge himmelens sange eller til at glæde sig ved de åndelige øvelser, som der vil optage alles opmærksomhed. 1Kor 2,9-10 Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. Tænk på, denne verdens guld og
sølv,
ædelsten og diamanter.
Sandhedens store forrådshus er Guds ord, det skrevne ord, naturens bog og erfaringens bog, der fortæller om, hvorledes Gud styrer menneskets liv. Her er de skatte, som Kristi tjenere skal tage frem. Når de søger sandheden, skal de stole på Gud og ikke på lærde mennesker på store mænd, hvis visdom er dårskab for Gud. Gennem de midler som Gud har stillet til rådighed, vil han give kundskab om sig selv til alle, der søger efter den. Hvis den, der følger Kristus, blot vil
tro hans
ord og efterleve det, vil der ikke være nogen videnskab i den
materielle
verden, som han ikke vil være i stand til at fatte og
forstå.
Der vil ikke være noget, som kan hindre ham i at bringe sandheden
til andre. Naturvidenskaben er et kundskabens skatkammer som enhver
elev
i Kristi skole kan øse af. Når vi betragter den
skønne
natur når vi studerer hvad den kan lære os med hensyn til
jordens
dyrkning, træernes vækst og alle jordens, havets og
himmelens
vidundere, vil vi få en ny forståelse af sandheden, og vi
vil
finde, at de hemmeligheder der er forbundet med Guds handlemåde
med
menneskenes børn, hans store visdom og dømmekraft, som
ses
i menneskers liv, er et forrådshus med mange kostbarheder.
Paulus blev, ligesom mange andre, kaldt af Gud til at forkynde det sande evangeliets hemmeligheder. Kol 1,25-26 Den er jeg blevet tjener for i kraft af det hverv, Gud har givet mig med henblik på jer: fuldt ud at forkynde Guds ord, den hemmelighed, som har været skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige; Gjaldt dette også for hedningene? 1... Ja! Paulus skulle også forkynde
Guds hemmeligheder
for hedningene.
Kol 1,25-28 Den er jeg blevet tjener for i kraft af det hverv, Gud har givet mig med henblik på jer: fuldt ud at forkynde Guds ord, den hemmelighed, som har været skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningene denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus. Ja, du har ret, og måske var det endog først og fremmest for hedningene at Paulus skulle åbenbare evangeliets hemmeligheder. Jeg tror ikke, at det var de troende, at Paulus skulle forkynde Guds ords hemmeligheder for hedningene viste ikke, hvordan de skulle studere Guds ord. Det burde de troende vide. Hedningene viste ikke, hvordan de kunne bede Helligånden om at vejlede dem i deres studie af Guds ord. Det burde de troende vide. Derfor tror jeg at det specielt var hedningene, at Paulus skulle åbenbare disse hemmeligheder for. Jøderne havde gennem et par tusind år haft alle tænkelige muligheder for at kende Guds hemmeligheder, men kun nogle meget få af dem havde benyttet sig af de mange, mange anledninger Gud havde givet dem. Jøderne havde truffet deres valg, de havde korsfæstet Jesus og valgt verden. Verden er oprørt ved Satans fjendskab og når spørgsmålet om at vælge mellem Guds søn og kriminelle Barabbas, valgte de hellere en røver end Jesus. De uvidende skarer blev ledt, ved bedrageriske fornuftslutninger fra dem i høje embeder, til at forkaste Guds Søn og vælge en røver og morder i hans sted. Lad os alle huske at vi alle stadig er i en verden hvor Jesus, Guds Søn, blev forkastet og korsfæstet, hvor foragtelsens brøde Kristus og foretrak en røver frem for det pletfrie Guds Lam stadig hviler. Hvis vi ikke hver især angre os til Gud på grund af overtrædelse af hans lov og udøver tro til vor Herre Jesus Kristus, hvem verden har forkastet, vi skal ligge under fuld fordømmelse så det at vælge Barabbas i stedet for Kristi fortjenestfuldhed. Hele verden står i dag ladet med overlagt forkastelse og mord på Guds Søn. Ordet bærer det bevis at jøder, hedninger, konger, guvernører, levitter, præster og folk - alle klasser og sekter som viser dem samme misundelsens, hadets, den i forvejen dømmende og utroens ånd tydeliggjort af dem som lagde Guds Søn i døden - ville handle på samme måde, hvor anledningen gav sig, som jøder og folk gjorde på Kristi tid. De vil være deltagere af den samme ånd som gjorde fordring på døden af Guds Søn. Ef 3,1-6 Derfor bøjer jeg mine
knæ, jeg,
Paulus, Kristi Jesu fange for jer hedningers skyld - så sandt I
har
hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med
henblik
på jer: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for
mig, sådan som jeg kort skrev om det før. Når I
læser
det, kan I se, at jeg har fået indsigt i Kristus-hemmeligheden. I
tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes
børn,
sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige
apostle
og profeter ved Ånden: At hedningene er medarvinger og
medindlemmede
i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft
af det evangelium.
