Skrivekunsten opstod ikke pludseligt efter et eller andet genis indskydelse Det var en langvarig proces med mange udviklingstrin gennem flere århundreder. Det hele begyndte ganske naturligt, idet menneskene boede sammen i mindre samfund, og man fandt hurtigt ud af, at det var nødvendigt og praktisk at mærke sine ejendele. Det betød større sikkerhed mod tyveri, ligesom man havde lettere ved at få de ting tilbage, man lånte til venner og naboer. Man opfandt ganske enkelt et ejer-mærke, som man prentede eller indridse de på økser, hakker, knive, kar og øvrige ejendele. Senere begyndte man at handle med hinanden over længere afstande, og snart var der nogle, der specialiserede sig i handel og formidlede varetransaktioner fra den ene producent til den anden, fra den ene boplads til den anden og fra landsdel til landsdel. Disse handelsmænd var ofte nødt til at sende besked til deres handelsforbindelser, ligesom de måtte føre regnskab.

En handelsmand i Ur solgte f.eks. 2 får til en kollega i Lagash og fik til gengæld 3 sække korn; men han havde ikke fuld tillid til sit sendebuds ærlighed og intelligens, og derfor indgraverede han 2 får og 3 sække korn på en lertavle enkelt og såre fornuftigt. Man kan nok forestille sig, at dette efterhånden blev helt almindeligt. Man tegnede billeder af de genstande, man ønskede at beskrive, og efterhånden udviklede denne praksis sig til en almindelig kommunikationsform, når man ikke havde mulighed for at tale med hinanden Inden længe udviklede man evnen til ikke blot at tegne genstande, men også handling Man kunne endog ved at samle enkelte tegninger i grupper udtrykke begreber som kærlighed, had og vold. De første skrivematerialer bestod af sten, potteskår og lertavler og brugtes af konger og præster til nedskrivning af love, historiske dokumenter, handelsdokumenter, krøniker og religiøse tanker.

Konger med sans for lærdom samlede sig omfattende biblioteker, som Ashurbanipaf, der havde 20.000 lertavler og kongen af Mari på Abrahams tid, som havde 23.000 lertavler. Det ler, som blev brugt til disse lertavler, havde betydning for kileskriftens udvikling hos sunhererne og babylonierne. De pressede mærker i det bløde ler med en lille pind eller et elfenbens-stykke på størrelse med en fyldepen, 1 cm bred og 112 cm tyk. Aftrykket blev derfor dybere i den ene ende, alt efter hvor hårdt man pressede den ned i leret.

Hvor mange lertavler havde kongen i sit bibliotek på Abrahams tid?
1... 13.000
2... 23.000
3... 33.000

Lertavlernes størrelse blev standardiseret og var for det meste 10 X 23 cm eller 23 X 38 cm. Næsten alle lertavler fik efterhånden den samme størrelse.

Hvor stor var det?
1... ca 23x38 cm.
2... ca 30x30 cm.
3... ca 30x60 cm.

Foruden dette skrivemateriale, som anvendtes i stor udstrækning, brugte man i Ægypten og Mesopotanien 2 andre materialer, nemlig papyrus og læder. Papyrus blev opfundet i Ægypten, og ægypterne havde monopol på det. Papyrus stænglerne, som voksede tæt langs Nilens bredder blev omdannet til skrivemateriale ved at skære dem i, korte, tynde strimler, der blev lagt på kryds og tværs oven på hinanden og, vædet med en kalcium opløsning. Dette produkt var meget lig det bedste håndlavede papir og var så bestandigt, at noget af det er bevaret indtil vore dage i det tørre ægyptiske klima.

Papyrus arkene blev limet sammen til en rulle, og rullerne samledes senere til en Codex. Det ældste Papyrus manuskript, man hidtil har fundet, daterer sig fra det 5. dynasti og Papyrus har siden da været i brug ned gennem tiden til græsk og romersk tid. Man har fundet papyrus ikke blot med oldægyptisk sprog, men også med græsk, latin, hebraisk, koptisk, aramæisk og arabisk. Papyrus som skrivemateriale har således været i brug i 3-4 tusinde år.

Også læder og skind har man brugt til at skrive på. I Amuns tempel har man f. eks. fundet en læderrulle med beretningen om Thutmose III's sejr ved Megiddo.

