Er du rede til,
at stå foran Guds trone i den undersøgende dom?
Det var på Filippinerne en døsig søndag
formiddag. General Jonathan Wainwright rakte ud efter telefonen for at
tilkalde sin adjudant. Med nervøs stemme talte han ind i røret:
»Johnny!« »Hr. general.« »Katten
er sprunget.« Johnny forstod koden.
Pearl Harbor var lige blevet angrebet. Hvordan det kunne
ske, er stadig en hemmelighed.
En ung sømand gik ombord på det amerikanske
dampskib Oklahoma, som lige var blevet torpederet seks gange under vandlinjen
og var ved at kæntre. Han og flere andre skar med skærebrændere
i et forsøg på at komme de indespærrede mænd til
hjælp. Han sagde: »Vi kunne høre bankelyde omkring i
hele skibet. SOS bankelyde, men der var ingen stemmer at høre, bare
disse uhyggelige bankelyde over det hele.
Der var intet, vi kunne gøre for de fleste af
dem.« Der var en officer på broen på et andet skib, der
skød løs på flyvemaskinerne med en pistol, medens tårerne
løb ned ad kinderne på ham. En underbådsmand smed skruenøgler
efter de lavtflyvende maskiner.
Folk i Arizona blokerede telefonen i forsøg på
at komme til at tale med reportageafdelingen for at høre målene
i kampen mellem to populære klubber, og de sagde: »Har I ikke
andet at bringe end alt det der krigsnyt?«
I Palm Springs var der en nydelig pige, der stod og jamrede:
»Alle vidste jo, at dette ville ske, så hvorfor ødelægge
en dejlig søndag eftermiddag med at bekymre sig om det?« Unge
John Kennedy var på Griffith Stadion for at se en kamp. Han hørte
nyheden i sin bilradio på vejen hjem - og meldte sig straks til aktiv
tjeneste i søværnet.
Dwight Eisenhower lagde røret på, og medens
han skyndte sig ud af lejligheden i Fort Sam Houston, sagde han til Mamie,
at han ikke vidste, hvornår han ville komme tilbage.
Winston Churchill bestilte en samtale med Franklin Roosevelt.
»Hr. Præsident, hvad er det for noget med Japan?« Præsidenten
svarede: »Det er rigtigt. Nu er vi alle i den samme båd.«
Franklin Roosevelt tilkaldte sekretæren og begyndte at diktere. »I
går komma syvende december komma nittenhundrede og en og fyrre tankestreg
en dato, som vi vil forbinde med vanære tankestreg.« Hvordan
kunne det dog ske?
Et overraskelsesangreb på Pearl Harbor var indgået
som en del af den militære tænkning i både Tokyo og Washington
i over ti år. Hver eneste afgangsklasse på Japans søofficerskole
havde lige fra 1931 fået samme spørgsmål til afgangseksamen,
nemlig: »Hvordan ville I foretage et overraskelsesangreb på
Pearl Harbor?« Hen på året 1940 havde det amerikanske
telegrafkorps brudt 'Purpur', japanernes vigtigste diplomatiske kode. I
omtrent et år havde ni højtstående amerikanske regeringsembedsmænd
været i stand til fra dag til dag at læse de bedst hemmeligholdte
meddelelser mellem Tokyo og dens diplomater.
Hele tiden mens de læste disse hemmelige meddelelser,
holdt de øje med, at faren nærmede sig. Allerede den 24. september
bad Tokyo om en rapport over antallet afskibe i Pearl Harbor! Endelig den
29. november sendte Washington besked til de øverstkommanderende
på Hawaii, Panama og Filippinerne. Den lød sådan: »Der
er krigsvarsling. En japansk angrebsbevægelse kan forventes løbet
af de næste fa dage.« Men tre dage forud for denne dato, altså
den 26. november, var seks japanske transportskibe sammen med en flåde
på 32 skibe roligt stukket til søs og havde sat kursen mod
Pearl Harbor i to parallelle linjer. Hvis der skulle ske et mirakel i forhandlingerne
i Washington, kunne man endnu nå at kalde dem hjem. Ellers ville
kodesignalet »Bestig Niitaka bjerget« sende 353 bombefly for
at bombardere Pearl Harbor ved daggry den 7. december!
