Guds Helligdag!
Ja, hvor forbavsende! Her åbenbares forbavsende
kendsgerninger, som kun få mennesker er klar over dog berører
disse kendsgerninger Dem og Deres familie så for Deres egen skyld
bør De læse denne brochure omhyggeligt.
???
Hvilken dag i ugen holdt Jesus hellig?
Luk 4,16 Han kom også til Nazaret, hvor han var
vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen,
og han rejste sig for at læse op.
SVAR: Jesus holdt sabbatten hellig.
???
Men hvilken dag i ugen er sabbat?
2Mos 20,10 men den syvende dag er sabbat for Herren din
Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du
selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde
eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.
Mark 16,1-2 Da sabbatten var forbi, købte Maria
Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå
ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen
kommer de til graven, da solen var stået op.
SVAR: Den syvende dag (lørdag) er hviledag, ikke
den første dag (søndag), som mange tror. Bemærk fra
det omtalte skriftsted, at sabbatten er den dag, som kommer lige for den
første dag i ugen. Sabbat betyder hvile. Sabbatsdag betyder hviledag.
???
Hvem skabte hviledagen og hvornår?
1Mos 1,2 Jorden var dengang tomhed og øde, der
var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
1Mos 2,2-3 På den syvende dag var Gud færdig
med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede
han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den
syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt
det arbejde, han havde udført, da han skabte.
SVAR: Gud indstillede hviledagen, da han skabte jorden.
Han hvilede på sabbatten og helligede den.
???
Hvad siger Gud om hviledagshelligholdelse i de ti bud?
(som han skrev med sin egen finger)
Det 4. bud siger: 2Mos 20,8-11 Husk sabbatsdagen og hold
den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du
skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du
ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn
eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr,
og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte
Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på
den syvende dag hvilede han.
5Mos 9,10 og Herren gav mig de to stentavler, som Guds
finger selv havde skrevet på. Dér stod alle de ord, Herren
havde talt til jer på bjerget inde fra ilden, den dag I var forsamlet.
SVAR: I det 4, af de 10 bud befaler Gud os at komme den
syvende dag i hu som en hellig dag. Gud vidste, at mennesker ville glemme
hans sabbat, så han begyndte dette bud med ordene »Kom hviledagen
i hu«. Gud har aldrig noget sted påbudt nogen som helst at
holde nogen anden dag hellig,
???
Men er de ti bud ikke blevet forandret?
Jesus siger: Luk 16,17 Men himmel og jord skal snarere
forgå end en eneste tøddel af loven falde væk.
Gud siger: Sl 89,35 Jeg bryder ikke min pagt, jeg ændrer
ikke, hvad jeg har lovet.
Og de ti bud kom fra hans læber. 2Mos 20,1 Gud talte
alle disse ord: (og så følger de ti bud, se 2Mos. 20,2-17)
SVAR: Nej. Det er ganske umuligt, at Guds bud nogensinde
skulle forandres. Alle de ti bud er gældende i dag.
???
Holdt apostlene sabbatten?
Apg 17,2 Efter sædvane gik Paulus hen til dem,
og tre sabbatter i træk førte han samtaler med dem ud fra
Skrifterne.
Apg 13,14 de andre rejste videre fra Perge og nåede
til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte
sig;
Apg 16,13 På sabbatten gik vi ud gennem byporten
og langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus. Dér satte
vi os og talte med de kvinder, der var forsamlet.
Apg 18,4 Og hver eneste sabbat førte Paulus samtaler
i synagogen og søgte at overbevise både jøder og grækere.
SVAR: Ja, Apostlenes Gerninger gør det klart, at
apostlene og den første menighed holdt sabbatten hellig.
???
Tilbad hedningerne også på sabbatten?