Hvilke to typer materiale, ud over lertavler, blev også brugt til at skrive på?
1... Træ og papyrus.
2... Læder og kobberplader.
3... papyrus og læder.

I henhold til Herodot brugte grækerne på en tid, hvor det var svært at skaffe papyrus, gedde og fåreskind til at skrive på en skik man kender fra visse folkeslag den dag i dag. Jøderne brugte dyreskind som skrivemateriale på et meget tidligt tidspunkt. Da Jeremias dikterede sine profetier til sin sekretær Baruk (Jer. 36,4), er det mest sandsynligt, at de blev skrevet på læderruller, idet kong Jojakim senere brugte en kniv til at skære rullerne i stykker med, da han ønskede at brænde dem (Jer. 36,23).

Hvad var det almindeligt, at jøderne brugte at skrive på?
1... trætavler.
2... dyreskind.
3... kobberplader.

Når skind får en speciel behandling, der gør det anvendeligt til skrivemateriale, kaldes det pergament. Medens læder garves, bliver pergament fremstillet ved, at man opbløder dyreskind i kalkvand, skraber det rent for hår på den ene side og for kød på den anden side og udspænder det på en ramme for at tørres. Til sidst gnider man det med kalk og pimpsten, hvorefter det udgør et ypperligt materiale at skrive på.

Hvad kaldes skind, når det har fået en speciel behandling, som gør det velegnet til at skrive på?
1... Pergament.
2... papyrus.
3... skindtavler.

Bibelens historie er enestående og besynderlig. Ingen anden bog har haft en sådan oprindelse. Dens tilblivelse strækker sig over en periode på 16 århundreder, og 40 mænd har bidraget med deres pen. De skrev ikke alene i forskellige århundreder, men også i forskellige lande og på forskellige sprog.

Hvad kalder protestanterne de 12 andre skrifter, som er med i den katolske Bibel?
1... De apokryfiske bøger.
2... De menneskelige skrifter.
3... De specielle skrifter.

Den ældste bog er Jobs Bog, som er skrevet af Moses omkring år 1500 f. Kr. de yngste er Johannes Evangeliet og Åbenbaringen, som Johannes skrev omkring slutningen af det 1. Årh. e.Kr. Moses har skrevet fleste af Det Gamle Testamentes bøger og Paulus fleste af Det nye Testamentes. Andre betydelige forfattere er David, Salomon, Lukas o.a. De mange forfattere repræsenterer stor erfaring og vidt forskellig baggrund. Der var Moses, som var oplært i Ægyptens visdom, og Josva, den tapre hærfører, som førte Israels folk ind i Kanaans land; David, der begyndte som fårehyrde, men endte som konge; Daniel var statsminister i Babylon; hyrden Amos, skatteopkræveren Mattæus, lægen Lukas, fiskeren Peter, farisæeren Paulus og mange flere. Hvilken utrolig gruppe til at skrive én bog og det store under er, at hvert ord, de skrev, er føjet sammen til et fuldkomment hele. Tænk også et øjeblik på de forhold, hvorunder bøgerne blev skrevet. Kun lidt, om noget i det hele taget, blev skrevet under særlig behagelige forhold Noget i Sinais ørken, noget i Jerusalem og noget under fangenskabet i Babylon.

Enkelte bøger er blevet til i et fængsel i Rom, og en er skrevet på øen Patmos i Middelhavet. Forfatterne havde ingen skrivemaskine, ingen fyldepen, ikke noget ordentligt papir. De skrev med penne af fjer eller ben på papyrus eller skind og som oftest ved den smule lys, en primitiv lampe kunne give. Utroligt er det, at det arbejde, der udførtes af så vidt forskellige mennesker, spredt så langt fra hinanden både i tid og sted, kunne samles til den største, den bedst kendte og mest afholdte bog i verden.

Hvilken af Bibelens bøger regnes for at være den ældste?
1... 5. Mose bog.
2... 1. Krønike bog.
3... Jobs bog.

