Man kan dele menneskene i tre slags: Dem, der må forsørges af andre, dem, der kan klare sig selv, og dem, der ikke blot kan klare sig selv, men som kan hjælpe andre længere frem og højere op. Det er den sidste slags, som sætter spor i udviklingen, og det er dem, som vi alle ønsker at ligne. Det kan også de allerfleste komme til, hvis de blot for alvor vil og søger at nå målet ad de rette veje. Titusinder, som nu er i de negative klasser, kan komme over i de positive klasser og bidrage til samfundsudviklingens fremgang og menneskelivets berigelse på jorden.

En Kendsgerning af højeste Interesse.

Det foran anførte er en kendsgerning af højeste interesse i både gode og onde tider og ikke mindst i de sidste. Da gælder det jo ikke blot om at spare, det gælder fuldt så, meget om at sætte indtægterne op, og det bliver man først rigtig i stand til, når man får den Forhøjelse af Initiativ og Opfindsomhed, Arbejdskraft og Skaberevne, Driftighed og Handlekraft, som den høje sundhedstilstand giver.

Føler du dig sund, må du ved rationel, daglig sundhedsrøgt værne om din Sundhed og sætte din arbejdspræstation op fra 25 til 100 procent eller mere, det kan meget ofte gøres kvantitativt og i hvert fald så godt som altid gøres kvalitativt, og derfor bør det gøres.

Føler du dig gammel, skønt du endnu er ung af alder, så kan du da sige dig selv, der er noget, som er galt, og det er mangler i din helbredstilstand. Føler du dig gammel allerede i 30rne, i 40rne, i 50rne o. s. v., så se dig godt om, og du vil opdage, at nogle af dine jævnaldrende, som du møder, opfører sig, som om de var unge. De synger og smiler ad verdens fortrædeligheder, de arbejder med liv og lyst, som om arbejdet er dem en nydelse, og det er det. Det er en sand nydelse, at man kan give sit overskud af kræfter afløb i nyttigt, hæderligt arbejde, den nydelse hører til livets største, at man kan stå ved dagens, ugens, månedens eller årets ende og glæde sig over, at ens arbejde er vel gjort.

Føler du dig uden de kræfter, som gør dagens slid og slæb til en glæde, så er du svækket og syg på legeme eller sjæl. Det er ikke alderen, der tager kræfterne, men sygdom, som næsten altid kan helbredes, og som derfor bør helbredes.

Føler du dig træt, efter en god nats hvile og søvn eller efter blot nogle få timers arbejde, så må du heller ikke skyde skylden på alderen, men du skal spørge: "Hvorfor går min vidundermaskine så dårligt?" Der er nemlig altid en årsag hertil, og den må findes og fjernes. Sig ikke, at det er, fordi du er gammel, når du da ikke er kommet ind i den re snes. Du må huske på, at mange er så trætte i tyverne og trediverne, at de ikke kan hænge sammen, og det kan da ikke være alderens skyld, når man som modsætning kan se andre arbejde glade og fornøjede, skønt de er mere end dobbelt så gamle.

Føler du dig tung i Sindet?

Ja, siger du, hvem er ikke det i disse for mange mennesker så, elendige og sørgelige tider? Er der nogen opmuntring at hente i verdenspolitikken og verdensøkonomien? Når vi tænker over det, må vi mindes den berømte svenske statsmands ord: "Du skulde vide, min, søn, med hvor liden klogskab verden bliver regeret." Ser vi på vort eget land, ja, så ser vi visse dele af befolkningen,. for hvem den økonomiske situation er næsten fortvivlet, og der er arbejdsløshedsspørgsmålet, som er uløst, og hvad kan vi vente os af Fremtiden? Kan man med sådanne indtryk se andet end mørkt på dagen og fremtiden?