Es 56,2-7 Lykkelig den, der gør dette, det menneske,
der holder fast ved det: at holde sabbatten og ikke vanhellige den og vogte
sig for at gøre noget ondt. Den fremmede, der har sluttet sig til
Herren, skal ikke sige: "Herren vil udskille mig fra sit folk"; den kastrerede
skal ikke sige: "Jeg er et udtørret træ." For sådan
siger Herren: De kastrerede, der holder mine sabbatter og vælger
min vilje og holder fast ved min pagt, for dem sætter jeg hånd
og navn på murene i mit hus, som er bedre end sønner og døtre;
jeg giver dem et evigt navn, der aldrig slettes ud. Og de fremmede, der
har sluttet sig til Herren for at tjene ham og elske hans navn og være
hans tjenere, alle, der holder sabbatten og ikke vanhelliger den, men holder
fast ved min pagt, dem fører jeg til mit hellige bjerg, og jeg giver
dem glæde i mit bedehus; deres brændofre og slagtofre tager
jeg imod på mit alter. For mit hus skal kaldes et bedehus for alle
folkeslagene.
Apostlene lærte det: Apg 13,42 Da de gik ud, bad
man om at måtte høre om dette igen den følgende sabbat.
Apg 13,44 Den følgende sabbat var næsten
hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord.
Apg 18,4 Og hver eneste sabbat førte Paulus samtaler
i synagogen og søgte at overbevise både jøder og grækere.
SVAR: Ja, apostlene i Det nye Testamente adlød
Guds bud og lærte hedningerne at helligholde sabbatten. Aldrig omtalte
de søndagen som helligdag.
???
Men blev sabbatten ikke forandret til søndag ved
Kristi død og opstandelse?
(A) Gud Velsignede sabbatten for evigt.
2Mos 20,11 For på seks dage skabte Herren himlen
og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag
hvilede han.
1Krøn 17,27 så velsign nu også din
tjeners hus, og lad det bestå for dit ansigt i evighed. For du, Herre,
har velsignet det, og det er velsignet til evig tid."
(B) Kristus forventede, at hans folk stadig ville holde
sabbatten i året 70 ef. Kr., da Jerusalem blev ødelagt.
Jesus vidste, at Jerusalem ville blive ødelagt
af romerne i år 70 ef. Kr., og han advarede sine efterfølger
på den tid, idet han sagde:
Matt 24,20 Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren
eller på en sabbat.
Jesus gjorde det klart, at det var hans hensigt, at sabbatten
skulle helligholdes endog fyrre år efter hans opstandelse.
Ikke på noget tidspunkt – under nogen omstændigheder
taler skriften om en forandring.
(C) Kvinderne, som salvede Jesu legeme, holdt sabbatten
hellig.
Mark 15,37 Men Jesus udstødte et højt skrig
og udåndede.
Mark 15,42 Og da det nu var blevet aften, og det var
forberedelsesdag, det vil sige dagen før sabbat,
Som vi kalder Langfredag. Kvinderne tilberedte vellugtende
salver og olier for at salve Jesu legeme,
Luk 23,56 Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende
salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud.
Mark 16,1-2 Da sabbatten var forbi, købte Maria
Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå
ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen
kommer de til graven, da solen var stået op.
Mark 16,9 Da Jesus var opstået tidligt om morgenen
den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene,
som han havde drevet syv dæmoner ud af.
Bemærk venligst, at sabbatten i henhold til budene
var dagen før Påskesøndag, den dag, vi kalder lørdag.
(D) Apostlen Lukas skrev to af Bibelens bøger,
Lukas evangelium og Apostlenes Gerninger. Han siger i Apg. 1,1-3, at han
i Lukas evangeliet skrev om »alle« Jesu lærdomme. Men
han skrev aldrig om søndagshelligholdelse eller nogen forandring
af hviledagen.
SVAR: Nej, der er ikke den fjerneste antydning af, at
sabbatten blev forandret ved Kristi død eller opstandelse. Bibelen
lærer lige det modsatte.
???
Nogle mennesker siger, at sabbatten vil blive holdt i
himlen. Er det rigtigt?
Es 66,22-23 For ligesom den nye himmel og den nye jord,
som jeg skaber, skal bestå for mit ansigt, siger Herren, sådan
skal jeres slægt og jeres navn bestå. Hver måned
på nymånedagen og hver uge på sabbatten skal alle mennesker
komme for at tilbede mig, siger Herren.
