Ånden frigør
Da Helligånden på
pinsedagen fyldte disciplene, begyndte et vidunderligt
befrielsesværk. Ånden opvækker slumrende
kræfter.
Anderi fornyer både legeme og sjæl. Alle, som helliger
både legeme, sjæl og ånd til Gud, vil stadig tage
imod fysisk og åndelig kraft som en ny gave. Himmelens
uudtømmelige hjælpekilder står til deres
rådighed. Kristus giver dem ånd af sin ånd og liv af
sit eget liv.
Guds nåde giver dem
vækst og forøger deres evner. Hele den guddommelige naturs
fylde kommer dem til hjælp.
"Når de arbejder sammen med
Kristus, er de fuldkomne i ham, og i deres menneskelige svaghed kan de
udføre den Almægtiges gerninger".
Når Ånden får
lov til
at lede mennesket, kommer hele dets væsen under en og samme
ledelse. Det var netop dertil, at mennesket blev skabt i begyndelsen.
Al strid ophører, alt virker i overensstemmelse med Skaberens
oprindelige plan. Sjælens fred, kærlighedens fornyende
kraft skænker legemet sundhed. Nervespænding, ophidselse og
selvophøjelse ødelægger mennesket. Men Åndens
liv
bringer hvile, frihed og sindsligevægt. I en sådan jordbund
begynder menneskets evner at udvikle sig hurtigt. Alle dets planer har
nu mulighed for at kunne udvikles i højeste mål.
Ånden udvikles. Fantasien
renses. Viljen styrkes. Menneskets evner fornyes, selv om de er
blevet beskadiget af synden. Dårlige egenskaber forsvinder ved
Åndens hjælp. Selv det mest viljestærke menneske
må
ydmyge sig under Åndens ledelse, og dette skaber en ny karakter i
det.
Bibelen åbnes. Bibelen er
blevet til ved Åndens inspiration. Derfor er Ånden
også dens
fortolker. Ånden oplyser hjertets øjne. (Ef. 1,8).
"Guds Helligånd lærer dig på en time mere, end
du kan lære af alle verdens store mænd." Ved en
åndelig erfaring åbner Bibelen sig på en ny
måde. Bibelen bliver en levende bog, en kær bog.
Ånden
leder til Bibelen, og Bibelen fører os endnu dybere ind i
Åndens
verden.
Ånden uddyber bedelivet
"Hvad vi rettelig bør bede
om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i
forbøn for
os med uudsigelige sukke." Rom. 8,26. Virkelig bøn fødes
under Åndens påvirkning. Dyb længsel. efter Gud,
byrde for
menneskers frelse, ønsket om at forherlige Jesus i vore liv er
Åndens værk. Vi er elever i dens bedeskole. Åndens
liv
leder til, at vi fortsat forener vore hjerter med Gud. Ånden
minder os
om, hvad vi bør bede om, og Gud besvarer bønnerne.
Bøn er sjælens kraft.
Den er nøglen til Åndens kraft og nåde. Ånden
leder
os til at forstå troens bøn. Gud har givet os en
mængde løfter, som han vil opfylde, når vi henviser
til dem i tro. Det indre liv støtter sig til Guds ord, og
hjertets tro åbner døren for velsignelser, som man aldrig
før har erfaret eller vidst om.
Ånden opfylder loven
For at lovens krav skulle opfyldes
i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden." Rom.
8,4.
Loven grunder sig på
kærlighed. Bag hvert af Guds bud findes der vigtige,
åndelige grundsætninger. Lovens retfærdighed er
renhedens, kærlighedens, ærens, skabelseskraftens, livets,
hellighedens, ydelsens og uselviskhedens verden, hvorfra loven er
udgået.
Det er kun Ånden, der kan
skabe et
hjerte, hvor denne renhedens og hellighedens verden kan forblive.
Ånden
leder til lovens opfyldelse i det indre. Et menneske, som lever i
Ånden, bortfejer den urene tanke, og således overvindes
synden i
dens begyndelse. Ånden skaber den renhed, som opfylder loven.
Det er ikke en tung pligt at
opfylde loven således, det er kærlighedens glade og frie
opfyldelse af Guds bud. Under Åndens ledelse kommer mennesket ind
i denne vidunderlige kærlighed til Guds lov, hvilket på en
særlig måde afspejles i den lig. salme.