Den 3. december spurgte Tokyo i kodesprog, om der var
nogen observationsballoner over Pearl Harbor. USA's øverste embedsmænd
vidste det. Den 5. december brændte det japanske konsulat i Honolulu
dets fortrolige breve. USA 's øverste officerer vidste det.
Pearl Harbor, Stillehavsflådens hjemmebase, i ti
år kendt som det mest rimelige angrebspunkt, var nu i alvorlig fare.
Men hær såvel som flåde sørgede
kun for det letteste beredskab.
I løbet af weekenden virkede hærens radarsystem
kun fra fire til syv om morgenen. To minutter over syv var der to soldater,
som frivilligt var blevet på posten for at øve sig på
en af radarskærmene, som så radarglimt og meldte det. Men en
officer sagde: »Det er nok bare en due med metalmærkning på
benet.« På det tidspunkt var angrebsflyene 50 minutters afstand
borte! Kl. 7,55 begyndte første angrebsbølge. På en
time og halvtreds minutter blev 8 store slagskibe og tre lette krydsere
sænket eller beskadiget, 220 bombefly blev helt ødelagt eller
alvorligt beskadigede, og 2.300 mand blev dræbt.
Dengang var vi forberedt - med en pistol og nogle få
skruenøgler til at kaste mod fjendens fly.
Pearl Harbor. Det kunne ikke ske. Men det gjorde det
alligevel. Jager vi frem mod endnu en overraskelse? En overraskelse, der
er endnu mere afgørende, mere uigenkaldelig end Pearl Harbor? Er
det muligt, at næsten alle på denne klode vil blive skæbnesvangert
overraskede? Og det, når de slet ikke behøver at blive det?
Leg med fremtiden
Den mystiske hr. Goldman viste sig første gang
den 16. juni, velklædt, forretningsmæssig og meget præcis.
Denne tomme bygning i South Gate var lige bestemt det, han havde brug for
til sin tæppeforretning. Han betalte første måneds husleje
kontant, idet han sagde, at han ikke havde haft tid til at »gå
i banken« .
Der kom snart et skilt op med nyheden om en storslået
åbningsdag den 1. september. Der var ingen, der anede, hvilken slags
storslået åbning, han havde i tanke!
Nogle dage før den 1. september var der en sindrig
alarmklokke i banken på den anden side af gaden, der blev sat i gang
tre gange. Efter tredje gang bleven vagtmand posteret der, og man fandt
ud af, at der var boret tre huller i hvælvingens gulv.
Hr. Goldmans veludarbejdede plan, der indbefattede en
professionelt bygget tunnel under banken fra den anden side af gaden, var
næsten lykkedes. Han havde spillet hasard og havde tabt! Næsten
alle mennesker har et eller andet spil for med fremtiden. Der er nogle,
der ligesom hr. Goldman og hans hjælpere, har blikket fæstet
på deres egen mening om en storslået åbning. De har for
travlt med tålmodigt at bygge deres egen form for tunnel, prøve
deres egne flykapringer og bortførelser, plyndre banker og forretninger,
til at tænke på de endelige følger.
Men der er millioner af andre, lovlydige borgere, som
leger med fremtiden. De er for optaget med arbejde eller med uddannelse,
med forretning eller med fornøjelser, med at være gæstfri
overfor venner eller med at narre deres fjender, med stress og konkurrence,
til at tænke længere end til deres nærmeste plan.
Den letteste måde at reagere overfor fremtiden
på, og tilsyneladende også den mest anvendte, er at ignorere
den. De fleste mennesker tænker i de mange tilfælde ikke ret
langt frem i tiden.
Men ligesom fremgang synes at være indenfor rækkevidde,
lige akkurat når vore planer synes at give udbytte, sættes
der en alarm i gang - et hjerteanfald, tilbagegang for forretningen, et
opløst ægteskab, en søn eller en datter i vanskeligheder,
et familiemedlems død. Så begynder vi at tænke og at
stille spørgsmål. Når vi har skiftet bolig for sidste
gang, bygget vort sidste hus, foretaget vore sidste investeringer, spillet
vor sidste golfrunde, foretaget vor sidste rejse, anlagt vor sidste have,
sagt farvel til vore sidste gæster, og vi ser døden dreje
ind ad vor indkørsel hvad så? Ved vi, hvor vi skal hen?