SVAR: Ja, Bibelen siger, at i himlen vil de frelste fra
alle tidsaldre holde sabbatten hellig.
???
Men er søndagen ikke Herrens dag?
Es 58,13 Hvis du tager dig i vare på sabbatten
og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten
frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer
den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe
aftaler,
Matt 12,8 For Menneskesønnen er herre over sabbatten."
SVAR: Bibelen taler om »Herrens dag« i Åb.
1,10. Herren har en særlig dag, men intet vers i skriften henviser
til søndag som Herrens dag. Det er sabbatten, Bibelen kalder for
Herrens dag. Den eneste dag, som er blevet velsignet af Herren og udpeget
af ham som »hin hellige dag«, er sabbatten.
???
Bør jeg ikke helligholde søndagen til minde
om Kristi opstandelse?
Rom 6,3-6 Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet
døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev
altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for
at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde
ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med
ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det
ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er
blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under
for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle
for synden;
SVAR: Nej, ikke mere end De ville helligholde fredagen
til ære for korsfæstelsen. Kristus gav forordningen om dåben
til ære for hans død og opstandelse. Bibelen taler intet steds
om søndagshelligholdelse til ære for opstandelsen. Vi ærer
Kristus ved at lyde ham (Joh. 14,15) ikke ved at erstatte Guds bud med
menneskers.
???
Hvis søndagshelligholdelse ikke er omtalt i Bibelen,
hvis idé er den da?
Rom 7,25 Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!
Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.
Matt 15,6 så behøver han ikke at ære
sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.
Matt 15,9 forgæves dyrker de mig, for det, de lærer,
er menneskebud."
Ez 22,28 Profeterne kalker over med falske syner og løgnespådomme,
når de siger: "Dette siger Gud Herren", skønt Herren ikke
har talt.
SVAR: Gud forudsagde, at det ville ske, og det skete.
Vildledte mennesker l længst forsvundne tider rettede I Guds hellige
lov og kundgjorde, at Guds hellige dag var forandret fra sabbatten til
søndag. Denne fejltagelse gik videre til vor intetanende generation
som en evangelisk kendsgerning. Søndagshelligholdelse er en tradition
skabt af mennesker. Den er en overtrædelse af Guds lov, som påbyder
sabbatshelligholdelse. Kun Gud kan gøre en dag hellig. Gud velsignede
sabbatten, og når Gud velsigner, kan Intet menneske forandre det.
4 Mose 23.20.
???
Er det ikke meget farligt at pille ved Guds lov?
5Mos 4,2 I må ikke føje noget til det, jeg
befaler jer, og heller ikke trække noget fra, men I skal holde Herren
jeres Guds befalinger, som jeg giver jer.
Ordsp 30,6 Føj intet til hans ord, for at han
ikke skal irettesætte dig, så du står som løgner.
SVAR: Gud har udtrykkelig forbudt mennesker at forandre
hans lov ved at trække noget fra eller lægge noget til. At
pille ved Guds hellige lov er en af de farligste ting, et menneske kan
gøre.
???
Hvorfor indstiftede Gud sabbatten?
(A) Til et minde om skabelsen.
2Mos 20,8-11 Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I
seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den
syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre
noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter,
din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke
den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og
jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede
han.
(B) Et symbol på helligelse.
Ez 20,12 Også mine sabbatter gav jeg dem som tegn
mellem mig og dem, så de kunne forstå, at jeg, Herren, helliger
dem.
SVAR: Gud gav sabbatten som et tegn på to ting:
1) Den er et tegn på, at han skabte verden På
6 bogstavelige dage å 24 timer.
2) Den er også et tegn på Guds kraft til
at frelse og hellige mennesker. En kristen vil med glæde helligholde
sabbatten som et dyrebart tegn på Guds magt til at skabe og genskabe.