E. G. White beskriver virkningerne
af Åndens liv på følgende måde: "Når du
tager
imod Kristi And, den uselviske tjenestes And, kærlighedens And,
vokser du og bærer frugt. Åndens skønhed
åbenbares i
din karakter. Din tro forøges, din overbevisning bliver dybere,
din kærlighed bliver mere fuldkommen. Du genspejler Kristus mere
og mere i alt, hvad der er rent, ædelt og uselvisk."
De frugter, som Gud forventede at
finde hos sit folk, var karakterens renhed, livets hellighed,
barmhjertighed, kærlighed og medfølelse. Med disse frugter
skulle de vise, at ,Herrens lov er fuldkommen, kvæger
sjælen". "Helligånden var den dyrebareste gave, som Jesus
kunne bede sin Fader om til sit folks opløftelse. Ånden
skulle
gives som en fornyende kraft, og uden den ville Kristi offer ikke have
været til nogen nytte for hans folk. Ondskabens magt var blevet
styrket gennem århundreder, og det var forbavsende, at menneskene
havde underkastet sig dette sataniske fangenskab. Synden kunne kun
overvindes ved guddommens tredje persons mægtige kraft, og denne
ville ikke komme med begrænset kraft, men i hele den guddommelige
krafts fylde."
,"Det er ånden, som
fortsætter det værk, som verdens genløser har
begyndt. Det er ved Ånden, at hjertet bliver rent. Ved
Ånden
bliver den troende delagtig i den guddommelige natur. Kristus har givet
sin And som den guddommelige kraft til at overvinde alle nedarvede og
tilegnede tilbøjeligheder til det onde og for at give sin
menighed sin egen karakters stempel."
Længes du efter
kristuslivet? Ønsker du at blive fyldt med kærlighed?
Ønsker du, at hele din personlighed skal blive frigjort? Er det
dit højeste ønske at komme ind i Bibelens og
bønnens verden? Vil du gerne overvinde alle dine nedarvede og
tilegnede dårlige tilbøjeligheder? Kære ven, Herren
tilbyder dig alt dette i åndens gave. Helligånden venter
på, at vi skal begære denne gave og tage imod den.
Når den lovede velsignelse
modtages i tro, fører den alle andre velsignelser med sig.
Ønsker du ikke at gøre det til den vigtigste opgave i dit
liv at søge Åndens liv og fylde?
Åndens nådegaver
Det er nødvendigt, at vi
skelner mellem Åndens frugter og Åndens nådegaver. Om
nådegaverne siges der: "En gives der nemlig ved Ånden at
tale med visdom; en Ånden at tale med kundskab ifølge den
samme
And; en gives der tro ved den samme Ånd; en Ånden
nådegaver
til at helbrede ved den ene Ånd; en at udføre
undergerninger; en Ånden at profetere; en at bedømme
ånder; en Ånden forskellige slags tungetale; og atter en
Ånden at
udlægge tungetale. Men alt dette virker den ene og samme
Ånd, som efter sin vilje tildeler enhver sin særlige gave."
1 Kor. 12,811.
Åndens frugter,
kærlighed, glæde og fred, tilhører karakteren,
medens nådegaverne er redskabet, midlet. Åndens frugter er
tilgængelige for alle uden undtagelse. Nådegaverne er til
dem, som Ånden giver dem til.
Åndens frugter er tegn
på åndelighed. Nådegaverne er ikke tegn på
Åndens fylde, men kærligheden er tegnet. Alle
nådegaverne
behøves i menigheden, medens frugterne er nødvendige i
den enkeltes liv. Guds And udgyder nådegaverne, eftersom det
behøves. På pinsedagen, da ånden blev udgydt, blev
tungetalens og profetiens nådegaver givet i særlig rigt
mål.
Årsagen til dette var
åbenlys. Ved at give den første menighed tungetalens gave
ville Gud vise den, at evangeliet skulle forkyndes på alle sprog.
På den måde blev det gjort klart for menigheden, at det
glade budskab er verdensomfattende.
I vor tid er det også muligt
at erholde disse gaver i forbindelse med Åndens fylde. Men
hovedsagen
er, at vi får Helligånden og ikke en bestemt nådegave.
Vi må ikke foragte nogen
nådegave. Alle behøves i menigheden. Som den første
omtaler Paulus at tale visdommens og kundskabens ord. Visdom er den
nådegave at kunne forstå frelsesplanen og Bibelens
sandheder. Ånden leder til hele sandheden, med andre ord til at
fatte
og forstå sandheden i Jesus Kristus. Ånden underviser os om
alt
og påminder os om alt, hvad Jesus har sagt. (Joh. 14,26).