Bibelen behandler en sand mangfoldighed af ener, som f.eks. Historie, biografi, poesi, ritualer, kærlighedsaffærer, tragedier, prædikener, moralkoder, dramaer, dialoger, salmer m.m. Bibelen har haft sine fjender. Gang på gang har man forsøgt at bringe dens stemme til tavshed men forgæves. Ingen forfølgelse, intet angreb og ingen list har været i stand til at tilintetgøre eller formindske dens indflydelse. Den er bevaret fra korruption og ødelæggelse, og trods skiftende forhold og systemer er den forblevet uændret gennem århundreder indtil denne dag. At den er blevet bevaret skyldes ikke blot beskyttelse, men også den kendsgerning, at den er kopieret mange tusind gange. Andre bøger har ofte tabt noget af deres dybere mening ved oversættelse. Ofte ændres forfatterens egentlige hensigt.

Men Bibelen har aldrig mistet sin livgivende kraft. Dens mening og hensigt er altid klar, uanset sprog eller udgave. En historiker fortæller om de mænd, som kopierede og oversatte Bibelen: "Disse lærde mænd havde en sådan respekt for Guds ord, at de, før de kopierede de hellige skrifter, talte ord og bogstaver i det manuskript, der skulle kopieres De vidste nøjagtig, hvor mange bogstaver der var i hele Bibelen og i hver enkelt bog. De vidste, hvilket ord der var det midterste i hele Bibelen og i hver enkelt bog. De vidste, hvor mange tusind gange hvert bogstav forekom i originalmanuskriptet. Rettelser var ikke tilladt. Hvis de efter at have kopieret en side fandt ud af, at de havde lavet en fejl, var det nødvendigt at tilintetgøre hele siden og begynde forfra. De måtte ikke ændre et eneste bogstav, efter at det var skrevet. Resultatet af en sådan omhu med de hellige skrifter var en meget stor nøjagtighed. Originalmanuskripterne er bevaret på enestående måde gennem århundrederne. "

Hvad siges der at de personer, som kopierede Bibelen, gjorde før de kopierede da hellige skrifter?
1... Fandt ud af hvilke vers de skulle have med.
2... Talte hvor mange ord og sætninger der var i stykket de skulle skrive.
3... Vaskede deres hænder.

Bibelens bevarelse gennem tiden ved oversættelse til hundreder af sprog og fra fjender, der ønskede at tilintetgøre den, er i sig selvet mirakel og et vidnesbyrd om dens inspirerende kraft. Der er kraft i Bibelen. I kristendommens første århundreder blev millioner omvendt fra hedenskab ansigt til ansigt med forfølgelse og død. De er fulgt af andre millioner gennem tiderne op til vore dage. Bibelen er gammel, men den er stadig den samme magtfaktor. Den overlever sine fjender og marcherer i triumf over deres grave. Deres våben ligger sønderbrudt som en opfyldelse af Guds løfte. "Mit ord skal ingenlunde forgå. " Verdensriger er gået til grunde. Babylon er forsvundet. Medo-Persien er borte, Grækenland og Rom ligeså. Faraonernes stolthed svandt. Tyrus er en nøgen klippe, hvor fiskerne tørrer deres garn. ... Men Bibelen lever stadig Dens budskab er lige så klart, som det altid har været. "Mangen en graver gravet for at begrave den.

Mangen en fakkel er tændt for at brænde den. Mangen en Judas har forrådt den med et kys Mangen en Peter har fornægtet den med en ed. Mangen en Demas har svigtet den. Men den kommer til os uskadt gennem århundrederne. Dens kraft vokser som årene går. Dens profetier vidner stadig om dens guddommelige forudviden Dens løfter bringer stadig trøst og styrke til millioner. Dens ord er ånd og liv" Bibelen er forud for sin tid. Det er interessant at bemærke dette inden for mange områder. I Det gamle Testamente finder vi iagttagelser af sygdomme og råd om hygiejne, som er helt på højde med nutidens opdagelser. Det moderne sundhedsvæsen lægger vægt på følgende faktorer: valg af rigtig føde, god vandforsyning, personlig renlighed, et effektivt kloaksystem med rensning af affald, sunde hjem og kontrol med smitsomme sygdomme.