Det er en stor hån mod Gud at ringeagte den hviledag, han selv har
indstiftet. I Esajas 58, 13.14 siger Herren, at alle, som ønsker
hans velsignelse, må vare sin fod på sabbatten,
???
Hvor vigtigt er det at helligholde sabbatten?
1Joh 3,4 Enhver, som gør synden, begår også
lovbrud, for synd er lovbrud.
Rom 6,23 For syndens løn er død, men Guds
nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
Jak 2,10 Den, som ellers overholder hele loven, men fejler
blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.
1Pet 2,21 Det blev I kaldet til, for også Kristus
led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge
i hans fodspor:
Hebr 5,9 og da han havde nået målet, blev
han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham,
SVAR: Det er et spørgsmål om liv og død.
Sabbatshelligholdelse er påbudt i det 4. bud i Guds lov. Forsætlig
overtrædelse af nogen af de ti bud er synd.
Evig frelse vil kun blive givet til dem, som elsker Gud
nok til at adlyde ham og lydighed indbefatter overholdelse af sabbatten.
En kristen vil med glæde følge Kristi eksempel ved sabbatshelligelse.
Vor eneste redning er omhyggeligt at studere Bibelen og »forkynde
sandhedens ord på rette vis.« 2 Tim. 2,15. Enhver kristen sædvane
må have sin begrundelse i Bibelens klare ord.
???
Hvordan ser Gud på mennesker, som ignorerer sabbatten?
Ez 22,25-26 Dine fyrster er som brølende løver,
der sønderriver bytte. De æder mennesker, river rigdomme og
kostbarheder til sig og gør mange i landet til enker. Dine præster
forbryder sig mod min lov, og de vanhelliger mine helliggaver. De skiller
ikke det hellige fra det uhellige og kundgør ikke forskellen på
rent og urent. De lukker øjnene for mine sabbatter, så jeg
bliver vanæret blandt dem.
Ez 22,31 Da udøste jeg min harme over dem, tilintetgjorde
dem i min vredes ild og gengældte dem deres færd, siger Gud
Herren.
SVAR: Ved at lukke øjnene for Guds sande hviledag
krænker mange himlens Gud. Millioner er blevet vildledt i dette vigtige
spørgsmål. Jesus fordømte farisæerne, fordi de
foregav at elske Gud, samtidig med at de tilsidesatte et af de ti bud for
deres egne traditioner. Se Mark. 7,7 13.
???
Berører sabbatshelligholdelse virkelig mig personligt?
Joh 14,15 Elsker I mig, så hold mine bud;
Rom 14,12 Vi skal altså hver for sig aflægge
regnskab over for Gud.
Jak 4,17 Den, der altså ved, hvad der er det rette,
men ikke gør det, er en synder.
Åb 22,14 Salige er de, der har vasket deres klæder,
så de får ret til livets træ og går gennem portene
ind i byen.
Åb 14,12 Her kræves der udholdenhed af de
hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus."
SVAR: Ja, naturligvis. Sabbatten er DERES hviledag. Gud
skabte den til Dem, og hvis De elsker ham, vil De holde den, fordi den
er et af hans bud. Man kan ikke elske Gud uden at holde hans lov. De må
tage personlig stilling til dette spørgsmål. De undgår
det IKKE. De skal stå Gud til regnskab i denne alvorlige sag.
Lyt til hans stemme, som beder Dem adlyde ham nu!
???
Men er sabbatten ikke kun for jøder?
Svar: Nej, Jesus sagde: »Sabbatten er blevet til
for menneskets skyld.« Mark. 2,27. Ikke for jøderne alene,
men for alle mennesker. Jøderne eksisterede ikke før 2500
år efter, at sabbatten blev indstiftet.
???
Taler 1 Kor. 16,2 ikke om søndagskollekten?
Svar: Nej, her er slet ikke tale om et offentligt møde.