Kundskabens nådegave
hjælper os til at forstå, hvorledes livet i Kristus skal
leves. Det er denne kundskab, som troen tilegner sig for at kunne
følge Jesus i alt. Den er kundskaben om, hvorledes man kommer
til troen, og hvorledes man vokser i troen. Det er evnen til at kunne
lede menigheden til grønne enge og levende vandkilder.
Troens nådegave griber Guds
vidunderlige almagts arm.
Nådegaven til at helbrede
formidler helbredende kraft til de syge ved troens bøn.
Gaven at kunne udføre
undergerninger er ligeledes troens evne til at sætte himmelens
kræfter i bevægelse.
Profedens gave er evnen at kunne
fremføre åbenbarelser, der er sendt af Gud til menighedens
opbyggelse.
Når Guds ånd arbejder,
virker fjendens ånd kraftigt, og derfor behøver
menigheden. personer, som er udrustede med evner til at skelne mellem
forskellige slags ånd og således være i stand til at
afsløre falske budskaber og personer.
Åndens gaver loves til alle
troende og de uddeles, eftersom de behøves i Herrens værk.
Dette løfte er lige si
sikkert og pålideligt nu som på apostlenes tid.
Menigheden bør bede Gud om,
at den ikke skal fattes nogen af åndens gaver. Man må
aldrig frygte det falske så meget, at man ikke tør bede om
den rette gave. Gud giver ikke sten til sine børn, når de
beder om brød.
Nådegaverne udfoldes i
menigheden i forbindelse med Åndens liv. De stadfæster og I
giver
ny styrke til troen og bliver årsag til taksigelse, når den
levende Gud virker som svar på sine børns bønner i
tro.
Paulus siger: "Min tale og mit
budskab virkede ikke ved visdoms overtalende ord, men ved Ånds og
krafts bevis, for at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers
visdom, men på Guds kraft." 1 Kor. 2,4-5 (se også 1 Thess.
1,5).
Vil du ikke begynde at bede om en
fornyelse af Åndens liv? Vil du ikke bede om, at Gud måtte
give
sine nådegaver i rigt mål til sin menighed?
Prisen for at kunne få
Helligånden
Menneskene behøver
forskellige slags kraft. Vil man have elektrisk kraft til at oplyse og
varme ens hjem, må man betale en vis pris for den elektriske
strøm. En bils motor udvikler kraft, men man må også
betale for den.
Åndens gave gives på
visse
betingelser. Man må betale prisen for den. Kristus har lovet sin
menighed Helligåndens gave, og det løfte gælder os
lige så vel som de første disciple. Men dette løfte
har vi fået på visse betingelser ligesom alle andre
løfter. Mange tror på dette løfte og mener, at det
opfyldes på dem. De taler om Kristus og Helligånden. Men
alt dette er ikke til nogen gavn for dem, thi de giver sig ikke ind
under Guds Ånds ledelse og magt.
Ånden er ikke en kraft, som
vi kan
bruge, men Ånden er en kraft, som bruger os. Lige så lidt
som vi
kan bestemme over Kristus, kan vi bestemme over Ånden. Gud er vor
Herre, og således skal også den tredje person i guddommen
være herre i vort liv. Det, der først og fremmest
kræves i et menneskes liv, er, at det helt giver sig ind under
Åndens ledelse. Det, der hindrer Åndens liv i os, er, at vi
ikke
overgiver os til Åndens ledelse.
Jesus fremholder samme princip,
når han siger: "Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han
fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!" Matt.
16,24. Hvis nogen vil. Netop dette er det afgørende fra
menneskets side. E. G. White siger: "Det, du behøver, er at
forstå viljens sande kraft. Viljen er den styrende magt i
menneskets natur evnen til at bestemme eller vælge mellem godt og
ondt. Alt afhænger af viljens rette brug. Gud har givet
menneskene evnen til at vælge.
Du kan ikke forandre dit hjerte;
du kan ikke af dig selv elske Gud, men du kan vælge at
tjene ham. Du kan overgive din vilje til ham, så vil han virke i
dig både at ville og at udrette efter sit velbehag. Da vil hele
din natur blive bragt under Kristi Ands indflydelse. Dine
længsler vil vendes til ham, dine tanker vil stemme overens med
hans."