Nøjagtig de samme sundhedsprincipper findes i det gamle Testamente. Et helt kapitel handler om betydningen af rent vand. Det er mindre end 100 år siden, man blev klar over, at tyfus i Europa, kolera i Indien og mange andre sygdomme hovedsagelig blev udbredt gennem forurenet vand. Størst betydning for folkesundheden har nok kontrol med smitsomme sygdomme. Vi hører om mange slags epidemier. På Bibelens tid var spedalskhed og gonorre de alvorligste sygdomme, og begge var uhelbredelige. Der er derfor et helt kapitel med strenge regler, som skulle hindre sygdomme i at spredes. Undervisning om ren føde, om betydningen af renlighed etc. er givet i Bibelen for århundreder siden længe før videnskaben opdagede betydningen af disse ting. Kendskab til fremtiden hører Guddommen til. Bibelen forudsiger fremtidige begivenheder århundreder, ja årtusinder, før de indtræffer. Dens forudsigelser er gået i opfyldelse og er endnu et bevis på dens inspiration. Den nation, som frembragte verdens bedst bevarede monumenter pyramiderne - det rige, som engang var det førende blandt verdens nationer, skulle engang blive et af de mindste riger. "Menneskesøn, vend dit ansigt mod Farao, Ægyptens konge, og profeter mod ham og hele Ægypten: ... Det skal blive mindre end de andre riger og ikke mere svinge sig op over folkene; jeg gør dem så få i tal, for at de ikke mere skal råde over folkene." Ez. 29,2 og 15. Historien beretter om, hvorledes denne verdensmagt, der havde større indflydelse end nogen anden nation, fik mindre og mindre betydning.

Om hvilken af datidens førende nationer blev der sagt, at det skulle blive mindre end de andre riger?
1... Persien.
2... Ægypten.
3... Etiopien.

Det blev også forudsagt, at byen Tyrus skulle blive tilintetgjort: "De skal nedbryde dine mure og nedrive dine herlige huse. Sten, tømmer og ler skal de kaste i vandet. Jeg gør dig til nøgen klippe, en tørreplads for net skal du være. Aldrig mere skal du bygges, så sandt jeg, Herren, har talt, lyder det fra den herre, Herren. Så siger den herre Herren til Tyrus. " Ez. 26,12. og 14-15. "Ak, hvor Tyrus er øde midt i havet!" Ez. 27,32. "Tyrus byggede sig en fæstning og ophobede sølv som støv og guld som gadeskarn. Se, Herren vil tage det i eje og styrte dets bolværk 1 havet, det selv skal fortæres af ild." Zak. 9,3-4. Mange flere profetier beretter her om, og forudsigelserne nævner detaljer, der alle har fundet sted Ikke en af profetierne har slået fejl Den, som besøger Tyrus i dag, vil finde, at der så at sige intet er tilbage af den en gang så store by. Ruinerne blev kastet i havet, og fiskerne breder deres garn til tørre nøjagtig som profetien forudsagde det.

Hvad skete der med ruinerne fra byen Tyrus?
1... De blev brugt til at genopbygge byen med.
2... De blev brugt til at reparere vejene med.
3... De blev kastet i havet.

Nogle af de mest bemærkelsesværdige profetier taler om jødefolket. Mange af dem findes i 3Mos. 26. kap. og i 5Mos. 28 kap. " Jeg vil lægge Eders byer i ruiner og ødelægge Eders helligdomme og ikke indånde Eders liflige offerduft. Jeg vil lægge Eders land øde, så Eders fjender, der bor deri, skal blive målløse derover; og Eder selv vil jeg sprede blandt folkeslagene, og jeg vil gå bag efter Eder med draget sværd. Eders land skal blive en ørken, og Eders byer skal lægges i ruiner." 3Mos 26,31-33. Her er skildringen af Kanaans land, som skulle lægges i ruiner, og af indbyggerne, som skulle spredes ud over hele jorden, og dog skulle de ikke miste deres særpræg. "Herren skal opbyde mod dig et folk fra det fjerne, fra jordens yderste ende, et folk med ørnens flugt, et folk, hvis sprog du ikke forstår, et folk med hårde ansigter, der ikke tager hensyn til de gamle eller viser skånsel mod de unge." 5Mos. 28,49-50. En mere nøjagtig og slående beskrivelse af jødefolkets skæbne gennem tiderne kan vist næppe tænkes.

