Evangeliet leder os ind i et nyt liv. Et lysere og lykkeligere liv. At blive et Guds barn er en ny begyndelse. Det er at dø fra det gamle liv og leve som et nyt menneske.
Hemmeligheden ved at dø fra det gamle liv og begynde et nyt omtales i mange bibeltekster.
Rom 6,3-4 "Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv."

Her står der, at i dåben bliver vi begravet med Kristus, og ligesom Kristus opstod fra de døde, skal vi efter dåben leve et nyt liv.
Ifølge de ord, vi læste, er dåben nøje knyttet til det nye livs begyndelse. Dette finder vi mange steder i Bibelen.
For eksempel da Peter talte til folket på pinsedagen, lagde han vægt på dette.
Lad os læse om det, som skete, da Peter havde talt.
Apg 2,37-38 "Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: "Hvad skal vi gøre, brødre?"
Peter svarede: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave."

Hvad skal vi gøre? spurgte folket, da de hørte evangeliet.
Omvend jer og lad jer døbe, sagde Peter.
Svaret var tydeligt og klart.
Denne tekst viser også, at dåben er af stor betydning.
Omvend jer og bliv døbt, så skal I få den Helligånd, står der.
Men hvad er bibelsk dåb?
Når det drejer sig om dåb med vand praktiseres der to slags dåb.
Den ene form for dåb består i at komme lidt vand over spædbarnets hoved.
Den anden er helt anderledes. Den person, som døbes, tager selv bestemmelsen om dette, og hvornår tiden er inde til dåb, og vedkommende bliver begravet i vandet og løftet op igen.

Hvilken fremgangsmåde er nu den rigtige ifølge Guds ord?
Er der to former for dåb?
Er begge af lige stor gyldighed?
Lad os læse, hvad Bibelen siger:
Ef 4,5 "Én Herre, én tro, én dåb."

Denne tekst lader os ikke i tvivl.
Der er kun én dåb.
Hvilken dåb er det da?
Idet vi søger svar på dette vigtige spørgsmål om dåben, skal vi da først være enige om at vælge Bibelen som den eneste pålidelige kilde til det rette svar?

Der findes mange andre bøger. Der findes mange mennesker, som gerne vil vejlede os med deres meninger. Men kun Guds ord er godt nok til at besvare dette vigtige spørgsmål.
Vi læser: 1Pet 3,21 "Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse,"

Først står der her, at dåben ikke er en fjernelse af legemets smuds. Den er noget langt mere end renselse med vand. I den sidste sætning står der, at dåben er "en god samvittigheds pagt med Gud ved Jesu Kristi opstandelse".

En pagt er en overenskomst mellem to parter. De overvejer en sag, og hvis de finder, at betingelserne er gode, indgår de en overenskomst - en pagt - med hinanden.
Vi kan derfor med rette spørge: Kan et lille barn overveje en sag og indgå en overenskomst?
Kan det slutte en pagt med Gud? -
Lad os se, hvad Guds ord siger om det.
Vi læser: 5Mos 1,39 "Og jeres småbørn, som I sagde ville blive gjort til bytte, og jeres sønner, som endnu ikke kender forskel på godt og ondt, de skal komme derind; til dem vil jeg give det, og de skal tage det i besiddelse."

Her nævnes de små børn, som skulle med ind i Kanaan. Der står om dem, at de ikke kender forskel på godt og ondt. Derfor kan små børn heller ikke slutte en god samvittigheds pagt med Gud.
Lad os læse, hvad Jesus siger: Mark 16,16
"Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes."

Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst, siger Jesus.
Den betingelse, Jesus sætter, for at et menneske kan blive døbt, er ikke, at det er fuldkomment. Da ville ingen af os være rede til at blive døbt. Han siger heller ikke, at vi må have en vis uddannelse for at blive døbt. Da ville vejen være vanskelig for nogen. Men én betingelse stiller Jesus, og den kan alle opfylde. Betingelsen er, at den, som bliver døbt, har tro.
Denne undervisning fulgte apostlene.
De døbte ikke nogen, før de troede.
I Apostlenes Gerninger finder vi således en interessant beretning om apostelen Filip og en etiopisk hofmand. De rejste et stykke vej sammen i etiopierens vogn, og apostelen underviste ham.
Filip må også have undervist manden om dåb, for da de kom til et sted, hvor der var vand, fandt der en interessant samtale sted om dåben:
"Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde:
´Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?'"