Jesus beder om din vilje. Dersom
du ikke overlader den til ham, kan du ikke få kraft. "Gives der
viljen en rigtig retning, kan der foregå en fuldstændig
forandring' i dit liv. Når du overgiver din vilje til Kristus,
forener du dig med en magt, som er stærkere end alle andre
magter. Du vil få styrke ovenfra, som kan bevare dig, så at
du ved bestandig overgivelse til Gud vil blive i stand til at leve et
nyt liv, troens liv.
Hvad betyder det at overgive
viljen til Gud? Hvad betyder det at give sig ind under Jesus? Det
betyder, at du ikke må beholde noget i dit liv for dig selv.
Selvfornægtelse betyder, at du siger nej til alle dit eget jegs
fordringer. Det er frem for alt spørgsmålet om indre
lydighed.
"Vi kan kun erholde himmelsk lys,
dersom vi er villige til at blive helt tømt for vort eget. Vi
kan ikke lære Guds karakter at kende eller tage imod Kristus ved
troen, dersom vi ikke indvilliger i at lægge, enhver tanke ind
under lydighed mod Kristus. Til alle, der helt overgiver sig, gives
Helligånden ubegrænset."
Du lægger alle dine tanker
ind under lydighed mod Kristus, til at ledes af Ånden, det vil
sige, at
du ikke tillader nogen tanke at få plads i dit hjerte, som
Ånden
ikke kan godkende. Dersom du er rede med hele din vilje og med hele dit
hjerte til at modstå alle fristelser, urette tanker, indre
urenhed, løgn i alle former, vil du få kraft til at
være ren, ærlig og uselvisk. Læs med eftertanke
følgende: "Når vore hjerter bringes i forening med Kristus
vil vort liv i harmoni med hans værk, vil den And, der blev
udgydt
over disciplene på pinsedagen, også blive udgydt over
os."
"Når vort eget jeg forenes
med Kristus, sprudler kærligheden frem af sig selv. Men Gud
godkender ikke de største evner eller den bedste tjeneste,
dersom vort eget jeg ikke lægges på alteret som et levende
offer. Roden må være hellig, dersom frugten skal kunne
være Gud til behag."
"Dersom hjertet ikke underordnes
Guds vågende øje, dersom Helligånden ikke til
stadighed får lov til at forædle vor karakter, vil
vore gamle, dårlige tilbøjeligheder vækkes igen og
åbenbares i vore liv."
Hvad er hovedtanken i alle disse
udtalelser? For at erholde kraften, helligelsen og Ånden må
vort
eget jeg ofres, vi må helt overgive og underkaste os, så
hjertet kan bringes i harmoni med Jesus.
Heri ligger det afgørende.
Der er to, der kæmper om herredømmet over sjælen.
Kristus og vort eget jeg. Kampen står mellem Ånden og
kødet. Dersom vi overgiver os helt, så at Kristus og
Ånden
får lov til at lede os og våge over os, vil vi
erholde kraften, men dersom vi giver efter for kødet og vort
eget jeg, vil vi miste kraften.
Vi må komme til en
afgørende klarhed i denne sag. Har du overladt alt i dit liv til
Åndens ledelse? Lader du Gud bestemme dine interesser, dine vaner
med
hensyn til dit hjemliv, dit tøj, din læsning, brugen af
dine penge, dine samtaler, dit valg af venner og arbejde? Måske
tager du selv de vigtigste beslutninger og bestemmer over den
største del af dit liv?
Hvad vælger du? Beslut dig i
denne time til at vælge Jesu kærligheds vej og ikke din
egen viljes vej. Overgiv dig selv helt og fuldt til Gud! Giv ham dit
"ja" nu og forbliv hans i fremtiden mere helt og fuldt end før,
og da vil der frembryde levende vandstrømme fra dit indre!
Åndens opnåelse og
bevarelse
Paulus spurgte Johannes' disciple
i Efesus: "Fik I Helligånden, da I kom til troen?" Ap. G. 19,2.
Har du fået
Helligånden? Dersom du ikke ved det, behøver du at erfare
Helligåndens dåb.
Du behøver Helligånd.
,Der findes ingen grænser for det menneskes brugbarhed, der
sætter sig selv til side og giver plads til Helligåndens
værk i sit hjerte, og som lever sit liv helt overgivet til
Gud."
Den første betingelse for
at erholde ånden er altså ønsket om at få
Ånden. Jesus siger: "Om nogen tørster ..." Tørst er
et
stærkt begær. Den tørstige kan ikke tænke
på andet end at få sin tørst slukket. Han
ønsker inderligt at få noget at drikke. En dyb og
altoverskyggende følelse af vandets nødvendighed driver
ham til at søge efter vand. På samme måde må
det være med den, der ønsker at erholde Ånden.
