Stilene

Guds veje er ikke vore veje.

Guds tanker er ikke vore tanker.
Guds kærlighed og retfærdighed er ikke det vi normalt forstår ved kærlighed og retfærdighed, da vor kærlighed og retfærdighed meget ofte er blandet med en stor portion af selviskhed.
For at illustrer Guds retfærdighed, den retfærdighed Gud vil vise enhver enkelt af os, når vi, om meget kort tid, skal stå for Guds domstol og der bliver afsagt en dom over hver enkelt af os.
For at illustrer denne retfærdighed ledte Gud mine tanker i en lille historie, om tre drenge der var til eksamen i at skrive en stil. De tre drenge, Per, Peter og Steffen sad ved hver deres bord. De HAVDE ALLE TRE papir, blyanter, viskelæder og en ordbog. Læreren fortalte dem hvilket emne stilen skulle skrives over og at de nu havde to timer til det.
Alle tre drenge gik straks i gang.
Efter 25 minutters arbejde var Per færdig, med sin stil. Per var klassens dygtigste elev. Han havde gode evner, han var hurtig til sit arbejde og han lavede ikke ret mange fejl. Så efter 25 minutters arbejde afleverede han sin stil til læreren. Per vidste godt, at der måske kunne være et enkelt ord eller to, som måske ikke var stavet helt rigtig, men hvis man så på helheden, så mente han nok at han kunne være godt tilfreds med sit arbejde og han var da også helt sikker på at han nok skulle få en rigtig pæn karakter.
Steffen var også dygtig, dog ikke så dygtig som Per, men han var alligevel ret så sikker på at han nok også ville få en ret så pæn karakter, men da han ikke var så sikker på sig selv, som Per, ja så besluttede han, selv om han ligesom Per egentlig ikke mente at det var nødvendig, at slå de ord op han var usikker på. Da der var gået en lille time afleverede Steffen sin stil til læreren, med en overbevisning om, at selv om han nok ikke fik den højeste karakter, som Per, ja, så mente han dog nok at han ville få en rigtig god karakter.
Peter derimod, han vidste godt at han ALDRIG NOGEN SINDE kunne komme blot i nærheden af en topkarakter, således som Steffen og ikke mindst Per vil få. Nej, han skulle endog være MEGET GLAD, hvis han blot bestod, så selv om solen skinnede så dejligt derude på legepladsen og han kunne høre de glade råb og latter fra dem der legede derude, så måtte han tage en dyb indånding og fortsætte sin håbløse kamp med ordbogen for om muligt at få nogle få af de værste fejl rettet. Men det mest fortvivlende var at han vidste udmærket godt, at der selv efter den mest omhyggelige gennemgang, stadig ville være ALT FOR MANGE FEJL. En hvor det skulle være et, lå hvor det skulle være ligge og så videre, og så videre. Men Peter kæmpede alligevel videre og først da læreren ringede med klokken og forkyndte at tiden nu var udløbet, rejste Peter sig med et opgivende suk og med frygt for en alt for lav karakter afleverede han stilen til læreren.
Læreren tog nu de tre stile for at gå dem igennem og med sin røde blyant gøre sine bemærkninger i hver af de tre stile før rektor skulle have dem for at give den endelige karakter.
Pers stil var, som det kunne forventes en ualmindelig pæn og velanskrevet stil og lærerens røde blyant fik kun lov til at sætte en streg under to ord der var stavet forkert.
Lærerens bemærkning blev derfor:
Var færdig efter 25 minutter
Brugte ikke ordbogen
To fejl
Steffens stil var også et nydeligt stykke arbejde og også her var der kun brug for den røde blyant i nogle meget få tilfælde. Lærerens bemærkninger blev derfor:
Var færdig efter 45 minutter
Brugte ordbogen
Fem fejl
Peters stil lignede mest af alt et kludetæppe og med et hurtigt blik kunne læreren se at der trods Peters ihærdige indsats stadig var alt for mange fejl, men i stedet for, som ved de to andre at sætte en streg under de forkerte ord, så rettede læreren her fejlene, så de blev rigtige. Lærerens bemærkninger kom derfor til at lyde:
Brugte tiden fuldt ud
Ordbogen næsten slidt op efter flittig brug
Nul fejl (læreren - Jesus Kristus havde jo rettet alle de fejl der havde været)
Rektoren fik nu de tre stil ind til den endelige bedømmelse. Den første var Pers. Han havde haft tid og evner så han ved hjælp af ordbogen KUNNE have afleveret en fejlfri stil, men han havde valgt at bruge sin tid og evner ude på legepladsen.
Rektors dom blev derfor, DUMPET! Per fik kun et femtal, hvilket er under dumpegrænsen.
Stefans stil var den næste der af rektor blev taget op til vurdering: Han havde også haft tiden til at gå ordene igennem endnu en gang, men han havde dog brugt ordbogen til en enkelt gennemgang, derfor blev karakteren et sekstal, hvilket lige med nød og næppe betød at han bestod.
Da rektoren så Peters stil var han ikke et øjeblik i tvivl om at her burde gives en meget høj karakter. Peter havde brugt sine evner og den tid der var til hans rådighed fuldt ud, derfor blev karakteren et stort tital. Peter bestod altså med glans.
Man kan nu stille spørgsmålet, hvorfor rettede læreren ikke også Per og Steffens fejl, så de kunne få en fejlfri stil, det gjorde han jo dog ved Peters?
Per og Steffen HAVDE BEGGE, BÅDE TID OG EVNER til at kunne aflevere en fejlfri stil, hvorimod Peter gjorde hvad han kunne med de evner og med den tid han havde til sin rådighed.

Det er snart, MEGET SNART vor stil der skal frem for rektoren for at blive bedømt. De vi vil blive dømt efter er ikke hvor mange fejl der er i vor stil, men efter hvordan vi har brugt den tid og de evner Gud har givet os. (Matt 25,14-30)