Er det bevist eller er det ubevist?


Er der forskel på de retningslinier der gælder i den danske lovgivning og så de anvisninger Jesus gav?

Gal 5,19-21 Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.

Jesus sagde det på en anden måde
Matt 6,24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

Jak 4,4 I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.

Det jeg vil bede dig om, meget nøje at overveje er.
Hvornår man kan sige, at en ting er bevist - ubevist?

Lad mig give dig et par eksempler.
En person drikker sig fuld, hvorefter vedkommende sætter sig ind i sin bil og kørere. Hvilket resulterer i at den berusede bilist kørere en person ned. Var det bevist eller ubevist?
Således som de fleste ser på det i dag, er dette at køre en anden ned i beruset tilstand en ubevist handling.

Hvis en mand voldtager en pige, medens han er beruset, kalder mange det en ubevist handling, og han kan ikke straffes. Hvis han derimod voldtager hende medens han er ædru, er det en bevist handling.

Hvis en person, der ikke er beruset kørere helt uforsvarligt og kørere et menneske ned bliver han/hun ikke dømt for det var jo ubevist at han/hun kørte en person ned.

Jeg kunne give et utal af lignede eksempler, men jeg tror at du selv kender nogle.
Jeg har i min familie eksempler på at en er blevet kørt ned af en spritbilist, i dag er han en krøbling, ingen piger vil have noget med ham at gøre. Han har kun nogle meget få venner. Han kan ikke deltage i sport eller nogle af de mange andre ting unge mennesker har lyst til.
Ham der kørte ham ned var repræsentant, og på grund af hans arbejde og hans kundekreds måtte hans navn ikke oplyses. Det kostede ham ti dagbøder af 100 kr. at ødelægge en ung mands liv.
En anden der ofte køre helt vildt og meget uforsvarlig, kørte en ung mor ned, hun var død på stedet. Manden og hendes lille 3 årige datter er nu alene tilbage.
Selvfølgelig blev også her nedlagt forbud mod at advare andre mod hans uforsvarlige kørsel, han fik ligesom spritbilisten lov til at beholde sit kørekort, det eneste der skete var fem dagbøder på 300 kr. hvilket for hans vedkommende svarede til to dages løn.

En pædagog der passer mindreårige og idrætsledere har ofte frit spil med hensyn til at misbruge både mindreårige piger og drenge. De ved at deres navn ikke bliver offentliggjort og at de efter al sandsynlighed ikke bliver straffet for at ødelægge børn, som ofte resten af livet må leve med disse uhyggelige oplevelser. Måske er det ikke det værste, men bevidstheden om at der ikke skete ham der forbrød sig mod dem og ødelagde deres liv noget, er nok det værste. Ofte bliver han nærmest rost for sin handling, pigerne har fået en tidlig sexdeby og har derfor, efter nogles mening en fordel frem for andre.
Den der oplyser en sådan et navn og for at advare forældre mod disse, bliver derimod straffet!

Dette er den måde de fleste ser disse og lignede ting på!
(I parentes bemærket, vil jeg gerne sige at der er mange også politikere, dommere og på socialkontoret som siger at de ikke har denne opfattelse, men her skal vi huske Jesu ord om at det er deres gerninger, som viser om de mener det de siger.)

Nu er mit spørgsmål, er det også den måde Jesus ser på det?

Er det en opfattelse vi kan finde støtte for i Bibelen?
Matt 25,14-15 Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.

Matt 25,24-30 Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren.

Tjeneren her blev holdt ansvarlig for det han KUNNE have gjort, ikke for det han gjorde.
Spritbilisten KUNNE have ladet bilen stå.
Ham der kørte groft uforsvarligt, KUNNE have kørt på en fornuftig måde.

Den måde mange politikere og dommere ser på disse ting er den, at det er en formildende omstændighed at begå en forbrydelse når man blot sørger for at drikke sig fuld. Det samme gælder for de der kører groft uforsvarlig, man nærmest undskylder en sådan, ofret og de efterladte glemmer man.

Matt 25,1-12 Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.

Også her bliver de omtalte holdt ansvarlig for den måde de kunne have handlet på og IKKE for den måde de handlede på!

Matt 22,3 Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme.

Luk 9,53 Men der ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem.

Luk 13,34 Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke.

Også i disse eksempler er det ikke det de gør der er det afgørende, men det de kunne have gjort, den måde de kunne have handlet på.

Et særskilt signal blev først givet af basunblæserne for at vække folkets opmærksomhed. Alle skulle da give agt og efterkomme den bestemte lyd fra basunerne. Der var ingen forvirring i basunernes lyd og derfor heller ingen undskyldning for forvirring for folkets bevægelser. Høvdingen i hver enkelt afdeling gav nøjagtig vejledning med hensyn til de bevægelser, der skulle foretages, og ingen, som gav agt, var uvidende om, hvad der skulle gøres. Dersom nogen undlod at efterkomme de krav, som Herren stillede til dem gennem Moses, blev vedkommende straffet med døden. At undskylde sig med den påstand, at de ikke kendte disse fordringers art, nyttede intet; thi derved ville de blot bevise, at de med vilje var uvidende, og de ville få den retfærdige straf for deres overtrædelse. Dersom de ikke kendte Guds vilje med dem, var det deres egen skyld. De havde dem samme anledning til at opnå kundskab, som det øvrige af folket havde, og derfor var den synd, at de ikke vidste eller forstod, lige så stor i Guds øjne, som om de havde hørt og alligevel overtrådt.


Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com