Hjertet
fyldes af en dyb længsel, og følelsen af en absolut
nødvendighed med hensyn til at modtage Ånden gør,
at alt
andet, som er af mindre værdi, tilsidesættes. Ingen kristen
kan eje et virkeligt bedeliv, åndelighed og helligelse uden
Ånden, og han kan ej heller være sjælevinder. Derfor
tørster han efter denne Guds gave.
Den Ånden betingelse er afståelsen
fra al bevidst synd. Peter sagde: "Omvend jer ... så skal I
få Helligånden som gave." Ap. G. 2,38. Alle hindringer
må ryddes af vejen. Læg alle dine synder, karaktermangler
og fejl på Guds alter. Lad Guds dom tilintetgøre dem alle.
Behold ikke noget! Det sker ofte, når man søger en
velsignelse, at man ophører med at blive bedre, fordi man ikke
har lyst til at afstå fra visse skødesynder, og da er det
umuligt at få del i åndens strøm af nåde. Alt
må lægges ubetinget og uden forbehold på alteret.
Guds ånd påviser synder og overtrædelser i vort
tidligere liv, som vi må bekende og bede om tilgivelse for.
Vær rede til at gøre det! Forlig dig med dine medmennesker
i alt, hvad der vedrører dig! På denne måde fjernes
hindringerne, og hjertets dør åbnes for Helligånden.
Den tredje betingelse er lydighed.
"Og vidner om disse ting er vi og Helligånden, som Gud har
givet dem, der adlyder ham," siger apostlen. Ap. G. 5,32. Vi må
være villige til at lyde Gud i alt. Dersom mennesket ikke er
villigt til at lyde, udelukker det sig selv fra kraftens kilde.
Lydighed betyder villighed til at følge Guds vilje i alt. Hans
vilje er blevet åbenbaret i Bibelen, især i Jesu liv og i
loven. Du ejer ikke kraften til at opfylde alle Guds bud, men Herren
spørger, om du vil være lydig i alt. Dersom du vil, er der
intet, der kan hindre dig i at modtage kraften.
Den fjerde betingelse er hel og
fuld overgivelse. Der er ingen, der må påstå,
at hans karaktermangler ikke kan forandres. Dersom du kommer til den
slutning, vil du visselig miste det evige liv. Umuligheden ligger altid
i din egen vilje, thi dersom du ikke virkelig vil, kan du heller ikke
overvinde dine fejl. Den virkelige vanskelighed ligger i et uhelligt
hjertes modvilje til at overgive sig helt til Guds ledelse.
Sig i bønnen: "Gud, jeg
overgiver mig helt til dig med alt, hvad jeg er og har. Mit
højeste ønske er, at Jesus må blive forherliget i
mit liv. Jeg ønsker, at din ånd skal råde i mit liv,
og at jeg må erfare dens nærværelse og ledelse
både med hensyn til mine tanker, ord og handlinger." Når du
på denne måde lægger din vilje ind under Guds vilje,
bringes dit liv i harmoni med Jesu liv, og da behøver du blot at
tage et skridt til for at modtage ånden.
Den femte betingelse er at modtage
i tro. Hvert skridt forudsætter vedholdende bøn.
Dit ønske om at modtage Ånden leder dig til at bede om
denne gave.
Syndernes bekendelse sker for Gud. I bønnen lover du at
være lydig mod Herren og at bringe din vilje og hele dit liv ind
under Åndens herredømme.
Det ædleste, et menneske
formår, er at bede. Mine brødre og søstre, bed om
Helligånden! Gud står bag alle sine løfter. Lad os
bede med Bibelen i hånden! Sig til Herren: "Jeg har gjort, som du
har sagt." Henvis så til løftet: "Bed, så skal der
gives jer; søg så skal I finde; bank på, så
skal der lukkes op for jer." Matt. 7,7. Jesus sagde: "Alt, hvad I beder
og bønfalder om tro, at I har fået det, så skal I
få det." Mark. 11,24. "Hvad som helst I beder om i mit navn, det
vil jeg gøre." Joh. 14,13.
