Til Forsiden
DE   KRISTNES   KAMP!

1Kor 9,25-27 Men enhver idrætsmand er afholdende i alt - de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Hvis en person ønsker at blive blandt verdens bedste i en eller anden sportsgren, kræver det mange års forberedelse. Mange, mange sure træningstimer, dage, uger ja måneders træning baner vejen for at nå et sådan et mål.
Det kræver en meget målbevidst planlægning. Det kræver et liv der er anderledes end det liv de fleste andre, familie, kammerater og andre lever.
Det kræver afholdenhed fra mange af de ting, som andre mener hører med til et godt liv.
Ingen sportsmand eller kvinde bliver blandt de bedste i verden ved et tilfælde eller blot fordi de synes at det kunne være sjovt. Enhver der ønsker at være med i toppen kan fortælle om den kamp det er at nå toppen.
Det er ikke nok, at have en cykel og sige, at nu ønsker jeg at vinde tuer the France, Italien rundt eller verdensmesterskabet i cykling.
Det er ikke nok, at have en tennisketsjer og sige, at nu ønsker jeg at vinde en af de store gran slam tuninger.
Det er ikke nok, at have et par fodboldstøvler og kunne sparke til fodbolden, og sige at nu ønsker jeg at blive en af stamspillerne på et af de store kendte hold.
Det er ikke nok blot at ønske det og at gøre en rimelig indsats for det.
At ønske at spille håndboldt og at træne når du en gang imellem har lyst vil aldrig medføre at du kommer på landsholdet eller at du bliver fast mand eller kvinde på et af de bedste klubhold.
Hvis det er det du ønsker, kræver det meget, meget mere. Ja, det kræver en kamp, så stor og så hård at de fleste af os viger tilbage for at deltage.
Hvis du ønsker, at bestige et af de højeste bjerge, gennemføre et af de store maratonløb inden for tidsgrænsen eller at blive en af direktørerne i et stort firma, så kræver det, ofte en ubarmhjertig kamp. Ikke blot en time, en dag eller en uge, men i årevis.
Det kræver, at du målbevidst arbejder på det.
Det er ikke noget du opnår ved et tilfælde eller ved held.
Du kan måske vinde den store gevinst på galopbanen, i lotto, tips eller på en lodseddel. Det kræver ikke det store arbejde, men held.
At blive en vinder uanset om det er inden for sport, musik, sang eller noget andet, kræver et hårdt årelangt målbevidst arbejde.
Jeg kender ikke dine mål med dit liv. Jeg ved ikke, hvad det er du prioritere højest her i livet. Vi mennesker er forskellige og har derfor også meget forskellige mål.
For en er det måske en stor sportspræstation der er det gyldne mål.
For en anden er det måske at udføre en eller anden stor bedrift, at få sit navn indskrevet i historie bøgerne.
For mange er det, at sørge godt for sine børn. At de kan have en god barndom. Være med til at hjælpe dem til at få en god uddannelse og hjælpe dem så godt det nu er muligt, det mål de stræber efter..
Men også det, kræver planlægning og ofte at man må afstå fra at udføre nogle af de ting man ellers gerne ville for at hjælpe sine børn, også dette kan ofte sammenlignes med en kamp. Nogle lever deres liv i selvfornægtelse. De ofre alt, hvad de har for andre, tid, penge og egne ønsker og interesser. Også et sådant liv er en kamp.
Hvis du spørger 100 forskellige mennesker, hvad der er deres største, og højeste ønske, vil det forbavse mig meget, hvis blot en eneste af dem siger noget om, at leve et liv med Jesus, at kunne bestå i dommen, eller at blive frelst.
For de fleste er de ting der hørere Guds rige til, noget der blot er en selvfølge. Noget de ikke kan eller skal gøre noget for at få del i.
Hvis du spørger de samme 100 mennesker om, hvor de havde tænkt sig at tilbringe evigheden. Eller om de har lagt planer for, hvordan de får en af de boliger, som Jesus er gået bort for at berede. <Joh 14,1-3>  er jeg overbevist om, at du ud af disse 100 mennesker højest vil finde nogle ganske få, som bevist arbejder på at nå dette mål.
For det store flertal, også blandt de der kalder sig kristne er det højest opnåelige, en plads i Guds rige ikke noget man lægger sådanne planer for, at det medfører et liv der er anderledes end de der lever efter verdens skikke og normer.
Jo, du har ret der er nogle, som tilsyneladende lever deres liv anderledes. Der er nogle, som tilsyneladende lever deres liv med Guds rige for øje. Men spørger du disse mennesker, hvor mange timer de dagligt bruger i bøn og til studie af Guds ord, for at nå deres mål, et evigt liv, så får du et svar der med al ønskelig tydelighed viser, hvor meget et liv i Guds rige betyder for dem. Så får du, at vide, hvor meget de er villige til at betale for en af de boliger Kristus har beredt, og hvor meget Jesu død på korset betyder for dem. Sammenlign tid, penge, afsavn ja alt, med en sportsmand eller kvindes for at nå deres mål med en kristnes.
Sammenlign tid, penge og alt andet du giver i dit liv for at opnå en timelig - verdslig ting - ære, med den tid, de penge du ofre for en af de boliger Jesus har beredt.