Alt dette kan være meget rigtigt, men hvad hjælper dig alle disse spørgsmål og al den tvivl om folkenes og landenes fremtid, som du har liden eller ingen indflydelse på? For dig gælder det om, at du får det mest mulige ud af dit eget liv, og du må ikke glemme, at trods alle dårlige tider er der mennesker, der klarer sig godt, mennesker, som synger i stedet for at fortvivle. Var det ikke bedre for dig at få vidundermaskinen efterset og renset, så tungsindighedsgiftene kommer ud af kroppen, og arbejdsevnen, velbefindendet og handlekraften bliver sat op med 50 til 100 procent? Det er noget, der som regel kan gøres og derfor bør gøres. Du vil snart mærke, at under et rationelt arbejde for sundheden vil humøret, håbet og troen stige lige så, sikkert, som sol står op, og sol går ned.

Sundhedstilstand, og så er det på tide, at du gør noget. Vi skal i denne forbindelse lade de mere eller mindre sygelige tilstande og legemlige lidelser ligge foreløbig og kun beskæftige os med et meget dagligdags fænomen, som kaster lys over dette spørgsmål, nemlig

Trætheden.

Hvor er det karakteristisk for mange mennesker at klage over ugidelighed, træthed og overanstrengelse. ganske vist tror vi, at der findes noget sådant som at overanstrenge sig ud over organismens ydeevne, men vi tror, at det er noget, der såre sjældent finder sted. Den store mængde af såkaldte overanstrengte har ikke nær udført det arbejde, som deres maskine er indrettet til, men maskinen har været mindre arbejdsdygtig, fordi den ikke har været passet ordentligt, og bliver du træt for tidligt, f.eks. af en god dags arbejde, så, er det klart, at maskinen er i uorden, thi det må en virkelig godt fungerende menneskemaskine ikke blive.

Dovenskab er Sygdom.

Ugidelighed, ladhed og Dovenskab er sygelige Tilstande. Det er ikke helt hen i Vejret, at Jyderne kalder Dovenskaben for "Sjællandsk Syge", og Sjællænderne gør gengæld ved at kalde den sjællandske ladhed for "Jydsk syge"; der er meget mere sandhed heri, end de fleste tror. Enhver doven dreng er faktisk en syg dreng, der mere trænger til lægebehandling end til et spanskrør. Det er lige så umuligt for forfatteren af disse linier at tænke sig et dovent, sundt menneske som at tænke sig en hæderlig tyv, så længe det er uhæderligt at stjæle. Når kroppens celler er fyldt med naturlig spændkraft, når alle muskler og nervefibre vibrerer af vitalitet, er ugidelighed og dovenskab utænkelige. Føler du dig derfor, ærede læser, mere eller mindre angrebet af ladhedens syge, så trænger du sikkert til at lære at passe din maskine noget bedre.

Vi vil gøre dig opmærksom på, at videnskabsmænd, bl.a. den berømte professor Irving Fisher i Yale, ved deres undersøgelser har konstateret, at man ved en bedre pasning af menneskeorganismen kan forøge dens ydeevne op til det dobbelte, ja hos enkelte til det firedobbelte af det almindelige. Dette gælder arbejdsevnen og udholdenheden. Når du derfor bliver træt for tidlig, så er det, fordi du enten ikke har forstået at fyre i din maskine med de rette kul, den rigtige føde, eller, hvad der mindst lige så ofte er tilfældet, du har ikke forstået at holde din maskine ren, den er forgiftet og dens ydeevne nedsat af tilbageholdte stofskifteprodukter, som burde være udskilte for længe siden, thi de virker ellers i organismen som træthedsgifte.

Træthed er Forgiftning.