Har vi leget med vor egen fremtid, vort eget personlige
endemål, vor egen skæbne? Har vi været helt optaget af
tåbelige, ligegyldige ting - når der var store problemer, der
trænger sig på for at nå vor opmærksomhed?
Svævende over din og min livssti er fremtiden -
den ukendte, uforudsigelige, dragende, fortvivlende fremtid. Ildevarslende,
men vi har ingen mulighed for at stå af, hvor gerne vi end ville.
Der er nogle mennesker, der ser på nationers opståen
og forsvinden som resultater af magthaveres skiftende luner. De beherskes
af den mening, at alt vil falde rigtigt ud, hvis den rette mand kommer
til magten. Men de bliver hele tiden skuffet, når de ser, at de nye
magthavere bliver ligeså uduelige som dem, der var der før.
Man prøver bestandig at hele en syg verden med bare en forbinding.
De kan ikke tænke den tanke, at den snurrende klode, vi bebor, lider
af en dødelig sygdom.
Men der er andre, som gør det i domsbudskaber,
som serverer os gentagne menuer bestående af atomsnak, og den ender
altid med udslettelse. Miljøfolkene er ikke meget mindre pessimistiske
angående fremtiden. De fremholder en snigende død for os,
snarere end en voldsom. De holder sig til del spæde håb, at
mennesker endnu vil komme til at lytte og forene sig i kampen for at forkaste
teorien om total ødelæggelse.
Det er da rigtigt nok, at fremtiden sommetider synes
al have et skrøbeligt skær over sig, som om den let kunne
brist
og falde sammen efter enten menneskets eller naturens hensynsløse
berøring. Der skal bare lidt standsning i elektricitetstilførslen,
kun lidt is og sne, lidt tåge til, for at lamme vore forherligede
storbyer. Der er tider, hvor der ikke skal meget til for at overbevise
os om, at vore liv kun hænger i en ganske tynd tråd.
Nogle sidder og kigger ind i en krystalkugle og prøver
på den måde at sige noget om fremtiden. Af og til kan de have
ret om et selvmord, et snigmord, et flystyrt, en bros sammenfald. Der er
millioner af mennesker, der er imponeret af dette. Og så sætter
spiritistiske medier en dato for verdens ende. Og der sker ikke noget.
Deres tilhængere bliver forvirrede. Nogle af dem vil ikke igen lade
sig påvirke af en forudsigelse, ligegyldigt hvor den så skulle
komme fra.
Men de, der sætter datoer, synes ikke at være
det mindste forlegne over deres uheldige forudsigelse. De sætter
bare en ny dato for verdens ende og lader, som om intet var sket!
Nogle mennesker prøver på at berolige deres
frygt for fremtiden med at foretage psykodeliske trip ind i det ukendte.
De føler måske, at de på den måde kommer uden
om døden - at døden ikke længere angår dem, fordi
de er så optaget af den ukendte verden. Nogle sidder og bruger tid
på at opdigte fabler om fortiden - og myter om fremtiden. Men Bibelen,
den eneste bog, der er den inspirerede beretning om vor oprindelse og også
den akkurate foreviser af vor skæbne bliver afskrevet uden yderligere
tanke.
Og så er der millioner af mennesker, der, medens
de lytter, sidder og udtænker deres egen mening om fremtiden. Ja,
hvorfor ikke, hvis der ikke er nogen, derved noget? Og hvorfor ikke, hvis
vi kun har fabler og myter og ingen kendsgerninger? Så siger de:
»Jeg har min egen tro. Sådan vil jeg gerne have, at fremtiden
skulle blive. Sådan ser det ud for mig. Der er alligevel ingen, der
ved noget.« Og derfor er der millioner af mennesker, der gynger som
en korkprop på vandet. De føler sig ikke sikre på noget
som helst, på grund af at de ikke ved noget om fremtiden. De forholder
sig så afventende for at se, hvad der vil ske. Der er ingen sikre
holdepunkter. Har du måske prøvet at støtte dig til
en gyngende korkprop eller en håndfuld vand?