Men hvad er det, at han her siger, at hemmeligheden er? 1... At jødefolket stadig skal regnes
for at være
Guds udvalgte folk.
Apg 13,45-47 Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: "Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningene. For således har Herren befalet os det: Jeg har gjort dig til lys for folkene, for at du skal være til frelse til jordens ende." Apg 18,5-6 Da Silas og Timotheus kom oppe fra Makedonien, var Paulus fuldt optaget af forkyndelsen og vidnede for jøderne, at Jesus er Kristus. Men de stillede sig afvisende og spottede. Da rystede Paulus støvet af sin kappe og sagde: "Jeres blod kommer over jeres eget hoved. Jeg er uden skyld. Fra nu af går jeg til hedningerne." Paulus sagde ved flere forskellige anledninger, at jødefolket ikke mere havde eneret på Guds ord og de velsignelser der er ved at følge de anvisninger Herren har givet. Men trods den frygtelige dom, der blev afsagt over jøderne som folk, dengang de forkastede Jesus fra Nazaret, så har der også gennem tiderne levet mange ædle, gudfrygtige jødiske mænd og kvinder, som har lidt i stilhed. Gud har trøstet deres hjerter i sorgen og har med medynk lagt mærke til deres elendighed. Han har hørt de lidelsesfulde bønner fra dem, der har søgt ham af ganske hjerte for at få den rette forståelse af hans ord. Nogle af dem har i den ringe nazaræer, som deres forfædre forkastede og korsfæstede, lært at se den sande Messias. Efterhånden som de har opfattet betydningen af de velkendte profetier, der så længe har været fordunklet ved overleveringer og fejlagtige fortolkninger, er deres hjerter blevet fyldt af taknemmelighed mod Gud for den usigelig store gave, han skænker ethvert menneske, der vælger at tage imod Kristus som sin personlige Frelser. Det er denne slags mennesker, Esajas omtalte i sin profeti: "En rest skal frelses!" Fra Paulus dage indtil vor tid har Gud ved Helligånden kaldt på jøder såvel som hedninger. "Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud," sagde Paulus. Apostlen betragtede sig selv som stående i gæld både til grækere og til barbarere" såvel som til jøderne; men han tabte aldrig de særlige fortrin af syne, som jøderne havde frem for andre, "først og fremmest det, at de jo har fået Guds ord betroet." Evangeliet," sagde han, "er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker. Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: "Den retfærdige skal leve af tro." Det var om dette evangelium om Kristus, der havde samme virkning for jøder og grækere, at Paulus i sit brev til romerne sagde, at han ikke skammede sig over det. Når dette evangelium i sin hele fylde forkyndes for jøderne, vil mange tage imod Kristus som Messias. Blandt kristne missionsarbejdere er der kun få, der føler kald til at arbejde for jødefolket; men til dette folk, der ofte er blevet forbigået, bør budskabet om nåden og håbet i Kristus bringes såvel som til andre. Ja, du har ret! Ef 3,6 At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium, De omstændigheder, der står i forbindelse med Helligåndens udvælgelse af Paulus og Barnabas til en bestemt gren af tjenesten, viser tydeligt, at Herren virker gennem udvalgte medhjælpere indenfor sin menighed. Flere år tidligere, da Guds formål med Paulus første gang blev åbenbaret for ham af Frelseren selv, blev Paulus straks derefter bragt i forbindelse med medlemmer af den nyoprettede menighed i Damaskus. Endvidere blev menigheden på dette sted ikke længe holdt i uvidenhed om den omvendte farisæers personlige erfaringer. Og nu, hvor den guddommelige befaling, som dengang blev givet, skulle udføres helt og fuldt, pålagde Helligånden, der atter bevidnede, at Paulus var et udvalgt redskab til at bringe hedningerne evangeliet, menigheden den tjeneste at indvi ham og hans medarbejder. Mens de ældste indenfor menigheden i
Antiokia "holdt
gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: Udtag mig Barnabas og
Saulus til den gerning, jeg har kaldet dem til."