Lad os lægge nøje mærke til, hvad Filip svarede på dette spørgsmål: Apg 8,36-38 "Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: "Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?"
Filip sagde: "Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske."
Han svarede: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn."
Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham."

Hvilken betingelse stillede Filip? -
"Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske," sagde Filip.
Havde han ret til at stille et sådant krav, før hofmanden blev døbt?
Ja, for Jesus havde lært ham, at den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst.

Og da den etiopiske hofmand bekendte sin tro på Jesus, blev han døbt.
I samme kapitel fortælles der om apostlenes virksomhed i Samaria.
Apg 8,5-.6 "Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde;"

Da Filip forkyndte budskabet om Kristus, gav hele folket agt på det, han sagde.

Med andre ord blev der en stor vækkelse i byen. Når folket samdrægtigt gav agt på forkyndelsen, som vi læste, må det betyde, at store skarer lyttede til budskabet og tog imod det.
Fordi folket blev omvendt, skulle der også være dåb.
Lad os læse om, hvem der blev døbt:
Apg 8,12 "Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder."

Der var uden tvivl mange børn i denne by, hvor hele folket blev grebet af evangeliet. Men hvor mange børn blev døbt?
Ingen. I denne tekst står der, at mænd og kvinder lod sig døbe.

De, som kom til troen, de, som ville indgå en god samvittigheds pagt med Gud, blev døbt.
Men hvad med børnene?
Hvad siger Bibelen om dem?
Vi ved, at Jesus er interesseret i dem. Han var det den gang, og han er det i dag. Da disciplene ville hindre dem i at komme til Jesus, tog han dem i sine arme og velsignede dem. Det bedste, jeg ved, Jesus har sagt om børnene, er disse ord:
Mark 10,13-14 "Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres."

Guds rige hører sådanne til, siger Jesus.
Han døbte ingen af dem, men han velsignede dem. Forældre, som ønsker at bringe deres børn til Jesus, skal vide, at han velsigner dem. Fremdeles er det sandt, at Guds rige hører sådanne til. De behøver ikke at blive døbt, for de hører Kristus til.

Det, vi hidtil har læst i Bibelen, har givet nogle klare fakta.
For det første: Det er nødvendigt at blive døbt.
For det andet: Der er kun én dåb, som er antagelig for Gud.
For det tredje: Kun den, som tror og vil indgå en pagt med Gud, kan blive døbt.
For det fjerde: Børn, som ikke er gamle nok til at indgå en sådan samvittigheds pagt med Gud, vil han velsigne. De hører Guds rige til.

Hvad er så hensigten med dåben?
Hvad betyder dåbshandlingen, når den udføres på rette måde?

Lad os først læse denne forklaring af Martin Luther: "Dåben hedder på græsk "baptismus"... et ord, som bruges, når man sænker noget ned i vandet, så dette går sammen over det."

Hver gang, vi læser ordet dåb i Bibelen, står der altså i det sprog, Det Ny Testamente blev skrevet på, ordet baptismos.
Det betyder ikke at stænke nogen dråber vand over børn.
Nej, det betyder at sænke et legeme ned i vandet, så dette går sammen over det.

Havde Luther ret i dette?
Hvad siger Bibelen?
Rom 6,3-4 "Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv."

En dåb er altså en begravelse, en nedsænkning i vandet.
En begravelse finder kun sted efter et dødsfald.
Lad os læse mere om dette:
Rom 6,5-6 "For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden;"

Hvem er det, som er død?
Svaret har vi i denne tekst: Vort gamle menneske er blevet korsfæstet med ham. Det syndige legeme skulle miste sin magt. Det gamle menneske med vore synder skal begraves i dåbens vand.

Når vi døbes på bibelsk måde, begraves vi i vandet.
Dåben er et symbol på, at vi begraver det gamle, syndige liv.
Vi løftes op af vandet. Det symboliserer, at vi begynder på ny. - Et nyt liv.