Men rungende ud over dette uvishedens hav lyder der stemmer,
som er rolige, overbeviste og sikre, stemmer, som siger, at Herren Jesus
Kristus bereder sig på at vende tilbage til jorden, og som også
siger, at tiden er ved at være udløbet, og at verden, som
vi kender den er ved at være forbi. Disse stemmer er ikke dommedagsstemmer.
Det er stemmer, som klinger af håb og presserende uopsættelighed.
Presserende uopsættelighed, fordi vi har så
kort tid tilbage. Fordi den sidste nat på jord nærmer Sig os
lige så stille men også lige så sikkert som den dag,
da det uventede indtraf!.
Håb, fordi den levende Guds ord aldrig har svigtet.
Fordi Jesu genkomst, hvis vi ønsker det, vil blive svaret på
alle vore problemer, og opfyldelsen af alle vore drømme.
Drømme, der går tværs af hinande.
Vidste du, at en gammel monarks drøm er gået
på tværs af enhver diktators drøm lige siden cæsarerne,
hvis mål det var at komme til at regere over hele verden? Mon du
vidste, at syv ord udtalt af en profet i oldtiden er en uoverstigelig skranke
for vore egne drømme om en verdensregering som en god løsning
på vore problemer?
Kejser Wilhelm var en af dem, som havde lyst til at regere
over verden. Da han stod på sin magts tinde, blev denne oldtidsprofets
forudsigelse, de syv skæbnesvangre ord, udlagt for ham. Men da han
begyndte at se tendensen i tankegangen, og da han også så,
hvad opfyldelsen af den profeti ville koste ham personlig, svarede han:
»Det kan jeg ikke acceptere. Det passer ikke ind i mine planer.«
Det passede nu heller ikke ind i den oldtidskonges planer, som de først
blev talt til. Det var der gode grunde til. For den konge var, da han havde
drømmen, hersker over den ganske verden.
I 1914 erklærede kejseren sig for den samme tanke.
Jeg tro at vi alle kender enden på den historie.
Men netop som der var nyt om nye ulykker på alle
fronter blev en korporal ført fra de sønderskudte tyske fronter
til et hospital. Da våbenstilstanden skulle underskrives, gik patienter
gennem hospitalets stuer og bad om underskrifter, de tilkendegav loyalitet
overfor den nye republik. Den ung korporal vendte imidlertid trodsigt ansigtet
om mod væggen og nægtede at skrive under. Den nye republik
passede ikke ind i hans planer.
To dage senere stod Adolf Hitler op af den seng og forlo
hospitalet med det feberhede ønske at komme til at samle verden
under sit banner. Også den historie er indskrevet i verdens nerver
med millioner af menneskers blod og tårer overalt på jord.
Mange magtfulde fredsinitiativer har også forsøgt
at danne et forenet Europa. Men der er intet menneske, ingen grupper af
mennesker, ingen nation, ingen magtkoncentrationer, der kan få held
til det ret længe, for der er skrevet: »De skal ikke holde
sammen.« Og nu skal vi til alle tings klimaks, nationernes skæbne,
din og min skæbne, den findes i ordene i Daniel 2,44. »Men
i hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed
skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget
andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men
selv stå i al evighed.« Det var ikke på Babylons tid
eller i Persiens, ikke i Grækenlands, heller ikke i Roms tid, men
i hine kongers dage, i vor tid, at Gud vil oprette sit rige.
Vidunderlige nyhed. Det er ikke nogen sensationel nyhed,
jeg her kommer med, det er ingen vild, fantastisk forudsigelse. Nej, jeg
giver jer det sikre og visse budskab fra Gud om, at den næste store
begivenhed i menneskenes historie vil blive vor Herre og Frelser Jesu Kristi
andet komme, han, hvem jordens krone tilhører.
Forvirring på dette stade er ikke nødvendig.