Troen har tillid til ordet. Gud
står bag alle sine løfter. Jesus siger: "Tro, at I har
fået det, så skal I få det." Troen må gå
forud for oplevelsen. Fornuften siger, at du først kan tro,
når du har fået det, du har bedt om. Jesus siger, at du
bør tro, at du har fået, hvad du beder om, og dersom du
tror, da skal det ske, som du tror. Troen er en forvisning, en
sikkerhed, der grunder sig på kundskaben om Guds natur og hans
ords ufejlbarhed. På samme måde, som du tager imod
syndernes forladelse på grund af løfterne i ordet, skal du
også tage imod Helligåndens gave, og da ejer du den.
Vi bør stole på Guds
løfter. Når vi kommer til ham i tro, går alle vore
begæringer direkte til Guds hjerte. Når vi har bedt om
Åndens velsignelse, burde vi tro, at vi har fået den, og
så
takke Gud for, at vi har fået den. Derefter kan vi tage fat
på vore opgaver og være sikre på, at velsignelser vil
komme, når vi mest behøver dem. Dersom vi har lært
at gøre dette, vil vi også erfare, at Gud besvarer vore
bønner.
Tag imod Helligånden i tro!
Lev derefter, som om du ejede Ånden, og du vil erfare
Åndens kraft. Du
får lyst til at bede. Bibelen bliver en ny bog for dig.
Åndens
røst taler stille i dit indre. Det nye liv fylder din
sjæl, og du længes efter at leve Kristus livet. Alt dette
vidner om, at du har fået svar på din bøn.
Ånden har taget herredømmet over dit liv.
Når du så fra og med
den stund overgiver dig selv til Gud i tro hver morgen og tilegner dig
Kristi døds fortjeneste og lever det nye liv i
Åndens
kraft, vil du hver dag vokse i Åndens fylde.
Åndens dåb
Frelsen kan man opleve enten som
en gennembrudserfaring eller som en stille, fredfyldt overgang fra
døden til livet. Det samme gælder Åndens dåb.
Der
findes mange, som har oplevet denne dåb som en
gennembrudserfaring ligesom menigheden på pinsedagen.
Der findes dem, der fik en
stærk og gennemgribende erfaring af genfødelsens
under og erfarede Helligåndens kraft, da de kom til troen.
Fortsat lydighed og tro ledte dem til Åndens fylde, og deres
karakter
og arbejde har været præget af Åndens kraft.
Men der er mange, som ikke forstod
sandheden om Helligånden, da de blev født på ny, og
derfor kom under kødets herredømme og således
mistede den åndelige kraft. Men da de forstod betydningen af
Åndens dåb og indså velsignelsen, der lå gemt
deri,
og da de i tro på ny søgte hjælp og nåde,
modtog de Helligånden.
Det afgørende er ikke,
på hvilken måde vi oplever Åndens dåb, men at
vi
virkelig får denne erfaring. En skare af Guds store mænd,
hvis liv har været fyldt af Ånden, og hvis gerning i det
sjælevindende arbejde har vist, at Guds kraft har virket
mægtigt gennem dem, er blevet delagtige i Åndens dåb
på en stilfærdig måde. Deres sind var fyldt af en
erkendelse af dyb fattigdom, som ledte dem til at længes efter en
ny velsignelse. Det var en hel og fuld overgivelse til Gud samt en
inderlig troens bøn, som ledte dem til en indre forvisning om,
at de havde modtaget Ånden. Og forvandlingen skete. Fred og
glæde
fyldte sjælen. En ny kraft mærkedes i deres arbejde.
Kristus indtog sin plads på hjertets trone, og levende
vandstrømme vædede hjertets tørre jordbund.
Der findes personer, som tvivler
på, at Åndens dåb kan ske på denne stille
måde.
De kræver enten et tegn eller en gennembrudserfaring som bevis
på, at dåben har fundet sted. Dersom man indtager et
sådant standpunkt, har man kastet troen bort. Troen betyder, at
man overgiver sig på forhånd. Gud finder behag i tro. Det
er ikke erfaringen, men resultatet, der er det afgørende.
Lad os forestille os to personer,
som begge oplever åndens dåb, men på forskellig
måde. Den ene erfarer det, når åndens stærke,
alt overvindende strømme lig bølger gennemtrænger
hans legeme og sjæl. Derved modtager han en særskilt
nådegave. Den Ånden derimod overgiver sig til Gud efter at
have
beredt hjertets jordbund, og han modtager Åndens gave uden at
erfare
nogen særskilt følelse. Han lægger mærke til,
at fornyelsen er sket i hans liv, uden at han har erfaret noget
gennembrud. Men hvorledes forholder det sig et år efter?