Fysiologen Goldmark siger et sted efter at have gransket dette spørgsmål til bunds: "En træt person er bogstavelig en forgiftet person, forgiftet af sine egne stofskifteprodukter." trætheden skyldes så godt som aldrig mangel på livskraft, men derimod en ophobning af træthedsgifte, som lammer de normale funktioner. Dette vil man måske bedre forstå, når man læser følgende udtalelse af den berømte engelske læge og fysiolog Sir Michael Foster:

"Dersom vi havde et hjælpemiddel for synet, så vi kunde se andet end de grovere ting og iagttage atomernes dans i den dobbelte proces af opbyggelse og nedbrydelse i den levende krop, så vilde vi se de livløse ting, som vi kalder fødestoffer, føres af blodet ind i cellevævene og gjort til bestanddele heraf, f.eks. af den levende muskels allermindste dele, for en tid sammenkædede med de indviklede og kunstigt sammensatte dele til livets dans, idet de yder og forbruger kraft eller energi under dansen; derefter vilde vi se dem slippe taget og glide ud i blodet som dødt, uvirksomt, forbrugt materiale. I hver eneste lille vævsdel, f.eks. Muskelvæv, er en del virkelig i live, nogle dele er ved at blive levende, andre, som har været levende, er døende eller døde. Der er en opadgående strøm fra det livløse til det levende, en nedadgående fra det levende til det døde. Denne proces foregår hele tiden, enten muskelen hviler og er i Ro, eller den arbejder og rører sig. Hele tiden forbruges levende materiale, der forvandles til livløst affaldsstof, og hele tiden forvandles fødens stoffer til levende vævsbestanddele."

Men dette livløse affaldsstof er, hvis det ikke fjernes fra legemet, dels meget besværligt, dels ligefrem giftigt. om dette forhold udtaler samme berømte fysiolog sig på følgende måde:

"Ligesom et menneskes udåndingsluft er gift for hans næste, således er de under livsprocesserne forbrugte stoffer fra en legems eller vævsdel muskel, hjerne eller andet væv gift for sin egen vævsdel, for sin nabovævsdel og kan være det også for andre dele. For hvert organ kan man sige, at blodet er livet for det, men det er lige så sandt at sige, at blodet er døden for det, thi blodet er ikke blot en næringsførende strøm, men også en giftførende."

Herefter forstår vi, at når menneskemaskinen eller en anden dyrisk organisme går i stå, så, vil det som regel slet ikke ske af mangel på kraft, men fordi de ophobede giftige stofskifteprodukter, hvis de ikke bliver fjernet, til sidst vil lamme selve livs virksomheden. Om dette udtaler Michael foster sig videre således:

"Giftene ophobes mere og mere, idet de forgifter musklerne, hjernen og til sidst selve blodet og sætter ny giftfabrikation i gang i legemets indviklede maskineri. Den jagede hare dør ikke, først og fremmest fordi den dræbes af mangel på luft, ej heller fordi dens hjerte står stille, fordi dets oplagrede energi er sluppet op, men fordi forgiftet blod forgifter dens hjerne, forgifter dens hele legeme."

Tænk over dette! Det er ikke gætteværk, men en virkelighed, og denne virkelighed gør det nødvendigt for os, hvis vi for alvor ønsker at udrette noget i livet, at tage hensyn hertil. Et arbejde for menneskemaskinens pasning, dvs. for vor personlige hygiejne, er noget af det allervigtigste i menneskelivet, en sag, som vi ikke kan forsømme uden at lide alt for store tab, og det er atter igennem summen af de mange menneskers tab et alvorligt samfundstab. Dette bør vi ikke glemme, og det gælder især alle de mennesker, som man egentlig ikke vil kalde syge, men snarere kvart eller halvt raske. De er ikke uarbejdsdygtige, de går til deres daglige gerning, men hverken med lyst, iver eller virketrang. De er udmattede og medtagne, inden en god dags arbejde er udført. De lider af små skavanker både her og der: Hovedpine, trykken for brystet, hjertebanken, rygværk, smerter i maven eller tarmen, gigt eller reumatisme i led eller muskler, dårlig appetit, træg afføring, søvnløshed og kedsomhed, gnavenhed og triste tanker, alt sammen lige så mange sikre tegn på den mangelfulde sundhedstilstand, der råder i deres organisme. Var det ikke på tide at få, al den mangel afhjulpet, thi den kan næsten altid afhjælpes. Dette er en opmuntrende kendsgerning, som man ikke kommer uden om.