Det er så sikkert, som at der en gang var et Babylon, et Medien-
Persien, et Grækenland og et Rom, og lige så sikkert, som der
skete en splittelse af det mægtige Romerrige til småstykker,
der dannede de forskellige nationer i det moderne Europa, og lige så
sikkert som at disse selv samme nationer har forsøgt sig med en
forening og ikke har kunnet gennemføre det, lige så sikkert
vil den næste store begivenhed blive Jesu Kristi andet komme, din
Herre og min, som kongernes Konge og herrernes Herre.
Hvis det havde været min mening at skrive en politisk
bog, og hvis tiden vi lever i nu, havde været helt almindelig, kunne
du måske sige: »Ja, det var ganske interessant. Jeg er blevet
lidt klogere« . Og så var alt godt og vel.
Men det er ikke en helt almindelig tid, vi lever i. Vi
er kommet så langt, at vi står lige overfor den vigtigste afgørelse,
et menneske kan træffe. Vi må stille os på Guds side.
Jesus er lige ved at komme tilbage. Kongen kommer. Hvis hans komme ikke
passer ind i din plan, så skynd dig for alt i verden at skifte plan.
Gud vil hjælpe dig.
Intet tænkende menneske tør lade denne oplysning
ude af betragtning. Nogle vil ikke kunne lide den, andre vil ikke bryde
sig om at tilpasse livet efter den; men der er ikke tid til at ignorere
den. Tiden er ved at dreje om på hængslet og gå over
i evigheden.
Må jeg se deres identifikationskort.
Ernest Digweed var pensioneret lærer. Han boede
alene i et lille hus i Portsmouth i England, og han havde ingen slægtninge.
En nabo nævnte, at »han ikke klædte sig eller på
anden måde så ud som en holden mand, han holdt sig meget for
sig selv og talte sjældent med nogen«. Da han døde i
1976, var han 81.
Han efterlod sig et noget mærkeligt testamente.
Han efterlod sig kr. 250.000 bestemt til Jesus Kristus, når han kom
tilbage til jorden.
Digweed havde sat sig for, at pengene ikke skulle komme
andre i hænde. Han angav nærmere, at Kristus, for at kunne
gøre krav gældende, måtte komme tilbage til jorden i
løbet af de næste 80 år. Han skulle også vende
tilbage med det bestemte formål at »regere på jorden«.
Han skulle bevise sin identitet overfor den britiske regering. Der er nogle,
der mener, at det kan vise sig at blive vanskeligt.
Advokaten i skifteretten sagde: »Jeg skal love
for, at vi kan vente en hel del besvær, navnlig med særlinge«.
Derefter spurgte han dem, der sad og lyttede: »Hvem kan sige os,
hvem der er den rigtige Jesus Kristus? Man hører så mange
forskellige bud.« Det er min mening, at Jesus Kristus aldrig kommer
for at gøre krav på de penge eller forsøge på
det. Han har ikke brug for dem, men der kunne faktisk godt være brug
for dem NU.
Men med hensyn til denne sag med identiteten, så
er jeg overbevist om, at når Kristus kommer igen, vil det være
os og ikke ham, der skal trække identitetskortet frem. For nogle
af os vil det være vanskeligt, faktisk umuligt. Nogle af os har ikke
noget og kan ikke få noget. Nogle af os vil ikke komme ind. Det har
Jesus sagt. En dag talte han om dommedag således: »Ikke enhver,
der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den,
der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på
hin dag: 'Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi
ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange
undergerninger ved dit navn?' Og så vil jeg sige dem rent ud: 'Jeg
har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.'«
Matt. 7,21-23.
Forestil jer dagen. Der står de og fumler og ser
i tegnebogen efter en eller anden form for identifikation. Et kørekort
hjælper ingen. Et dankort hjælper heller ikke. Der er ikke
noget i en tegnebog, der kan hjælpe nogen på den dag.
»Men Herre, du husker os da. Det var os, som arbejdede
så hårdt for dig. Vi profeterede i dit navn. Vi har uddrevet
onde ånder. Vi har også gjort en del mirakler. Kan du ikke
genkende os, Herre?« Men han siger: »Jeg har aldrig kendt jer,
I hører ikke mig til. Hvis I hørte mig til, ville I have
gjort min Faders vilje.« Døren er lukket. De bliver vist bort.