Jeg er helt enig med dig i at det IKKE kun er den tid der bliver brugt i bøn og studie af Guds ord, der er afgørende for om et menneske bliver frelst eller ikke.
Jeg er også helt enig, at det vidnesbyrd en kristen kvinde eller mands liv er, er et af de stærkeste beviser på et liv med Kristus.
Men uden bøn og studie af Guds ord er et sådant liv værdiløst.
De fem af brudepigerne levede et sådant liv!

Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. Matt 25,1-3

En stor gruppe, som opsøgte Jesus, levede et sådant liv!

Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Matt 7,21-22

Hvad sagde Jesus om disse mennesker?

Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Matt 25,10-12

Matt 7,23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Et liv uden bøn og studie, er et liv uden den nære personlige kontakt med Gud - Jesus Kristus.
Du kan have et hus med alle mulige elinstallationer, el-ledninger, el-maskiner, computere, el-køkkenmaskiner og så videre, men hvis ikke der er forbindelse til et elværk eller en generator, så er det alt sammen ikke noget værd, det kan ikke bruges til noget. Ingen af alle disse el-ting, ikke en eneste af dem er noget som helst værd uden en forbindelse til et elværk eller en generator.
Du kan se alle disse mange el-maskiner, computere, el-pærerne og så videre. Du kan også se de kristne der gør meget godt, men uden den altafgørende forbindelse, er der ingen kraft, ingen liv, ingen olie i et sådant menneske. Et sådant menneske er lige så død, som el-tingene er uden en forbindelse til elværket.

Nu ved jeg godt, at mange vil påstå, at du ikke selv kan gøre noget for at blive frelst, for at få en af de boliger, som Jesus har beredt.
Jeg ved også, hvilke skriftsteder der ofte bruges for at bevise dette.

Ef 2,8-9 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.

Gal 2,16 Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil iltet menneske blive retfærdigt.

Rom 3,28 For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger.

Joh 6,40 For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag."

Joh 6,47 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv.

Apg 16,30-31 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: "I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?" De svarede: "Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst."

Disse skriftsteder er alle sammen rigtige de er en del af Guds ufejlbarlige ord, så jeg vil ikke et eneste øjeblik forsøge, at bortforklare det der står skrevet i disse vers. Jeg ønsker heller ikke at fortolke disse vers på en anden måde end den der står. Men det jeg ønsker og det der gør at det er lykkedes Satan og hans trofaste hjælpere i de forskellige kristne kirker, at få den overvejende del af den kristne befolkning til at tro på, at man kan nøjes med at læse et enkelt vers, og at det ikke er nødvendig at sammenligne det der står i de førnævnte vers med, det der står andre steder om den samme ting betyder, at millioner af mennesker er blevet vildledt.

Matt 7,21-23 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

Jak 1,22-24 Vær ordets gører, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud.

Matt 25,3 De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie.

Jak 2,14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?

Joh 17,14 Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.

Disse få henvisninger er blot en meget lille del af den helhed dette livsvigtige emne bør studeres i.
Det kræver tid. Dage, uger, måneder ja år, i bøn om Helligåndens ledelse og studie - af Guds ord, hvor ALLE de vers der taler om disse ting meget nøje studeres.
Hvad står der i de enkelte vers.
Hvad betyder, i følge Bibelen, de ord der er brugt.
Hvilken sammenhæng står verset i, og mange andre lignende ting.

For nogle år siden spurgte jeg nogle mennesker om, hvor mange forskellige vers de mente det var nødvendig at slå op og studere for at forstå Jesu lignelse om de ti brudepiger i Matt. Kap 25.
Svarene varierede fra nogle få stykker til en 25 - 30 stykker, hvis det skulle være et meget grundigt og dybgående studie.
Da Esther og jeg, under Guds ledelse, studerede lignelsen om de ti brudepiger kom antallet på de vers vi meget grundigt studerede og gjorde notater til op på over 300.

Da en oprigtig søgende for nogle år siden stillede spørgsmålet ved, hvilken dag Jesus blev korsfæste, tog det Esther og jeg over 2 måneders fuldtids studie, at studere - sammenligne, de vers der har forbindelse med dette spørgsmål.
Resultatet af dette studie kan du se her på Bibel-skolens hjemmesider >> klik her <<
<<< hvilken dag <<<<
Måske har du allerede læst - studeret flere af de hjemmesider der hørerer med til dette meget store studie om frelse!
Jeg vil her give dig linkene til nogle af de emner, som jeg meget vil anbefale dig at studere.

 I verden, men ikke af verden I.

 Hvad mener du om Jesus?

 En omvendt synders bekendelse.

 I verden, men ikke af verden II

 Den tro der frelser!

 Er jeg ikke frelst, blot jeg tror på Jesus?

Lad det være Guds ord, der er det afgørende. Følg ikke den vej, som mange andre har valgt, ved at lytte til præster, teologer, gejstlige og andre som i skrift og tale fortæller dig, at du ikke behøver at gøre noget. At du ganske vist skal kæmpe for alt andet her i livet, men frelsen kommer helt af sig selv.
En sådan tale er en falsk tale ligesom slangens i Edens have.
Lyt i stedet for til Jesu ord, følg Guds ords anvisninger.

2Kor 13,5 Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.

Apg 17,11 Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.

Matt 6,24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.


Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com