Men mange betragter disse symptomer som en naturlig ting og kalder det alderdomssvækkelse, idet de mener, at det for størstedelen er noget uafvendeligt, som følger med årenes tal og slid. Men heri kan vi i hvert fald kun delvis give dem ret, som vi skal se i næste afsnit.

Alderdomssvækkelse.

Årene eller alderen får skyld for megen dårligdom og nedsat arbejdsevne, som de ingen skyld har i, men det er egentlig ikke så underligt, for det er ofte meget vanskeligt at skelne almindelig svækkelse fremkaldt af blodmangel, mangelfuld ernæring, overståede sygdomme m. m. fra virkelig alderdomssvækkelse, d. v. s. den nedgang i livsprocesserne, som udviklingen og tiden fører med sig, som f.eks. Indskrænkning og nedsættelse af alle livsprocesser.

Mange fremragende Forskere er enige om, at Størstedelen af de såkaldte Alderdomssymptomer slet ikke skyldes årenes tal, men derimod sygelige tilstande og forstyrrelser i legemets funktioner og livsprocesser, en opfattelse, som bl.a. deles af de læger, der har gjort et stort forskerarbejde i forbindelse med den omfangsrige virksomhed, der i en lang årrække er udført af "Life extention institute" i New York, en Virksomhed, som aftvinger den største beundring hos alle dem, der lærer den at kende.

Efter alt foreliggende materiale nødes vi til at tro, at de såkaldte alderdomstegn i hovedsagen er lige så mange tegn på sygelige tilstande i organismen, men for at forstå det bliver det nødvendigt at se lidt nærmere på de såkaldte alderdomstegn.

Alderdomstegn.

De er ikke så lidt forskellige hos forskellige personer. Nogle bliver med årene benmagre, andre korpulente. nogle får gråt, tyndt hår, andre rynker og hård, spændt puls. Mange får skællende, tør hud, og en del får blårød farve og kold hud. Et meget vigtigt og almindeligt symptom er træthed, der ytrer sig som mangel på energi og handlekraft, som ugidelighed og sløjhed, der især er til stede om morgenen. Dertil slutter sig ofte utilfredshed, tungsind, pessimisme og svækket hukommelse.

Af andre sygelige tilstande, der også tit opfattes som tegn på, at man bliver gammel, kan nævnes: Blodstigninger til hovedet, flimren for øjnene, Susen for ørene, dårlig søvn, kortåndethed, hjertebanken, reumatiske smerter og gigt i nakke, skulderparti, lænd m.m., dårlig appetit, mave og tarmbesværligheder, kolde lemmer, svede og fryseture og nedsat kønsdrift.

Vi ønsker atter, inden vi går over til at tale om årsagen til disse lidelser, endnu en gang at påpege, at disse symptomer ingenlunde er uadskilleligt forbundne med høj alder, idet man kan finde personer, der helt op i 70erne ikke har disse symptomer. Det er derfor ikke virkelige alderdomstegn, men tegn på sygelige tilstande, som er opstået enten som følge af sygdomme eller ved overtrædelse af sundhedens love gennem mange år, eventuelt gennem årtier. Det viser sig, at mange af de nævnte besværligheder tit bedres eller helt forsvinder ved behandling. Skyldes de alderen, vil de være uafvendelige, for tiden lader sig ikke skrue tilbage. Man må, da spørge, hvad er da den såkaldte alderdomssvækkelses årsag?

Tidlig Alderdoms Årsager.