Han, som de har sagt, at de tjente, genkender dem ikke en gang.
Det ser ud til, at Himlen sætter mere pris på
lydighed end på virksomhed. Mere endå profeti. Mere end på
uddrivelse af onde ånder. Mere en på mirakler.
Digweed var noget formastelig og gik lidt over stregen
med hensyn til at opstille betingelser, som Jesus skulle opfylde. Det er
Kristus, som opstiller betingelser, som vi skalleve op til.
Digweed forlangte, at Kristus må komme tilbage
i løbet a de næste 80 år, hvis han skal kunne gøre
krav på pengene. Men det er Kristus, det er Gud, som sætter
tiden for sin tilbagevenden. Det er Guds sag. Vor sag er det at være
klar til fristen udløb, selvom vi ikke kender noget til, hvornår
det vil blive Hr. Digweed har taget fejl af, hvad der er Guds sag, og hvad
der er vores.
Jesus sagde: »Men den dag og time kender ingen,
ikke en gang Himlenes engle, ja ikke en gang Sønnen, kun Faderen
alene.« Matt. 24,36.
Der er ingen, der ved, hvornår Kristus kommer tilbage
Men folk bliver ved med at fastsætte datoer. Der
er tale om året 2000. Og nogle siger 1999. Hr. Digweed sætter
en 80 års grænse. Det bliver jeg urolig over.
Hvorfor bliver jeg urolig over det? Jo, for det første
fordi efter Jesu ord er det at fastsætte datoer noget helt unyttigt.
Hvad der besværer mig yderligere, er, at disse år
er meget bekvemme for os. Der vil så være masser af tid til
at blive rede.
Men hvad nu hvis vi ikke har så megen tid?
Gud har en fjende. Vi har også en fjende. Hans
navn er Satan. Han er god til at bedrage og forføre. Han ville ikke
være mere tilfreds, end hvis han kunne se os alle lide nederlag.
Der er ikke noget han hellere vil, end at få os
til at mene, at vi har rigelig tid, når vi altså ikke har det.
Han kunne godt lide at se os overrasket, virkelig overrumplet, ved Kristi
genkomst. Han kunne godt lide at se os uforberedt. Han kunne godt lide
at se, at vi ville gå glip af alle de velsignelser, som Gud har tiltænkt
os i livet i fremtiden.
Sig mig oprigtigt. Hvordan ville du leve, hvis du mente,
at Kristus ikke ville komme tilbage i de første hundrede år?
Eller måske 80? eller 50?
Men hvordan ville du leve, hvis du troede, at han kunne
komme tilbage i år? Kan du se, hvad jeg mener?
Tilbage til sagen med identifikation. Jeg hævder
igen, at Kristus, når han kommer, ikke vil have behov for at bevise
sin identitet. Alle på hele jorden vil vide, hvem han er. Alle på
jorden vil stå og se op mod himlen, når han kommer til syne
på himlen. Der er ikke en eneste, der behøver at spørge
om, hvem han er.
Apostlen Johannes siger i Åbenbaringens Bog om den
dag:
»Se, i skyerne kommer han, og alles øjne
skal se ham, ... stammer skal jamre ved hans komme.« Åb. 1,7.
Der opstår altså ikke noget problem til den
tid, angående hvem han er. Men i mellemtiden, mellem nu og da, vil
der opstå et virkeligt problem. Det er, fordi Jesus sagde, at i disse
sidste dage .skal vi blive bombarderet af mennesker, der siger, at de er
Kristus. Hvordan vil det blive, hvis vi ikke ved, hvordan vi skal skelne
den sande Kristus fra en, der foregiver at være Kristus? Hvordan
vil det gå os, hvis vi ikke kan se, at det er en, der efterligner.
Hvis vi nu knytter os nært til en bedrager, og vi
tror, at han er Kristus?