Vi bliver døbt med Kristus. Vi giver til kende, at vort håb alene er i ham, som døde og blev begravet, men opstod igen. Det er dåbens mening.

Vi citerer igen, hvad Martin Luther skrev: "Men handlingen eller det ydre tegn består deri, at man nedsænker os i vandet, så det går over os og atter drager os frem deraf. Disse to stykker, at synke under vandet og atter at komme frem, betegner dåbens kraft og virkning, hvilken ikke er andet end den gamle Adams dødelse, derefter det nye menneskes opstandelse, hvilke to ting begge skal foregå i os hele vor livstid igennem."

Om Johannes Døber står der disse ord:
Joh 3,23 "Også Johannes døbte, i Ænon ved Salem, for dér var der meget vand, og folk kom og blev døbt."

Hvorfor havde Johannes valgt netop dette sted til dåbshandlingen.
Teksten siger, at det var, fordi dér var der meget vand.

Johannes behøvede rigeligt med vand, når han skulle døbe på den måde, Jesus havde befalet. Han behøvede så meget vand, at han kunne begrave de troende i vandet.
Kun på den måde fik dåben den symbolske betydning, Jesus ønskede, den skulle have. Også Jesus kom til Johannes for at blive døbt.

Matt 3,13-14 "Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: "Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?""

Her læser vi, Johannes til at begynde med nægtede at døbe Jesus. Han vidste jo, at dåben var et symbol på, at det gamle, syndige liv skulle begraves. Men Jesus havde ingen synd at begrave, og han siger derfor til Jesus Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig? -
Lad os høre, hvad Jesus svarede:
Matt 3,15 "Men Jesus svarede ham: "Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." Så føjede han ham."

Ved at jeg bliver døbt, sagde Jesus, opfyldes alt, hvad ret er. Jesus er vort eksempel. Han viste os vejen.

Derfor lod han sig også døbe. Ikke fordi han behøvede at begrave noget syndigt liv; men han ville opfylde alt, hvad der er ret. Han gav et fuldkomment eksempel, som vi trygt kan følge, også når det gælder dåben.
Da Jesus var blevet døbt, står der om ham:
Matt 3,16-17 "Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!""

Jesus er vort eksempel. Når du løftes op af dåbens vand efter at have indgået den gode samvittigheds pagt med Gud, er du et Guds barn. Da erklærer Gud, at du er hans søn eller datter, for Jesus siger, at den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst.
Ordene i dette løfte er lige så sikre som de ord, Johannes Døber hørte om Jesus, dengang han blev døbt.
Ved tro og dåb bliver et menneske optaget i den himmelske familie som Guds søn eller datter. Ved tro bliver mennesker også optaget i menigheden på jorden.
Vi læser:
Apg 2,41 "De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til."

Tre tusinde blev døbt og føjet til. Vi læser videre:
Apg 2,47 "priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst."

De, som lod sig frelse - de, som blev døbt - blev lagt til menigheden.
Straks efter at de var blevet døbt, blev de optaget i den menighed, som apostlene havde oprettet.
Sådan var Guds plan dengang, og Guds plan er ikke anderledes i dag.

Dåben symboliserer Jesu død, begravelse og opstandelse.
Bibelsk dåb er for dem, som tror på Jesus.
De tror, at Jesus døde som en soning for deres synder.
De tror, at han døde, blev begravet og opstod igen.
Denne tro giver de offentligt til kende ved at blive begravet med ham i dåben.
De bliver oprejst med ham, og sammen med ham lever de et nyt liv.

Vi har nu set, hvad Bibelen siger om dåben:
Der er kun én dåb. Det er troens dåb.
Det er den dåb, hvor du giver til kende, at du vil indgå i pagt med den levende Gud.
Det er den dåb, hvor du begraves med Kristus og opstår til et nyt liv.
Lad mig da spørge: Hvis du ikke er blevet døbt med denne dåb, er du da døbt i det hele taget?
Og hvis du ikke er blevet døbt med den dåb, Bibelen knytter sammen med omvendelsen, tør du da vente med at tage din bestemmelse?

Da Paulus blev omvendt, blev der sagt til ham:
Apg 22,16 "Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!'"

Herren siger det samme til dig!

Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com