I Ef 3,8-13 omtaler Paulus sig selv, som den
ringeste
af alle de hellige. Denne udtalelse viser at det er en af Guds sande
tjenere
der har talt.
Hvordan omtaler Paulus, her i denne forbindelse Gud? 1... Den sande og almægtige Gud
Nej, det var ikke på denne måde Paulus omtaler Gud, men Herren er både sand og almægtig, de kan vi finde mange eksempler på, et af dem er i 2Kor. 2Kor 6,17-18 Derfor: "Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige." Kan du tænke dig noget bedre end at Herren kalder dig for en af hans sønner og døtre. Kom ud fra den, og adskil jer, siger Herren, og jeg vil tage imod jer, og I skal være Herren den Almægtiges sønner og døtre. Hvilket løfte er dette! Det er et løfte til jer så at I skal blive medlemmer af den kongelige familie, arvinger til det himmelske rige. Hvis en person æres af, eller kommer i forbindelse med, nogen af jordens monarker, løber det omkring i dagens aviser og vækker visses misundelse som anser sig selv for mindre heldige. Men her er en som er konge over alle, universets monark, ophavet for alt godt; og han siger til os: Jeg vil gøre jer til sønner og døtre; jeg vil tage jer til mig; I skal være medlemmer af den kongelige familie og børn af den himmelske konge. Gud vil prøve sit folks troskab. Mange af de fejltagelser Guds bekendende tjenere begår, er som følge af deres egenkærlighed, deres ønske om bifald, deres tørst efter popularitet. Forblindet af dette, indser de ikke at de er mere mørkets elementer end lysets. »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« Dette er de betingelser for at vi kan anerkendes som Guds udskilte sønner fra verden og aflæggelsen af ting som vildleder, fortryller og fanger. Gud både kan og vil frelse alle de der i deres liv bekender sig til at tro på Ham, men det var heller ikke dette udtryk Paulus brugte. Ja! Gud - Herren er alle tings skaber! En meget stor procentdel af de kristne, anerkender ikke Gud som skaberen. Efter flertallets opfattelse er både jorden, dyrene og mennesket et resultat af en udvikling gennem millioner af år. MEN Guds ord siger noget andet! Es 45,18 Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden og frembragte den, han som grundfæstede den; han skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse: Jeg er Herren, der er ingen anden. Es 40,28 Ved du det ikke, har du ikke hørt det: Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord. Han bliver ikke træt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske. Gud, HERREN skabte mennesket i sit billede! Mennesket er IKKE opstået ved en
tilfældighed.
Lad os se på, hvorfor jorden, dyrene og menneskene ikke være opstået ved en tilfældighed eller være resultatet af en udvikling gennem millioner af år? Svaret afhænger af, hvad spørgeren tror på, og svaret er derfor delt op i tre forskellige afdelinger. 1. En oprigtig kristen, der tror på Gud
og dermed
også på Bibelens ord om skabelsen.