Jesus advarede os om, at det kunne ske. Han sagde: »Hvis
nogen da siger til jer: 'Se, her er Kristus', eller' der'! Så skal
ikke tro det. Thi falske Messias'er og falske profeter skal fremstå
og gøre store tegn og undere for, om det er mulig at føre
endog de udvalgte vild. Se, jeg har sagt jer det forum Hvis de altså
siger til jer: 'Se, han er i ørkenen' så gå ikke derud;
'Se, han er i kamrene', så tro det ikke!« Mat 24,23-26.
Det er klart, at dette er alvorligt. Ifølge Jesus
vil bedragen i disse sidste dage ikke være naive og klodsede. Han
talte ikke om nogle få originaler, som alle kunne gennemskue. Disse
bedragere vil også udføre mirakler og have forbindelse med
det overnaturlige for at bakke deres påstande op. Disse efterlignere
vil være så smarte, at næsten alle mennesker vil bliv
narret. På en måde kan man sige, at det vil være som
Tv-spillet: »Sig sandheden.« Den ene snyder efter den anden
vil fortælle sin beretning og påstå, at den er sandfærdig.
De er godt forberedt. Og panelet, og næsten alle i hele verden, vil
bliv taget ved næsen.
Når den virkelige Kristus kommer igen, vil det
blive en bedrøvelig, en pinlig, en evigt tragisk dag. For næsten
alle i ve den vil have knyttet et nært forhold til den mest effektive
af efterlignerne - og have bøjet sig for ham, idet de mente, han
var Kristus.
Hvordan kan vi nu være sikre? Hvordan kan vi bevares
fra at gøre sådan en tragisk fejltagelse? Der er ikke den
fare, at skal tage fejl af den virkelige Kristus og en efterligner. Det
I der ingen, der vil. Faren ligger i, at vi, allerede inden den virkelige
Kristus viser sig på himlen, er blevet narret og indtaget vor plads
under en efterligners banner.
Så siger du måske: »Jeg lader mig ikke
så let narre.« Du siger: »Jeg synes at have en sjette
sans, eller det er måske en form for intuition. Jeg kan godt få
øje på en bedrager hvor som helst.«
Så er du netop den, jeg er bekymret for. For den
tid er ind da vi ikke mere kan stole på vore sanser. Vi bliver ikke
i stand til at klare de store problemer, der ligger forude, ved hjælp
en sjette sans. Heller ikke ved intuition. Eller ved hjælp anelser.
Du siger så: »Jeg vil kunne finde ud af det
på grund af hans udseende.«
Men apostlen Paulus sagde, at »Satan selv giver
sig jo skin af at være en lysets engel.« 2 Kor. 11,14.
Hvis Satan kan camouflere sig som en lysets engel, kan
han også vise sig som Kristus. Og det vil han. Man kan altså
ikke gå efter udseendet.
Du siger så: »Jeg vil kunne kende ham på
stemmen.« Men kan du det? Paulus sagde: »Der er. ... så
mange slags stemmer i verden.« 1 Kor. 14,10. Den engelske Bibel.
Så mange slags stemmer. Og så mange efterlignere.
Er Satan mindre ferm end dem, vi har hørt? Man kan altså ikke
gå efter stemmen.
Du siger så: »Jeg ville have en fornemmelse
af, om det var rigtigt eller falsk.« Der var en vismand, der en gang
sagde: »Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog
dødens veje.« Ordspr. 14,12. Du kan altså ikke gå
efter hvad du synes. Du siger:
»Hvis han udførte et mirakel, ville jeg
vide, at det var den sande Kristus.« Men vent nu lidt. Jesus sagde,
at de falske Kristier ville udføre »store tegn og undere«.
Husker du det?
I Åbenbaringens bog taler apostlen Johannes om »dæmoners
ånder, som gør tegn«. Åb. 16,14.
På Elias's tid kom der ild ned fra himlen som et
tegn på, hvem der var den sande Gud. Men i de sidste dage, vil der
komme ild ned fra himmelen til støtte for en falsk guds påstande.
Et redskab for Satan, siger Johannes, vil udføre »store tegn,
så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på
Jorden for menneskenes øjne«. Åb. 13,13.
Du kan altså ikke stole på mirakler. At gå
efter mirakler ville måske være det farligste af alt.