Den person, som oplevede det
mærkelige gennembrud, mærker, hvorledes den opbrusende
følelse aftager. Han må lære at leve i tro og
lydighed. Imidlertid har den, der i stilhed overlod sig til Gud,
fortsat med at leve et liv overgivet til Åndens ledelse.
Resultatet er
i begge tilfælde det samme: begge lever i Ånden, begge er
døbt med Ånden.
Ofte sker det, at de, der oplevede
dåben som et særskilt gennembrud, ikke forstår, hvor
vigtigt det er at være ånden lydig, og så mister de
velsignelsen, hvorimod den Ånden person, som i stilhed bad om
Åndens
kraft, og som tydeligt forstod lydighedens afgørende betydning,
vil fortsætte med at vandre på troens og lydighedens vej.
Bevarelse af Åndens
velsignelser
Det er lettere at blive et Guds
barn end at forblive et Guds barn. Det er lettere at få
åndens gave end at bevare den, men det er dog muligt. Den
første betingelse for at bevare åndens velsignelse er et
dagligt bønnens liv. Læsning og studium af Guds ord er
uadskillelige fra bønnens liv. Sæt mindst en halv time til
side hver dag til din egen sjæls vækst og pleje. Læs
først i Bibelen, bed om åndens vejledning og tilegn
derefter din sjæl hvert ord. Husk, at hvert ord, du læser,
er netop for dig. Tro ordet, tag imod det og lad det lede dit liv.
Læsning giver dig emner at bede om. Bed efter læsningen,
således at Gud først får lov at tale med dig, og du
derefter taler med Gud.
Bed hver dag om, at dit liv
må forherlige Jesus. Brug en stille stund for at lytte til det,
Gud siger dig. Vær ikke bange for at lytte til Åndens
stemme, for
du vil snart lære at skelne mellem røsterne. Åndens
stemme
leder dine tanker til Bibelens ord, og den røst taler altid i
overensstemmelse med Jesu lære. Den rette stemme appellerer til
din ansvarsfølelse og pligtfølelse. Ånden taler
gennem en
oplyst samvittighed. Dersom du altid vil lytte til det, Faderen har at
sige dig, vil du komme til at udføre mange vigtige opgaver.
Beslut dig til at lyde alt, hvad du forstår, er Guds stemme, og
som er i harmoni med ordet og Kristi karakter.
Guds And forvirrer aldrig
forståelsen og dømmekraften, tværtimod, den
forklarer og oplyser. Ved hvert tilfælde har du ret til at
spørge, om tankerne, der opstiger fra hjertet, er rette eller
urette.
Fra underbevidstheden kan der
fremkomme mange forskellige tanker, som vil vise sig at være
impulser fra vort eget sind. Opgiv resolut alle tanker, som ikke er i
overensstemmelse med kærlighedens, renhedens, ærlighedens
og uselviskhedens krav. At du lever åndens liv, berettiger dig
ikke til at tilsidesætte Guds nåde. Det første, du
bør gøre hver morgen, er at tilegne dig Jesu fortjeneste
for dit eget vedkommende, og da vil du have en fast grund at bygge
på. Al åndelig kraft er nåde. Så snart du
løsriver dig fra Kristus, vågner det gamle liv og de
syndige tilbøjeligheder. De største farer for livet i
Ånden er stolthed, selvgodhed og tilliden til sin egen kraft.
Gør dig det klart hver dag, at du ikke er andet end en svag og
stakkels synder, men at du stoler på Kristi fortjeneste og
ønsker at leve det nye liv i Åndens kraft den dag.
Glem ikke lydighedens
afgørende betydning. Jesus sagde: "Den, som har mine befalinger
og holder dem, han er den, som elsker mig," og "Om nogen elsker mig,
vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal
komme til ham og tage bolig hos ham." Endvidere: "Hvis I holder mine
bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min
Faders bud og bliver i hans kærlighed." Joh. 14,21-23. og 15,10.
I disse skriftsteder findes tre
hovedtanker: Det er kun kærligheden til Jesus, der giver kraft
til lydighed. Lydigheden åbenbarer den sande kærlighed.
Lydighed bevarer mennesket i kærligheden.
Syndernes forladelse føder
kærligheden til Jesus. Gud selv skænker kærligheden
som en gave i vore hjerter. Men ulydigheden tager kærligheden
bort fra den troendes hjerte. "Og fordi lovløsheden tager
overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste." Matt.