Pengene skulle lægges til side i hjemmet. Der var hungersnød
i Judæa (Rom. 15,26. Apg. 11,2730), og Paulus skrev for at bede menighederne
i Asien om hjælp. Disse kristne holdt alle sabbatten hellig. Paulus
foreslog, at de søndag morgen (da de almindeligvis gjorde regnskab
og betalte regninger) lagde noget til side til deres nødstedte brødre,
så pengene ikke først skulle samles ind, når Paulus
kom. Bibelen siger, at dette skulle gøres »hjemme«.
Her er altså slet ikke tale om at holde søndag.
???
Er Apg. 20,712 ikke et bevis på, at disciplene
holdt søndagen hellig?
Svar: I henhold til Bibelen begynder hver dag ved solnedgang
og slutter ved næste solnedgang. Se I Mose 1,5 og 3 Mose 23,32. Den
mørke del af en dag kommer altså først. Det vil sige,
at sabbatten begynder fredag aften ved solnedgang og slutter lørdag
aften ved solnedgang, Dette møde, som omtales i Apg. 20, blev holdt
lørdag aften. (Den nye engelske bibeloversættelse lyder: På
lørdag aften ... ) Paulus var på afskedsrejse og vidste, at
han ikke skulle se disse mennesker mere før sin død. Intet
under, at han prædikede så længe. En almindelig sabbatsgudstjeneste
ville ikke have varet hele natten. "At bryde brødet« har ingen
»helligdags«betydning, for vi læser, at de brød
brødet daglig. Apg. 2,46. Der findes ikke i skriften den fjerneste
antydning af, at den første dag er hellig, eller at disse tidlige
kristne betragtede den som sådan. Der er heller ikke det ringeste
vidnesbyrd om, at sabbatten er blevet forandret. Bibelen henviser til søndagen
som en arbejdsdag i Ez. 46,1. Gud har aldrig opfordret nogen til at helligholde
søndagen. Dette møde omtales kun for at berette om det mirakel,
der skete med den unge mand.
???
Er dagene ikke blevet forandret i tidens løb?
Svar: Nej, pålidelige leksika og opslagsbøger
viser klart, at vor syvende dag er den samme, som Jesus helligholdt. Prøv
at undersøge det!
???
Men viser Joh. 20,19 ikke, at disciplene helligholdt
søndagen til minde om Jesu opstandelse?
Svar: Nej, tværtimod. Disse disciple troede slet
ikke, at opstandelsen virkelig havde fundet sted.
Mark. 16,14. De var samlet »af frygt for jøderne"
bag låsede døre. Der er ingen antydning af, at de betragtede
søndagen som en helligdag. Der er kun 8 tekster i Det nye Testamente,
som omtaler den første dag i ugen. Ingen af dem antyder, at den
er hellig.
???
Afskaffer Kol. 2,14-17 ikke den syvende dag som sabbat?
Svar: Slet ikke. Den omtaler kun de sabbatter, som var
»en skygge af det, som skulle komme« og ikke den ugentlige
hviledag. Der var syv årlige helligdage i det gamle Israel, som også
blev kaldt sabbatter. De viste alle hen til korset og endte ved korset.
Men Gud indstiftede den syvende dag som hviledag, før synden kom
ind i verden ikke for at bebude forløsning fra synd. Derfor skelnes
der i Kol. 2, som specielt taler om de sabbatter, som var en »skygge«.
Disse 7 årlige sabbatter, som blev ophævet, er optegnet i 3
Mose 23.
???
I henhold til Rom. 14,5 kan man så ikke selv vælge,
hvilken dag man vil helligholde?
Diskussionen drejer sig her om de årlige helligdage
og deres betydning efter korset. Der er overhovedet ikke tale om den ugentlige
hviledag. Bemærk, at hele kapitlet drejer sig om at dømme
hinanden. Se vers 4 og 13. 1 Rom. 3,31 siger Paulus klart: "Sætter
vi da loven ud af kraft ved troen? Nej, langtfra! Vi stadfæster loven.«
Det er jødernes ceremonielle love, Paulus ikke vil tillade, at man
påtvinger de omvendte hedninger. Guds ti bud gælder for alle
mennesker til alle tider.
|