Du siger: »Hvis han citerer fra Bibelen, vil jeg
vide, at han er den sande Kristus.« Men Satan citerede Den hellige
skrift for Jesus ved deres konfrontation i ørkenen på den
anden side af Jordanfloden.
Husker du det? Det kan du altså ikke gå efter.
Hvordan kan du så vide det? Der er kun en måde.
Det er efter den måde Guds Ord bliver benyttet på, den måde
Bibelen bliver brugt på.. Profeten Esajas sagde: »Til læren
og vidnesbyrdet! hvis de ikke taler efter dette ord, er det fordi, der
ikke er lys i dem.« Es. 8,20. Den engelske Bibel.
Den sande Kristus vil ikke fejlcitere Bibelen. Han vil
ikke anvende den forkert. Han vil ikke fordreje den. Han vil ikke være
uenig med den. Han vil ikke modsige den. Han vil ikke sige, at han kom
for at forandre den. Han vil ikke lade ane den mindste tvivl om Guds skrevne
Ords autoritet.
Vidste du, at det var på den måde, Jesus
genkendte Satan under konfrontationen i ørkenen? Hans besøgende
så ud som en engel, talte som en engel, syntes også at være
en engel.
Men Jesus genkendte ham som sin ærkefjende på
den måde, han fejlciterede Skriften, fordi han fordrejede den og
fejlanvendte den. Han genkendte ham på hans underfundige antydning
af tvivl. Han genkendte ham med det samme, da han sagde: "Hvis du er Guds
Søn.« Ja, den sande Kristus vil tale i fuldstændig harmoni
med Guds skrevne Ord. Og det kan du gå efter.
Men det er ikke alt. Den sande Kristus vil ikke alene
tale i overensstemmelse med Bibelen. Han vil vende tilbage på den
måde, Bibelen siger, han vil vende tilbage.
Bibelen fortæller os nemlig i alle enkeltheder,
hvordan Kristus vil vende tilbage.
Ifølge Bibelen forlod Jesus denne jord i en sky.
Han vil vende tilbage på samme måde. »Og da han havde
sagt dette, løftedes han op, medens de så derpå, og
en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede op imod Himmelen,
medens han fo'r bort, se, da stod der hos dem to mænd i hvide klæder,
og de sagde: 'I galilæiske mænd, hvorfor står log ser
op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han
skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen.'«
Apg. 1,9-11.
Jesus sagde, at hans komme ville blive som lynet og altså
let set. »Thi ligesom lynet, der kommer fra øst, lyser helt
om i vest, sådan skal Menneskesønnens komme være.«
Matt. 24,27.
Jesus sagde også, at når han kommer, er »alle
englene med ham.« Matt. 25,31.
Husk også, at Johannes sagde om hans komme: ».
... alles øjne skal se ham.« Åb. 1,7.
Ifølge apostlen Paulus, og det er meget vigtigt
at huske dette, skal Jesu fødder ikke berøre jorden. Hans
folk bliver draget op i skyen for at møde ham der. Vi læser:
»Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en
befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal
de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver
tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren
i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren.«
1 Thess. 4,16-17.
Vor Gud har overladt os denne oplysning, så vi ikke
behøver at blive ført bag lyset. Satan vil efterligne Kristus.
Han vil prøve på at efterligne hans komme. Men Gud vil ikke
tillade, at han efterligner måden, hvorpå Kristus kommer igen.
Hvis vi ikke kender Bibelen, hvordan skal vi så
kunne vide, hvordan den sande Kristus kommer tilbage? Hvis vi ikke kender
Bibelen, hvordan kan vi så opdage en falskner? Hvis vi ikke kender
Bibelen, hvad er der så, der kan bevare os fra et skæbnesvangert
bedrag? Hvad er der til at holde os fra at bøje os for en bedrager,
måske Satan selv, i tro på, at han er Kristus?
Nu ser vi, hvorfor det er så farligt at forsømme
bibelstudium, hvor risikabelt det er at overlade studiet af Guds ord til
andre, og ikke selv have kendskab til det.
Denne hjemmeside fortsætter >>>>>>>>
|