Som det første punkt må, nævnes en dårlig arv. Det kan ikke nægtes, at mange begynder deres liv under ugunstige forhold. Selv fødes de måske med disposition til visse sygdomme, ser måske oven i købet lyset i fattige og ikke sjældent tillige i smittefarlige omgivelser. Ændres livsvilkårene ikke, bliver følgen, at de, hvis de slipper fra det med livet, tidligt ældes. Og dog kan livet blive både lyst og indholdsrigt også for dem, for den hygiejniske Opfostring betyder mere end Arven, som også, en af vore digtere har sagt: "Vel født er vel en Trøst, dog bedre vel opdragen", og dette gælder især, når der er tale om en sundhedsmæssig opfostring.

Som andre årsager til, at man alt for tidligt føler alderen trykke, kan nævnes: Ophold i dårlig luft og usunde lokaler, sparsom anvendelse af vand både til drik og til bad, mangel på, rationel bevægelse, for lidt søvn og hvile, for lidt sollys og det både legemligt og åndeligt mørke boliger, idet man ikke har haft det rette syn for lyset som livsincitament, en mangelfuld kost, hvor føden savner de nødvendige mineralstoffer, vitaminer og andre vigtige bestanddele, overernæring og sygelige tilstande i organismen som fedtsyge, sygelige tilstande i fordøjelsesorganerne, mangel på, saltsyre i mavesaften o. m. a. endvidere kan nævnes: For lidt legemligt arbejde, for megen stillesidden, irrationel beklædning i form af uhensigtsmæssigt undertøj og en klædedragt, der ikke beskytter tilstrækkeligt mod kulde.

Det er en kendt sag, at de gamle klager over, at de fryser. Det samme gør de unge, der lider af blodmangel. Det stemmer godt med, at man så ofte finder ældre lidende af blodmangel, hvilket vil sige, at blodet ikke er, som det bør være. Det indeholder ikke tilstrækkeligt hæmoglobin (blodfarvestof) og andre livsvigtige stoffer. Derfor bliver hjertet ofte svækket, og formår ikke som før at sende det halvt eller helt dårlige blod med tilstrækkelig kraft gennem hjernen. Følgen bliver hovedpine, svimmelhed m. m. et svækket hjerte, svækket enten ved blodmangel eller fedt eller af andre årsager, bevirker forstyrrelser i blodomløbet og bliver derved årsag til alderdom både på, det legemlige og det sjælelige område.

Man betragter hos ældre personer indskrænkninger i de lukkede kirtlers funktion, der har en mangelfuld afsondring af de forskellige, overordentlig livsvigtige hormoner fra hypofysen, skjoldbruskkirtelen, kønskirtelerne m.fl. til følge, som den største alderdomsårsag, men det kan man ikke uden videre gøre, idet også andre sygelige tilstande, især kroniske forgiftninger, kan gribe ind her og virke forældende.

Som en sidste meget vigtig faktor til, at man ældes, skal vi derfor omtale nogle arter af giftstoffer, der tid efter anden kommer i berøring med organismen.

Giftene udefra.

Her skal i første række nævnes nydelsesgiftene: Alkohol, nikotin og koffein, hvis skadelighed ikke alene beror på selve giftvirkningen i det hele, men også meget derpå, at de medfører en indirekte svækkelse af de lukkede kirtlers funktioner, hvorved hormondannelsen formindskes.

Giftene indefra er Gifte fra tyktarmen under forstoppelsestilstande og de gifte, som stammer fra overståede sygdomme: influenza, halsbetændelse, lungebetændelse, gigtfeber, difteritis, skarlagensfeber, børnelammelse og andre smitsomme sygdomme. Endelig er der ophobning af de ellers normale stofskiftegifte, som i stedet for at udskilles gennem hud, nyrer og tarm tilbageholdes i alt for stor mængde, hvorved de svækker organismen både legemligt og sjæleligt.

Vi skal senere omtale nogle af disse tilstande og deres rationelle bekæmpelse.