En skildring af byernes ødelæggelse lyder. "De skal belejre dig i alle dine byer, indtil dine høje, stærke mure, som du stoler på, er styrtet sammen overalt i dit land; de skal belejre dig overalt inden dine porte overalt i dit land, som Herren din Gud giver dig." 5Mos. 28,52 Sådan gik det, fordi jødefolket ikke ville opfylde de betingelser, Gud havde stillet, for at de kunne få lov til at leve i det forjættede land. Atter og atter vendte de sig bort fra Gud for at tilbede afguder. Det blev endog forudsagt, at millioner skulle lide døden: "Medens I før var talrige som himmelens stjerner, skal der kun blive nogle få mænd tilbage af Eder, fordi du ikke adlød Herren din Guds røst." 5Mos. 28,62.

Ydermere fastslås det, at jøderne skulle føres bort fra deres land og spredes blandt andre nationer. "Herren skal adsplitte dig blandt alle folkeslagene fra den ene ende af jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede guder, som hverken du eller dine fædre før kendte til, af træ og sten; og blandt disse folk skal du ikke få ro eller finde hvile for din fod; thi der skal Herren give dig et skælvende hjerte, udtærede øjne og en vansmægtende sjæl. Det skal synes dig, som hang dit liv i en tråd; du skal ængstes ved dag og ved nat og aldrig føle dig sikker på dit liv." 5Mos. 28,64-66.

Hvad siges der i 5Mos 28,62 om årsagen til, at der kun blev nogle få mænd tilbage?
1... Ulydighed mod Guds ord.
2... De spiste den forkerte mad.
3... De havde rørt ved hellige ting.

Det kræver ikke noget indgående studium af jødefolkets historie for at fastslå, at disse profetier er gået i opfyldelse til den mindste enkelthed. Det er en tragisk beretning om, hvorledes det gik det folk, som Gud havde udset til sit specielle missionsfolk, men som ikke ville lytte til Guds røst. Medens Babylon var en verdensmagt og oplevede sin storhedstid, blev følgende profetier fremsat: "Selvom Babel stiger op til himmelen, og selvom det gør sin borg utilgængelig i det høje, fra mig skal der komme hærværksmænd over det, lyder det fra Herren." Jer. 51,53. "Det går med Babel, rigernes krone, kaldæernes stolte pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra Det skal aldrig i evighed bebos, ej bebygges fra slægt til slægt; der telter araberen ikke, der lejrer hyrder sig ej. " Es 13,19- 20. Det var endog forudsagt, hvem der skulle tilintetgøre Babylon. "Hvæs pilene, gør skjoldene blanke! Herren har vakt mederkongens ånd, thi hans hu står til at ødelægge Babel Vi folkene til strid imod det, mederkongen, hans statholdere og alle hans landshøvdinger og hele det land, han råder over. " Jer. 51,11. og 28. "Se, imod dem rejser jeg mederne, som agter sølv for intet og ej regner guld for noget." Es. 13,17.

Historien fortæller, at det gik, som det var forudsagt. Selv navnet på den konge, som skulle tilintetgøre Babylon, var forudsagt 200 år, før han blev født. " Så siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre greb for at nedstyrte folk for hans ansigt og løsne kongernes gjord, for at åbne dørene for ham, så portene ikke var stængte." Es. 45,1. Blandt alle Bibelens profetier er dog ingen mere overbevisende end profetierne om Kristus. Hans mirakuløse fødsel er forudsagt af Esajas: "Derfor vil Herren selv give Eder et tegn: Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun kalder ham Immanuel. " Es. 7, 14. Om opfyldelsen af denne profeti kan vi læse i Mattæus 1 kap.

Hvad siges der i Esajas 7,14 at Maria skulle kalde sin søn?
1... Frelseren.
2... Immanuel.
3... Herrens udvalgte.

Matt 1,23 " Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel" - det betyder. Gud med os. v24 Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. v25 Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus

Hvad betyder Immanuel?
1... Gud med os.
2... Den ventede.
3... Messias.

Jesu fødested blev også forudsagt: "Og du, du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas tusinder! Af dig skal udgå een til at være hersker i Israel. Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage." Mika 5,1. Hans forældre boede i Nazaret, men vi ved alle, hvordan det gik til, at denne profeti blev opfyldt, da Jesus blev født i Betlehem. Der kunne nævnes mange andre profetier. Bibelen er fuld af dem. Bibelen er i sandhed en bog helt for sig selv.

I hvilken af Bibelens bøger blev Jesu fødeby forudsagt?
1... 2Kongebog.
2... Jobs bog.
3... Mikas bog.