* Er spørgeren en oprigtig kristen, der tror på, at Bibelen er Guds inspirerede ord, at Bibelen er troværdig og sand, så er der ikke noget problem, for så tror vedkommende på den skabelsesberetning der er givet i Bibelen. I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 1 Mos 1,1. Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. 1 Mos 1,7. Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. 1 Mos 1,16. Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. 1 Mos 1,21. Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. 1 Mos 1,25. Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. 1 Mos 1,27. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. 1 Mos 2,3. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den. 2 Mos 20,11. Du, Herre, er den eneste. Du skabte himlen, himlenes himmel med hele dens hær, jorden med alt, hvad den rummer, havene med alt, hvad de rummer. Du giver dem alle livet, og himlens hær tilbeder dig. Neh 9,6. Dette siger Gud Herren, han som skabte himlen og spændte den ud, som bredte jorden ud med dens vækster, som gav åndedræt til folkene på jorden, livsånde til dem, der færdes på den: Es 42,5. Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud: "Herre, du, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, Apg 4,24. For en sådan person, en oprigtig kristen, er troen på Gud og troen på Jesus Kristus afhængig af, at det er Gud, Herren der har skabt himlen og jorden, dyrene og menneskene. For en sådan person er det helt utænkelig og i direkte modstrid med Guds ord, at jorden, dyrene og menneskene skulle være opstået ved en tilfældighed eller gennem en udvikling gennem millioner af år. For en sådan person er den tanke, at Gud ville have sendt sin eneste søn til denne syndige jord for at dø på Golgatas kors, for noget som var opstået ved en tilfældighed eller som var resultatet af en udvikling gennem millioner af år, helt utænkelig. Jesus Kristi død kan IKKE frelse et væsen der er opstået ved en tilfældighed eller som er et resultat af en udvikling gennem millioner af år. Mennesket er skabt i Guds billede! Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden." Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. 1 Mos 1,26-27. ** Er spørgeren en person, der IKKE bekender sig til at tro på Bibelen, er det nytteløst at henvise til Bibelen, vi må i et sådant tilfælde se på hvad videnskaben, naturen og andre lignende ting, har at sige om spørgsmålet om, hvorfor jorden, dyrene og menneskene ikke kan være opstået ved en tilfældighed eller er resultatet af en udvikling gennem millioner af år. Vi her på Bibel-skolen har, under Bøn om Guds ledelse, grundigt studeret nogle af de ting, vi tror, kan være med til at give en bedre forståelse af jordens, dyrenes og menneskets skabelse. Men da sådanne emner meget let kan blive meget tunge og videnskabelige, hvilket ofte medfører, at det for mange bliver uforståeligt, har vi forsøgt at gøre emnerne så let forståelige, som muligt, men vi vil bestemt ikke afvise, at det alligevel i nogle situationer kan være vanskelig at følge med i, derfor skal du huske på, at Herren, himlen og jordens skaber er den bedste til at åbne dine øjne og til at give dig den rette forståelse af disse ting. Bed derfor Gud om hjælp - Bed om Helligåndens vejledning. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, Jer 29,13. Men når han kommer, sandhedens
ånd, skal han
vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men
alt,
hvad
Du skal også vide, at vi her på Bibel-skolen altid er rede til at hjælpe dig, hvis der er ting du ønsker yderligere oplysninger om, hvis du har spørgsmål, hvis du har kommentarer eller bemærkninger, er du altid velkommen til at sende os en e-mail om det. Vi har for at gøre det så overskuelig som muligt inddelt dette studie i flere afdelinger. Universet --- skabelse eller thebig bang? jorden planter og dyr Syndfloden og dens følger. *** Her i Danmark er der cirka 50 forskellige trossamfund, bevægelser og større grupper, som bekender sig til at tro på Gud og Bibelen. Flere af dem siger, at deres tro og lære er bygget på Guds ord - Bibelen og den alene! Stiller man disse 50 forskellige trossamfund, bevægelser og grupper spørgsmålet om, hvordan denne jord er blevet skabt, svare et stort flertal, at det er Gud, som har skabt himlen og jorden. Nogle af dem vil endog stadfæste deres udtalelse med at henvise til et eller flere skriftsteder. I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 1 Mos 1,1. Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund. Han samler havets vand som i en læder sæk og det store dyb i sine forrådskamre. Hele jorden skal frygte Herren, alle verdens beboere skælve for ham. For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der. Sl 33,6-9, Jo, der er mange, endog rigtig mange af de Kristne trossamfund, bevægelser og grupper, som tror på, at det er Gud, Herren der har skabt både himlen og jorden. Det er derfor meget underligt, at når du spørger de samme mennesker om, hvordan dyrene og mennesket er blevet til, så er svaret, at det er sket ved en udvikling gennem millioner af år. Den Gud, der i deres øjne og tanker er stor nok, til at kunne skabe universet med alle de galakser, solsystemer og millioner af stjerner, der med en usvigelig præcision og sikkerhed, suser rundt i universet med en hastighed som vi mennesker slet ikke kan fatte, uden at de stæder sammen. Den Gud er efter deres opfattelse ikke mægtig nok til, at skabe dyrene, fuglene, fiskene eller mennesket. Man kan så stille spørgsmålet: "Har det nogen større betydning, om vi har den ene eller den anden opfattelse af, hvordan vi, mennesket er blevet til?" Lad os se, hvad Bibelen har at sige om dette. Guds ord, både det gamle og det ny testamente siger, at vi mennesket, er skabt i Guds billede. Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. 1 Mos 1,27. Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker. For i sit billede skabte Gud mennesket. 1 Mos 9,6. og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed. Ef 4,24. men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færder med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; Jak 3,8-9. Hvis mennesket er resultatet af en udvikling, gennem millioner af år, fra ingen ting op gennem forskellige dyrearter til mennesket, så er det en umulighed at vi, kan være skabt i Guds billede. Guds ord, både det gamle og det ny testamente siger, med meget klare ord, at det er Gud, Herren der har skabt os, mennesket. Dette er Adams slægtsbog. Dengang Gud skabte mennesket, skabte han det, så det lignede ham. 1 Mos 5,1. Spørg dog, om der nogen sinde, i gamle dage, før din tid, fra den dag Gud skabte menneskene på jorden, nogetsteds, fra den ene ende af himlen til den anden, har været noget så stort som dette, eller om man har hørt magen til. 5 Mos 4,32. Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, Sl 95,6. På den dag skal menneskene se hen til deres skaber, og deres blik skal rettes mod Israels Hellige. Es 17,7. Han sagde: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde Matt 19,4. Er det så ikke, at være vantro, at tro på at mennesket er et resultat af udvikling gennem millioner af år? Er det ikke, at tvivle på Guds ord, at holde fast ved troen på udviklingslæren? Tror du, at vantro mennesker, vil blive frelst? Hør en gang hvad Bibelen har at sige om de vantro. Når det hedder: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret, hvem var det så, der havde hørt ham og alligevel gjorde oprør? Var det ikke alle dem, der anført af Moses var vandret ud fra Egypten? Og hvem var det, han harmedes på i fyrre år? Var det ikke på dem, der syndede, og hvis lig kom til at ligge i ørkenen? Og hvem gjaldt det, når han svor, at de ikke skulle komme ind til hans hvile, om ikke dem, der havde været ulydige? Vi ser altså, at det var på grund af deres vantro, at de ikke kunne komme derind. Hebr 3,15-19. Hvad var årsagen til at de ikke kom ind i Kanaan? Vantro! Skønt I ved det alt sammen, vil jeg alligevel minde jer om, hvorledes Herren først frelste sit folk ud af Egypten, men senere udryddede dem, der havde vist sig vantro; Jud 1,5. Hvem var det Herren udryddede? Det var de Vantro! Betingelsen for frelse er tro! For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Ef 2,8. For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. Rom 3,28. Uden tro, er det umuligt at blive frelst. Den tro der her er tale om er en tro, der også indbefatter troen på skabelsen, således som den er beskrevet i Guds ord. Dette siger Gud Herren, han som skabte himlen og spændte den ud, som bredte jorden ud med dens vækster, som gav åndedræt til folkene på jorden, livsånde til dem, der færdes på den: Es 42,5. Hvordan kan du glemme Herren, der skabte dig, som spændte himlen ud og grundlagde jorden. Hvordan kan du dagen lang frygte for undertrykkerens racen? Når han vil til at ødelægge, hvad bliver der da af undertrykkerens racen? Es 51,13. Læg mærke til at troen og tilbedelsen af skaberen, Herren den almægtige, er en del af det sidste advarsels budskab, som gives til denne syndige jord, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder. Åb 14,7. Læg også mærke til, at en af de måder vi kan skelne mellem de falske guder og den sande Gud, er ved at se på hvem der har skabt himlen, jorden, dyrene og mennesket. Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden og frembragte den, han som grundfæstede den; han skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse: Jeg er Herren, der er ingen anden. Es 45,18. Du, Herre, er den eneste. Du skabte himlen, himlenes himmel med hele dens hær, jorden med alt, hvad den rummer, havene med alt, hvad de rummer. Du giver dem alle livet, og himlens hær tilbeder dig. Neh 9,6. Hærskarers Herre, Israels Gud, du som troner på keruberne! Du alene er Gud over alle jordens kongeriger. Du har skabt himlen og jorden. Es 37,16 En af de ting, der for mig er et meget afgørende bevis for at skabelsen, både af Himlen og Jorden, af dyr og mennesker er sket på den måde det er beskrevet i de første kapitler i første Mosebog er, at Bibelens skabelsesberetning er med i universets grundlov, De Ti Bud. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den. 2 Mos 20,11. Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg kan ærligt sige, at uden en klippefast tro på at Herren, er min skaber, - der har skabt mig i sit billede, har jeg meget svært ved at tro på frelsen og alle de andre ting den samme Gud fortæller om i sit ord. Uden en urokkelig tro på, at Gud - Herren HAR skabt himlen, jorden, dyrene og mennesket kan jeg ikke tro på, at denne syndige jord en dag vil blive renset og fri for synd. Jeg takker og priser min Gud og min skaber fordi han så underfuldt har skabt mig i sit billede. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Sl 139,14. Jeg takker og priser min Herre og Skaber fordi han kalder mig en af sine sønner, og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige." 2 Kor 6,18. Jeg takker og priser min Skaber fordi han har lovet at skabe en ny Jord og en Ny Himmel, hvor vi, Guds børn altid skal være sammen med Ham. Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det. Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd; Es 65,17-18. For ligesom den nye himmel og den nye jord, som jeg skaber, skal bestå for mit ansigt, siger Herren, sådan skal jeres slægt og jeres navn bestå. Es 66,22. Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Åb 21,1-4. Denne tro kan en tilhænger af udviklingslæren ikke have. Gud skabte mennesket, så det lignede sin skaber. Efter at jorden med dens rige plante og dyreliv var skabt, blev mennesket, kronen på skaberværket, anbragt på handlingens skueplads. Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden." Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. 1 Mos 1,26-27 Mennesket stammer IKKE fra, hverken aber eller fra andre dyr, der igennem uendelige tider har udviklet sig til et menneske. Mennesket BLEV SKABT AF GUD, I GUDS BILLEDE! Det er her interessant at bemærke, at mennesket ikke blev skabt som et robotlignende væsen, men som et selvstændigt tænkende menneske. Det blev for eksempel overladt til mennesket selv, at finde ud af, hvad det ønskede at spise. Herren gav mennesket vejledning i, hvad der var det bedste for dem at spise. Og hvad de var skabt til at spise. Men den endelige afgørelse var ligesom i dag, det enkelte menneskes egen. Mennesket blev skabt i Guds billede, ikke blot i karakter, men også i skikkelse og ansigtstræk. Men synden har forvrænget og næsten udslettet det guddommelige billede. Kristus kom for, at genoprette det, der var gået tabt. Når han kommer igen vil han forvandle vort fornedrelseslegeme, så det igen kommer til at ligne hans herlighedslegeme. Den dødelige, forkrænkelige skikkelse, som nu er blottet for skønhed og, som en gang blev besmittet af synd, bliver smuk, fuldkommen og udødelig. De frelste, får atter adgang til livets træ i Eden, som gik tabt for næsten seks tusind år siden, og de vil vokse op til den samme legemshøjde, som mennesket havde i sin oprindelige herlighed. De sidste spor af syndens forbandelse vil blive fjernet, og Guds folk vil, både med hensyn til ånd, sjæl og legeme, atter blive spejlbilleder af deres fuldkomne skaber og Herre. Ef 6,18-20 Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige. - også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal. Efter at Paulus var blevet omvendt, arbejdede han dag og nat på at forkynde evangeliets hemmeligheder. Intet kunne s |