24,12.
Troens lydighed giver den troende
mere og mere af Åndens kraft. Jesus var lydig han er din elskede
frelser! Bedrøv ikke Helligånden! Dersom du tror og lyder,
kan ingen tage Åndens velsignelse fra dig.
Åndelig vækkelse
og reformation
Menigheden behøver
åndelig vækkelse og reformation; men åndelig
virksomhed kræver åndelige forudsætninger.
Reformationen vil mislykkes uden fornøden åndelig kraft.
Vækkelse og reformation må ske under Helligåndens
ledelse.
Vækkelse og reformation er
to forskellige ting. Vækkelse betyder det åndelige livs
fornyelse, en genoplivelse af sindets og sjælens
kræfter, med andre ord: opstandelse fra åndelig død.
Med reformation mener vi nyordning, en forandring af vaner, opfattelse
og handlemåde. En reformation frembringer ikke
retfærdighedens gode frugter, medmindre den sker i åndens
kraft. Vækkelse og reformation må udføre de
opgaver, der er bestemt for dem, og de må forenes i denne gerning.
Reformation er stadig
nødvendig i hver enkelt kristens liv såvel som i
menigheden. Men menneskelige forudsætninger er ikke
tilstrækkelige. Vækkelse og reformation må ske under
Helligåndens ledelse. Reformationen frembringer ikke
retfærdighedens gode frugter, hvis den ikke sker i Åndens
kraft.
Heri ligger forklaringen på, at så mange planer og
forsøg til nyordning er mislykkedes. De åndelige
forudsætninger har manglet. Når man handler uden Guds
tilladelse, uden tilstrækkelig åndelig kraft, uden en dyb
kristelig erfaring, bliver frugterne ikke gode.
For mange, som taler om
reformation, er Åndens liv noget fremmed. Alle menneskelige
forsøg på at forandre livs vanerne leder til en tør
og glædeløs vækst. Thi sand vækst kan kun
foregå ved Åndens fornyende kraft.
Om den rette vækkelse og
livs forvandling er der blevet sagt: "Tiden for en gennemgribende
reformation er inde. Når denne reformation begynder, vil
bønnens ånd påvirke enhver kristen, og den vil
fjerne uenighedens og stridens ånd fra menigheden. Sådanne,
som ikke før har levet i kristeligt fællesskab med
hinÅnden, kommer nu hinÅnden nærmere. Når et
medlem
arbejder i den rigtige retning, vil andre medlemmer forene sig med det,
for at de sammen kan bede om Helligåndens ledelse. Der kommer
ikke til at råde nogen forvirring, fordi alles sind er i harmoni
med Guds And. De mure, der skiller de troende fra hinÅnden, vil
falde,
og Guds tjeneres tale vil samstemme."
Al virkelig vækkelse
begynder med levende bøn. Guds And er endrægtighedens
ånd, og den forener de troende. Hemmeligheden til denne enhed er,
at de alle får Kristi sindelag. Ånden fordrer vækst
og
lydighed mod ordet og dets principper. Men Ånden leder ikke til
kødets gerninger, som er kiv, avind, vrede, genstridighed,
tvedragt, partiskhed og svir. (Gal. 5,20). Åndens sindelag er liv
og
fred.
Gud opfordrer ethvert af sine
børn til denne vækkelse og reformation. Frugten deraf
viser sig altid i bønnens fællesskab og i, at mart tager
imod Helligånden. Der behøves nu mænd med en klar
forståelse. Gud kalder på sådanne, der er villige til
at lade sig lede af Helligånden og så gå i spidsen
for en grundig reformation. Jeg ser, at en alvorsfuld tid ligger foran
os, og Gud kalder mennesker til sine tjeneste."
Den sidste del af rejsen ligger
foran os. Vor brudgom vil snart komme for at hente brudefølget.
Der er to store opgaver, der venter os. Guds børn skal beredes
for Herrens komme. Verden skal advares. Dette er umuligt i menneskelig
kraft alene.
Vi behøver en overnaturlig
kraft, Helligåndens kraft. Det er kun Helligånden, Faderens
og Sønnens And, der kan udføre dette værk. Gud
kalder ethvert af sine børn til denne gerning. Han kalder dem,
der er villige til at overgive sig til Helligåndens ledelse, til
at være med i denne opgave. Han kalder dig og mig. Vil du give
dig selv helt til Gud? Vil du overgive dit liv til Jesus Kristus,
så at du kan blive ledet af ånden?